/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Bloggens fødselsdag

Bloggens fødselsdag

Bloggen fylder år

Jeg undskylder på forhånd for alle stavefejlene men pga. medicin, ser jeg pt. meget dårligt, og stavekontrollen fanger ikke alt.

Det er i dag bloggens fødselsdag

Det er i dag 13 år siden, det først indlæg kom til verden i 2005. Indlæggene fra 2005 og 2006 er dog slettede, da de ikke klarede de mange omflytninger mellem webhoteller, platforme, CMS’er og you name it. Nu er jeg på WordPress med temaet Enfold, og her bliver jeg.

Min verden ser en del anderledes ud end dengang; der er vendt op og ned på meget, men på mange måder ser den egentlig bedre ud.

Opturene og nedturene

Det er en del af den bipolare lidelse, det er faktisk det, det handler om, at man tager op- og nedturene. Det er gudskelov længe siden, jeg har haft en depression, for det er slemt, bl.a. fordi det ‘eraser’ store dele af hukommelsen. Det ved man fra forskningen gennem mange år. Og fordi det eneste, jeg ønsker, er at finde en måde at komme herfra på. Det tærer endnu mere på psyken, og så er ringen sluttet.

Hukommelsen: Jeg har tit tænkt på, at jeg formentlig ofte gentager mig selv her på bloggen. Jeg orker bare ikke at læse baglæns for at se, hvad jeg allerede har skrevet om. I må leve med genudsendelserne..

Bedre end før

Jeg har tid! Tid til at øve mig på fx

  • Webudvikling. P.t. sidder jeg og laver en side for en veninde med nogle teknikker, jeg ikke har prøvet før. Det er i et vist omgang ‘try and error’, men det morer nu en gang mig.
  • Være webmaster for letsupport.dk.
  • Billedbehandling med GIMP, der på fornemste vis har afløst min oldgamle Photoshop CS6 (PS). Jeg synes, jeg hurtigere er blevet venner med GIMP, end jeg nogensinde blev med med med PS.
  • Avanceret Excel.
  • Og bliver glad hvis nogen kan bruge min sans for detaljer til fx korrekturlæsning.

Fremtid

At jeg har tid, betyder ikke, at jeg sidder og glor ind i væggen. Fx er det næste, der skal på plads, en præsentationsvideo på ca. to minutter som fleksjobmenneskerne nede på jobcenteret kan placere i en database, som jeg ikke tror på, men så har jeg da forhåbentlig skilt mig lidt ud.

Jeg har lavet et såkaldt ‘storyboard’, og jeg har prøvet en 4 – 5 gange, men hvis det skal være meningsfyldt også for mig selv, kan jeg ikke få det ned under ca 02:30 minutter. Gider en arbejdsgiver se og lytte så længe? Men hvordan kan man fortælle om fortid, nutid og forventninger på to minutter?

Ingen mennesker ved, hvad fremtiden vil bringe, men for mig er det sikkert, at nu kunne jeg allerhelst i hele verden tænke mig et fast fleksjob, jeg kunne have, til jeg skal på pension om 15… år (eller måske 12). Jeg orker ikke kontinuerligt at skulle sælge mig selv hver dag i tre måneder. Af og til kunne det være dejligt bare at træde ind af døren på jobbet. Hente kaffen. Tænde maskinen og gå i gang i stedet for hele tiden at skulle være overskudsagtig, glad, robust, udadvendt, smilende, hjælpsom, venlig osv. Nogen gange er det bare rart ikke at skulle spørge, hvad printeren hedder.

Jeg kommer næppe uden om at tage en praktik eller to elle tre, før det lykkes, men det har jeg sagt ja til, for jeg vil i gang, og jeg vil vise, at jeg vil i gang. Man må gerne være strategisk, selv om det bare drejer sig om et fleksjob.

