,

Nu er jeg smidt ud eller “rask”

Nu er jeg smidt ud eller "rask"

Jeg er rasende

Nu er jeg smidt ud eller “rask”

Det er ikke ret tit, jeg bliver virkelig rasende og indebrændt, men det er sket i dag. Klinikchefen, der er den “fineste” læge på et psykiatrisk center, skrev i overlæge M’s feriefravær den 30. juni kl. 11:29, “… hvis der efter endt ECT-terapi er behov for udslusningsforløb, vil dette kunne foregå via 808.”

Jeg har aldrig syntes, at lægerne er finere eller bedre mennesker end jeg selv. Jeg har stor respekt for deres faglighed og for det, de kan, og det lytter jeg selvfølgelig til, på samme måde som jeg forventer, at det gælder den anden vej. Det vil sige, at jeg forventer, de lytter til mig, hvis der evt. findes områder, hvor jeg selv har en eller anden form for indsigt.

Jeg har i dag været til lægesamtale og der er skrevet et “Udskrivningsresumé”. Glostrup og Brøndbyøstervej er henover hovedet på mig blevet enige om, at der ikke er behov for et udslusningsforløb. Det er altså imponerende, at de har kunnet enedes om dette uden at spørge mig, hvad jeg synes ville være betimeligt. Vi kunne vel i det mindste have talt sammen i telefon/korresponderet på e-mail eller lignende.

Jeg sagde ligefrem til vedkommende, at jeg følte mig smidt ud. Lægen korrigerede og sagde, at jeg i stedet blev skrevet ud. Det lyder selvfølgelig også bedre!

Psykiatrien kan ikke løse alle problemer

Psykiatrien kan naturligvis ikke løse alle problemer. Det har jeg ingen forventning om. En medarbejder K på 808, som jeg kender vældig godt, sagde i juni meget rigtigt, at vi gang på gang har lappet på nogle grundlæggende problemstillinger vha. ECT, og at det er årsagen til, at jeg kommer retur gang på gang. Den fejl skulle vi ikke gentage. Derfor skulle vi nu bringe mig ovenpå vha. ECT og herefter drøfte de grundlæggende problemstillinger. Tror psykiatrien, at jeg finder det morsomt at komme retur gang på gang?

Den læge, jeg så i dag, fortalte mig noget, jeg udmærket vidste i forvejen, nemlig at mange psykiatribrugere kæmper med og mod ensomhed. Kunne psykiatrien løse dette problem, ville mange samfundsproblemer være løst. Det er jeg fuldkommen enig med hende i.

Jeg tror ikke, at psykiatrien skal løse mine problemer med det relationelle, der delvist skyldes min autismediagnose. Men jeg er skuffet over, at en ret klar og dokumenterbar aftale er tilsidesat henover hovedet på mig. Nu kan vi/jeg nemlig tage turen en gang til på et eller andet tidspunkt. Jeg må endnu en gang henvende mig i modtagelsen/(afvisningen), hvilket jeg ikke finder videre morsomt. Man skal være virkelig dårlig for at henvende sig dér for ikke at blive afvist. Selvmordstankerne skal være overvældende. Følelsen af ikke at blive savnet skal være overvældende. Tankerne om, at det ikke betyder noget, om jeg er her eller ej skal også være overvældende, før de tager imod mig. Det skal være mere end sikkert, at min eksistens er ligegyldig.

Jeg er rasende – og jeg er ked af det. Og jeg ved ikke, hvor jeg skal gøre af nogen af delene.

Velkommen hjem!

På billedet burde have stået

“I henhold til Fødevarestyrelsens påbud må vi ikke opbevare privatindkøbt mad og is i fryseren”.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Hvilke ord vil du sætte på psykiatrien i dag?

Hvilke ord vil du sætte på psykiatrien i dag?

Det skal alle svare på

Hvilke ord vil du sætte på psykiatrien i dag?

Min ven lytter til en podcastserie ved navn “Du kender typen”, der bestyres af Anne Glad, som mange kender fra DRs “Kender du typen?”, jeg ser ikke selv programmet. Min ven gav mig et godt tip til at binde alle afsnittene sammen: Start med det samme indgangsspørgsmål!

