, ,

MyHeritages officielle holdning til kilder

MyHeritage: købere ikke slægtsforskere

MyHeritages officielle holdning til kilder

Til morgen sad jeg og fjernede mest muligt fra min “profil” på MyHeritage. I den forbindelse fandt jeg følgende på deres side:

Citater er et bibliografisk værktøj brugt af familietræ entusiaster til at dokumentere hvorledes de fik informationen om den enkelte person.

Et citat forbinder personerne og en kilde kan være et interview, en bog, et dokument, en webside eller anden informationskilde. Tilføjelse af kilder forøger kvaliteten af dit familietræ.

Det er ærlig talt rystende, at et firma, der påstår at være en side for slægtsforskere, har en fuldkommen officiel holdning om, at det kun er “entusiaster”, der dokumenterer deres fund vha. kilder.

Hvordan i al verden kan det ske!

Hvordan kan de bilde deres købere af de “36,1 mia historiske optegnelser” ind, at det har noget med slægtsforskning at gøre? Jeg begriber det ikke.

Sandheden er nok, at det netop drejer sig om “købere” og ikke om slægtsforskere. Jeg opmærker derfor denne artikel med tagget “Fup og svindel”.

Baggrundsviden

Lige p.t. har jeg spildt lidt penge på et abonnement på MyHeritage. Jeg har fundet et par småting, jeg kunne tjekke og som var korrekte, men ellers er det det velkendte billede: Evindelig repetition af andres data, gentagelse af fejl og ingen kilder.

Jeg har fx søgt efter personer med navnet “Bauer”, fordi min tiptipoldemors søster Charlotta Elisabeth WESTERMANN (1800 – 1853) i 1822 gifter sig med Georg Wilhelm BAUER (1801 – 1851), som jeg er nået til i min oprydning i databasen.

Jeg skylder at sige, at jeg faktisk fandt nogle brugbare informationer om nogle af børnene, men:

  • det var interessant, at nogle af disse folk, der døde i midten af 1800-tallet, havde nutidige billeder indlejret.
  • det var også interessant, at tre af døtrene var registreret med samme døds- og begravelsesdatoer. Det er nok ikke helt rigtigt.
  • Julie Beathe Jensen gifter sig i 1843 i Vor Frue Kirke i København med Hendrik Georg Vilhelm BAUER (1822 – 1906). Hele MyHeritage er enige om, at hun dør den 18. marts 1918 i “København” og “gravlagt på Assistents” 🙂 . Da jeg gerne vil registrere det rigtige sogn, har jeg gennemset 48 københavnske sogne uden at finde hendes død. Selvfølgelig kan jeg nemt have overset noget, når jeg bare tjekkede den dato og bladrede lidt frem og tilbage, men jeg fandt hende altså ikke død.

Kilderne og oprydningen

Jeg er selvfølgelig klar over, at det primært er mig selv, der har en næsten hysterisk holdning til kildeangivelse. Det er nærmest OCD-lignende.

Noget af det skyldes bare, at jeg er evindeligt træt af at lede efter, hvor jeg selv har diverse oplysninger fra. Jeg rydder op og forsøger – så godt jeg kan – at perfektionere data og rydde op i alle mine gamle fejl – og der er mange. Temmelig tit sidder jeg og tænker “Jamen hvor stammer det fra?”

Da jeg begyndte at slægtsforske, sagde de erfarne til mig: “Notér altid hvor du har dine informationer fra”, men der var ikke grænser for, hvad jeg fandt det unødvendigt at notere.

Nu sidder jeg mere end 20 år senere og undrer mig over, om jeg har hevet det ned fra himlen eller lignende (muligvis) rare steder. Jeg er temmelig rå og sletter ofte alt det, jeg ikke kan dokumentere, for jeg gider ikke sidde om 20 nye år (hvis jeg holder så længe) og atter overveje “Jamen hvor stammer det fra?”

Status for oprydningen

Det går fremad, men det går uendeligt langsomt, for jeg bliver ved at finde noget, jeg burde gøre bedre. Sådan er det at være perfektionist. Af og til må jeg minde mig selv om, at det jo ikke er et arbejde.

Personer, jeg egl. er færdig med et review af, dukker op igen, og der mangler kilder, jeg kan måske tilføje noget, jeg har måske fundet et billede, det går op for mig, at mit stedregister ikke er, som det skal være, dokumentstrukturen er forkert eller dokumenternes navne er måske tåbelige eller lignende. Så det er en oprydning på mange niveauer. Hvis jeg en gang bliver færdig, bliver det sikkert godt!

