/1 Kommentar/i , , , /af , , ,

Lydfiler er min nye verden, for jeg øver mig på podcasten

Slægtsforskning er også data

Lydfiler er min nye verden, for jeg øver mig på podcasten

Slægtsforskning handler om mennesker – men uden gode data falder historierne fra hinanden. Nu øver jeg mig på at formidle datakvalitet i slægtsforskning gennem en ny podcast, og det har åbnet en helt ny verden af lydfiler, stemmetræning og redigering.

Jeg må vist godt afsløre, at åbningen bliver sådan:

Slægtsforskning handler om mennesker.

Men det handler også om data.

Og hvis data ikke er gode, bliver historien heller ikke god.

Du lytter til Danske Slægtsforskeres podcast om datakvalitet i slægtsforskning.

Foreningen er heldigvis med på min idé om en række podcastepisoder om datakvalitet i slægtsforskning. Det er rigtig dejligt med en forening, der er med på at videreudvikle og følge op på de 12 episoder, der allerede ligger på hjemmesiden.

Jeg glæder mig enormt, til jeg får foreningens endelige “go”, så vi kan købe det nødvendige udstyr. På den anden side er lydkvaliteten på min iPad 13″ Pro overraskende god, så måske behøver vi slet ikke at købe noget?

Jeg er helt hæs nu

Jeg har øvet mig hele dagen og den halve nat, for jeg vil så gerne udbrede andre slægtsforskeres interesse for – og kendskab til – data. Og det skal være til at holde ud at høre på. Jeg har talt og talt, begyndt forfra og kasseret et utal af gange, så nu er jeg fuldkommen hæs. Det har selvfølgelig den fordel, at jeg nu kan mit manuskript udenad.

Jeg må vente til i morgen med at sige mere.

Dog holdt jeg pause for at gå min tur, hvor jeg lytter til podcasts. Det sjove er, at jeg pludselig hører dem på en helt anden måde end tidligere.

En gæst i DR Lyds “Lyssky” er ofte DR’s retsanalytiker Louise Dalsgaard. Hun er fantastisk at høre på, for hun taler tydeligt, hun åbner munden og sluger ikke endelserne. Det er ellers så nemt at sluge endelser. Man tænker ikke over det, når man fører en samtale med et andet menneske, men eksempelvis i både “kirke” og “ikke” sluger man ofte det sidste e, og det går ikke. Så nu har jeg på mit bord en udprintet side, hvor jeg har sat streg under e’et, så jeg husker at sige alle bogstaverne, for det er tydeligt, hvis de mangler i en lydfil.

Og hvor er det nem at sige “øh”, hvilket er ulideligt i en lydfil. Jeg skal have lært at klippe dem ud med programmet Audacity, for det tager for lang tid at begynde helt forfra gang på gang, også selvom jeg laver små selvstændige filer med hvert afsnit, som jeg så klipper sammen og mixer efterfølgende.

Det er heldigvis helt almindeligt, at den første episode tager ti gange så lang tid som de følgende.

Det er en fantastisk ny verden at lære at kende. Det er virkelig en spændende læreproces. Og dem elsker jeg. Men måske ville det være nemmere, hvis jeg ikke var perfektionist?

Programvalg

Og jeg øver mig også på det gratis program Audacity, som lige ved første øjekast ser fuldkommen utilgængeligt ud, men når man importerer sine lydstumper for 25. gang og får dem mixet i den rigtige rækkefølge, får indsat en lille introfil med en lydeffekt, der toner ind, og det der hedder en “outtro”, der toner ud til slut, så begynder det efterhånden at give mening, og så er Audacity måske det rigtige programvalg?

Programmet ocenaudio har også været afprøvet, for jeg troede, det var nemmere. Men der tog jeg fejl.

Min testlytter

Jeg har en testlytter, hvem jeg opfordrer til at komme med både kritik og ros. Det er dejligt med et menneske, der vil bruge tid på ærlig feedback.

