, ,

Hvor skal pengene komme fra?

Hvor skal pengene komme fra?

5 pct. af BNP til oprustning

Hvor skal pengene komme fra?

Det er egentlig sjovt, at når oppositionen stiller forslag om, at velfærden skal styrkes, at psykiatrien skal opgraderes med mere end psykiatriplanen, eller når arbejdstagerne vil have mere i løn mv., så spørger den siddende regering typisk “Hvor skal pengene komme fra?”, hvilket naturligvis altid er et relevant spørgsmål, for finansieringen af nye tiltag skal selvfølgelig være på plads.

Når de spørger “Hvor skal pengene komme fra?”, skyldes det, at de ikke synes, det er noget, vi skal investere i.

Danmark og de øvrige 31 Nato-lande har nu formelt sagt ja til i fremtiden at bruge i alt 5 pct. af deres bruttonationalprodukt (BNP) på forsvaret inden 2035. Pengene til Ukraine tæller med i de 5 pct.

Jeg har ikke hørt nogen danske politikere fortælle eller bare spørge: “Hvor skal pengene komme fra?” Vi har altså forpligtet os til at bruge en masse penge uden at fortælle om, hvor de skal komme fra. Og selvom råderummet (ikke “roderummet”) netop er opjusteret med 58 mia. kr., så er det ikke nær nok, og nogle af dem er allerede øremærkede. 

Danmark bruger allerede 2,37 pct. af BNP på forsvaret, så der mangler altså 2,63 procentpoint – med andre ord skal vi mere end fordoble beløbet til oprustning. I 2014 brugte vi 1,15 pct., så vi har allerede mere end fordoblet beløbet til forsvaret.

Grafikken herunder er et udklip fra Danmarks Radios side. (Jeg indsætter ikke link, da DR typisk fjerner siden efter kort tid, og så ender jeg med en 404-side, og du ender med en “Siden kan ikke findes”, så du må selv på jagt)

Hvor skal pengene komme fra?

Hvilke muligheder er der for finansiering?

Flere af forslagene til finansiering er naturligvis ironiske. Du kan forhåbentlig selv gætte hvilke.

En “krigsskat”?

Den første mulighed er vel at indføre en form for “krigsskat”? Men det er der nok ikke mange, der synes, vil være en god idé. Danskerne bryder sig ikke om at betale skat, lige til man fortæller dem, hvad en mindre skatteopkrævning vil betyde. De færreste (bortset fra LA) har lyst til mindre velfærd.

Selv synes jeg slet ikke, det vil være så tosset, for så er det tydeligt, hvad de skattekroner går til. De går ikke til velfærd, de går til militær og våben (3,5 pct.) og andre områder (1,5 pct.) det er fx sikring af infrastruktur.

Mindre velfærd?

Nu er det jo noget pjat med al den ældrepleje, rengøring hos ældre, der ikke selv kan betjene robotstøvsugeren, al den kræftbehandling, opgraderingen af psykiatrien, minimumsnormeringerne i vuggestuer og børnehaver, politibetjente på gader og stræder, strafreformen hvor grove forbrydelser straffes hårdere (fx betyder “livstid” i fremtiden 20 år mod i dag 12 år) osv.

Nåh ikke? Jamen så er det nok ikke her, pengene skal komme fra. Jeg tror ikke, der er nogen (bortset fra LA), der har lyst at skære i velfærden.

Og apropos strafreformen:

  • Det koster kassen, at bure (flere) folk inde i længere tid. En fængselsplads koster ca. 1 mio. kr. årligt.
  • Det er aldrig nogensinde bevist, at hårdere straffe fører til mindre kriminalitet. Ingen potentiel gerningsmand siger jo til sig selv “De har lige øget straffene, så jeg tror sgu, jeg undlader at begå denne forbrydelse”.
Begrænsninger i den offentlige administration

AI kan nemt spare en masse offentlig bureaukrati væk? Regeringen har allerede planer om at mindske administration i staten med smarte tiltag. I praksis rundbarberes ministerier og styrelser for 5,5 milliarder kroner. Der er allerede planer om at skære 6.500 årsværk væk. (Et årsværk er en fuldtidsmedarbejder svarende til 52 uger á 37 timer = 1.924 timer).

