/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Når en podcastepisode er god

Podcasts do’s and dont’s

Efter tre episoder af Danske Slægtsforskeres podcast gør jeg status: Hvad virker, hvad gør ikke – og hvad skal der til for at fastholde lytterne fra første sekund til sidste?

Når en podcastepisode er god

Efter de første tre episoder af Danske Slægtsforskeres podcast er offentliggjorte, er det selvfølgelig spændende at følge med i statistikkerne. Og det går egentlig ret godt, jfr. billedet herunder (klik på billedet fører til episoderne):

Den lille sorte streg viser, hvordan den seneste episode klarer sig de første 30 dage i forhold til de tidligere episoder. Og det er ikke så galt.

Man kan selvfølgelig sige, at statistikken kun viser, hvor mange der åbner lydfilen. Den viser ikke, om lytterne hænger på til den bitre ende. De ved jo ikke, hvad de går ind til, med mindre de har læst det, der kaldes “episodebeskrivelsen”, hvilket er teksten, der ledsager episoden. Og det er der måske mange, der ikke gør.

Læser du selv episodebeskrivelser?

Episodebeskrivelserne skal være korte, hvis de skal have en chance for at blive læst. De må gerne opstilles i punktform.

Jeg lytter selv til mange podcasts, og den seneste månedstid har jeg lyttet til mange podcasts med episoder, der fortæller om, hvad der tilfører lytterne værdi:

  • Man skal have “et hook”, hvilket vil sige, at man inden for de første sekunder, skal præsentere lytterne for noget fængende.
  • Dernæst skal følge en konkret problemstilling.
  • Værtens egne eksempler på problemstillingen efterfulgt af konkrete forslag til løsning.
  • Hoveddelen fokuserer på problemstillingen men må gerne inddrage tæt relaterede emner.
  • Afslutningen må gerne bestå af:
    • bonus-info (præmien til de, der holdt ud)
    • en form for “call to action” (en liste med ting lytteren kan/bør gøre i dag).
  • Kort information om hvad næste episode vil handle om, så der måske er nogle, der vil tænde for Kalundborg Langbølge-senderen igen om to uger.

Selvfølgelig kan jeg godt både høre og se, at de første episoder slet ikke opfylder alle disse krav, men det er jo en læreproces, og jeg finder konstant ud af, hvad jeg har begivet mig ud i. Det har været en hurtig proces, for af arkiverne fremgår, at de første e-mails til den markedsføringsansvarlige blev sendt den 3. marts – i år.

Overvejelser bag episoderne

Episoderne er højst 12 minutter lange, fordi de er videnstunge og indeholder et læringsperspektiv. Forskning viser, at når man præsenteres for en hel masse nyt, man kun har i ørerne, kan man ikke rumme mere end de 12 – 14 minutter. Til gengæld kan man så håbe, at lytterne vender tilbage og hører episoden på ny, hvis der var noget, de ikke rigtig fik fat i.

Jeg gentager mig selv – og det er “forsætligt”. Episoderne rummer gerne 2 til 3 gentagelser af de vigtigste pointer, for skal man lære noget, og skal det sidde bare nogenlunde fast, bør det gentages.

Der bør være faste intervaller mellem episoderne. Vi har valgt at udkomme med en ny episode hver anden uge. Jeg har produceret sæsonens seks episoder. Næste sæson begynder, når bladene gulnes.

En podcast får flere lyttere, hvis der er mulighed for interaktion med værten, Derfor har jeg åbnet mulighed for at sende en såkaldt “Fanmail”, som er en lydbesked. Muligheden findes under hver episode. Indtil videre har jeg kun en fan (-mail), og det er mig selv 🙂 og en tester … men sådan noget skal typisk “løbes i gang”. (Klik på billedet fører til episoderne).

Testlyttere

Jeg har etableret et lille korps bestående af tre faste testlyttere, der lytter hvert nyt udkast til en episode igennem og siger deres uforbeholdne mening. Herudover er der et par stykker, der er lidt løsere knyttet til projektet. Jeg er taknemmelig for, at de vil bruge tid på først at lytte og dernæst at skrive en e-mail om, hvad de synes.

Testlytterne har indtil videre været positive.

En skriver fx:

  • Det, jeg hæfter mig ved, er, at de er lavet “i øjenhøjde” ligegyldigt hvilket niveau, man er på.
  • Fif til at styre de forskellige variationer af registreringer, rette op på sløseri eller uvidenhed.
  • Du trækker linjer, uden det bliver belærende, hvilket ofte er svært, når det handler om egne data.
  • Jeg er personligt stor fan af din teaser “Vi høres ved i næste episode, der får titlen …”

En anden skriver blandt andet:

Det er nok generelt om dine episoder, at man lige skal høre dem et par gange, da de er tekniske og ikke en måde, man er vant til at tænke på.