Et eksempel er hele hattetyverisagen, der har bragt adskilligt nyt, selvom jeg egl. var færdig med de implicerede. Og der er jo også Walther, som jeg må ind på Rigsarkivet og kigge efter snarest muligt. Hvorfor er han fængslet, da han skal afgive vidneforklaring i Nordre Birk i 1934 i sagen mod hovedmanden i tyverisagen?

Den 8. august i år havde jeg gennemgået 812 personer i 2025. Dags dato har jeg gennemgået 926 personer i år. Så jow der er fremdrift trods alt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Meta: Kald det bare vægelsind. Jeg bliver alligevel

Meta: Kald det bare vægelsind. Jeg bliver alligevel

Sociale Medier: Facebook/Meta

Meta: Kald det bare vægelsind. Jeg bliver alligevel

I går annoncerede jeg glad og fro, at det var slut med Meta/Facebook og mig. Nu har jeg sovet på det og kan se, at det ikke går. Jeg vil miste alt for mange læsere, som jeg har ganske mange af, og jer er jeg jo glad for.

Og Sprogdatabasen, som jeg har meget fornøjelse af at lave, vil miste sin væsentligste kilde til input. Ergo bliver jeg, og så må jeg bare blive bedre til at rulle forbi alt skramlet og alle de ekstremt højreorienterede.

Hvis jeg ellers husker det, vil jeg slå mine poster op på både LinkedIn og Facebook, for måske med åre at kunne opbygge en læseskare via LinkedIn, men sandsynligheden er nok lille.

Hvorfor er det sådan?

Det er bare trist, at det skal være sådan, at man kan være lige ved at få nok. Det burde ikke være nødvendigt.

Vi lever i en fantastisk tid, hvor vi kan møde alverden online, og hvor vi kan åbne en dialog med mennesker på den anden side af jorden i løbet af et splitsekund. Vi behøver ikke en gang kende dem. Da jeg var barn (da man skød med bue og pil), var det fuldkommen utænkeligt.

Gad nok vide, om de mennesker, der ikke kan finde ud af at holde en ordentlig tone på fx Facebook, ville tale på samme måde, hvis de stod fysisk faktisk overfor “modparten”. Det tror jeg ikke.

Der er mange psykologiske og sociale årsager til, at det næppe er sådan:

1. Anonymitet og “online disinhibition effect”

Når man skriver bag en skærm, føles det mindre personligt. Man ser ikke den andens ansigt, kropssprog eller reaktioner. Det skaber en slags psykologisk distance, som gør det lettere at sige ting, man aldrig nogensinde ville sige ansigt til ansigt. Denne effekt kaldes “online disinhibition”, altså at man slipper sine hæmninger.

2. Manglende sociale konsekvenser

I virkeligheden ville man måske få et vredt blik, blive irettesat – eller ligefrem få en på hovedet – hvis man sagde noget groft. Online slipper man tit uden nogen umiddelbare konsekvenser. Det fjerner det sociale pres, der ellers holder os i skak.

3. Polarisering og gruppedynamik

Sociale medier forstærker ofte konflikter og “os imod dem”-tænkningen. Hvis man skriver i en gruppe, hvor mange allerede er enige med én, bliver det nemt at skrive groft om “de andre”. Det giver en følelse af opbakning og retfærdiggør det hårde sprog.

4. Misforståelser og manglende tonefald

Skriftlig kommunikation mangler mimik, toneleje og kropssprog. Det gør det nemmere at misforstå hinandens hensigter og nemmere at læse noget som en provokation, selv hvis det ikke var ment sådan. Det fører ofte til en optrapning af det, der ikke en gang startede med at være en egentlig konflikt.

5. Ego og bekræftelse

Nogle bruger sociale medier til at booste deres eget selvbillede. Ved at skrive noget skarpt eller provokerende får man måske likes, kommentarer eller opmærksomhed – og det kan føles som en form for social belønning, også selvom det sker på bekostning af andre, der måske bliver kede af det.

6. Algoritmer, der belønner drama

Facebook og lignende platforme har algoritmer, der fremhæver indhold med høj interaktion. Konflikter og grove udtalelser genererer tit mere engagement (klik, likes, kommentarer), så det bliver indirekte belønnet.

Konklusion:

Folk er ikke nødvendigvis onde online – men omgivelserne (anonymitet, afstand, algoritmer) trækker i retning af et hårdere sprog og mindre empati.


[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Farvel Facebook

Farvel Facebook

Sociale medier herunder Facebook

Farvel Facebook

Nu gider jeg ikke mere.

Jeg siger farvel til Facebook midnat mellem den 7. og 8. juni (altså den førstkommende nat). Jeg har været på platformen siden maj 2007.

