Meningsløse notater og planer?
Bliver det mon brugt?
Meningsløse notater og planer?
Psykiatrien elsker “planer” af af alle mulige slags, og der kan selvfølgelig være en god grund til at have planerne! Af og til giver de bare ikke mening.
Et eksempel er, at man skal have en “kriseplan”, så sådan en har jeg selvfølgelig også. Jeg har udfyldt min kriseplan i den app, der hedder “Min plan”. Det er årevis siden, jeg udfyldte den sammen med M. på 808. Det interessante er, at jeg da ved Gud aldrig har kigget i den. Når krisen kradser, finder jeg ikke kriseplanen frem. Jeg ringer i stedet til 808 og taler med et menneske, jeg har tillid til. En skriftlig plan giver ikke mening for mig. Jeg kender ganske udmærket tegnene. Jeg behøver ikke slå dem op i en app.
I Glostrup argumenterede jeg også med, at jeg ikke så nogen grund til at revidere planen, da den er god nok, som den er og i øvrigt ikke bliver brugt. Men da jeg er et nogenlunde pænt og høfligt menneske, sagde jeg selvfølgelig også, at hvis de skulle bruge den, skulle jeg nok medvirke for deres skyld, men jeg er personligt tindrende ligeglad.
Kontaktpersonen skrev overskrifterne af, selvom de ikke i sig selv giver mening. Et eksempel på en overskrift er “Bad”, der jo ikke giver megen mening. Når man ser rigtigt efter, viser det sig, at det betyder, at når krisen kradser, er et af faresignalerne, at jeg ikke kommer i bad, fordi jeg ikke kan overskue at tørre mig selv på ryggen og ikke kan overskue at gå de 10 – 15 meter gennem gangen og ud i brusekabinen.
“Min Sundhedsplatform”
Vil man som patient vide noget om, hvordan personalet mener, man har det, er det letteste at kigge i “Min Sundhedsplatform”.
Jeg har lige studeret de seneste dages observationer. De synes, jeg er imødekommende, smilende og positiv, og at jeg samarbejder om behandlingen. Det er helt rart at vide.
Tænk hvis alle lovkravene til at skrive romaner i form af meningsløs dokumentation om hver patient i stedet blev ændret til lovkrav om at tale med patienterne? Det kunne nok rykke mere. Det, der skrives, er så generisk, at det alligevel ikke giver meget mening. Men så er der da skrevet noget …
En dag havde jeg faktisk et spørgsmål om noget, der var skrevet om min hjerne i forbindelse med ECT: “Udtalt postikal suppression”. Jeg spurgte overlægen, der tre gange sagde, at man beskriver de forskellige faser af det generaliserede anfald. Jeg behøver ikke at få det ind med skeer; jeg fattede det første gang, og jeg ville gerne vide, hvad det betød. En medarbejder, der slet ikke er ansat i psykiatrien, var så sød at forklare det. Jeg må sige, at jeg synes, det er helt rimeligt at vide og forstå, hvad de foretager sig med min hjerne, idet den er mit kæreste eje!
Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.
Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
