, , ,

Lydfiler er min nye verden, for jeg øver mig på podcasten

Slægtsforskning er også data

Lydfiler er min nye verden, for jeg øver mig på podcasten

Slægtsforskning handler om mennesker – men uden gode data falder historierne fra hinanden. Nu øver jeg mig på at formidle datakvalitet i slægtsforskning gennem en ny podcast, og det har åbnet en helt ny verden af lydfiler, stemmetræning og redigering.

Jeg må vist godt afsløre, at åbningen bliver sådan:

Slægtsforskning handler om mennesker.

Men det handler også om data.

Og hvis data ikke er gode, bliver historien heller ikke god.

Du lytter til Danske Slægtsforskeres podcast om datakvalitet i slægtsforskning.

Foreningen er heldigvis med på min idé om en række podcastepisoder om datakvalitet i slægtsforskning. Det er rigtig dejligt med en forening, der er med på at videreudvikle og følge op på de 12 episoder, der allerede ligger på hjemmesiden.

Jeg glæder mig enormt, til jeg får foreningens endelige “go”, så vi kan købe det nødvendige udstyr. På den anden side er lydkvaliteten på min iPad 13″ Pro overraskende god, så måske behøver vi slet ikke at købe noget?

Jeg er helt hæs nu

Jeg har øvet mig hele dagen og den halve nat, for jeg vil så gerne udbrede andre slægtsforskeres interesse for – og kendskab til – data. Og det skal være til at holde ud at høre på. Jeg har talt og talt, begyndt forfra og kasseret et utal af gange, så nu er jeg fuldkommen hæs. Det har selvfølgelig den fordel, at jeg nu kan mit manuskript udenad.

Jeg må vente til i morgen med at sige mere.

Dog holdt jeg pause for at gå min tur, hvor jeg lytter til podcasts. Det sjove er, at jeg pludselig hører dem på en helt anden måde end tidligere.

En gæst i DR Lyds “Lyssky” er ofte DR’s retsanalytiker Louise Dalsgaard. Hun er fantastisk at høre på, for hun taler tydeligt, hun åbner munden og sluger ikke endelserne. Det er ellers så nemt at sluge endelser. Man tænker ikke over det, når man fører en samtale med et andet menneske, men eksempelvis i både “kirke” og “ikke” sluger man ofte det sidste e, og det går ikke. Så nu har jeg på mit bord en udprintet side, hvor jeg har sat streg under e’et, så jeg husker at sige alle bogstaverne, for det er tydeligt, hvis de mangler i en lydfil.

Og hvor er det nem at sige “øh”, hvilket er ulideligt i en lydfil. Jeg skal have lært at klippe dem ud med programmet Audacity, for det tager for lang tid at begynde helt forfra gang på gang, også selvom jeg laver små selvstændige filer med hvert afsnit, som jeg så klipper sammen og mixer efterfølgende.

Det er heldigvis helt almindeligt, at den første episode tager ti gange så lang tid som de følgende.

Det er en fantastisk ny verden at lære at kende. Det er virkelig en spændende læreproces. Og dem elsker jeg. Men måske ville det være nemmere, hvis jeg ikke var perfektionist?

Programvalg

Og jeg øver mig også på det gratis program Audacity, som lige ved første øjekast ser fuldkommen utilgængeligt ud, men når man importerer sine lydstumper for 25. gang og får dem mixet i den rigtige rækkefølge, får indsat en lille introfil med en lydeffekt, der toner ind, og det der hedder en “outtro”, der toner ud til slut, så begynder det efterhånden at give mening, og så er Audacity måske det rigtige programvalg?

Programmet ocenaudio har også været afprøvet, for jeg troede, det var nemmere. Men der tog jeg fejl.

Min testlytter

Jeg har en testlytter, hvem jeg opfordrer til at komme med både kritik og ros. Det er dejligt med et menneske, der vil bruge tid på ærlig feedback.

Det sidste udkast ryger i skraldespanden, for jeg er kommet til at læse op, og det dur ikke. Det bliver stift og unaturligt. Det er meget bedre at fortælle frit.