DR fortalte en dag i en TV Avis, at man ville begynde med Skatteministeriet. Og det har vi jo også rigtig gode erfaringer med, fra da man senest rundbarberede Skatteministeriet. Tænk bare på hvor godt det går med ejendomsvurderingerne …

Mange mennesker taler om “unødigt bureaukrati i det offentlige” og “alle de der Djøf’ere, der ikke laver noget bortset fra nogle unødvendige Excelark” – men der er ingen, der fortæller, hvilke ydelser fra det offentlige, de gerne vil undvære.

Grafikken herunder stammer fra Akademikerbladet:

Hvor skal pengene komme fra?

Øget skatteopkrævning hos de rigeste?

Det er måske i virkeligheden det bedste sted at finde pengene. De har råd til det, og det vil ikke gøre særlig ondt på dem.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.


[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

, ,

Dengang mødre bad om “husholdningspenge”

Dengang mødre bad om "husholdningspenge"

Interviews med Nina Smith

Dengang mødre bad om “husholdningspenge”

Hvis du interesserer dig bare en smule for nationaløkonomi, skal du lytte til “velfærdsingeniør” og professor Nina Smith enten på Genstart den 2. januar 2024 (22 minutter) eller fx på Zetland den 14. marts i år (15 minutter). Jeg deler Zetlands link, så du kan høre det, selvom du ikke er medlem der.

På mange måder har Nina Smith og jeg en ensartet baggrund: socialgruppe 5, fattigdom, ud at arbejde tidligt (jeg har også været “i jordbærrene” på Fyn), social opstigning og hjemmefra som 16-årig. Jeg er dog ikke vokset op med indremission.

Mens min far levede, manglede vi ikke noget, men min “mor” skulle bede om “husholdningspenge”, for det var min far, der tjente pengene (mange), og min “mor” havde hverken uddannelse eller arbejde; altså måtte hun bede om “husholdningspenge”. Jeg husker ikke, at vi manglede noget.

Efter hans død så verden helt anderledes ud. Hun havde adskillige småjobs, fx morgenrengøringen på lægehuset i Assens. Hendes mand var folkeskolelærer, men det var formentlig sådan, at forbruget konstant var større end indtægterne; ergo måtte hun gøre rent mv. Det behøver man ikke være nationaløkonom for at gennemskue.

Vi vil arbejde mindre

Vi vil gerne arbejde mindre, men er vi også interesserede i at give afkald på vores velfærdsrettigheder?

Vi tager det som en selvfølge, at vi skal have passet vores børn i hhv. vuggestue og børnehave, alle børn skal kunne gå i folkeskole, vi skal have en gymnasieuddannelse betalt af samfundet, for vi har (heldigvis) en velfærdsmodel, der er modsat den amerikanske. Vi vil have SU, så vi, der er født med de forkerte forældre, kan få en længerevarende uddannelse. Vi forventer, at der er social- og sundhedsassistenter, som skifter bedstefars ble osv. Alt dette er vores rettigheder, som vi ikke er til sinds at give køb på.

Folkepensionen blev indstiftet så sent som i 1956. Når man gennemgår arkivalier fra før 1956, er det tydeligt, hvad der hændte dem, der ikke længere kunne arbejde. De endte i sognets fattighus. Er det det, vi gerne vil tilbage til?

Hvis vi arbejder mindre, er der ganske enkelt ikke råd til alle disse rettigheder, der er en del af velfærdskontrakten. Velfærdskontrakten bygger på, at vi arbejder, arbejder, arbejder så længe både vi selv og vores børn er sunde og raske. Hvis for mange “står af hamsterhjulet” og måske “hjemmepasser” deres børn (bortset fra at jeg aldrig har forstået, hvordan man kan passe sine egne børn), mangler de skatteindtægter, som finansierer velfærdsmodellen. Det er i virkeligheden enormt simpelt.