Farvel FacebookJeg flytter til LinkedIn, hvor jeg har haft en konto i årevis uden at bruge den. Min konto hedder ikke overraskende “Hanne B. Stegemüller”.

Min bekymring er naturligvis, at jeg mister læsere, da jeg jo delvist skriver for at blive læst, og jeg bruger Facebook som “reklamesøjle” for nye indlæg. (Den anden del er fordi, jeg kan lide det). For at imødegå dette, har jeg et nyhedsbrev, hvor du kan få én mail pr. uge. Den rummer links til den forgangne uges poster. Du tilmelder dig i øverste højre hjørne af hver artikel.

For at jeg kan gemme dit navn og din e-mailadresse, og dermed sende dig den ugentlige e-mail, er du desværre nødt til at acceptere min fredelige cookie- og privatlivspolitik.

Årsagerne til mit farvel til Facebook er:

  • Jeg bruger alligevel ikke Messenger, da jeg ikke kan overskue alle de forskellige kanaler til indgående post.
  • Jeg egner mig alligevel ikke til kommunikation via figurer.
  • De såkaldte “debatter” bliver værre og værre og mere og mere usaglige.
  • Har jeg en anden mening, svines jeg til med udsagn som fx
    • “Er du rigtig rask?”,
    • “Du kan se kattevideoer i morgen”, når jeg skriver, at jeg ikke bryder sig om, at TV Avisen sender sport midt i udsendelsen, eller
    • “Nej det er dig der er fuld af løgn. Husk nu at international lov gælder og at icc også kan dømme DIG efter den”, når jeg gør opmærksom på retsvirkningerne af et borgerforslag, der har opnået 50.000 underskrifter. Jeg opgav at forklare, at den eneste retsvirkning er, at der skal fremsættes et beslutningsforslag i salen. Herefter stemmes der om forslaget på samme måde som ved alle andre lovforslag. Jeg henviste til Folketingets hjemmeside. Det har ikke noget med international lov at gøre. Og regeringen er ikke bundet af borgerforslaget.
  • Jeg er ikke interesseret i “Reals” og “Stories”.
  • Der er for meget, jeg bare må scrolle forbi.
  • De søde mennesker fylder mindre og mindre.
  • Den yderligtgående højrefløj fylder mere og mere.
  • “Venneanmodningerne” ankommer ved 03-tiden, og 99,9 pct. af dem er falske.
  • Det er ikke længere et trygt sted at færdes. Jeg skal hele tiden overveje, om input er svindel, eller om jeg kommer til at klikke på noget “farligt”.

Spar tid og penge

I årevis har Facebook været stedet, jeg slappede af mellem andre opgaver foran skærmen. Nu må jeg finde på noget andet.

Det har været stedet at surfe, inden jeg skulle sove. Nu må jeg finde en bog (Jeg har biblioteket “Nota”, hvor der er mange fine ting) eller en podcast. Det er nok ikke så svært.

Jeg har betalt mig fra de hjernedøde reklamer. De sparede 59 kr. pr. måned redder nu nok ikke husholdningsbudgettet.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Meget godt indhold hos DR

Meget godt indhold hos Danmarks Radio

DR nu og i fremtiden

Meget godt indhold hos DR

Nogle elsker at kritisere DR, det er nærmest en nationalsport, og inden mediet får med grovfilen i præamblen til morgendagens “Stavning eller kaos” (det bliver afsnit 135), vil jeg gerne melde mig ud af heppekoret for så vidt angår selve program-indholdet, for der er virkelig meget godt at finde.

På TV

Folk omtaler genudsendelser – det synes jeg ikke, jeg oplever. Og det jeg ser igen, er noget, jeg gerne vil se: fx ‘Krøniken’ og ‘Rejseholdet’, hvor jeg kan samtlige replikker fra første episode udenad, fx Ingrid, da hun skal have besked om, hvem der fik jobbet som chef for Rejseholdet: ‘… men der var en anden, der var bedre’. Jeg tænker tilbage på dengang, vi alle så det samme søndag aften kl. 20:00 og talte om det til frokost om mandagen. Det har vi mistet med flow-tv.

Jeg har set samtlige Anders Aggers ‘Indefra’ (nogle endda flere gange). Dem med ‘Kvindefængslet’ i Jyderup og ‘Børnehospice’ gjorde særligt indtryk på mig. ‘Sikringen’ ligger lige i halen.