Og jeg behøver ikke læse op, for jeg ved for det meste godt, hvad jeg taler om.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Jeg bryder mig ikke om forandringer

Sproglig fornyelse hos Danmarks Radio

Jeg bryder mig ikke om forandringer

Om topbilledet: Af en eller anden grund havde min gamle morfar altid et overskud af lige så gamle radioer, som jeg fik lov at skille ad. Herefter kunne de naturligvis ikke samles igen.

Det er sikkert et alderstegn, at jeg ikke bryder mig om de forandringer, nogle kalder fornyelse.

Er der ting, der fungerer godt, hvorfor så lave om på dem? Når styresystemet iOS på telefonen eller i tabletten fungerer fint og er sikkert, hvorfor så lave ændringer, så jeg nu har fået fem nye programmer, der ikke kan fjernes, og bliver mødt som om, jeg er svagtseende.

Jeg er vist faldet i fælden “alting var bedre i gamle dage”. Hvis jeg bliver endnu ældre, bliver det endnu værre …

Lørdag skrev jeg følgende til Jesper Termansen, der har titel af “Lytternes og seernes redaktør” hos Danmarks Radio:

“Kære Jesper Termansen

Hvordan og hos hvem kan jeg få indsigt i baggrunden for lukningen af udsendelsen “Klog på Sprog”?

Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller”

Du kan læse artiklen “Har vi ikke behov for sprog og (ud-)dannelse?”, hvor spørgsmålet indgik, ved at bruge linket.

Lidt overrasket var jeg i går eftermiddag, da jeg fik et fint svar fra et venligt menneske “Redaktionschef, DR Kultur, Debat og Lyd”. Hun skrev:

“Kære Hanne

Klog på sprog har haft en stærk og lang levetid, men vi vurderer, at tiden er inde til at udvikle vores sprogdækning i en ny retning, som afspejler den sproglige virkelighed og det mediebrug, der er i dag. Lukningen af Klog på Sprog skal ses som en naturlig følge af den udvikling, P1 har været igennem den seneste tid. Vi har rokeret rundt i sendefladen og samlet kulturstoffet i en ny eftermiddagsflade, hvor vi introducerer nye formater, der styrker og moderniserer kulturstoffet. Det betyder også, at vi løbende gentænker både formater og ressourcer – herunder hvordan vi bedst formidler sproget i fremtiden.

Med venlig hilsen”

Som sagt havde jeg på ingen måde forventet at få svar, for et menneske i hendes stol har sikkert andet at gøre end at skrive med mig.

Det må komme an på en prøve

Gad vide hvad det konkret vil betyde for sprogdækningen på P1?

Selvfølgelig kan hun ikke indvie mig i antal lyttere, segmenter og de bagvedliggende analyser, der har fået ledelsen til at beslutte at nedlægge “Klog på Sprog”. Og selvfølgelig er de sikkert i skarp konkurrence med andre medier, og selvfølgelig må de prøve at fremtidssikre P1. Ellers er der jo ingen nye lyttere til at tage over, når vi gamle falder af pinden.

Det behøver man ikke en kandidatgrad for at regne ud, men: når jeg læser svaret langsomt og flere gange, minder det mig lidt om de svar, mange politikere leverer. De siger en masse ord, men at det er svært at gennemskue, hvad der konkret menes.

Jeg bliver nødt til at tænde for at finde ud af, hvad der menes, men jeg bliver bekymret, når jeg fx læser dette

en ny retning, som afspejler den sproglige virkelighed og det mediebrug, der er i dag.

Jamen, jeg har slet ikke lyst at få afspejlet dagens sproglige virkelighed og mediebrug. Det er tilstrækkeligt en gang imellem at se lidt DR1 og at færdes på det a-sociale medie Facebook.

Sprogdatabasens 139. afsnit udkommer på lørdag kl. 12:00

Jeg kan bare ikke vente med at præsentere nr. 6, der måske er en del af dagens sproglige virkelighed?

“6) TV Avisen den 4/10 kl. 8:10 om stormvejret. Journalist Helle Smidstrup spurgte meteorologen “Hvor er det slemmest lige nu?”. Det er slemt ikke at kunne bøje et så almindeligt ord, når man er ansat på TV Avisen.”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Har vi ikke behov for sprog og (ud-)dannelse?

Er vi “pisseligeglade” med sproget?

Har vi ikke behov for sprog og (ud-)dannelse?