Kvinderne må stå op for sig selv

Kvinderne kom for alvor på arbejdsmarkedet midt i 60’erne og langt op i 70’erne. De var en stor del af den velfærd, vi kender i dag og tager som en selvfølge.

Hvem er det, der går på nedsat tid? Hvem er det, der henter tidligt fra vuggestue og børnehave? Det er ikke mændene. Hvis hele bevægelsen om, at vi vil arbejde mindre, som faktisk er en del af nogle partiers partiprogram, får rigtig fat, så er det ikke svært at gætte, at det er kvinderne, der vinder det lod.

Det vil medføre mindre magt og dårligere stillinger til kvinderne. Er det der, vi gerne vil hen? Så ender vi et sted, hvor mødre igen skal bede om “husholdningspenge”?

Vil kvinderne noget i vores samfund, så må de blive på arbejdsmarkedet på fuld tid og skrotte drømmen om de hjemmebagte boller til alle vi børn i Bulderby kl. 14:00.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Mette Frederiksen balancerer på tynd (Antarkt-)is

Mette Frederiksen balancerer på tynd (Antarkt-)is

Statsministeren snart i handelskrig

Mette Frederiksen balancerer på tynd (Antarkt-)is

Handelskrigen “USA mod resten af verden” er her, også selvom den med fx Canada er udskudt i 30 dage, hvor det er meningen, at de to parter skal forhandle en løsning. Det er selvfølgelig positivt!

Det var nu en meget sød formulering fra Danmarks Radios USA-korrespondent Jakob Krogh, da han i en TV Avis sagde, at canadierne nu vil importere mindre “amerikansk olie”. Han er for ung til at vide, hvad det også kan betyde.

Donald Trumps kampagne kan sammenfattes til “Alle andre lande er grimme ved os. Det er meget synd for os”. Hans mål er at få resten af verden til at makke ret. Ind til videre ser det ikke ud til at lykkes.

Jeg er ikke socialdemokrat og bliver det heller aldrig, men jeg synes, Mette Frederiksen balancerer virkelig flot på tynd is i denne nærmest umulige situation. Således sagde hun i går på et kort pressemøde i Bruxelles:

Jeg vil ikke have det siddende på Danmark, at der bliver sagt, at vi er en dårlig allieret. Det er vi ikke, det har vi ikke været, og det kommer vi heller ikke til at være i fremtiden

Det er det mest markante, hun kan sige, og hun så virkelig vred ud. Det er fuldt forståeligt. Hvor er det godt, at det p.t. er hende, der er statsminister i Danmark. Havde det været en politiker fra en af yderfløjene, ville det være gået rent Anders And allerede nu.

Zetland skriver i dag:

Mette Frederiksens modsvar er spændende, fordi det er første gang, at hun – offentligt – taler med så store bogstaver mod Donald Trump-regeringen i løbet af hele Grønland-miseren

Nationaløkonomi i en europæisk kontekst

Handelskrigen er det rene vanvid og vil i vidt omfang gå ud over de amerikanske forbrugere, fordi varerne fra de lande, der får pålagt en ekstra told, bliver dyrere. Importørerne skal vælge mellem selv at bære byrden (læs: deres profit bliver mindre) eller at vælte merudgiften over på forbrugerne. Jeg tror, jeg ved, hvad de vælger.

TV Avisen oplyste i aftes, at hele 15 pct. af den danske eksport går til USA. Hvis vores varer bliver for dyre, vil amerikanerne købe færre af dem, og ergo falder vores eksport.

Danmark er et lille land med en åben økonomi og en stor eksport, som vi i vidt omfang lever af. Det kan måske se helt anderledes ud om bare nogle få måneder. Krisen er meget alvorlig.

Får Trump held med sin kampagne, kan vi frygte recession, som betyder en afmatning af den økonomiske aktivitet; svag lavkonjunktur. Recession vil medføre tab af arbejdspladser verden over. Et retorisk spørgsmål: “Hvornår var det nu, vi så en stærk mand og stor arbejdsløshed?”