Anne Glad spørger indledningsvist alle sine interviewofre “Hvilke ord vil du selv sætte på dig som forbruger?”, så derfor vil jeg spørge samtlige mine interviewofre “Hvilke ord vil du sætte på psykiatrien i dag?” (eller i hvert fald noget der ligner meget). Det vil alle kunne svare på, uanset om de svarer med udgangspunkt i konkrete erfaringer med egne patienter eller synsninger om mere psykiatripolitiske emner.

  • Kasper og Christina vil tale om “Tværfagligt samarbejde”. Jeg skal i gang med at lede efter vores gamle regneark, hvor jeg registrerede bivirkninger. Jeg har fundet nogle beskrivende Wordfiler, men det kniber med Excelfilerne.
  • Poul Videbech og jeg vil tale om ECT
  • Gitte fra DPC/FACT og jeg vil tale om distriktspsykiatri, der også kaldes for ambulant psykiatri
  • Anette (psykologen) og jeg vil formentlig tale om hvilken betydning, det har, at der er rammet en pæl ned mellem psykiatri og psykologi. Det er da mærkeligt, at man kan gå rundt en måned eller mere på et psykiatrisk afsnit uden at kunne få kontakt med en psykolog. Jeg er så heldig at have min egen psykolog, men hvad med alle de patienter, der ikke selv har en psykolog? Hvad gør de?
  • Hvad sætter rammerne/kulturen på et psykiatrisk afsnit? Jeg ville have spurgt afdelingssygeplejerske Pia Kjær på 808, men jeg ser hende ikke igen. Det skyldes, at jeg mere eller mindre er smidt på porten. Mit gæt er, at det er overlæge og oversygeplejerske i forening, der står bag, men jeg ved det ikke positivt.
    • Et sjovt lille eksempel, hvor jeg tog fejl, og 808 har ret: De er ikke meget for at indføre en forbuds- og påbudskultur. Afsnit 174 i Glostrup minder visse steder om en skilteskov fyldt med forbud og påbud: Gør dit, gør dat og du må ikke …
    • Det sjove er, at alle disse skilte absolut ingen effekt har. Folk bærer eksempelvis ikke deres snavsede kopper ned til opvask osv. Altså kunne man lige så godt pille alle skiltene ned.
    • Nederst i denne artikel finder du 14 eksempler fra skilteskoven. Klik på et billede for at få navigationsknapperne frem.
  • Min tandlæge Amar Al Molem og jeg kan forhåbentlig få en samtale om blandt andet mundtørhed: Hvad bevirker mundtørhed, og hvad kan man gøre for at modvirke det?
    • Under denne indlæggelse har jeg bemærket, hvor mange af mine medpatienter, der har lige så dårlige tænder, som jeg selv havde på et tidspunkt.
    • Vi skal tale om, at det virkelig er et emne, der “vender denne tunge ende nedad”, som er et begreb fra økonomisk teori.
    • Når noget “vender den tunge ende nedad” betyder det, at de velstillede har råd, mens de ikke-velstillede ikke har råd.

[ngg src=”galleries” ids=”4″ display=”pro_sidescroll”]


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

ChatGPT får travlt med psykiatrien

ChatGPT får travlt med psykiatrien

Den kommende podcast

ChatGPT får travlt med psykiatrien

Eftersom jeg aldrig har stået bag en podcast før, spurgte jeg ganske enkelt ChatGPT om tips. Jeg spurgte:

Hvordan laver man en god podcastserie? Mit overordnede tema er psykiatri i alle facetter

Jeg fik dette svar:

“At lave en god podcastserie om psykiatri i alle facetter kræver grundig planlægning, forskning og udførelse. Her er nogle trin, der kan hjælpe dig med at komme i gang:

  1. Definer dit mål og formål: Beslut dig for, hvad du ønsker at opnå med din podcastserie. Ønsker du at informere, oplyse, skabe bevidsthed eller starte en samtale? Definér også din målgruppe og tænk på, hvad de vil være interesserede i at høre.
  2. Lav en oversigt over emner: Psykiatri er et bredt emne, så det kan være nyttigt at lave en liste over relevante emner, du gerne vil dække. Dette kan omfatte forskellige psykiske lidelser, behandlingsmetoder, historiske perspektiver, personlige historier og meget mere. Organisér dine emner i en logisk rækkefølge for at sikre en sammenhængende fortælling.
  3. Gennemfør forskning: Dyk ned i hver af dine emner og udfør grundig forskning for at opbygge en solid viden om psykiatriens forskellige facetter. Læs bøger, undersøg videnskabelige artikler, lyt til eksperter og interview folk, der har erfaring inden for psykiatriområdet. Det er vigtigt at sikre, at dine oplysninger er nøjagtige og troværdige.
  4. Planlæg episoderne: Lav en detaljeret plan for hver episode. Definér hovedemner, underemner og vigtige pointer, du ønsker at dække. Dette vil hjælpe dig med at strukturere dine episoder og sikre, at du holder fokus og undgår at afvige for meget.
  5. Skab et engagerende format: Overvej hvilket format der vil fungere bedst for din podcastserie. Vil du have en fortællende stil, interviews med eksperter eller personlige historier? Variation i dit format kan være med til at fastholde lytterne og holde dem interesserede.
  6. Optagning og redigering: Anskaf et kvalitetsmikrofon- og optagelsesudstyr for at sikre god lydkvalitet. Optag dine episoder i et stille rum og sørg for, at alle deltagere er klart hørlige. Når optagelserne er færdige, redigerer du dem omhyggeligt for at fjerne unødvendige pauser, støj og fejl. Vær også opmærksom på at tilføje passende musik og lydeffekter for at forbedre lytteoplevelsen.
  7. Udgivelse og markedsføring: Vælg en pålidelig podcastværttjeneste, hvor du kan uploade og distribuere dine episoder. Opret en visuel identitet for din podcast med et professionelt coverbillede og en beskrivelse, der fanger lytternes interesse. Promover dine episoder på sociale medier, i relevante online fællesskaber og ved at invitere gæster eller eks”

Det slutter lidt sært med “eks”, som jeg ikke ved, hvad der menes med. Men pyt med det.

Herefter spurgte jeg:

Kan du foreslå hvilket kvalitetsmikrofon og -optageudstyr, der er bedst? Hvad skal jeg gå efter?

Jeg fik dette svar:

“Der er mange gode mikrofoner og optageudstyr til rådighed på markedet, og valget afhænger af dine specifikke behov og budget. Her er nogle populære mikrofoner og optageudstyr, der ofte anbefales til podcasting:

  1. Mikrofoner:
    • Audio-Technica ATR2100x-USB: En alsidig dynamisk mikrofon med både USB- og XLR-forbindelse, der giver mulighed for tilslutning til computeren eller lydinterface.
    • Shure SM58: En klassisk dynamisk mikrofon, der er kendt for sin holdbarhed og fremragende lydkvalitet.
    • Rode PodMic: En dynamisk mikrofon specielt designet til podcasting, der leverer klare og fyldige stemmeoptagelser.
    • Blue Yeti: En kondensatormikrofon med USB-forbindelse, der er let at bruge og leverer god lydkvalitet.
  2. Lydinterface:
    • Focusrite Scarlett 2i2: Et populært valg til podcasting med to indgange og gode mikrofonforforstærkere.
    • PreSonus AudioBox USB 96: Et pålideligt lydinterface med to indgange og en simpel betjening.
    • Behringer U-Phoria UM2: Et prisvenligt lydinterface med en mikrofonindgang og en instrumentindgang.
  3. Tilbehør:
    • Boom-arm: En justerbar arm, der monteres på dit bord og holder mikrofonen i den ønskede position.
    • Popfilter: En skærm, der monteres foran mikrofonen for at reducere uønskede plosiver og luftstøj.
    • Shock mount: En montering, der reducerer støjen fra vibrations og håndtering, når mikrofonen er monteret på en boom-arm eller stativ.