Opslag i Den Danske Ordbog (DDO) kan sikres med 18 øre pr. opslag, men det har vi ikke længere råd til, for milliarderne skal gå til skattelettelser til de rigeste samt krudt og kugler.

DDO mangler 8,5 millioner kr. årligt. Vi kan finde flercifrede milliarder til forsvar m.v., men 18 øre pr. opslag i DDO kan vi åbenbart ikke finde. De første opsigelsesvarsler er udsendt ultimo september 2025.

Regnestykket er følgende:

  1. 130.000 daglige opslag * 365 dage = 47.450.000 opslag årligt.
  2. 8.500.000 kr./47.450.000 = 0,1791 kr.

Det fine, finurlige program “Klog på Sprog”, som man kan høre i DR Lyd, interesserer sig for, leger med og endevender det sprog, vi alle sammen taler til daglig. Adrian Hughes er værten, der sammen med et veloplagt panel er helt vild med dansk.

Det er ellers uhyre “faktabaseret” (*), men nogen i Danmarks Radios ledelse har åbenbart besluttet, at programmet er overflødigt. Hvad er årsagen? Jeg har prøvet at finde svaret på Danmarks Radios hjemmeside, men nyheden er måske ikke sensationel nok til, at de gider skrive om det. Laveste fællesnævner er muligvis ikke ramt.

* “Faktabaseret” er generaldirektør Bjarne Corydons favoritterm.

Man behøver ikke færdes meget på de a-sociale medier for at konstatere, at der er stort behov for både DDO og “Klog på Sprog”.

Mail til Lytternes og seernes redaktør

Jeg har ganske enkelt skrevet følgende til Lytternes og seernes redaktør:

“Kære Jesper Termansen

Hvordan og hos hvem kan jeg få indsigt i baggrunden for lukningen af udsendelsen “Klog på Sprog”?

Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller”

Jeg har fået svar, og det kan du læse i artiklen: “Jeg bryder mig ikke om forandringer”.

Jeg er bekymret for fraværet af dannelse og uddannelse

Hvis DDO nedlægges, hvor kan jeg så i fremtiden slå vanskelige ord op? Der er ingen alternativer. DDO sørger dels for, at jeg staver rigtigt, når stavekontrollerne ikke slår til, dels forklarer den ordenes betydning. Jeg er storforbruger af DDO.

Når ordbogen har 130.000 daglige opslag, hvorfor har borgerforslaget “Den Danske Ordbog skal sikres politisk” så hidtil kun samlet 14.094 støtter? Du kan selv være med til at sikre DDO ved at støtte borgerforslaget via linket.

Hvorfor må jeg ikke længere høre “Klog på Sprog”? Er det fordi, det er en nicheproduktion beregnet for elitære medlemmer af Djøf og andre væmmelige fagforeninger? Det går jo ikke, når vi alle sammen skal være murerlærlinge.

I det hele taget øjner jeg en ubehagelig tendens til at viden, dannelse og uddannelse ikke længere er noget, vi har behov for her i landet.

Regeringens såkaldte “uddannelsesreform” sænker det generelle uddannelsesniveau i samfundet ved at nedlægge 10. klasse og Højere Forberedelseseksamen (HF), hæve adgangskravet til gymnasiet og introducere en ny praktisk gymnasial uddannelse kaldet EPX. I fremtiden kan man så blive student på B-niveau? Hvad er formålet med det?

Hvem rammer det især? Nedlæggelsen af 10. klasse og HF samt det øgede adgangskrav til gymnasiet vil ramme de unge hårdest, der har sværest ved at gå fra grundskolen til en ungdomsuddannelse. Det vil i vidt omfang være unge fra ikke-boglige hjem. Jeg havde venner og veninder på kollegiet, der havde opgivet gymnasiet, men efter at have tænkt sig om et år eller to tog de en fuld HF med flotte karakterer. Jeg havde stor respekt for deres indsats. 

  • Havde 10. klasse ikke eksisteret, da jeg engang i urtiden var ung, var jeg nok havnet på en fiskefabrik i Rønne.
  • Havde det 2-årige studenterkursus ikke eksisteret dengang i urtiden, havde jeg nok stadig masseret gulve i De Gamles By.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, , ,

Genstart > Skolelærerens hemmelige optagelser

Mr. Nobody mod Putin

Genstart > Skolelærerens hemmelige optagelser

Dagens top-billede hænger på ingen måde sammen med indholdet. Gæssene går bare i solen nede ved Rebæk sø og ser så søde ud.