Danmark bakkes op af samtlige EU-lande, hvilke vi kan takke Mette Frederiksens penduldiplomati for. Angreb på Danmark – både rettet mod Grønland og rettet mod USA’s import af danske varer – er et angreb på hele EU. Selv har jeg altid være pro-EU, fordi jeg mener, at landene kan mere sammen end hver for sig. Den aktuelle krise siger mig, at det er sandt.

Mette Frederiksen balancerer på tynd (Antarkt-)is

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Slægt skal følge slægters gang

Slægt skal følge slægters gang

Kærligheden på Havklev og om at budgettere

Slægt skal følge slægters gang

Strofen “Slægt skal følge slægters gang” stammer selvfølgelig fra salmen “Dejlig er jorden”, men den kan også bruges om udsendelsen “Kærligheden på Havklev. De unge overtager slægtsgården”, der kan ses gratis her på DR’s Bonanza. Jeg faldt over udsendelsen, fordi en skrev om den på Facebook. Den er bestemt værd at se.

Udsendelsen, der er fra marts 2020, varer 59 minutter, og på den tid hører man om, hvordan det er at overtage – og bo på – en gård, der har været i slægtens eje gennem syv generationer. Sædvanligvis siger man, at der går tre generationer på 100 år, så det vil sige, at gården har været i slægtens eje i ca. 233 år. Der bygges aftægtsbolig og de gamle går på aftægt helt som i gamle dage. Det troede jeg ikke, man gjorde i 2020.

Man vælger ikke at overtage en slægtsgård; det er en forpligtelse, man har. Det må være specielt, at ens fremtid ligger i faste rammer, og at man ikke kan vælge sin egen karrierevej. På den anden side set må der være en vældig tryghed over det. Tænk ikke at stå med barndommens frygt for fremtiden.

Svigerdatteren på gården læser medicin, og det er af naturlige årsager hendes primære fokus. Hun drømmer selvfølgelig om en karriere som læge. Svigermoderen derimod har været hjemme på gården og tjent sine “lommepenge” ved at åbne hjemmet for turister siden 1963. Tænk at kvinder bare i min levetid (jeg er fra 1963) tid har tjent “lommepenge”. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det er ikke at have min egen økonomi. Udgifterne kunne det selvfølgelig være rart nok at slippe for.

Og apropos økonomi

Efter artiklen om at lægge og overholde et budget har jeg fået et par forespørgsler om, hvorvidt jeg ville dele mit budgetark. Det vil jeg naturligvis ikke, idet et ordentligt budget kobler sig til regnskabet, og det kommer ingen ved, hvad jeg bruger penge på. Budget og regnskab er en uhyre privat sag.

Jeg har også fået forespørgsler fra helt fremmede mennesker, om jeg ville lave et budgetark til dem. Svaret til de helt fremmede er, at det kan jeg ikke, netop fordi regnskabet mangler. Jeg ved jo ikke, hvad fremmede bruger penge på.

Det er bare selv at gå i gang med at få overblikket over regnskabet via netbankens (under-)kategorier og så begynde at opbygge et budget. Det er jo ingen videnskab.

Nogle banker tilbyder også et budgetmodul, så det kunne være en løsning. Min bank (Skjern Bank) tilbyder et budgetmodul, men det er utrolig uoverskueligt, og det giver ikke giver mening for mig.

Kun fsva. en enkelt nær veninde har jeg sagt “Ja” til at hjælpe – og det skyldes, at hun er klar over, at hun selv skal finde (under-)kategorierne, som jeg så kan lægge ind i Excel uden større besvær. Hendes tal gider jeg ikke se på, dem må hun selv fylde i. Men jeg kan selvfølgelig sagtens lave et eller andet, hvor budgetarket fx. henter R-tallene fra hele 2023 og dividerer dem med 12. Og det må hun så selv rette i budgettet alle de steder, hvor det ikke giver mening, fordi alle måneder ikke er lige dyre. Der skal nok mange rettelser til …


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.