Det er vigtigt at bemærke, at lydkvaliteten også afhænger af din optagemiljø og efterbehandling. Sørg for at optage i et lyddæmpet rum uden forstyrrelser og overvej at bruge en lydisolering eller akustisk behandling for at forbedre lydens kvalitet.”

Der er sparet mange søgninger med Google

Det havde taget lang tid at Google de tilsvarende resultater. ChatGPT svarede på sekunder. Jeg er er fascineret af Artificial Intelligence (AI), der er meget bedre til at svare, end jeg havde været til at spørge med Google.

Projektet kommer til at koste lidt, men det går nok. Hele eller dele af udstyret kan muligvis skaffes brugt.

Deltagere

Jeg har fået mange gode tilsagn om deltagelse: en professor, en overlæge, en farmaceut, en medarbejder i Distriktspsykiatrien/FAC-T, en psykolog osv. Jeg gætter på, at de har sagt ja, fordi de tror, at det kan blive et seriøst projekt.

Det bliver spændende. Jeg regner med at præsentere en blanding af min personlige historie og så deltagernes faglighed.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Meningsløse notater og planer?

Meningsløse notater og planer?

Bliver det mon brugt?

Meningsløse notater og planer?

Psykiatrien elsker “planer” af af alle mulige slags, og der kan selvfølgelig være en god grund til at have planerne! Af og til giver de bare ikke mening.

Et eksempel er, at man skal have en “kriseplan”, så sådan en har jeg selvfølgelig også. Jeg har udfyldt min kriseplan i den app, der hedder “Min plan”. Det er årevis siden, jeg udfyldte den sammen med M. på 808. Det interessante er, at jeg da ved Gud aldrig har kigget i den. Når krisen kradser, finder jeg ikke kriseplanen frem. Jeg ringer i stedet til 808 og taler med et menneske, jeg har tillid til. En skriftlig plan giver ikke mening for mig. Jeg kender ganske udmærket tegnene. Jeg behøver ikke slå dem op i en app.

I Glostrup argumenterede jeg også med, at jeg ikke så nogen grund til at revidere planen, da den er god nok, som den er og i øvrigt ikke bliver brugt. Men da jeg er et nogenlunde pænt og høfligt menneske, sagde jeg selvfølgelig også, at hvis de skulle bruge den, skulle jeg nok medvirke for deres skyld, men jeg er personligt tindrende ligeglad.

Kontaktpersonen skrev overskrifterne af, selvom de ikke i sig selv giver mening. Et eksempel på en overskrift er “Bad”, der jo ikke giver megen mening. Når man ser rigtigt efter, viser det sig, at det betyder, at når krisen kradser, er et af faresignalerne, at jeg ikke kommer i bad, fordi jeg ikke kan overskue at tørre mig selv på ryggen og ikke kan overskue at gå de 10 – 15 meter gennem gangen og ud i brusekabinen.

“Min Sundhedsplatform”

Vil man som patient vide noget om, hvordan personalet mener, man har det, er det letteste at kigge i “Min Sundhedsplatform”.

Jeg har lige studeret de seneste dages observationer. De synes, jeg er imødekommende, smilende og positiv, og at jeg samarbejder om behandlingen. Det er helt rart at vide.

Tænk hvis alle lovkravene til at skrive romaner i form af meningsløs dokumentation om hver patient i stedet blev ændret til lovkrav om at tale med patienterne? Det kunne nok rykke mere. Det, der skrives, er så generisk, at det alligevel ikke giver meget mening. Men så er der da skrevet noget …

En dag havde jeg faktisk et spørgsmål om noget, der var skrevet om min hjerne i forbindelse med ECT: “Udtalt postikal suppression”. Jeg spurgte overlægen, der tre gange sagde, at man beskriver de forskellige faser af det generaliserede anfald. Jeg behøver ikke at få det ind med skeer; jeg fattede det første gang, og jeg ville gerne vide, hvad det betød. En medarbejder, der slet ikke er ansat i psykiatrien, var så sød at forklare det. Jeg må sige, at jeg synes, det er helt rimeligt at vide og forstå, hvad de foretager sig med min hjerne, idet den er mit kæreste eje!


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.