,

Må man lade ChatGPT forbedre de gamle billeder?

AI – kunstig intelligens

Må man lade ChatGPT forbedre de gamle billeder?

Må man lade kunstig intelligens forbedre gamle kilder – også billeder? Jeg har flyttet mig fra et klart nej til et betinget ja. For når gamle dokumenter og billeder gøres mere læsbare, kan de pludselig åbne slægtshistorien for dem, der ellers står af. Men kun hvis originalen bevares, og kun hvis det tydeligt fremgår, at AI har været på spil. For et billede er også en kilde – og kilder må man ikke forfalske.

Oprindeligt var det min klare og dogmatiske opfattelse, at det måtte man ikke. Men jeg har ændret holdning, og det er især arbejdet med udvandrerne, der har fået mig til at ændre mening.

Dog mener jeg, det er helt afgørende, at man bevarer det oprindelige billede, og at man ved det forbedrede/manipulerede billede tydeligt angiver, at det er ChatGPT eller et andet AI-værktøj, der har været på arbejde, for et billede er en kilde, og selvfølgelig må man ikke ændre på kilderne og dermed på historien.

Deler man data og billeder med andre, bør man dele begge versioner af billedet og også her tydeligt gøre opmærksom på forholdene.

Herunder kommer to eksempler

1) Hans Adolph Kjøge Malmquists bevis for opnået statsborgerskab

Slægtsforskere kan naturligvis sagtens læse, at Hr. Malmquist ankom til New York den 26. juni 1894 og opnåede statsborgerskab den 20. oktober 1904, for vi vil, og vi er trænede i den slags, men hvad med familien, som vi gerne vil have til at fatte interesse for arbejdet?

De får måske en trykt bog, en PDF-fil, adgang til en hjemmeside, som de måske ser på en SmartPhone, eller lignende. De springer videre og finder slet ikke ud af, at her faktisk er noget spændende om slægten.

Hvis de i stedet får et billede som nedenstående i hånden, er der måske åbnet for en hyggelig aften med samtale om de interessante resultater:

2) Johan Rubring Malmquists dødsannonce/nekrolog fra 1933

Igen: Slægtsforskere kan sagtens læse, at Johan/John er død, at hans kone er efterlevende, at han har tre børn og tre børnebørn. Det er jo netop den slags, vi jagter. Vi kan også filosofere over årsagen til, at de frabeder sig blomster ved begravelsen. Og mene det er rart at vide, at han var medlem nr. 58 af det danske fællesskab/broderskab (eller hvordan det nu skal oversættes).

Men faster Anna på 92 – som måske ikke en gang kan engelsk – hende har vi tabt. Måske kan hun samles op igen ved hjælp af den forbedrede/manipulerede version herunder:

Også ChatGPT kan tage fejl – det er jo bare en robot

Normalt siger man, at det er mennesker, der har løst en given opgave, og derfor kan der være fejl. Det er sandt. Robotter kan også tage fejl. Jeg greb ChatGPT i at tage fejl ved et par detaljer, som slægtsforskere ikke kan leve med, men som de andre nok overlever.

Jeg tilgiver robotten, for kønt er det ikke; og der er trods alt også gået 134 år.

  • Den tog fejl af det omtrentlige fødselsår. Det havde jeg muligvis også gjort, hvis jeg ikke kendte det fra Skælskør Sogns kirkebog. Der står 1864, men ChatGPT skrev 1861.
  • Den læste vidnets efternavn forkert. Hans hedder ikke “Dogn” men “Degn” til efternavn.

Det betyder bare, at selv om man sætter ChatGPT på overarbejde, så skal man altid selv kontrollere resultaterne. Se blot næste afsnit. Og tager robotten fejl, må den prøve igen. Jeg mener bestemt ikke, at sådanne fejltrin kan bruges til at sige, at AI ikke kan bruges til noget som helst.

Man skal have øje for detaljer

I afdelingen for fejltrin får du lige endnu et, som jeg faktisk først opdagede, da jeg skrev denne artikel. Man skal altså holde øje med, hvad den foretager sig. Det er ganske sjovt:

Dødsannoncen fra 1933 har fået tilsat navnet på den myndighed, der udstedte statsborgerskabet 🙂 Det er formentlig sket, fordi jeg behandlede alle billeder i den samme chat, og så gik der lidt Anders And i den.