Det sidste udkast ryger i skraldespanden, for jeg er kommet til at læse op, og det dur ikke. Det bliver stift og unaturligt. Det er meget bedre at fortælle frit.

Og jeg behøver ikke læse op, for jeg ved for det meste godt, hvad jeg taler om.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Plus moms eller “momsrabat”

Forbrugerøkonomi

Plus moms eller “momsrabat”

Momsrabat lyder tillokkende – næsten som et tilbudsskilt. Men når regnestykket gøres op, er gevinsten for den enkelte minimal, mens regningen til staten er monumental. Spørgsmålet er ikke, om vi kan fjerne momsen på udvalgte varer – men om det overhovedet giver mening.

I mit elskede “Genstart” på DR Lyd ligger podcastepisoden “Plus moms” fra den 19. december 2025. Anna Ingrisch og Ann Lehmann, forbrugerøkonom hos AL Sydbank, taler om det, alle de andre også taler om: stigende priser, så nu må vi skynde os at sænke momsen – skal vi sige, at det bare skal være på fødevarer? Eller kun på frugt og grønt? Måske kun på økologisk frugt og grønt?

Eller måske kun på “sunde fødevarer”? En strøtanke: Er Pringles og Blommer i madeira egl. sunde, når der er brugt grønt (kartofler) og frugt (blommer) i fremstillingsprocessen?

Ann Lehmann har været forbrugerøkonom i mere end 20 år. Det betyder blandt andet, at hun omsætter nationaløkonomi til hverdagsdansk for os forbrugere, og at hun ved, hvad hun taler om.

Alle partier på det politiske spektrum har en holdning til det med momsen. Der er stemmer i det, fordi det er så nemt at forstå, og fordi man ikke behøver at tænke selv. Det er helt som det med fødevarechecken, der passende kan sendes ud sammen med valgkortet (lyt selv til podcasten “Magten”), selvom ingen moderne mennesker ved, hvad en check er.

Afskaffelse af enhedsmomsen?

Vi forbrugere kan godt lide noget med “rabat”, så hvis vi nu går over til at kalde det “momsrabat” i stedet for “differentierede fødevarepriser”, er vi et stykke af vejen?

Vi har ellers haft enhedsmoms her i landet siden 1967. Enhedsmoms betyder, at uanset om vi køber mælk, cykler, smør, gummistøvler, grillkul eller toiletpapir, er momssatsen den samme: 25 pct.

Skal vi feje ca. 59 års erfaringer med enhedsmoms af bordet med et snuptag? Både danske og internationale økonomer advarer Danmark mod at gå ned ad den vej. Provenuet af momsen i statskassen er samlet set lige omkring 13 mia. kr. årligt, og det kan mærkes, for det er vanvittigt mange penge, og hvor skal de ellers komme fra? Hvem skal nu betale?

Jeg ved godt, hvad jeg mener om den sag. Jeg er enig med den faktabaserede Ann Lehmann. Jeg stopper bare op et øjeblik og spørger ud i luften uden at have taget stilling til noget som helst:

“Hvordan kan det være, det er teknisk for bøvlet at fjerne momsen på en varegruppe – fx fødevarer – når kulturministeren for ikke så længe siden meddelte, at fra den 1. juli 2026 vil der ikke længere være moms på en anden varegruppe – fysiske bøger – i Danmark. Kort sagt: hvorfor kan man fjerne bogmomsen men ikke fødevaremomsen?” Det forstår jeg ikke.

Momsrabatten betyder intet

Ann Lehmanns regnestykker på bagsiden af en kuvert viser, at det, der er vanvittig dyrt for staten, ikke betyder en prut for såkaldt almindelige mennesker, der køber ind 3-4 gange pr. uge.

Hvis vi nu giver momsrabat på det, der skal i køleskabet: altså vi sætter momsen ned fra 25 pct. til fx 15 pct. på det, der skal på køl … så sparer de almindelige 80 kr., hver gang de bruger 1.000 kr. Hvis de nu køber ind for 1.000 kr. 3 gange om ugen, svarer det til 12 gange om måneden, og så er momsrabatten 12 * 80 = ca. 960 kr.

