/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Sundhedsreform

Myter og misforståelser

Jeg orker det ikke

Jeg orker ikke flere reformer. Kan vi nu ikke bare holde fast på det, vi har og så gerne optimere det. Helt lavpraktisk sidder jeg og tænker på, at samtalerne i Distriktspsykiatrien (DPC) vel ikke er svære, og så siger Løkke, at det, der ikke er svært, skal være nært. Kan jeg så risikere at skulle gå ned på det lokale sundhedscenter og tale med en ergoterapeut? Min kontaktperson har 20 års erfaring i psykiatrien og har en overbygning med et eller andet speciale. Hun kan fange mig, når jeg er på vej til at tippe enten den ene eller den anden vej. Det vil kommunal ergoterapeut ikke kunne. Hvis det bliver sådan, så klarer jeg mig selv!

Centralisering

Jeg har ikke helt forstået alle dele af reformen endnu, men i hvert fald nedlægges de folkevalgte regioner og store dele af magten (IT, økonomi mv.) lægges som en styrelse under Sundhedsministeriet.

Der er ikke behov for centralisering, der er behov for decentralisering. Det er meget tænkeligt, at regionerne skal vises lidt til rette, men patienterne er altså ude i regionerne ikke inde på Christiansborg.

Medarbejdernes reform

Medarbejderne har ikke behov for endnu en reform. Nu har de lige fået Sundhedsplatformen (SP) til at køre. Kunne vi så ikke give dem lidt arbejdsro? Et lille eksempel angående SP: Jeg har gået længe i Glostrup, men i starten var det meget besværligt for personalet at bestille blodprøver, fordi jeg egl. hører til i Hvidovre. Men de fik det lært 🙂

Morten Østergaard brugte en dag mellem jul og nytår på Hvidovre Hospital og fulgte alle personalegrupper, patienter og pårørende. Det helt overordnede indtryk var, at personalet løb rundt for at finde plads til de medicinske patienter, fordi Venstre har dikteret mere eller mindre straksbehandling af kræftpatienter, hvilket selvfølgelig er enormt positivt, men hvad med de – sikkert ældre – medicinske patienter? Hvem tager hånd om dem?

/4 Kommentarer/i /af

Farvel til Kasper og Christina fra Akutteamet

Farvel til Kasper og Christina fra Akutteamet

Det var vemodigt

Farvel til Kasper og Christina fra Akutteamet

Selv om jeg i formiddag skrev sådan til Kasper og Christina på Psykiatrisk Center Glostrup “eg vedhhæhfter rgeberrey og synes, det det se ser hrlt gogt/fint unu,, næ jrg vr st mærk rt flittig mrf æjnrdråberbrnr.” var vi alligevel enige om, at nu er det så godt, som det kan blive. Lamictalen er fjernet, og jeg må være mere flittig med øjendråberne.

I fællesskab når vi ikke videre. Vi er nået så langt, vi overhovedet kan. Der er kun et præparat tilbage af det, jeg kom til Glostrup med den 12/7 2018 (ca.): Litiumen. Kosttilskuddene har været ude af drift siden da og blev smidt ud forleden dag. De siger, jeg havde dem med derud; det kan jeg altså ikke huske. Men jeg kan heller ikke huske, hvor hundesyg, jeg faktisk var; noget med at svæve 20 cm. over gulvet nede i føtex. Jeg har åbenbart også fortalt dem, at jeg var klar til at jagte medicinsk cannabis, uagtet at det var ulovligt.

Indledningsvist ville jeg ikke være med til at omlægge noget som helst, da jeg trods alt havde været stabil på ‘det gamle’ i 1½ år. Det var ikke så meget fravær af vilje, det var fremtvungen angst. De må med de samme have set nogle muligheder og lovede at gøre det lige så forsigtigt. Og det holdt de. Hvis man nu tager udgangspunkt i 600 mg. Seroquel og reducerer med 25 mg. om ugen, tager det altså lang tid, så sådan gjorde vi selvfølgelig heller ikke. Jeg tror, vi hakkede 25 mg af de først 3-4 uger, da det gik godt, gik vi over til 50 mg. og så fremdeles.

Formålet med hele øvelsen var at gøre mig bivirkningsfri, og det er jeg blevet. Det kan ske, jeg hører lidt musik, og nu vil der være lidt være lidt med synet, men husk nu de øjendråber Hanne! Det er småting.