Plads på diske koster næsten ingenting

Min metode betyder selvfølgelig, at man får dobbelt så mange billeder. Engang i urtiden var den slags et problem. Det er det ikke længere.

De computere, vi benytter, har typisk masser af plads, og skulle det blive et problem, så koster 2 terabyte (TB) ekstern harddisk af meget høj kvalitet (fx Seagate Expansion) 630 kr. hos Proshop.

2 terabyte er rigtig meget plads. Mit C-drev er 2 TB og er monteret i den PC, jeg købte i 2021. Der er stadig 1½ TB ledig, og jeg har tonsvis af lydfiler, og jeg rydder stort set aldrig op.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Udvandrerhistorier – Flere danskerkolonier i United States

Udvandring til USA

Udvandrerhistorier – Flere danskerkolonier i United States

(Topbilledet forestiller den berømte Brooklyn Bridge, fordi to af historiens hovedpersoner dør i Brooklyn.)

En enkelt manglende person i slægtstræet bliver indgangen til en større fortælling om udvandring, usynlige liv i København og et brat møde med Amerika. Historien bevæger sig fra Fødselsstiftelsen og politiets registerblade til Brooklyn og Californien – og ender med en 18-årig pige, der på få måneder mister begge sine forældre og må klare voksenlivet alene.

(Du kan læse de øvrige historier om udvandrerne i min familie, når du klikker på “Små slægtshistorier”).

Introduktion: Beatrice Camilla Minerva WILLIAMS (1926 – 1995) er grandniece af Hans Adolph Kjøge MALMQVIST (1870 – 1939), som er fætter til Emilie Rasmine Elisabeth SCHIØTT (1862 – 1923), som er oldemor til STEGEMÜLLER (1963 – ).

Jeg har meget glæde af mit enmåneds-abonnement på Ancestry.com. Det er virkelig godt.

Camilla Margrethe BECH var usynlig på nettet

Der var et af kurvemager BECHs børn, jeg simpelthen ikke havde kunnet finde, og det så heller ikke ud som om, andre havde haft heldet med sig, men Ancestry hjalp mig på vej, og herefter eksploderede det ganske enkelt.

Det drejede sig om Camilla Margrethe BECH (1869 – ).

Hun bliver mor til Ellen GUDMANDSEN (1894 – 1943) i 1894. Fødslen foregår på Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse. Det er tre år før, hun gifter sig med Hr. Postexpedient Søren Sofus Carl Eilstrup GUDMANDSEN (1872 – ) i Frederiks Kirke den 4. december 1897. Postexpedienten var fra Vejle på samme måde som hele kurvemager Henrich Gregersen BECHs (1842 – 1890) familie.

I Fødselsstiftelsens kirkebog, står der ikke noget om, at Camilla Margrethe er ugift, eller at datteren er uægte. Angivelsen af forældrene til Ellen ser ud til at være tilføjet senere end 1894. Både i 1892 og 1897 er hun “Tjenestepige hos Enkefru Olsen” i indre by.

Hele familien kan findes på et af Københavns Politis registerblade. Jeg har endnu ikke fundet forældrenes dødsfald. Og København er stor med sine lidt over 50 sogne, men jeg ejer en høj grad af stædighed, så det skal nok lykkes. (Teksten fortsætter under billedet.)

Af registerbladet fremgår, at de i 1905 bor i Classensgade, der hører til Frihavn Sogn på det tidspunkt.

På Ancestry kan man finde hende i folketællingen 1911 med disse stamdata om selve tællingen:

Folketællingsskema nr. 10,
Kvarterets Navn: Udenbys Klædebo
Rodens Navn: Aggersbo
Gade: Classensgade
Matrikel: 2889
Gade-Nr.: 51

Men adressen og folketællingsskemaet er ikke at finde i folketællingerne for 1911 på de danske sider. Folketællingsskema nr. 10 handler ganske enkel om nogle andre mennesker, når man kigger i Classensgade ulige numre. Og selvom man evt. synes, at der kan stå Gade-nr. 50, bliver man ikke klogere. Det er et helt andet sted. Jeg begriber det ikke.

