/2 Kommentarer/i , /af ,

Kommunal administration

Førtidspension

Avisen.dk har en meget høj grad af social indignation, så jeg læser altid deres indlæg. Til tider er de lidt for enøjede, men man kan ikke tage fra dem, at de råber højt, når det er berettiget, og det er det ofte.

I dag har de fx et indlæg, hvor de viser, hvor mange borgere i ressourceforløb, der efter forløbets slutning tilkendes førtidspension. I Kolding drejer det sig om 73 pct. I Københavns Kommune er det kun 14 procent af de 235 borgere, der har afsluttet et ressourceforløb, som har fået førtidspension. I Hvidovre Kommune er andelen 33,3 pct. Det får Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved Københavns Universitet, til at sige, at der må være noget galt. Og det har hun ret i.

Der må være nogen, der kan lære de kommunale sagsbehandlere – og ikke mindst deres chefer – at administrere i overensstemmelse med intentionerne bag lovgivningen, og i overensstemmelse med principafgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse:

Hun (Kirsten Ketscher, red.) mener, at nogle af de sager, hvor borgere går fra ressourceforløb til kontanthjælp kan være i strid med en ny principafgørelse fra Ankestyrelsen på området. Afgørelsen siger, at kommuner ikke må sætte folk på kontanthjælp, hvis de stadig er syge. I stedet skal der tilbydes et nyt ressourceforløb. Læs mere om afgørelsen her.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på min egen sag. Der mente både min utrolig dygtige bisidder og den dygtige og omhyggelige kommunale sagsbehandler, at jeg godt kunne stile efter en førtidspension. Det ville jeg bare ikke. Jeg ville ikke henvises til livsvarig offentlig og passiv forsørgelse. Det er jo bare lidt absurd, at de, der ikke vil have pension, opfordres til det (selvfølgelig kun et fåtal), mens de, der trænger allermest, ikke får muligheden.

Efterskrift 7. august 2017: Et klip fra TV Lorry om emnet.

Lægeerklæringer

Når man får sygedagpenge – normalt 22 uger, der kan forlænges til 69 uger – skal der naturligvis indhentes lægeerklæringer dels fra egen læge, dels fra hospitaler, speciallæger mv. Sagen skal belyses fuldgyldigt; det tjener både borgeren og kommunen bedst.

Avisen.dk har taget fat i endnu en sag. Den handler om Lea, der har været syg i ni år:

I en lægeattest fra Lea Hansens praktiserende læge, som er lavet for omkring to år siden, står der, at hendes “arbejdsevne er varigt og betydelig nedsat i et hvert erhverv”.

Der står også, at hun er færdigudredt, og at det ikke skønnes, at hendes arbejdsevne bliver bedre.

“Det er min lægefaglige anbefaling, at patienten tildeles pension og såfremt dette ikke er muligt, må patienten forsøges via ressourceforløb at blive indpasset i et mikroskopisk flexjob,” står der i lægeattesten, som Avisen.dk har fået tilsendt en kopi af. Kilde: Avisen.dk

Problemet i denne sag er, at Lea efter kommunens opfattelse nu ikke længere er syg men rask nok til det ordinære arbejdsmarked. Hun kan derfor ikke indstilles til hverken fleksjob, pension eller nyt ressourceforløb, som er rehabiliteringsteamets handlemuligheder.

Jeg kommer aldrig til at forstå, at kommunernes lægekonsulenter kan overrule de læger, der har fulgt borgeren i en lang periode. Man render jo ikke sådan rundt og skifter sin egen læge ud. Jeg har haft min læge i 100 år, og hun er sød, dygtig og meget hjælpsom. Hun er jo bare ikke psykiater, så hendes erklæring var lidt tyndbenet. Det hun ved om bipolar affektiv sindslidelse, har hun vel delvist lært af mig 🙂

Speciallægerne må antages at være grundige, fx var jeg hos min speciallæge Pia Glyngdal i 3½ time, og hun var så god til at stille spørgsmål, at jeg syntes, at vi fik det hele med. Erklæringen kunne ikke have været bedre.