Jeg er selvfølgelig ked af, at jeg ikke kan arbejde på det samme niveau, som jeg kunne tidligere, men rent tidsmæssigt, har jeg fået et liv forærende;  så nu er der tid til ‘at juice’:

Bloggens fødselsdag

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/i , /af ,

Jeg kan ikke se noget men der er lyde

Jeg kan ikke se noget men der er lyde

Til tjek i Glostrup

Jeg kan ikke se noget men der er lyde

Farmaceut Christina Skovsende Eriksen hælder kemikalier op til mig, fordi det endnu ikke er i orden med dosispakkerne; og det er klart: så længe vi justerer op og ned, kan apotekets maskine og dens tidsterminer selvfølgelig ikke følge med.

I mens taler jeg lidt med overlæge Kasper Thybo Reff om, hvordan det ellers går. Min status er god, jeg har lavet struktur og jeg har det godt, bortset fra at…

Jeg kan ikke se

Som hovedregel er det værst de første 1½ – 2 timer om morgenen, mens jeg drikker min morgenkaffe og gerne vil kigge lidt på Facebook og besvare mails. Jeg kan nogenlunde læse, men ikke besvare, da det det er som om, tasterne flytter plads hele tiden. I går var det helt forfærdeligt hele dagen. Det var godt, jeg skulle have en gæst og kom væk fra skærmen i nogle timer. Tak Bixer.

Afstandssynet er fint og helt normalt. Problemet er kun ved skærmen. Det er som om, det ville kunne blive bedre, hvis jeg flyttede overkroppen til enten højre eller venstre, men det bliver ikke bedre.  Jeg kan s** ikke se. Men lige nu er det fx helt normalt.

Vi talte om, hvor længe det vil vare, før den nye reduktion vil virke: ca. 14 dage på grund af Lamictalens lange halveringstid. Jeg synes, det er længe at vente.

Målet er at komme helt ud af det præparat, som er stemningsstabiliserende, men jeg får jo også to andre stemningsstabiliserende stoffer, så det må vel være nok?

Men jeg kan høre

Jeg kan ikke se noget men der er lydeLydene er der ikke så ofte, men det er som om, de til gengæld er blevet mere påtrængende. Jeg hører et par gange om ugen p.t. afslutningen på en rockkoncert inkl. publikum, der hujer og klapper. Guitarerne er grimme, Jimmy Hendrix-like. Det varer et par timer, så er det pludselig væk. Kasper spurgte nøje til detaljerne. Vi kan øge Abilify til 30 mg?

Jeg synes, jeg er heldig, at jeg ikke hører stemmer. Mennesker, der gør det, hører dem 24/7, og stemmerne siger ofte, at de skal begå selvmord eller undlade at tage medicinen. Mennesket ved godt, at det kun er en stemme, men nogle adlyder den alligevel. Forfærdeligt. Så kan jeg godt leve med afslutningen på en rockkoncert et par gange om ugen.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Tandbehandling og politik

Tandbehandling og politik

Et lille studie i tænkningen bag brugerbetalingen

Tandbehandling og politik

Jørgens kommentar gav mig anledning til et lille studie: Hvad er det egentlig politikerne tænker, når brugerbetalingen på tandlægeydelser nu ligger på 82(!) pct.? Er det overhovedet indtænkt, at her er der for alvor tale om at skabe ulighed i sundhed? Her er igen noget, der vender den tunge ende nedad.

De første skrifter

Jeg startede med Tandlægeforeningens hjemmeside med masser af pressemeddelelser, og fandt en kort pressemeddelelse, der henviste til en dugfrisk kronik af Allan Flyvbjerg i Dagbladet Information fra 14. november 2018. Den er god at læse. Allan Flyvbjerg, direktør og professor ved Steno Diabetes Center Copenhagen. Diabetespatienter er særligt udsatte, så dem skriver han i sagens natur meget om, ligesom der er meget om strålepatienter. Desværre skriver han ikke om psykiatri og psykofarmaka.

Slutningen er god til dette studie: ‘I Folketingets åbningstale sagde statsministeren, at sundhed først og sidst handler om at hjælpe mennesker. Lad os blive enige om, at det gælder det hele menneske.’

Jeg tjekkede så selv åbningstalen, hvor det bl.a. siges:

På den anden side af efterårsferien vil regeringen fremlægge en sundhedsreform. Der – som en del af sammenhængsreformen – vil sætte borgeren, mennesket, patienten i centrum.