Ellen GUDMANDSEN udvandrer også

Ellen rejser i november 1923 med SS “Frederik VIII” over til mostre og onkler. Hun er da 29 år. Først tænkte jeg, at der vel kunne være tale om et familiebesøg, men det var en fejl.

Hun gifter sig med George Henry WIILIAMS (1878 – 1943) på et ukendt tidspunkt. De er muligvis borgerligt ægteforenede “i København”, der som bekendt er et vidt begreb.

De er viede før 7. november 1928: Der foreligger en skibspassagerliste, hvor de ankommer til Ellis Island på den dato, og der kaldes Ellen og Beatrice begge for Williams. George Henry er ikke med på rejsen.

De findes ikke i disse registre over borgerligt viede på Københavns Rådhus – og hvem siger i øvrigt også, at de er viede på rådhuset?

Københavns Amt, Sokkelund, Københavns Kommune, Register til ægteskabsbog 1927-1928 (G og W)
Københavns Amt, Sokkelund, Københavns Kommune, Register til ægteskabsbog 1925-1926 (G og W)

Kendt er det imidlertid, at hun dør i marts 1943 i Brooklyn, Kings, New York, hvor hun kun er 48 år.

Under anden verdenskrig (1942) er der udfyldt et “World War II Draft Registration Card”, for George H. Williams, der har korrekt alder, fødested og erhverv. Det kan næppe have drejet sig om en indkaldelse, eftersom han er 63 år gammel. (Teksten fortsætter under billedet, som ChatGPT har forbedret.)

Jeg har en eller anden sær fornemmelse af, at han har været gift før, for i en pasansøgning fra april 1922, og altså før Ellen immigrerer, findes der et billede af ham og en kvinde, han ser ud til at være ret tæt på, og hans forældre er det jo nok ikke. Men der må være en kant. Jeg forfølger det ikke. Men det er helt sikkert ham på billedet, som jeg har tilladt mig at lade ChatGPT forbedre, da originalen var ret dårlig. (Teksten fortsætter under billedet.)

Også George Henry dør, så datteren Beatrice bliver forældreløs

Allerede i december 1943 dør også George Henry som 65-årig i Brooklyn, Kings, New York. Dødsannoncen stammer fra avisen “Brooklyn Eagle” den 14. december 1943. ChatGPT har forbedret billedet, og artiklen fortsætter under billedet.

At begge forældre dør i 1943 bevirker, at datteren Beatrice Camilla Minerva WILLIAMS (1926 – 1995) bliver forældreløs som kun 18-årig. Ancestry kan meget, men kan trods alt ikke fortælle, hvordan hun klarer at blive voksen med et slag. Alligevel er der en indikation, fordi man kan se, at der to måneder efter faderens død er noget korrespondance vedrørende et “socialt program”, der desværre ikke er yderligere beskrevet.

Navn: Beatrice Camilla Williams
Alias: Beatrice Cam Danild
Køn: Female
Fødselsdato: 16 Jan 1926
Fødested: Union City, New Jersey, United States
Social Program Application Date: Jan 1944
Bopælssted: Oakland, Alameda, California, United States
Dødsdato: 28 Mar 1995
Race: White
Fars navn: George H Williams
Fars køn: Male
Mors navn: Ellen Gudmanson
Mors køn: Female
Begivenhedstype: Social Program Correspondence”

Kilde: “United States, Social Security Numerical Identification Files (NUMIDENT), 1936-2007”, FamilySearch (https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:6KMP-S6YJ : Fri Apr 25 23:31:52 UTC 2025), Entry for Beatrice Cam Danild and George H Williams.

Beatrice WILLIAMS gifter sig med et medlem af “Holger Danske”

Beatrice gifter sig med i maj 1951 på Manhattan med Knud DANILD (1925 – 2006), der var født i Åbyhøj ved Aarhus, men døbt i Søllerød Kirke to måneder senere.

Han var medlem af modstandsgruppen “Holger Danske”., og selvfølgelig var han gruppens yngste medlem.

