Indlæg

Som at sige prut

Lidt om tro det eller ej 🙂

Hvis man åbent siger, at man tror på Gud og at man aktivt bruger og støtter kirken, er det som om, man har sagt prut på et offentlig sted.  Altså gjort noget, man slet ikke bør. Politiken havde en artikel med video om hvordan det er at være ung og troende, men ikke turde fortælle det til nogen. af frygt for omgivelsernes reaktioner. Det er sikkert meget sværere end at være midaldrende og troende. Artiklen fra Politiken er slået op på Facebook, hvor alle ateisterne og agnostikerne så slås om at komme til fadet og nedgøre kristendommen og de troende mest muligt i meget ubehagelige vendinger.

Jeg er ærlig talt ved at være træt af de erklærede ateister, der nedgør troende og kristne. Du må meget gerne være ateist, men du må ikke nedgøre mig og det jeg tror på.

Jeg opslog i Facebook-tråden dette: Jeg er kristen (det er alle nu, når de er døbt), jeg tror på Gud, jeg er aktiv i kirken, og det har jeg ingen problemer med at vise/fortælle om.” Og så kom der denne kommentar: “Kan man blive afdøbt?” Der kom jeg nu lidt til kort, men det er da et godt spørgsmål.

Når man bliver døbt tegner præsten korsets tegn for panden, hvor hjernen er bag og for brystet, hvor hjertet er bag, og på den måde kan man sige, at troen har har taget bolig i både tankevirksomhed og følelsesliv. Jeg tror ikke, man kan trykke DELETE til dette. Når man én gang er podet ind på livstræet, kan det ikke gøres om.  Men hvad så hvis man ikke vil konfirmeres, altså bekræfte dåben, hvad så? Tjah døbt er man jo, og det bliver man ved at være til den dag, man dør, man vil bare ikke bekræfte dåben. Jeg  ved faktisk ikke, hvordan man teologisk ser på det. Jeg vil prøve at spørge en af præsterne. om det. Man kan altid melde ud af Folkekirken, men det hjælper ikke på det at blive “Afdøbt” 🙂

Der er vist ikke ret mange, der tro på alle anekdoterne i Det gamle testamente. Selvfølgelig tror jeg ikke på, at Gud skabte jorden på syv dage. Der er 100 mere overbevisende skabelsesberetninger. Jeg er vist meste tiltalt af et big bang, men det er i øvrigt ikke noget, der optager mig så meget.

Jeg henter selv mest stof til eftertanke og inspiration i Det  nye testamente, som det udlægges fra prædikestolen, og jeg tror på en nytestamentlig Gud med kerneværdierne næstekærlighed og tilgivelse.  Det kan inegn vel være uenige i? Jeg sidder ikke hjemme og studerer biblen, men jeg kommer gerne i kirken til alle mulige gudstjenester og arrangementer. Jeg kommer i kirke både når der er noget at sige tak for, og når livet er svært. Jeg beder ikke aftenbøn, for det føles for fjollet.

En af de ting Folkekirken ikke gør, er at missionere, og det er jeg glad for. Jeg bryder mig ikke om de trosretninger, der kommer til min dør, og vil overbevise mig om, at deres Gud er bedre end min – eller rettere at deres måde at tro er bedre end min. Folkekirken skal selv skaffe sine “kunder”, altså dem der kommer i kirken. Jeg er helt med på, at man skal gøre noget aktivt for at melde sig ud, og at at man bliver “tvangsindmeldt” ved fødslen.

Slut prut finale 🙂