Overlægen Melita på Psykiatrisk Center Hvidovre indkaldte mig også til interview, selvom hun kendte mig godt på forhånd. Hun skrev også en god og fyldig erklæring efter et par timers samtale.

Herudover forelå en grundig slutrapport på 14 sider fra Psykiatrifonden, der også kendte mig utrolig godt efter ni måneders samarbejde i noget, de kaldte “afklarings- og udviklingsforløb”. Psykiatrifonden blev rodet ind i det hele på opfordring fra Distriktspsykiatrien, der foreslog kommunen at betale dette forløb, uagtet at det var noget dyrere end mange andre “anden aktør”.

Samlet set er jeg rigtig glad for, at min sag var så velbelyst, og jeg følte mig favnet i min sårbarhed.

Og så tilbage til de kommunale lægekonsulenter: Hvor lang tid bruger de på sagen? Skal vi gætte på maksimum 15 minutter? Og så har de i øvrigt aldrig nogensinde set patienten/borgeren. Hvad er det, der gør, at de kan sidde som små konger og tilsidesætte alt det materiale, der er skrevet af de, der kender patienten? Jeg kommer aldrig til at forstå det. Hvorfor griber Ankestyrelsen ikke ind? Er det ikke jura for første årsprøve, at forvaltningen skal forholde sig adækvat til de dokumenter, der er i sagen? Hvorfor er der ingen, der skrider til handling?

Jeg spørger bare!

Tilføjelse om lægekonsulenternes opgaver:

Det var Psykiatrifonden, der i sin tid gjorde mig opmærksom på DUKH (Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet). Hos dem finder man altid gode svar på vanskelige spørgsmål, således også her.

DUKH henviser til:

Jeg har plukket to afsnit fra “Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14. SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 820”

“Fra 1. juli 2013 har kommunerne således ikke kunnet rekvirere sundhedsfaglig rådgivning fra kommunalt ansatte lægekonsulenter eller eksterne lægekonsulenter i disse sager.”

“Det fremgår af disse regler, at kommunerne selv tilrettelægger, hvordan den sundhedsfaglige rådgivning tilvejebringes. Det er samtidig fastsat, at lægekonsulenten hvor en sådan anvendes ikke kan foretage undersøgelse eller behandling efter sundhedslovgivningen. Lægekonsulenten kan således heller ikke ændre eller stille nye diagnoser, når lægekonsulenten yder sundhedsfaglig rådgivning. Herudover er det fastsat, at lægekonsulentens sundhedsfaglige rådgivning ikke må indeholde rådgivning om, hvilken ydelse borgeren skal tilkendes.”

Nu er reglerne således klokkeklare. Der er ikke behov for underlige fortolkninger eller afvigelser fra hovedreglen. Det betyder ganske enkelt, at kommunerne handler ulovligt!

Herunder findes en skrivelse, der drejer sig om lægekonsulenternes rolle i tiden FØR reformen af fleksjob og førtidspension. Jeg var ikke opmærksom på, at der var nye regler om konsulenterne. Derfor er hele afsnittet nu gennemstreget.

Min gode ven oppe på Mors, fandt dette frem til mig. Når man har læst det, er det klokkeklart, at kommunernes brug af lægekonsulenter er direkte strid med gældende ret, der er udtrykt i: “Skrivelse med orientering om lægekonsulenters rolle i sager om førtidspension”. Skrivelsen ligger på Retsinformation.

Lægekonsulentens rolle

Jeg har klippet det lidt ud i pap ved at fremhæve det centrale indhold med fed. Her er simpelthen ikke noget at tage fejl af eller misforstå. Det er endnu engang jura for første årsprøve.

Lægekonsulenten er en administrativ medarbejder ansat af kommunen, som har til opgave at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser. Lægeattesterne i sagen skal indeholde de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger, og lægekonsulenten skal således alene forklare betydningen af dokumentationen, om der er sammenhæng i oplysningerne, og om der eventuelt er andre aspekter (fx behandlingsmuligheder), som bør belyses.