I Modstandsdatabasen kan man finde følgende om ham:

Knud Danild
Dæknavn: Nille
Født 07.03.1925
Død 10.12.2006
Region VI (København)

Organisationstilknytning: Holger Danske
Modstandsaktivitet: Almen illegal aktivitet, Militærgruppe, Sabotage

Kildehenvisninger:
Frihedsmuseet, Modstandsdatabasen, Peter Birkelunds fortegnelse over Holger Danske
Rigsarkivet, 0990, Reviderede regnskaber, 8H (pk. 201-202)

Han gør tjeneste i den amerikansk hær fra september 1950 til september 1952. Derefter er han registreret som tømrerlærling.

Billedet viser hans nekrolog, som ChatGPT har forbedret, da den originale scanning var ret dårlig.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

En danskerkoloni i Chicago i slutningen af 1890-erne

Kurvemager BECHs efterkommere

En danskerkoloni i Chicago i slutningen af 1890-erne

En kurvemagers børn fra Vejle, en skrædders enke fra Skælskør – og en overraskende koncentration af danskere i Chicago omkring år 1900. Med udgangspunkt i Julie BECH og hendes søskende folder der sig et næsten systematisk udvandringsmønster ud, som ligner det, vi i dag ville kalde familiesammenføring. Amerikanske folketællinger, passagerlister og kirkebøger viser ikke bare, hvem der rejste, men også hvordan de levede, arbejdede og blev amerikanere – uden helt at slippe Danmark.

Det begyndte alt sammen med med tipoldefars søster Thora Nielsine Johanne Caroline SCHIØTT (1838 – 1896). Hun var gift med skrædder Thomas MALMQUIST, der døde i Skælskør i 1872 og var født i Skåne i 1828. Sidstnævnte er (endnu) ikke bekræftet.

Thora og sønnen Hans Adolph Kjøge MALMQUIST (1870 – 1939) rejste til Chicago i 1894 med S.S. Hekla på et tidspunkt, hvor det tog 20 dage at nå til New York. Af den originale passagerliste, der er vist længere nede, fremgår, at hun og sønnen rejste på anden klasse. Jeg har tidligere skrevet om MALMQUIST her.

Hans Adolph Kjøge MALMQUIST giftede sig 7. august 1901 med Julie BECH (1881 – 1965). Julie var datter af kurvemager i Vejle Henrich Gregersen BECH (1842 – 1890) og hustru Anne Cathrine RASMUSSEN (1843 – 1894). De fik i alt ti børn.

Og så kunne jeg ikke lade være at forfølge alle de andre børn af kurvemageren dvs. Julies søskende. To var døde. Det viste sig, at seks af de resterende otte børn udvandrede til Chicago og giftede sig med andre udvandrede danskere, der typisk også kom fra Vejle og var døbt og konfirmeret i Sankt Nicolai. Et barn (Ejnar BECH (1887 – 1964)) meldte sig ind i baptistkirken i Vejle og blev gift og døde som baptist. Ejnar blev adopteret af maskinarbejder Jens Kristian Haase efter sin fars død.

Jeg har sporet samtlige danskere med dåb og de første folketællinger i Danmark, og der er ingen tvivl. Det ligner næsten det, vi i dag vil kalde familiesammenføring. Der er tale om en sand danskerkoloni i Chicago på USA’s vestkyst. Arbejdet har givet mig 23 nye personer.

En måneds adgang til Ancestry

Jeg har købt en måneds adgang til Ancestry, hvor jeg så har adgang til blandt andet de amerikanske folketællinger, der er uhyre meddelsomme. Folketællinger i USA er formentlig foregået ligesom i Danmark ved, at man sendte en tællingskommisionær rundt fra hus til hus eller også har folk selv indberettet. Ancestry har kilder på alt. Det er 295 kr. værd.