Jeg elsker ‘Forsvundne arvinger’, hvor jeg vist heldigvis stadig mangler nogle, og i mit næste liv vil jeg være arkivar og køre rundt på løbehjul i Rigsarkivets lange gange og lade mig løfte til højere niveauer mellem hyldemetrene i den truck, Adam Jon Kronegh betjener.

Det fascinerende er Adams metoder til at “hoppe” fra arkivalie til arkivalie og Mette Frisks evne til at stille små spørgsmål og få store svar. Man får indtrykket af, at hun virkelig gerne vil høre historierne, og at hun ikke bare kommer, fordi det er hendes job. Herudover kan man lære meget om livet i slutningen af 30’erne og 40’erne, hvor de afdøde typisk er født. Selve genforeningerne, synes jeg, er mindre interessante. Men man kan som bekendt ikke få det hele.

I aftes faldt jeg over ‘De særligt farlige’, hvor Kristian Almblad for anden og (vist) tredie gang besøger beboerne på Kofoedsminde. De er ikke indsatte, for har man begået en særligt alvorlig forbrydelse (drab, voldtægt, brandstiftelse mv.) og har man en IQ under 70, dvs. er man mentalt retarderet, anbringes man til behandling – ikke straf – på ubestemt tid på Kofoedsminde. Straf forudsætter, at man vurderes intelligent nok til at kunne forbedre sig, og det vurderes man ikke at kunne, hvis man er mentalt retarderet. Det må være en forfærdelig dom. Forestil dig at være anbragt og ikke vide, hvornår du kan komme ud. Nogle har været der i 25 år …

Fornyligt har jeg fundet ‘Trumps USA’ bestyret af Kim Bildsøe Lassen. Jeg har længe set ‘Krigens døgn’ med samme vært. Jeg er helt ked af at læse, at Kim Bildsøe fra 1. august 2025 tager tilbage til Washington, men Philip Khokhar har ønsket at komme tilbage til Danmark, og de kan ikke sende en bedre mand end Kim Bildsøe Lassen, men han bliver altså et stort tab også for TV Avisen. Og netop TV Avisen bløder p.t. Den er ved at blive ødelagt af indslag om sport midt i det hele og underlige prioriteringer.

Og når vi nu er ved de bedste journalister, er jeg nødt til at nævne kvinder som Puk Damsgaard, Matilde Kimer og Anna Gaarslev.

Podcasts

Når jeg går tur, hører jeg podcasts, og der er guld at finde på DR Lyd.

På min førsteplads kommer ‘Genstart’ skarpt forfulgt af ‘Stjerner og striber’ og ‘Hjernekassen på P1’. Programmer som ‘Lyssky’ og ‘Tiden’ skal også nævnes. Samtlige de nævnte gør, at jeg føler mig opdateret om, hvad der foregår i verden omkring mig, selvom jeg ikke holder avis.

Fordelen ved det tåbelige login

Jeg er gammel nok til at huske, dengang man rejste sig og bankede tre gange på siden af fjernsynet, når billedet ikke gik skarpt nok igennem, og derfor er det fuldkommen uforståeligt, at man skal logge ind for at se TV Avisen.

Jeg må dog give mig på et punkt: Når de nu ved, hvem jeg er og kender min smag, kan de bedre servere ‘fjernsyn for mig’. Og efter login-cirkusset er trådt i kraft, opdager jeg mere indhold, jeg gerne vil se og høre. Og der er vel nogle tekniske finurligheder, der bevirker, at det ikke bare kan klares med en cookie? Men træls er det altså.

Ny generaldirektør for DR

Den 1. august i år tiltræder Bjarne Corydon stillingen som generaldirektør for DR. Det er spændende, hvad det vil betyde. Jeg har flere gange hørt ham i podcasten ‘Lykkeberg og Corydon’ og den kunne jeg godt lide, selvom abstraktionsniveauet til tider var lige højt nok for mig, men det er sundt nok af at til at måtte stå på tæer.

Da det blev afsløret, at han skulle efterfølge Maria Rørbye Rønn, var hans mantra ‘faktabaseret’. I hvert eneste interview sagde han ‘faktabaseret’ flere gange. I min verden er det positivt og indebærer afstandtagen til populisme og folkestemning, men hvad betyder det for Corydon? Hvorfor måtte han sige det så mange gange?

Denne artikel har selvfølgelig afsløret, at jeg er over 60 (men det er jo ikke nogen hemmelighed). Mine favoritjournalister er på min alder. Jeg synes netop, de lever op til at være faktabaserede. Men vil de overleve Corydon? Kan man levere mit faktabaserede indhold og samtidig sikre mediets overlevelse i en tid med mange konkurrenter? Gider de unge seere og lyttere tage det til sig?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.