/18 Kommentarer/i , /af ,

Krimhalvøen

Denne blog skal slet ikke handle om politik, men resten af verden går trods alt ikke min næse forbi.

Jeg er meget bekymret for situationen på Krimhalvøen, hvor russerne nu er gået ind med militær, og Ukraine har bedt deres forsvar være i højeste alarmberedskab. Situationen eskalerer time for time.

Det vil være en katastrofe, hvis konflikten i Ukraine – der må siges at være et indre anliggende – kan gøre, at halvøen ender med at udløse en krig. Den retorik, der bruges, minder alt for meget om den retorik, der bruges under en krig.

Nato mødes her kl. 13:00, men hvad kan de reelt gøre, når Rusland har vetoret? De kan komme med en fordømmende udtalelse men heller ikke mere.

Den Europæiske Unions udenrigsministre mødes i morgen kl. 13:00 til et hasteindkaldt møde, men hvad kan de gøre?

Mens jeg skriver dette, kan situationen have udviklet sig yderligere. Putin skyr tilsyneladende ingen midler.

Lad os håbe, de kan komme ud af konflikten på fredelig vis.

/i /af

I Flyverskjul bag en gravsten

En af de ting jeg altid har kunnet, er at koncentrere mig 100 pct. om en opgave. Det kan til tider være praktisk.

Lige nu er jeg derfor krøbet i flyverskjul bag stenene på Slangerup kirkegård. Per Agerbæk var så sød og rar at hjælpe mig med at tage billeder dér og på Jørlunde kirkegård på den sidste stegende augustdag (den 11. august) i år. Jørlunde er allerede med i Dansk KirkegårdsIndex, og Slangerup er der om få dage.

Flyverskjulet skyldes en tråd på DIS-Danmark startet af Merete Nielsen og mig i forbindelse med vores udtræden af bestyrelsen. Vores sortie kan man mene er rigtig eller forkert; vi mener naturligvis selv, at den var rigtig. Vi har vores grunde, og dem har vi gjort rede for i tråden i det omfang, det var muligt for os.

Alt i mens jeg knaster gravsten ind i en database, er det svært ikke at visionere et andet DIS-Danmark; for DIS er min forening, det er jeg ikke i tvivl om. Jeg drømmer om et DIS, hvor:

• der er plads til alle, og hvor rigtig mange medlemmer er aktive i forskellige projekter til gavn for alle, og hvor foreningen er meget mere end en hjemmeside og et flot blad,
• medlemmerne i fællesskab og med bestyrelsens støtte iværksætter initiativer og driver dem til ende,
• alle de mange slægtsforskere rundt omkring i landet er med til at gøre det, de er gode til og har lyst til at gøre det i foreningens regi (forestil dig hvor hurtigt vi kunne digitalisere fx Nygaards sedler eller noget helt andet),
• bestyrelsen primært har en støttende og koordinerende rolle i forhold til de forskellige projekter,
• bestyrelsen sætter mål og retning, driver aktiviteterne i gang og selv viser vejen,
• der er et klart mål for, hvad vi vil med foreningen – der er altså en klar strategi, og denne strategi er drøftet på møder med medlemmerne landet over, inden den er endeligt på plads og vedtaget,
• ethvert medlem prøver at se sig selv i strategien og siger “det der passer lige på mig. Sammen med Hans, Karl og Kurt tager jeg fat på at….”.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at hvis alle gode kræfter arbejdede mod fælles mål og tog et fælles ansvar kunne vi i fællesskab udrette mirakler på kort tid. Og det ville være til gavn for alle slægtsforskere – både dem på Læsø, som ikke ret tit kan komme på Rigsarkivet, og dem i København, der har svært ved at nå til Aabenraa på grund af arbejdet.

Selv om man ikke er den store IT-haj, er der tusind andre ting at gøre i en forening, der hedder “Databehandling i Slægtsforskning”. Jeg synes snart, at jeg kender et himmelråbende stort tavst flertal, der er er medlemmer af DIS, men som jeg aldrig ser i debatten (hverken den aktuelle eller de mindre krigeriske). Jeg er sikker på, at de er bedre til fx gotisk læsning, end jeg nogensinde bliver, selv om jeg øver mig hver dag fra nu, og til jeg selv bliver indskrevet i kirkebogen igen (og på min gravsten skal der i øvrigt stå både sogn, herred og amt – bare så I ved det

Jeg har et godt forhold til både Kold og Grundtvig, og sangen med stroferne “…plads til os alle, plads til alle, der vil” siger mig en masse – i sær det med “alle der vil”, for jeg savner action. Ikke splatterfilm eller voldsscener, men at alle er med til at gøre noget til gavn for det fælles bedste.