Hvis oplysningerne ikke er tilstrækkelige, har lægekonsulenten til opgave at pege på, hvilke helbredsoplysninger der mangler. Lægekonsulentens opgave er ikke at indhente de manglende oplysninger eller efterprøve andre lægers oplysninger ved selv at foretage undersøgelser. Lægekonsulenten må således ikke ændre diagnoser eller stille nye.

Lægekonsulenten bør ikke udtale sig om, hvorvidt borgeren samlet set opfylder betingelserne for førtidspension og andre offentlige ydelser, da kompetencen til at træffe afgørelse om dette alene tilkommer kommunen.

Lægekonsulenten kan bistå kommunen med at afdække eventuelle skånebehov, som der skal tages hensyn til ved borgerens eventuelle tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Lægekonsulenterne må ikke gennem sit arbejde have kendskab til den, som sagen vedrører. Hvis borgeren fx er patient i lægekonsulentens private praksis, er lægekonsulenten inhabil i sagen.

 

 

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Ingers asylcirkus

Asyldebat

Her i landet er vi stolte af at have en tredeling af magten nemlig lovgivende, udøvende og dømmende magt. Derved adskiller vi os fra bananstater, og vi sikrer os mod, at magt korrumperer.

Det gælder bare ikke i Støjbergs Udlændinge- og Integrationsministerium. Hun undsiger såvel egne som Justitsministeriets juridiske eksperter i sin iver efter at “gå til kanten af konventionerne” som vi har hørt hende sige tusindvis af gange.

Ministerens instruks

Helt aktuelt gælder det de såkaldte barnebrude. Politiken skriver:

“Inger Støjberg gav ulovlig ordre trods advarsler fra embedsmænd: Udlændingeministeren fjernede selv et afgørende juridisk forbehold, inden hun sidste år gav en ulovlig ordre om tvangsadskillelse af unge par på landets asylcentre. Embedsfolk forsøgte ellers at advare hende. Flere partier kræver en undersøgelse.

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) gennemtvang sidste år en ulovlig instruks om tvangsadskillelse af unge asylpar, selv om embedsmænd i hendes ministerium på forhånd havde forsøgt at advare mod beslutningen.

Efter flere ugers heftig diskussion om ’barnebrude’ fik Udlændingestyrelsen 10. februar 2016 en ordre om, at “ingen” asylansøgere under 18 år fremover måtte bo sammen med deres samlever – også selv om de havde børn.”

Det, der er mest problematisk, er ordet “ingen”, fordi hun med det siger, at alle skal skæres over en kam, og at sagerne ikke skal behandles individuelt. Det er ganske enkelt i strid med menneskeretskonventionen. Embedsmændene lægger ikke ryg til, og skrivelsen går hele vejen op i ministeriet uden underskrift fra nogen af dem.

Ministeriets fremgangsmåde kaldes af Ombudsmanden “stærkt kritisabel” og “samlet set meget vanskelig at forstå”.

Ministeren mener, at jura ikke er en eksakt videnskab. Det har hun måske nok have ret i, da lovgivningen ofte kan og skal fortolkes, men menneskerettighedskonventionen levner ikke meget plads til fortolkning, når det angår individuel sagsbehandling.

Ideen bag instruksen

Ministeren vil forhindre barnebrude, og formålet er jo egentlig ædelt, hvis det, hun går efter, er mindreårige pigers tvangsægteskaber med halvgamle mænd. Det er jo sådan set at sidestille med pædofili, og det kan ingen selvfølgelig understøtte. Udlændingestyrelsen behandlede i alt 27 sager. Da de endelig nåede til vejs ende, var der i alt to par, der skulle indkvarteres hver for sig.

På de sociale medier er der i dag en del debat om sagen, idet Politiken har taget den op. De, der støtter ministeren, skriver, at vi andre går ind for pædofili. Sikke en gang vrøvl.

Kongebrev udstedes af kommunen efter gældende lov, som er Ægteskabsloven. Det vil typisk være en forudsætning for indgåelse af ægteskab hvis:

  • Den ene af parterne er under 18 år.
  • Gravide piger, som er fyldt 15 år.
  • Par, som har fælles bolig og er ældre end 16 år.