Vi har i fællesskab skrevet en artikel om ‘Monitorering i fællesskab‘, og den er muligvis på vej gennem systemet. Kasper har i hvert fald gjort sit. Det er spændende, om vi kan få den til at få liv.

Det har været et langt og intenst forløb, og det er derfor, det er er lykkedes – og fordi vi alle tre har villet det.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Bloggens fødselsdag

Bloggens fødselsdag

Bloggen fylder år

Jeg undskylder på forhånd for alle stavefejlene men pga. medicin, ser jeg pt. meget dårligt, og stavekontrollen fanger ikke alt.

Det er i dag bloggens fødselsdag

Det er i dag 13 år siden, det først indlæg kom til verden i 2005. Indlæggene fra 2005 og 2006 er dog slettede, da de ikke klarede de mange omflytninger mellem webhoteller, platforme, CMS’er og you name it. Nu er jeg på WordPress med temaet Enfold, og her bliver jeg.

Min verden ser en del anderledes ud end dengang; der er vendt op og ned på meget, men på mange måder ser den egentlig bedre ud.

Opturene og nedturene

Det er en del af den bipolare lidelse, det er faktisk det, det handler om, at man tager op- og nedturene. Det er gudskelov længe siden, jeg har haft en depression, for det er slemt, bl.a. fordi det ‘eraser’ store dele af hukommelsen. Det ved man fra forskningen gennem mange år. Og fordi det eneste, jeg ønsker, er at finde en måde at komme herfra på. Det tærer endnu mere på psyken, og så er ringen sluttet.

Hukommelsen: Jeg har tit tænkt på, at jeg formentlig ofte gentager mig selv her på bloggen. Jeg orker bare ikke at læse baglæns for at se, hvad jeg allerede har skrevet om. I må leve med genudsendelserne..

Bedre end før

Jeg har tid! Tid til at øve mig på fx

  • Webudvikling. P.t. sidder jeg og laver en side for en veninde med nogle teknikker, jeg ikke har prøvet før. Det er i et vist omgang ‘try and error’, men det morer nu en gang mig.
  • Være webmaster for letsupport.dk.
  • Billedbehandling med GIMP, der på fornemste vis har afløst min oldgamle Photoshop CS6 (PS). Jeg synes, jeg hurtigere er blevet venner med GIMP, end jeg nogensinde blev med med med PS.
  • Avanceret Excel.
  • Og bliver glad hvis nogen kan bruge min sans for detaljer til fx korrekturlæsning.

Fremtid

At jeg har tid, betyder ikke, at jeg sidder og glor ind i væggen. Fx er det næste, der skal på plads, en præsentationsvideo på ca. to minutter som fleksjobmenneskerne nede på jobcenteret kan placere i en database, som jeg ikke tror på, men så har jeg da forhåbentlig skilt mig lidt ud.

Jeg har lavet et såkaldt ‘storyboard’, og jeg har prøvet en 4 – 5 gange, men hvis det skal være meningsfyldt også for mig selv, kan jeg ikke få det ned under ca 02:30 minutter. Gider en arbejdsgiver se og lytte så længe? Men hvordan kan man fortælle om fortid, nutid og forventninger på to minutter?

Ingen mennesker ved, hvad fremtiden vil bringe, men for mig er det sikkert, at nu kunne jeg allerhelst i hele verden tænke mig et fast fleksjob, jeg kunne have, til jeg skal på pension om 15… år (eller måske 12). Jeg orker ikke kontinuerligt at skulle sælge mig selv hver dag i tre måneder. Af og til kunne det være dejligt bare at træde ind af døren på jobbet. Hente kaffen. Tænde maskinen og gå i gang i stedet for hele tiden at skulle være overskudsagtig, glad, robust, udadvendt, smilende, hjælpsom, venlig osv. Nogen gange er det bare rart ikke at skulle spørge, hvad printeren hedder.

Jeg kommer næppe uden om at tage en praktik eller to elle tre, før det lykkes, men det har jeg sagt ja til, for jeg vil i gang, og jeg vil vise, at jeg vil i gang. Man må gerne være strategisk, selv om det bare drejer sig om et fleksjob.

Jeg er selvfølgelig ked af, at jeg ikke kan arbejde på det samme niveau, som jeg kunne tidligere, men rent tidsmæssigt, har jeg fået et liv forærende;  så nu er der tid til ‘at juice’:

Bloggens fødselsdag

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.