På Ancestry ligger der også adskillige scanninger af originale dokumenter, så man kan sidde og fordybe sig i passagerlister og dokumenter vedrørende statsborgerskab. Billedet herunder er den originale passagerliste fra S.S. Hekla, hvor Thora og Hans Adolph Kjøge rejste på anden klasse. Det øverste navn “Køster” er også lidt interessant. En dåb og en “faddderanalyse” viste nemlig følgende:

Congregational Records, Gethsemane > Chicago > Illinois:

“Emil Kjøge Malmquist, Søn af Adolph Malmquist og Hustru Julie (født Bech), født den 25de Juni 1902 i Chicago, blev døbt i den treenige Guds Navn den 21de Juni 1903. Faddere, John Christensen, Aage Bech, Emilie Christensen, Emilie Køster.”

John Christensen = Johannes Kristensen
Aage Bech = moderens bror
Emilie Christensen = moderens søster gift med Johannes Kristensen/John Christensen
Emilie Køster = ? men i hvert fald er hun gift med gartner Viggo B. Køster

Indledningsvist troede jeg, at deres mor Anne Cathrine RASMUSSEN (1843 – 1894) tog med til Amerika, men det gjorde hun ikke. Hun døde i Vejle – Sankt Nikolaj Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, hvor alt resten er foregået.

Det er ikke altid enentydigt, hvornår udvandringen har fundet sted. Det kan variere med et, to eller tre år men foregår typisk i slutningen af 1890’erne eller lige i begyndelsen af 1900-tallet. Nogle af dem er meget unge (ned til 15 år), da de udvandrer. Igen får jeg fornemmelsen af, at nogen har skrevet hjem til Danmark og fortalt om de gode muligheder, der er i USA, og så har de begivet sig på vej.

De er hele tiden i beskæftigelse enten på fabrik eller også som små selvstændige erhvervsdrivende i form af fx mekanikere. Kvinderne er syersker eller broderer. De er aldrig arbejdsløse. De første år bor de til leje, men senere ejer de deres eget hus.

De opnår alle statsborgerskab efter at have været i USA ca. 10 år. Billedet herunder er Hans Adolph Kjøge MALMQUISTs statsborgerskabsbevis, hvor han har været i USA de ti år.

 

Hans Adolph Kjøge MALMQUIST og Julie BECH får et ukendt antal børn. Tre af dem har jeg styr på, selv om deres navne “amerikaniseres” og mellemnavnene kun er vist med et bogstav og et punktum. På fx William Beck MALMQUIST (1911 – 1983) ligger der både en original kirkebog fra dåben, der er ført på dansk, så det må være den danske kirke, og en original dødsattest, hvor man også får hans efterlevende hustru Janet DODSON (1911 – 2000) oplyst. Det er helt vildt.

Sammenhængen til Danmarks største slavehandler

Når dette interesserer mig så meget, skyldes det, at navnet “Adolph Kjøge” med stor sandsynlighed nedstammer fra Jens Adolph KIØGE ((1746 – 1789), der var Danmarks største slavehandler. Det påstår i hvert fald forfatteren Thorkild Hansen i bogen “Slavernes kyst” (Gyldendal, 1967).

Det er mange år siden, jeg kortlagde, at han er min tip-4-oldemors bror. Det kunne jo være sjovt, hvis jeg kunne fortælle amerikanerne det. Mon ikke de ville være interesserede?

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Jeg burde have skrevet gotisk for mange år siden

At skrive gotisk

Jeg burde have skrevet gotisk for mange år siden

Jeg har længe levet (fint) uden at kunne skrive gotisk – man lærer jo med tiden, hvad der “plejer” at stå i skifter og kirkebøger. Men måske kunne jeg have sparet mig og andre for flere års famlen, hvis jeg var begyndt tidligere.

Nu gør jeg det: tuschpen, skrivepapir fra gotisk.dk og et bogstav ad gangen – en hel side, ikke bare en linje. Allerede efter “a” kan jeg mærke noget mærkeligt og godt: Bogstavet bliver ikke bare noget, jeg genkender … det bliver noget, jeg forstår i hånden. Og de små detaljer, jeg aldrig ville lægge mærke til som læser, begynder pludselig at stå tydeligt. Det er mit (sjældne) nytårsforsæt: at skrive gotisk – gerne hver  dag – for måske er vejen til at læse bedre netop at lære at skrive først.

Alle de dygtige slægtsforskere og forfattere har altid prædiket, at “kan man skrive gotisk, kan man også læse det”. De siger og skriver, at man skal lave skriveøvelser – gerne hver dag. Adam Jon Kronegh og Michael Dupont i “Med Adam i arkivet” er på side 51 enige.