Dagens historie drejer sig i stedet om en fremragende episode af “Genstart” fra den 14. oktober ved navn “Skolelærerens hemmelige optagelser”. “Genstart” findes i appen DR Lyd.

En russisk skolelærer filmer, hvordan børn bliver opdraget til krig. De undervises i patriotisme, får våbentræning og lærer at marchere i takt. Alt bliver overvåget, dokumenteret og sendt til de russiske myndigheder. Men i al hemmelighed sender Pasha også optagelserne til dagens gæst, filmproducer Helle Faber.

Helle Faber står bag filmen “Mr. Nobody mod Putin”, der kan ses på DR1. Det er en prisbelønnet dokumentar om civil ulydighed, censur og de personlige omkostninger ved at sige sandheden i et autoritært regime.

Dokumentaren er i to udsendelser, der hver varer ca. 45 minutter. De er begge ganske uhyggelige.

Hvis du ikke hører podcasts eller ser TV, bør du her gøre en vigtig undtagelse.

Børnene indoktrineres i ekstrem grad – især efter “Specialoperationen” i Ukraine er sat ind

Det uhyggelige ved de to dokumentarudsendelser er ikke, at nogen bliver dræbt af væmmelige modstandere, der ligger på lur i hættetrøjer eller lignende.

Hovedpersonen er en ung aktivitetsansvarlig skolelærer – Pasha – i en lille by. Han elsker egentlig bare børnene, sine opgaver og sin by. Men efter “Specialoperationen” i Ukraine er sat ind, øger Putin langsomt men bestemt sin kontrol over, hvordan skolegangen i de russiske skoler skal forme sig. Fra højeste sted forlyder det, hvordan børnene skal marchere, gå i takt, recitere patriotiske sentenser fra “Den store fædrelandskrig” (anden verdenskrig) osv.

Soldater fra “Wagnergruppen” kommer og underviser i, hvordan man kender den ene bombetype fra den anden, hvilke man skal holde sig langt fra for ikke at risikere at miste et ben. Der afholdes konkurrencer om, hvem der kan kaste en håndgranat længst osv.

På alle måder forberedes de på at skulle indgå i de væbnede styrker og hjælpe med “af-nazificeringen” af Ukraine, når de bliver gamle nok. Det bliver vist, hvordan en delingsfører forbereder de unge mænd på, at de nok alle vil blive dræbt i krigen mod Ukraine, men de vil blive husket i 100 år via deres gravstene.

I Podcasten hører man, hvordan børnene lærer, at vi i Vesten er meget svage i set i forhold til det store, stærke Rusland. Bliver der krig, vil der fx ikke gå lang tid, før vi bliver nødt til at køre i hestevogne, fordi vi ikke har benzin og diesel nok. Det er helt Anders And.

Begravelser af dræbte soldater må ikke filmes.

Der er flere scener med denne 14-15 årig pige, der er utrolig bekymret for sin bror, som er indkaldt til de væbnede styrker. Hun skriver breve til ham, og de taler om ham. Hendes tale forstummer, da han kommer hjem i en kiste.

Pasha tør ikke filme begravelser af dræbte soldater. Det er simpelthen for farligt. Han laver i stedet en lille lydoptagelse, hvor man hører en mor til en dræbt soldat være helt desperat. Hun forstår ikke, hvordan hende lille dreng kan være død i “Specialoperationen”.

Pasha risikerer alt

Pasha videofilmer alt det, han kan og tør, hvorpå han sender sine optagelser til den danske filmproducer Helle Faber, der har sat hans optagelser sammen til de to fantastiske dokumentarfilm. Der er ikke noget at sige til, at hun har modtaget filmpriser for sit arbejde.

Det fortælles, hvordan Pasha risikerer op til 25 års fængsel, hvis han bliver opdaget. Alene det, at han har et demokrati-flag hængende på sit lille kontor, er farligt og anses som landsforræderi.

Men han er bare nødt til at gøre det, han gør.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.