Vandmærker igen
Jeg har eksperimenteret lidt mere og fået et par gode råd fra Finn, og foreløbig er det endt sådan her – er det bedre?
Jeg har eksperimenteret lidt mere og fået et par gode råd fra Finn, og foreløbig er det endt sådan her – er det bedre?
Jeg har som også tidligere beskrevet lagt alle mine slægtsforskningsbilleder på nettet, så billederne kan ses sammen med data om de forskellige personer.
Der er imidlertid det problem ved at lægge billeder på nettet, at folk stjæler med arme og ben, hvad de finder på nettet. Jeg er i lidt af et dilemma: Jeg vil gerne vise mine billeder, men samtidig vil jeg gerne have dem for mig selv! Dette er naturligvis ikke muligt at forene. En mellemløsning er at sætte vandmærker på alle billederne.
Efter råd fra Finn Holbek har jeg nu hentet et program, der kan sætte vandmærker på alle billederne. Programmet hedder TSR Watermark Image Software og kan hentes her. I købeversionen koster det 30 dollars.
Programmet er meget let at bruge: Man specificerer sine inputfiler, vælger vandmærket og vælger hvor de mærkede billeder skal gemmes. Så trykker man næste og programmet kører alle billederne igennem. Jeg tror, det tog 10 minutter fra jeg downloadede til jeg havde vandmærker på alle mine cirka tusinde billeder.
Man skal øve sig lidt med selve vandmærket. I mit første forsøg havde jeg indsat vandmærker, der næsten ødelagde billederne. Jeg havde valgt en orange farve, der var alt for dominerende. Heldigvis kan man hurtigt ombestemme sig i den elektroniske verden. Nu er vandmærket blevet mindre dominerende, og ødelægger således ikke billede på samme måde som før. Det er en balance, der skal findes! Billedet herunder viser min far som ung. Flot fyr
Min meget gode ven Leif Sepstrup og jeg arbejder pt. samme om et større projekt, hvor vi kigger på i alt 14 sager fra Horsens Tugthus, hvor de dømte har fået minimum 16 år eller livstid. Vi har fundet to dødsdomme, der ikke dog ikke bliver eksekveret, da fangerne bliver benådet ca. en måned efter dødsdommen, men ellers skulle deres hals “at være sætte på en stage”.I lyset af vore dages tanker om kriminelles straftid, er det interessant, at end ikke i gamle dage, sad man tiden ud.
Meget få, af dem vi kigger på, har siddet tiden ud. Det ser indtil videre ud til, at det kun er dem med Tugthusarbejde eller Fæstningsarbejde, der sidder tiden ud. Det er bemærkelsesværdigt, at de slippes ud præcis for årsdagen efter dommene.
Vores intention er at finde alt materiale om de dømte lige fra den lokale ret til Højesteret og deres personlige data om dåb, konfirmation, vielse og begravelse og de relevante folketællinger. Vi vil lave en hjemmeside, der skal hedde ‘kriminalhistorie.dk’ og siden vil bestå af den samlede historie om alle de dømte. Hver person vil blive vist i en database, som vi viser via TNG.
Vi jonglerer med rigtig mange filer (heriblandt mange hundrede billeder af arkivalier) og det er vigtigt at have en god struktur på de mange filer, for ellers ender det i kaos. Heldigvis er vi enige om, at det er vigtigt at holde en skarp struktur, så vi har oprettet rigtig mange mapper i Dropbox – vi tænker begge to (heldigvis) meget i struktur. Måske kunne man synes, at de mange mapper var med til at give forvirring, men indtil videre har vi kun haft god glæde af dem.
I morgen skal jeg på Rigsarkivet for at kigge på dommen vedrørende Vrenstedbanden den 25. Juni 1851. Jeg er meget spændt på, om der er lagt bilag til sagen. Jeg har set andre sager fra den pågældende tid, hvor der lå rigtig mange bilag – måske kan vi også være heldige. Nummer et vil selvfølgelig være billeder af forbryderne, men vi er nok så langt tilbage, at fotografiet nok ikke var opfundet på den tid.
Det er et superspændende projekt og hvert arkivbesøg bringer mange nye oplysninger med sig. Lige p.t.sidder jeg og arbejder på en afskrift af Departementstidende fra 1851 nr. 44, hvor dommen over Vrenstedbanden oprulles og det er spændende at læse et overblik over alle de detaljer, vi allerede har samlet sammen.
I 2009 0g 2010 drev jeg et nyhedsbrev, som jeg kaldte “Gamle nyheder for slægtsforskere”. Formålet var at dele de ting, der rørte sig i min slægtsforskning.
Så kom bloggen, hvor jeg deler de emner, der rører sig i min slægtsforskning og i øvrige dele af mit liv. Det er så let at blogge, man logger bare ind, skriver sit indlæg, trykker send, og så er det gjort. På grund af bloggen sygnede nyhedsbrevet langsomt hen.
Jeg har har dog besluttet mig for at prøve at genoplive nyhedsbrevet, som genereres med MailChimp, der er intet mindre end genialt. Man kan vælge mange forskellige templates, som er virkelig flotte og avancerede. Jeg har dog valgt at danne mit eget template, for mine læsere er garanteret ikke interesserede i farvestrålende indhold og avancerede features; jeg tror, de vil have indhold frem for alt. Derfor har jeg lavet et meget simpelt template med ét billede, der samtidig fungerer som link til mine slægtsdata, og så teksten.
Jeg brugte lang tid i går på at få det sat op, for der er sket meget nyt på MailChimp, siden jeg var der sidst. Jeg tog udgangspunkt i et template med et topbillede og to billeder i bunden. Sidstnævnte ville jeg bare slette, men det kunne jeg simpelthen ikke finde ud af, selv om der var en knap, der hed ‘delete’. Derfor endte det som sagt med, at jeg lavede mit eget template.
Her kan du læse det første nyhedsbrev i denne omgang. Hvis du af en eller anden grund skulle ønske at tilmelde dig, kan det ske her. Nyhedsbrevet vil komme med uregelmæssige mellemrum, og kun når jeg synes, der virkelig rører sig noget nyt i min slægtsforskning. Det vil sige, at hvis du tilmelder dig, har du sikkerhed for ikke at blive spammet til med e-mails. Hvis du allerede er tilmeldt nyhedsbrevet men ikke vil have det mere (det håber jeg selvfølgelig ikke) kan du slippe for det ved at klikke her.