Sundhed handler først og sidst om at hjælpe mennesker.

Hvis man nu søger på fx ‘tandl’ i åbningstalen, får man ingen hits.

Det er spændende – jeg bliver grebet af det

Jeg vender tilbage til Tandlægeforeningens pressemeddelelser og trevler de 12 sider igennem. Her er meget relevant at finde, også selvom man ikke må glemme, at det er tandlægernes fagforening og interesseorganisation.

  1. Social ulighed på tandområdet var på dagsordenen i et åbent samråd den 20. september 2018 i Sundheds- og Ældreudvalget: Kan ses her. Det er link til et åbent samråd (altså en video), men det varer tre timer… så det er knap så brugervenligt.
  2. Lørdag den 11. august 2018 bragte dagbladet Politiken et fælles debatindlæg af Susanne Kleist, medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse og Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH). ‘Langt de fleste, der får alvorlige tandsygdomme på grund af medicin, er overladt til selv at betale størstedelen af regningen for behandlingen. Er det retfærdigt, at mennesker med handicap får nye udgifter og tandproblemer at slås med, fordi de tager nødvendig medicin?’

Men det jeg jagter, er det Jørgen skriver, nemlig at der nu er fjernet endnu flere tilskud til tandbehandling.

Her kommer endelig noget politik fra Professor i tandsygdomslære, MPH, ph.d., dr.odont., Aarhus Universitet, Bente Nyvad den 15 august 2018. Hun skriver:

…regeringens indførelse af den såkaldte særlov efter opsigelsen af Tandlægeoverenskomsten, og den planlagte reform af voksentandplejen, der forventes færdig i 2019.

Bente Nyvad siger bl.a., at nogle politikere har ringe forståelse for betydningen af den forebyggende tandpleje og pointerer desuden, at fravær af tandfyldninger ikke er ensbetydende med fravær af sygdom:

‘Sundhedsministeriet har desværre givet befolkningen det indtryk, at halvdelen af en ungdomsårgang har sunde tænder, fordi de ikke har fyldte huller. Men fravær af tandfyldninger er ikke ensbetydende med fravær af tidlige tegn på sygdom!’

Bente Nyvad siger også, at det er svært at få en bedre tandplejemodel med et reduceret budget.

‘Politikernes antagelse om, at billigere tandpleje kan føre til bedre tandpleje, er også tankevækkende.  Tandlæger leverer sundhedsydelser, hvis omfang er reguleret af Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer, der tager udgangspunkt i den enkelte patients sygdomsstatus og risikofaktorer. Derved allokeres der, som regeringen ønsker, flere ressourcer til patienter med stor sygdomsaktivitet i forhold til dem, der har lav sygdomsaktivitet. Det er derfor svært at forestille sig, at man kan opnå billigere tandpleje gennem øget konkurrence, uden at det går ud over kvaliteten af behandlingerne. Hvis man som tandlæge følger de anbefalede krav til for eksempel fremstilling af en fyldning, kan man ikke springe stadier i processen over, uden at det forringer kvaliteten af fyldningen.’

Læs hele debatindlægget på Altinget.dk her

Det fremgår bl.a. af debatindlægget at:

  • Nogle venstrepolitikere ikke mener, at det er formålstjenligt at instruere i rigtig brug af tandbørsten.
  • At det er problematisk, at der drikkes så mange søde læskedrikke, efter afgiften blev sat ned.
  • Det er fejlagtigt kun at tale om antallet af fyldte huller, som er faldet over de seneste 40 år. Man må også se på de begyndende huller, der kan forebygges uden bor.
  • Mange ældre får medicin, der nedsætter spytsekretionen, hvilket alt andet lige fremmer udviklingen af huller. Andre lider af kroniske sygdomme og psykiatriske lidelser, herunder demens, som også påvirker tandsundheden negativt. Disse marginaliserede grupper har, ligesom plejehjemsbeboere, ofte et stort udækket behov for forebyggelse og behandling af tandsygdomme.
  • Nu har de modige politikere givet sig selv den udfordring, at de inden udgangen af 2018 vil skabe en ny og bedre model for voksentandplejen.