Men vi køber også alt muligt andet end det, der skal i køleskabet. Det er fx køkkenruller, rengøringsmidler og bleer osv. Danmarks Statistik har beregnet, at en enlig pensionist får ca. 160 kr. mere at snolde for pr. md. Nu er jeg jo både enlig og pensionist, men jeg er ikke alderspensionist, så jeg tror ikke, jeg får de 160 kr. ekstra. Det går nu nok også alligevel.

De gamle IT-systemer kan ikke følge med

Statens IT består i vidt omfang af gamle håndholdte systemer, der ikke kan ikke følge med mere. Det forstår folk ikke. Når det er sådan, skyldes det, at man for alt i verden ikke må bruge offentlige ressourcer på at forny statslige IT-systemer …

“Pengene har det bedst i borgernes lommer” og lignende klagesange bryder hurtigt frem.

Regeringen vil undersøge, hvad det vil koste at modernisere systemerne, så de kan håndtere momsrabatter. Undersøgelsen vil tage ca. tre år. Det er jeg glad for. Man skal da selvfølgelig undersøge tingene, før man hjernedødt implementerer dem. Jeg har selv været i Statens IT, hvor jeg implementerede rejseafregningssystemet “RejsUd”. Det lyder nemt, men det var det ikke. I vidt omfang var det en temmelig håndholdt proces, og det er der mange statslige processer, der er.

Momsrabatter vil fordre nye systemer hos både Skat og revisoren – faktisk hele vejen tilbage til første leverandør. Tænk bare på ejendomsvurderingerne. Det er ikke så nemt, og det forudsætter det, mange nedladende kalder “bureaukrati”. Underforstået “her er nok nogle ydelser, vi sikkert ikke behøver”. Spørger man folk, hvilke offentlige ydelser, de gerne vil undvære, så bliver der larmende tavst.

Ann Lehmann har selvfølgelig regnet på det, og hun giver forskellige eksempler. Folk taler om, at de køber hakket oksekød til 65 kr. for 400 gr. Momsrabatten (25 pct. reduceres til 15 pct.) sørger for, at kødet i stedet kun koster 59,80 kr. Er der nogen, der løber jublende ud af supermarkedet over at have sparet 5,20 kr? Nej, det er der er selvfølgelig ikke.

Vågn op inden Vagttårnet vælter …

Moderaternes enegang

Regeringspartiet Moderaterne bryder med regeringen og går solo. De foreslår, at al moms på frugt og grønt helt fjernes. Det vil koste statskassen omkring 5,4 mia kr. årligt.

Der er bare lige det lille problem, at vi køber mindre frugt og grønt, end vi selv tror. Vi tror, vi er hammer-sunde, men det er vi ikke. Hvis vi har brugt 1.000 kr. på udelukkende at have fyldt mad og drikkevarer i indkøbskurven, vil vi have sparet 36 kr. ved en nul-moms på frugt og grønt.

Ergo: 36 kr. pr. 1.000 kr er igen en prut i en vante.

Anders And at fjerne afgifter på slik mv.

Det er min personlige opfattelse, at det er fuldkommen tåbeligt at fjerne afgifterne på kaffe, slik og sukker. Hvor skal pengene komme fra? Jeg spiser hverken slik eller sukker, men det bliver da selvfølgelig dejligt, at morgenkaffen bliver lidt billigere, men det er nok ikke noget, der for alvor vil afspejle sig i den månedlige budgetopfølgning.

Det der (ra-)batter er eksempelvis fjernelsen af el-afgiften. Problemet er, at de rige ikke har behov for det. De vil profitere mest af det uden egl. at have behovet.

