, , , , , ,

Yes!

Yes!

Vi har en aftale

Klokken 10:30 var jeg klar hos “Nordsjællands Port Center”, og det var de også. Opgaverne er legio og en masse: adskillige websites, optimering af hastighed på siderne, webshops, sociale medier, brevfletning til masseudsendelse af mails, sproglig gennemgang, sites, der skal bygges op på ny i WordPress osv.

Jo mere vi talte, jo mere kom de i tanke om, de gerne vil have lavet, og som de ikke selv kan varetage. Og i øvrigt er de meget bedre til at sælge porte og bomme og den slags, som jeg intet ved om.

Jeg synes, jeg kan byde ind på det meste. Jeg er svag, for nu ikke at sige ikke-eksisterende, angående SEO, (søgemaskineoptimering – men bare det at optimere hastigheden vil gøre meget for resultaterne i Google, der straffer de langsomme sider) webshops og CSS (en metode til at styre udseendet på et site, hvis skabelonen ikke rækker), men resten kan jeg godt være med på. Og hvis jeg ikke kan det i forvejen, hjælper Hr. Google som oftest.

De har mindst 108 opgaver, de skal bare prioriteres. Da de havde nævnt alt muligt, måtte jeg spørge dem, hvordan de var kommet frem til fire timer ugentligt? Med det antal timer ville der jo være længe, til de kunne se fremdrift. Men de havde aldrig sagt noget om fire timer… Jeg er lidt i tvivl om, hvor det tal så kom fra, men pyt nu med det. Da der er temmelig lang transporttid til Farum, foreslog jeg otte timer. Fire timer med fremmøde og fire timers hjemmearbejde. Det var de med på.

Praktik

Og så var der jo det med lønnen. De syntes, jeg var lidt dyr. Jeg prøvede at fortælle, at de skulle sammenligne med konsulenthuse, der typisk tager 650,- til 850,- kr. i timen. Så skal der selvfølgelig fradrages for, at jeg på ingen måde er professionel, og at det trods alt er et fleksjob. Jeg skal bare have det der fremgår af Finansministeriets lønoversigter.

De var stadig tøvende. For at få det til at glide ned, foreslog jeg, at vi starter med en ulønnet praktik  på fire uger. Så så de glade ud igen. Og så havde vi en aftale. Praktikken skal evalueres efter tre uger, så jeg ikke skal gå at vente til sidste dag, før jeg ved, om jeg er købt eller solgt.

Jeg starter på onsdag kl. 10:00. Det er drømmejobbet for mig. Det kunne ganske enkelt ikke være bedre. Jeg glæder mig helt vildt. Og til Eric: Så kunne jeg alligevel sælge min hobby til en arbejdsgiver 🙂

En sprognørdting

“Port Center” svarer til “Ældre Sagen”, men det er der vist ikke noget at gøre ved.

, , , , , ,

Studenterjob

Ansøgning. Studentermedhjælper med stærke skriftlige kompetencer. Jeg har set jeres stillingsopslag, og ”Din profil” er lig min profil. I beskriver mit drømmejob! Jeg elsker det danske sprog og synes, det skal behandles godt og også bedre, end man tit ser. Jeg bliver ofte brugt til korrekturlæsning, som jeg ligefrem synes er sjovt. Det vil ikke føles som arbejde, men som leg, at gennemgå sproget i jeres tekster.

, , , , ,

Som fod i hose

Gås til

Man kan overveje, om jeg har lavet en masse gode grøntsager, som der skal serveres gås til, eller om det handler om handler om fodtøj, der skal gås til?

Det handler om fodtøj! Og mit fodtøj skal ikke gås til.

ecco

Mine “ballerinasko” i størrelse 40 er ikke egnede til vinterbrug. Det bliver for koldt, og modstanden mod snedriverne er utilstrækkelig, så jeg gik til ecco, hvis sko og støvler passer godt til mig.

De har en en fantastisk service, for jeg fik min egen personlige assistent. Han tog tålmodigt støvler frem og tilbage fra kælderen. Efterhånden fik jeg indkredset, hvilken model jeg kunne lide, men ak den var ikke i størrelse 41. Størrelse 40 duede ikke for pløsen gnavede på vristen. Og jeg er af den faste overbevisning, at fodtøj ikke skal gås til. Det skal være som fod i hose. Det skal passe med det samme. Det skal være som at komme hjem.

Jeg prøvede mindst syv par. Endelig faldt valget på “ecco gora”, og de er fede. Jeg synes godt nok, prisen er lidt hamper. Men hvis de nu holder ti år, og vi snyder og regner sommermånederne med, er den månedlige omkostning reduceret til 12 kroner og 50 øre. Det er da til at holde ud.

Skulle snedriverne denne vinter blive eksorbitante, finder jeg mine elskede vandrestøvler frem. De har været på toppen af både Kilimanjaro (Tanzania) og Fansipan (Vietnam), så de er for længst gået til.