Det har jeg aldrig fået gjort, og det går da også meget godt alligevel, for med tiden ved man jo nogenlunde, hvad der skal stå i fx et skifte: “… mødte til Registerings- og Vurderingsforretning …” . Men læreprocessen kunne måske være afkortet med op til flere år?

Jeg må dog sige, at 1600-tallets gotisk primært er ren volapyk for mig. Det minder om følelsen, da jeg første gang så en kirkebog fra 1800-tallet, og måske er det sådan den unge generation ser på skråskrift. Det bringer i hvert fald lidt forståelse for dem.

Her er et eksempel fra min slægt i Uvelse: Det drejer sig om Jens Larsens/Lauersens og Karen Rasmusdatters trolovelse og kopulation (dvs. vielse). Klikker du på billedet, kommer du til kirkebogen. Billedet åbner i en en ny side.

Når jeg fx stiller et spørgsmål i Danske Slægtsforskeres Forum, indsender jeg altid mit eget forsøg. Det er at vise respekt for deres utrættelige indsats 24/7. Når jeg får svaret, sammenholder jeg det bogstav for bogstav med den originale tekst, så jeg i hvert fald bedre kan læse denne skrivers måde at skrive Karen og Maren mv. Men hvad med alle de andre?

Et nytårsforsæt

Normalt begiver jeg mig ikke af med nytårsforsæt – de holder alligevel aldrig, og jeg synes, det er en fjollet ting at gøre – men jeg har besluttet at prøve at lære at skrive gotisk – gerne hver dag.

Jeg har for længst købt Mette Fløjborgs og Aase Beyer Clausens bog “Gotisk – lær at skrive og læse gotisk”, der meget pædagogisk guider en igennem læreprocessen. Jeg har den grønne version.

Jeg har downloadet skrivepapiret fra gotisk.dk og er gået i gang. På side 20 har de et afsnit, de kalder “I gang med at skrive bogstaver”, hvor de anbefaler den rækkefølge, man bør skrive bogstaverne i. Man skal begynde med “a”, og det har jeg gjort. Jeg har bare fundet en tuschpen af mærket “Writer”, vist engang købt i Brugsen, oppe på hylden. Den glider let med en lille modstand på papiret, og er måske lidt a la en fjerpen.

Jeg nøjes ikke med en linje af et bogstav. Jeg vil skrive en hel side med hvert bogstav. Så nu har jeg en side fyldt med “a”. Og det er en meget speciel fornemmelse. Det sætter mindelser i gang om skoletiden, hvor man skulle lære skråskrift. Jeg tror, læreren skrev et bogstav på tavlen, og det skulle vi så eftergøre i vores hæfter, og vi fik det jo altså lært. Jeg husker det ikke som specielt vanskeligt.

Nu hører “a” nok ikke til de sværeste, siden man bør begynde med det, for mine ser faktisk meget pæne ud (synes jeg selv).

De små detaljer træder tydeligt frem

Den specielle fornemmelse er, at jeg bemærker alle de små detaljer ved bogstavet, fx at det er åbent i toppen, har en lille streg/bue mod højre i toppen, så en nedstreg og så en lille opstreg. Det er som om, bogstavet kommer ind i hjernen.

Når hånden først har været igennem bogstavets små bevægelser, begynder øjet og hjernen at se detaljerne i arkivalierne, som man ellers bare glider hen over. Og så bliver “Karen/Maren”-kampen pludselig mere håndterlig.

De detaljer ville jeg aldrig nogensinde bemærke, når jeg læste et arkivalie. Og præsten og degnen har helt sikkert ikke øvet sig, siden de gik i skole hver anden dag om sommeren, så deres bogstaver følger ikke Mette Fløjborgs og Aase Beyer Clausens bog, men jeg tror alligevel på, at kan jeg skrive det, kan jeg også bedre læse det. Det er i hvert fald et forsøg værd.

Nu ved jeg jo ikke hvordan, det vil gå med de næste bogstaver, men “a” var sjovt, og det tog ikke særlig lang tid!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.