Styringsudfordringer

Jeg tro, jeg endelig fandt det: Jeg søgte på ‘reform af voksentandplejen’, og det gav endelig pote. Sundheds- og ældreministeren skriver nemlig om ‘styringsudfordringer’ her.

Der er tale om et lille dokument på to sider fra februar 2018: ‘Aftale om nye rammer for voksentandplejen’. Det ser ud til, at alle Folketingets partier har tilsluttet sig en aftale om i det mindste at indhente nogle tal, kortlægge og blive klogere. Det er i sig selv positivt, at de ønsker at vide, hvad de taler om!

Men regeringens klare holdning er, at de offentlige udgifter på 1,4 mia. kr. er for store.

Og så er vi tilbage til Jørgens spørgsmål: Hvorfor og hvornår bliver det dyrere? Sikkert i sommeren 2019, og hvis det offentliges udgifter er for store, når tandlægernes priser er for høje, så er der vel kun patienterne til at betale?… tak jeg tager en Cola til.

I gamle dage

Jeg fandt også denne pragtfulde betænkning fra 1966, hvor man tænkte anderledes:

Betænkning om offentlig forebyggende børnetandpleje

Afgivet af den af indenrigsministeriet nedsatte kommission

Betænkning nr.  427.

1966

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/2 Kommentarer/i /af

RADMIS-studiet

RADMIS-studiet

Registreringstilbøjeligheder

  1. Jeg er sædvanligvis stor tilhænger af at registrere alt muligt, fordi det både er nyttigt og sjovt og giver mulighed for at konstruere nogle lækre/lærende regneark.
    • Bivirkninger
    • Søvn (længde og kvalitet)
    • Antal skridt
    • Vægttab, BMI, fedtprocent
    • osv.
  2. Jeg er sædvanligvis også stor tilhænger af apps, min smartphone og min tablet.
  3. Jeg er endvidere stor tilhænger af at hjælpe forskningen.

Bare ikke i RADMIS-studiet!

Man skal registrere på telefonen, for appen lægger sig ikke automatisk på iPadden, og den kan ikke tvinges derover (jeg har spurgt). Da jeg ser ret dårligt, er det svært nok bare at se bare de primære parametre og få lavet de daglig registreringer der.

Man kan lave noter, men for det første kan jeg ikke se, hvad jeg skriver, og for det andet er jeg en tosse til at betjene de små taster. Dvs. at det, jeg evt. måtte skrive, ville være volapyk og derfor kan jeg lige så godt lade være. Det er ærgerligt, for jeg har ellers noget at bemærke.

Man kan lægge sin medicin ind, men fordi medicinlisten er lang og af ovenstående årsager, må de selv gøre det, når de nu har adgang til journalen, for jeg kan ikke.

Der er mulighed for at tilføje personlige parametre, men jeg kan ikke finde ud af det! Det kan da ikke være sandt, at en rimelig god bruger af diverse programmer ikke kan tilføje en parameter. Jeg ville fx gerne tilføje “Ud af huset”, hvor antal pr. dag ikke må være > 1, for det er ikke godt for mig. Jeg har forsøgt at tilføje det mange gange, men jeg kan ikke. ØV.

Der er ingen guide. Jeg kunne skrive en for dem, hvis jeg engang finder ud af systemet…

Hjælpsomhed

Man tildeles en kontaktsygeplejerske, som dels skal holde øje med de data, jeg sender ind og som skal kontakte mig, hvis det begynder at se skævt ud, hvilket fx kunne være “For højt aktivitetsniveau” tre dage i træk.

Min kontaktsygeplejerske er vældig sød, og spurgte, hvad hun kunne gøre for mig? Det er da imponerende. Nu hvor jeg har det rigtig godt, kunne jeg ikke lige komme på noget andet end at hjælpe med den der f***** app. Vi har dog aftalt, at hun ringer en gang om ugen.

Flere poster om RADMIS-studiet

Jeg har skrevet et par yderligere poster om studiet. Dem finder du her.