Checks er bedre end rabatter

I det omfang momsrabatterne overhovedet kan mærkes hos nogen, er der det problem, at de smøres tyndt ud over alle – også alle dem, der slet ikke har behov for rabatterne. Direktørfamilierne i Nordsjælland og Nordjylland har ikke behov for momsrabat. De klarer nemt ikke at spare 5,20 kr. på 400 gr. hakket kød.

Vil man for alvor hjælpe dem, der har sværest ved at få enderne til at nå sammen, og som måned efter måned venter på, at det bliver lønningsdag, er checks eller lignende “direkte indsprøjtninger” vejen frem.

I min barndom var det der, man sagde “Det skal skrives”, og det var ikke særlig fedt, når man stod i den kø, hvor alle vidste, hvem man var og kunne se, hvad der var i kurven.

Det er sikkert enormt indviklet at ramme de rigtige mennesker med de største behov. Lyt bare til den aktuelle debat i forbindelse med fødevarechecken, der udkommer i al hast til maj måned (evt. sammen med valgkortet?). Finansministeriet (FIM) og Regeringen regner med, at det vil koste ca. 4,5 mia. kr. Her har du faktaarket fra FIM.

Jeg er spændt på, om jeg får en fødevarecheck. Det vil selvfølgelig være dejligt, men jeg har ikke rigtig brug for den, selvom jeg ikke har en formue, så jeg tror, jeg sender den videre til nogle med et reelt behov.

Organisationen ‘WeShelter’, som blandt andet H.M. Dronning Mary er protektor for, kan omsætte en fødevarecheck på 2.500 kr. til 64 varme måltider.

Varm mad i lidt mere end to måneder, for det jeg ikke behøver …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i , /af ,

“Vinteren kommer”. En podcast i 24 afsnit med professor emerita Eva Smith

Eva Smith kan erstatte præsidenter

“Vinteren kommer”. En podcast i 24 afsnit med professor emerita Eva Smith

Hvad gør man, når tilliden til magten smuldrer, og verden virker mere urolig end nogensinde? Man lytter til Eva Smith. I en fortryllende podcast-julekalender taler hun om retfærdighed, børn, krig, klima og håb – med portvin, pebernødder og et livs erfaring. Og pludselig giver verden mening igen.

Det var næsten som at lytte til dokumentaristen Christian Stentoft.

Alberte Clement Meldal har i 2022 lavet en helt fantastisk “julekalender” med professor emerita Eva Smith, født 1942, der er Danmarks første kvindelige juraprofessor. De drikker portvin og spiser pebernødder, mens de laver noter til Evas juletale.

Serien kan sagtens høres, uden det er jul. Jeg blev fanget ind, for hvert lille afsnit sluttede, så jeg var nødt til at høre det næste lille afsnit, der varer mellem 10 og 14 minutter.

Når man ikke længere tror på julemanden, hvem skal man så tro på? P1 foreslår Eva Smith.

Hun har modtaget Rosenkjærprisen, fordi hun gennem en menneskealder har kritiseret magten og været bannerfører for retfærdighed og lighed for alle mennesker – særligt de svageste og børnene.

Eva Smith har altid været en af mine juridiske helte.

I oktober 1986 var jeg til hendes forsvar af hendes afhandling “Vidnebeviset”. Efter forelæsningen gik jeg hen i bogladen og købte bogen, der drejer sig om afhøringsmetoder. Jeg gik hjem og læste den, som var den en krimi. Jeg har kun gemt to bøger fra min studietid. “Vidnebeviset” er den ene. Jeg får dem aldrig læst igen, men de fortæller eventuelle gæster, hvem jeg er

Har du endnu ikke hørt julekalenderen, er det på tide at stille ind på de danske stationer. Serien er helt fantastisk, og måske er den bedst, når man er lidt eller meget oppe i alderen.

Eva kunne erstatte både Trump og Putin på en gang

Når man har født seks børn og opfostret otte samtidig med at have haft betroede stillinger, kan man nemt erstatte en præsident eller to.

Hvis vi får Eva i sadlen, kan vi være sikre på, at det går ordentligt til. Så tror jeg på verdensordenen igen.