Og hvis nu Støjberg skulle bestemme, burde der være en fjerde bullet, hvor der stod, at dette alene gælder etniske danskere.

Rigsretssag?

Både Enhedslisten og Alternativet ønsker sig som minimum en undersøgelseskommission, hvor det skal klarlægges, om ministeren var blevet advaret om, at hendes instruks var ulovlig. Jeg så lige TV-avisen. Der afviste hun at være blevet advaret.

Hvis en undersøgelseskommission kan fastslå, at hun netop var blevet advaret, er der grundlag for en rigsretssag. Det vil være godt, da vi så kan få fastslået, om vi i Danmark stadig har en tredeling af magten og ikke er blevet en bananstat.

/i /af

Sex

Kilde: Justitsministeriet – Offerundersøgelserne 2005-2014

Østre Landsret har i dag afsagt en principiel og vigtig dom

Dommen lyder blandt andet således: “Østre Landsret har den 15. august 2016 fundet tre unge mænd skyldige i at have voldtaget eller forsøgt at voldtage en ung kvinde, der ikke var i stand til at modsætte sig de seksuelle handlinger, jf. straffelovens * § 216, stk. 1, nr. 2, jf. til dels * § 21. Episoden fandt sted i forbindelse med en fest i Herfølge i september 2014. De tre tiltalte og kvinden var da alle under 18 år.

To af de tiltalte blev idømt fængsel i 8 måneder, mens den tredje blev idømt fængsel i 6 måneder. Endvidere skal de alle betale godtgørelse for tort til kvinden.”

Retten i Roskilde

Da byretten i Roskilde afsagde sin kendelse, var der tale om pure frifindelse af alle tre mænd, idet kvinden ikke tydeligt nok havde sagt fra overfor de seksuelle krænkelser og selve voldtægten. Retten fandt det altså ikke bevist, at gerningsmændene burde have indset, at der var tale om krænkelser.

Østre landsret

Østre Landsret har gjort sit arbejde godt, og for almindelige mennesker forekommer det da også krystalklart, at denne sag nødvendigvis må høre ind under straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2, der lyder som følger:

“Skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.”

Hun var temmelig beruset efter at have drukket 12 genstande på kort tid. Hun havde ikke taget sin insulin og havde dermed insulinchok. Da hun blev fundet, var hun ukontaktbar. Og derfor var hun netop “i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.”

Beviserne

Voldtægtssager er svære, fordi der i 99 pct. af sagerne ikke er nogen vidner. Der er kun forklaringerne fra offer og gerningsmand, og så selvfølgelig politiets tekniske undersøgelser.

I denne sag kom der ikke nyt materiale frem i sagen – og alligevel kom landsretten til den diametralt modsatte konklusion.

Imens jeg læste, blev professor dr. jur Eva Smith doktor på sin afhandling “Vidnebeviset”. Det er en af de få bøger, jeg beholdt fra studiet. De 500 sider var spændende som en krimi, og jeg kunne ikke lægge den fra mig igen. Jeg var henne at høre hende forsvare disputatsen – og det var slet ikke kedeligt. Hun er virkelig en kompetence for det danske retsvæsen, og hun taler, så man kan forstå det.

På dr.dk fortæller hun i dag bramfrit, at domsafsigelse ikke er en eksakt videnskab:

Det er helt menneskeligt, at man lægger vægt på nogle forskellige ting. Sådan er det jo. Det er jo ikke en eksakt videnskab, hvor dommere helt sikkert kommer frem til samme resultat, siger hun.

 

 

Eva Smith forklarer, at forskellen på de to afgørelser er, at landsretten har lagt mere vægt på de ting, som har kunnet tyde på, at pigen talte sandt.

Voldtægter i tal

Som det fremgår af grafen i toppen af dette indlæg, har antallet af voldtægter udviklet i den forkerte retning, bortset fra et lille dyk i 1995/96.

