Hvor skal pengene komme fra?
5 pct. af BNP til oprustning
Hvor skal pengene komme fra?
Det er egentlig sjovt, at når oppositionen stiller forslag om, at velfærden skal styrkes, at psykiatrien skal opgraderes med mere end psykiatriplanen, eller når arbejdstagerne vil have mere i løn mv., så spørger den siddende regering typisk “Hvor skal pengene komme fra?”, hvilket naturligvis altid er et relevant spørgsmål, for finansieringen af nye tiltag skal selvfølgelig være på plads.
Når de spørger “Hvor skal pengene komme fra?”, skyldes det, at de ikke synes, det er noget, vi skal investere i.
Danmark og de øvrige 31 Nato-lande har nu formelt sagt ja til i fremtiden at bruge i alt 5 pct. af deres bruttonationalprodukt (BNP) på forsvaret inden 2035. Pengene til Ukraine tæller med i de 5 pct.
Jeg har ikke hørt nogen danske politikere fortælle eller bare spørge: “Hvor skal pengene komme fra?” Vi har altså forpligtet os til at bruge en masse penge uden at fortælle om, hvor de skal komme fra. Og selvom råderummet (ikke “roderummet”) netop er opjusteret med 58 mia. kr., så er det ikke nær nok, og nogle af dem er allerede øremærkede.
Danmark bruger allerede 2,37 pct. af BNP på forsvaret, så der mangler altså 2,63 procentpoint – med andre ord skal vi mere end fordoble beløbet til oprustning. I 2014 brugte vi 1,15 pct., så vi har allerede mere end fordoblet beløbet til forsvaret.
Grafikken herunder er et udklip fra Danmarks Radios side. (Jeg indsætter ikke link, da DR typisk fjerner siden efter kort tid, og så ender jeg med en 404-side, og du ender med en “Siden kan ikke findes”, så du må selv på jagt)
Hvilke muligheder er der for finansiering?
Flere af forslagene til finansiering er naturligvis ironiske. Du kan forhåbentlig selv gætte hvilke.
En “krigsskat”?
Den første mulighed er vel at indføre en form for “krigsskat”? Men det er der nok ikke mange, der synes, vil være en god idé. Danskerne bryder sig ikke om at betale skat, lige til man fortæller dem, hvad en mindre skatteopkrævning vil betyde. De færreste (bortset fra LA) har lyst til mindre velfærd.
Selv synes jeg slet ikke, det vil være så tosset, for så er det tydeligt, hvad de skattekroner går til. De går ikke til velfærd, de går til militær og våben (3,5 pct.) og andre områder (1,5 pct.) det er fx sikring af infrastruktur.
Mindre velfærd?
Nu er det jo noget pjat med al den ældrepleje, rengøring hos ældre, der ikke selv kan betjene robotstøvsugeren, al den kræftbehandling, opgraderingen af psykiatrien, minimumsnormeringerne i vuggestuer og børnehaver, politibetjente på gader og stræder, strafreformen hvor grove forbrydelser straffes hårdere (fx betyder “livstid” i fremtiden 20 år mod i dag 12 år) osv.
Nåh ikke? Jamen så er det nok ikke her, pengene skal komme fra. Jeg tror ikke, der er nogen (bortset fra LA), der har lyst at skære i velfærden.
Og apropos strafreformen:
- Det koster kassen, at bure (flere) folk inde i længere tid. En fængselsplads koster ca. 1 mio. kr. årligt.
- Det er aldrig nogensinde bevist, at hårdere straffe fører til mindre kriminalitet. Ingen potentiel gerningsmand siger jo til sig selv “De har lige øget straffene, så jeg tror sgu, jeg undlader at begå denne forbrydelse”.
Begrænsninger i den offentlige administration
AI kan nemt spare en masse offentlig bureaukrati væk? Regeringen har allerede planer om at mindske administration i staten med smarte tiltag. I praksis rundbarberes ministerier og styrelser for 5,5 milliarder kroner. Der er allerede planer om at skære 6.500 årsværk væk. (Et årsværk er en fuldtidsmedarbejder svarende til 52 uger á 37 timer = 1.924 timer).
DR fortalte en dag i en TV Avis, at man ville begynde med Skatteministeriet. Og det har vi jo også rigtig gode erfaringer med, fra da man senest rundbarberede Skatteministeriet. Tænk bare på hvor godt det går med ejendomsvurderingerne …
Mange mennesker taler om “unødigt bureaukrati i det offentlige” og “alle de der Djøf’ere, der ikke laver noget bortset fra nogle unødvendige Excelark” – men der er ingen, der fortæller, hvilke ydelser fra det offentlige, de gerne vil undvære.
Grafikken herunder stammer fra Akademikerbladet:
Øget skatteopkrævning hos de rigeste?
Det er måske i virkeligheden det bedste sted at finde pengene. De har råd til det, og det vil ikke gøre særlig ondt på dem.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]