Jeg ved, at Leif i Herning har engageret så mange søde mennesker, der hjælper ham med at taste gravsten. Leif står for teknikken, og den har vi lært af Per Agerbæk, og uden Per var det ikke blevet til noget med de gravsten. Og jeg ved godt, du har hørt/læst det før, men gravstenene er altså bare et lille eksempel på, hvad vi kan udrette i fællesskab.

Og nu tilbage til sten nummer 616 af 751 i Slangerup.

/i /af

Dansk KirkegårdsIndex på tinge

Jo jo, der foreligger nu et svar fra Datatilsynet til Kirkeministeren.

Det går bestemt os bestemt ikke imod! Jeg har lagt svarets fire sider på Dansk KirkegårdsIndex’ side i venstre navigationsbar.

God læselyst!

/i /af

Kirkeministerens foreløbige svar

Kirkeudvalget har med brev af 20. april 2007 (KIU alm. del – spørgsmål 38 ) bedt om min besvarelse af følgende spørgsmål:

38: ”Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel fra Vejle Amts Folkeblad 18. april 2007 om fotografering af gravsten på kirkegårde, idet ministeren især bedes besvare følgende:

  • Hvilke regler gælder, hvad angår retten til at fotografere gravsten på danske kirkegårde og efterfølgende at offentliggøre fotografierne på internettet?
  • Hvilke regler gælder for kirkegårdskontorers mulighed for at udlevere kort over kirkegårdene og i den forbindelse at tillade fotografering af gravsten?
  • Har et familiemedlem til afdøde, hvis gravsten er blevet fotograferet og offentliggjort på internettet, ret til at kunne kræve det pågældende fotografi fjernet fra hjemmesiden?
  • Ministeren bedes vurdere, om han finder det etisk i orden at fotografere og offentliggøre gravsten på private hjemmesider?”

Svar: Der er normalt offentlig adgang til folkekirkens kirkegårde inden for de af menighedsrådet fastsatte åbningstider. For færdsel på kirkegården må det gældende ordensreglement overholdes. Standardvedtægten for kirkegårde, herunder ordensbestemmelserne indeholder ikke noget forbud mod fotografering.

I den kirkelige lovgivning er der ikke fastsat regler om besøgendes fotografering af gravminder. Den kirkelige lovgivning indeholder ikke regler om efterfølgende offentliggørelse på internettet af fotografier af gravminder.

I forbindelse med registrering af gravminder, der er bevaringsværdige, har nogle kirkegårde udarbejdet fortegnelser over disse gravminder, samt vejvisere og kortmateriale, således at publikum nemt kan finde frem til gravminderne.

Med hensyn til spørgsmålet om udlevering af kort over kirkegården, går jeg ud fra, at udvalget tænker på det kort, som skal forefindes, jf. § 12, stk. 1 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Der er ikke i den kirkelige lovgivning fastsat regler om, at dette kort skal være offentligt tilgængeligt.

Jeg har bedt Datatilsynet om en vurdering af spørgsmålet om hvorvidt et familiemedlem til afdøde, hvis gravsten er blevet fotograferet og offentliggjort på internettet, har ret til at kunne kræve det pågældende fotografi fjernet fra hjemmesiden. Når denne foreligger, vender jeg tilbage med et endeligt svar.

Jeg synes, det er afgørende, at eventuel fotografering og offentliggørelse af disse billeder sker med respekt og hensyn til de afdøde og de efterladte.

Bertel Haarder

39 Betragtes et gravsted som privat eller er det fælles eje, som en del af det offentlige rum?

Svar: Gravsteder udlægges af kirkegårdsbestyrelsen til den eller de personer, der ønsker at erhverve brugsret til et gravsted. De på gravstedet værende mindesmærker tilhører derfor ikke kirkegården, men er privat ejendom. Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 38.

Spørgsmål om krænkelser af gravfred m.v. hører under Justitsministeriet. Jeg har derfor bedt Justitsministeriet om en udtalelse. Når denne foreligger, vender jeg tilbage med endeligt svar.

Bertel Haarder

40 Hvad skal der til, før en slægtning kan påberåbe sig en forstyrrelse af gravfreden eller privatlivet i forhold til uvedkommendes fotogravering af andres gravsteder til egne private registre?

Svar: Jeg vil henvise til min besvarelse af Kirkeudvalgets del spørgsmål 39. I henhold til hvilket jeg har bedt Justitsministeriet om en udtalelse. Når Justitsministeriets svar foreligger, vender jeg tilbage med et endeligt svar.

Bertel Haarder

41 Hvis der skal indhentes tilladelser til sådanne fotograferinger, hvem kan i givet fald give tilladelserne?

Svar: Jeg vil henvise til min besvarelse af Kirkeudvalgets del spørgsmål 39. I henhold til hvilket jeg har bedt Justitsministeriet om en udtalelse. Når Justitsministeriets svar foreligger, vender jeg tilbage med et endeligt svar.

Bertel Haarder