Hun har haft blik for, at hendes halve fodboldhold skulle vide, at det ikke var alle børnene i klassen, der blev puttet og fik læst godnat-historie.

Hendes børn havde en forpligtelse til at prøve at få alle med, for hun var jo en “Hækkerup”, før hun blev en “Smith”. “Hækkerupperne” bærer en lang socialdemokratisk arv med sig i rygsækken.

Eva bliver stolt og glad, da et barnebarn i 1. g får tildelt en pris på gymnasiet, hvor en del af begrundelsen er, at hun har været god til at prøve at få alle med.

Havde jeg børnebørn, ville jeg også være en stolt bedstemor.

Drengen der ikke kom på hyttetur

Hun fortæller fx om sin tid som formand for Det Kriminalpræventive Råd og hendes manglende tiltro til, at det hjælper at straffe børn via en sænkelse af den kriminelle lavalder.

Hun har kontakt med en af de drenge, der kravler på væggene mv. Han er lukket ude fra det gode selskab i sin klasse. Det går ikke værre eller bedre, end at klassen skal på hyttetur. Drengen vil så gerne med og ringer til Eva aftenen før og siger “Jeg har pakket min taske. Hvornår tror du, hun (dvs. læreren) ringer og siger, jeg gerne må komme med? Eva kan ikke svare, og læreren ringede aldrig. Jeg var rørt.

Da de næste gang hørte til ham, sad han i fængsel.

Hvordan kan vi tro, at vi gør mennesker dygtigere til at agere i samfundet ved at udelukke dem fra det? Det har jeg aldrig forstået.

Cubakrisen

Hun fortæller om Cubakrisen, hvor hun og hendes kæreste tog i sommerhus i de fem dage, man troede, der var tilbage. De tændte op i brændeovnen og elskede så meget, de kunne nå. De var overraskede, da de fem dage var gået, og jorden alligevel ikke var gået under.

Hun var (så vidt jeg husker) kommet til at tænke på Cubakrisen, fordi et af hendes 21 (eller er det 22?) børnebørn henkastet spørger “Farmor hvornår er det nu, jorden går under?”. Han kunne lige så godt have sagt “Vi skal lige huske at købe flere pebernødder”.

Hun bliver opmærksom på, at vi skal huske at dosere sandhederne for vores børn.

Klimakrisen

Eva er optaget af klimakrisen, for den jord, vi efterlader, er stedet hendes Guds velsignelse af børnebørn og oldebørn skal vokse op.

Hun kunne nemt indgå i et kompagniskab med Gretha Thunberg.

Kunne vi nu ikke prøve at tale med Putin?

Hun er optaget af, at det på en eller anden måde må være muligt at tale med ham Putin. Lige nu er al dialog udelukket, og ingen tror på en løsning, så vi bliver bare ved at slå hinanden ihjel på slagmarkerne.

Da de 24 små afsnit bliver skrevet i 2022, er krigen i Ukraine endnu ikke et år gammel. I skrivende stund (januar 2026) er den næsten fire år gammel – og Eva fik ret igen: Vi slår stadig hinanden ihjel, og det har stadig ikke hjulpet.

Nogen må sætte sig med Putin og drikke et glas portvin eller fem – og spise en pernød – og få en snak, for det her hjælper jo åbenlyst ikke. Mænd og drenge har ligget i jordhuller på slagmarken i fire år uden effekt. Hvor længe skal det blive ved?

Er der ikke en eller anden lille sprække, der kan bruges til at åbne et “diplomatisk spor”, som vi i 2026 bitterligt har lært, det hedder.

Du må begynde med at tænde for din dampradio.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Genstart > Skolelærerens hemmelige optagelser

Mr. Nobody mod Putin

Genstart > Skolelærerens hemmelige optagelser

Dagens top-billede hænger på ingen måde sammen med indholdet. Gæssene går bare i solen nede ved Rebæk sø og ser så søde ud.