På området for seksualforbrydelser er det formentlig et meget stort mørketal – det vil sige, forbrydelser, der aldrig bliver anmeldt. Tallet er formentlig 3.500 – 5.000.

På DRs hjemmeside ligger en lille grafik, der viser forskellige tal om voldtægter. Det mest interessante er, at der ved byretterne alene bliver afsagt 125 kendelser på årsbasis.

Afslutning

Offerrapporterne er altid spændende læsning – måske i særlig grad, hvis man interesserer sig for kriminologi og specialstrafferet. Rapporten har blandt andet Britta Kyvsgård og Flemming Balvig som forfattere. Jeg har haft dem begge i kriminologi, og de var blændende for os og retfærdige overfor alle de, der ikke har fået de samme muligheder som os.

Rapporten findes på Justitsministeriets hjemmeside. Klik på “Udsathed for vold…”

Lovgivning

Forsøg og medvirken
§ 21. Handlinger, som sigter til at fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse, straffes, når denne ikke fuldbyrdes, som forsøg.

Stk. 2. Den for lovovertrædelsen foreskrevne straf kan ved forsøg nedsættes, navnlig når forsøget vidner om ringe styrke eller fasthed i det forbryderiske forsæt.

Stk. 3. For så vidt ikke andet er bestemt, straffes forsøg kun, når der for lovovertrædelsen kan idømmes en straf, der overstiger fængsel i 4 måneder.

Seksualforbrydelser

§ 216. For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der
1) tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller
2) skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Stk. 2. For voldtægt straffes med fængsel indtil 12 år den, der har samleje med et barn under 12 år.

Stk. 3. Straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særligt farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Stk. 4. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertrædelsen.

Stk. 5. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, at forurettede er offer for menneskehandel.

 

/10 Kommentarer/i /af

Offentlighedslovens § 13

Da Psykiatrifonden skrev deres slutrapport, som var stilet til rehabiliteringsteamet, anbefalede de blandt andet, at der blev bevilget nogle mentortimer, så min fastholdelse på arbejdsmarkedet kunne blive så slagfast som muligt. Jeg har ønsket at mentortimerne skulle ligge hos Psykiatrifonden, så jeg ikke skulle starte forfra med at få tillid til nogen eller lære nogen op i min turbulente historie.

Den slags er udenfor rehabiliteringsteamets kompetence, så det var en sag for min fleksjobrådgiver. Han kom på ultimo maj, hvor Jobcenterets arbejde var afsluttet. Jeg har løbende spurgt til status, og hvorpå sagen beroede. Det har jeg ikke fået så meget ud af, udover at han på et tidspunkt svarede, at hans drøftelser med Psykiatrifonden var mundtlige, så derfor kunne jeg ikke få indsigt i dem.

Jeg blev kandidat den 6. januar 1990 og har stort set aldrig brugt den uddannelse, men lidt kan jeg da huske, nemlig fx at offentlige myndigheder har notatpligt om en sags faktiske indhold eller de omstændigheder, der vil danne baggrund for en afgørelse, myndigheden skal træffe. Så jeg skrev så høfligt og pænt, jeg overhovedet kunne, og citerede offentlighedslovens § 13 *. Det var en søndag.

Mandag formiddag var der en bevilling af mentortimer frem til årsskiftet. To timer pr. måned, og det er rigtig fint og tilfredsstillende.

Jeg gik og “grinede lidt i skægget”.

Offentlighedslovens § 13

13. I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en myndighed m.v., skal den pågældende myndighed m.v., når den mundtligt eller på anden måde bliver bekendt med oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er af betydning for sagens afgørelse, snarest muligt gøre notat om indholdet af oplysningerne eller vurderingerne. Det gælder dog ikke, hvis oplysningerne eller vurderingerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.

Stk. 2. En myndighed m.v. skal i sager, hvor der vil blive truffet en afgørelse, endvidere snarest muligt tage notat om væsentlige sagsekspeditionsskridt, der ikke i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.

Stk. 3. Notatpligten efter stk. 1 og 2 gælder ikke i forbindelse med behandlingen af sager inden for strafferetsplejen.