Dagens historie drejer sig i stedet om en fremragende episode af “Genstart” fra den 14. oktober ved navn “Skolelærerens hemmelige optagelser”. “Genstart” findes i appen DR Lyd.

En russisk skolelærer filmer, hvordan børn bliver opdraget til krig. De undervises i patriotisme, får våbentræning og lærer at marchere i takt. Alt bliver overvåget, dokumenteret og sendt til de russiske myndigheder. Men i al hemmelighed sender Pasha også optagelserne til dagens gæst, filmproducer Helle Faber.

Helle Faber står bag filmen “Mr. Nobody mod Putin”, der kan ses på DR1. Det er en prisbelønnet dokumentar om civil ulydighed, censur og de personlige omkostninger ved at sige sandheden i et autoritært regime.

Dokumentaren er i to udsendelser, der hver varer ca. 45 minutter. De er begge ganske uhyggelige.

Hvis du ikke hører podcasts eller ser TV, bør du her gøre en vigtig undtagelse.

Børnene indoktrineres i ekstrem grad – især efter “Specialoperationen” i Ukraine er sat ind

Det uhyggelige ved de to dokumentarudsendelser er ikke, at nogen bliver dræbt af væmmelige modstandere, der ligger på lur i hættetrøjer eller lignende.

Hovedpersonen er en ung aktivitetsansvarlig skolelærer – Pasha – i en lille by. Han elsker egentlig bare børnene, sine opgaver og sin by. Men efter “Specialoperationen” i Ukraine er sat ind, øger Putin langsomt men bestemt sin kontrol over, hvordan skolegangen i de russiske skoler skal forme sig. Fra højeste sted forlyder det, hvordan børnene skal marchere, gå i takt, recitere patriotiske sentenser fra “Den store fædrelandskrig” (anden verdenskrig) osv.

Soldater fra “Wagnergruppen” kommer og underviser i, hvordan man kender den ene bombetype fra den anden, hvilke man skal holde sig langt fra for ikke at risikere at miste et ben. Der afholdes konkurrencer om, hvem der kan kaste en håndgranat længst osv.

På alle måder forberedes de på at skulle indgå i de væbnede styrker og hjælpe med “af-nazificeringen” af Ukraine, når de bliver gamle nok. Det bliver vist, hvordan en delingsfører forbereder de unge mænd på, at de nok alle vil blive dræbt i krigen mod Ukraine, men de vil blive husket i 100 år via deres gravstene.

I Podcasten hører man, hvordan børnene lærer, at vi i Vesten er meget svage i set i forhold til det store, stærke Rusland. Bliver der krig, vil der fx ikke gå lang tid, før vi bliver nødt til at køre i hestevogne, fordi vi ikke har benzin og diesel nok. Det er helt Anders And.

Begravelser af dræbte soldater må ikke filmes.

Der er flere scener med denne 14-15 årig pige, der er utrolig bekymret for sin bror, som er indkaldt til de væbnede styrker. Hun skriver breve til ham, og de taler om ham. Hendes tale forstummer, da han kommer hjem i en kiste.

Pasha tør ikke filme begravelser af dræbte soldater. Det er simpelthen for farligt. Han laver i stedet en lille lydoptagelse, hvor man hører en mor til en dræbt soldat være helt desperat. Hun forstår ikke, hvordan hende lille dreng kan være død i “Specialoperationen”.

Pasha risikerer alt

Pasha videofilmer alt det, han kan og tør, hvorpå han sender sine optagelser til den danske filmproducer Helle Faber, der har sat hans optagelser sammen til de to fantastiske dokumentarfilm. Der er ikke noget at sige til, at hun har modtaget filmpriser for sit arbejde.

Det fortælles, hvordan Pasha risikerer op til 25 års fængsel, hvis han bliver opdaget. Alene det, at han har et demokrati-flag hængende på sit lille kontor, er farligt og anses som landsforræderi.

Men han er bare nødt til at gøre det, han gør.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.