Det opdager dine lyttere nok, for du åbner jo en helt ny verden for mange, hvilket jeg faktisk synes er ret godt.

Overvejelser om fremtidige episoder

Man kan nok blive træt af at høre på mine monologer, så jeg har forsøgt at kontakte et menneske, der virkelig ved noget om data. Det drejer sig fx om historiker og professor ved Historisk Institut/Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet Anne Løkke.

Man kan læse om hende på lex.dk. Du kan også klikke på billedet for at læse om hende. Hun er nævnt som en af lederne af projekt Link-Lives. Hun har desværre ikke svaret.

Helt åbenbare er Dansk Demografisk Database (DDD), der blandt andet huser de indtastede folketællinger. Tænk på de millioner af små stykker data, fantastiske og uegennyttige slægtsforskere har indtastet i en periode på mere end 20 år. Jeg bliver svimmel bare ved tanken.

Kontakten til DDD er kun på idéplan. Jeg vil ringe, for erfaringen viser, at det ikke nytter at skrive. Jeg skal bruge et “hook”, så de bare på et par sekunder ved, om de gider bruge tid på mit projekt. Og sådan et har jeg ikke kunnet fremtrylle.

Kan du fremtrylle et “hook” til mig?

Jeg ved ikke, om jeg kan finde ud af at lave interviews. Men det kan vel læres ligesom alt det andet?

Dog ved jeg, at:

  • man skal passe morderligt på ikke at afbryde interviewpersonen. Det er så irriterende at høre på.
  • sniksnak, grin og højrøstet tale er ulidelige elementer.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Min første podcastepisode hos Danske Slægtsforskere er gået live

Datakvalitet i slægtsforskning

Min første podcastepisode hos Danske Slægtsforskere er gået live

Første episode i podcastserien om datakvalitet i slægtsforskning er nu live hos Danske Slægtsforskere. Her begynder jeg helt fra bunden med at forklare, hvordan en slægtsdatabase egentlig er opbygget og hvorfor gode data er afgørende for både slægtstræer og hjemmesider

Hvis du klikker ind hos Danske Slægtsforskere, kan du nu høre sæsonens første episode. Det skal du da gøre 🙂

I episoden taler jeg blandt andet om:

  • hvad en database egentlig er
  • hvordan personer fungerer som enheder i en slægtsdatabase
  • hvordan begivenheder som dåb, vielse og død registreres
  • hvordan relationer mellem mennesker danner et slægtstræ
  • hvorfor struktur i data er vigtig

Vi har planlagt foreløbigt fem episoder, der formentlig vil udkomme med intervaller på en uge. Derefter holder vi en kort pause henover sommeren, og så høres vi atter ved, når bladene gulner.

Datakvalitet i Slægtsforskning

Datakvalitet i slægtsforskning har ligget mig på sinde i flere år – der findes endda en Facebookgruppe ved det navn – men der sker ikke det store.

Det kan selvfølgelig skyldes, at det kan forekomme at være et meget smalt emne. Ikke desto mindre er det noget, der burde interessere alle slægtsforskere, idet programmernes evne til at tegne et flot – og korrekt – slægtstræ afhænger af datakvaliteten.

Og har man en hjemmeside, vil rod i data resultere i en rodet hjemmeside. Så kort kan det siges. Og hvem vil gerne have en rodet hjemmeside?

På den anden side må det selvfølgelig erkendes, at vi alle – også jeg – har roderi et eller andet sted. Jeg prøver at rydde op i mit rod, men det er en næsten uoverskuelig opgave efter mere end 20 år med slægtsforskning. Jeg har indtil videre brugt 3½ år på det, hvoraf en hel del af det bare har været det, man kan kalde “hårdt arbejde”, og egl. ikke særlig spændende, men det bliver godt, når det bliver færdigt. Jeg glæder mig, til jeg kan sætte et punktum for det projekt, men nu kom der lige et podcastprojekt i vejen …

Tænker du selv på at lave en podcast?

Hvis du selv tænker på at lave en podcast, enten alene eller sammen med fx dine kolleger, kan jeg kun opfordre til det.

Når man lige har overvundet de første begyndervanskeligheder med Open Source programmet Audacity, der bruges til at redigere lyd, og man har lært at sige kirke, database, og ikke (de understregede bogstaver er dem, man nemt kommer til at sluge), så er det faktisk ret enkelt.

Jeg har brugt ChatGPT som læremester, og det må jeg sige, robotten er genial til. Der er meget AI ikke kan, men denne type af opgaver, hvor svaret er en-entydigt, er den genial til. Robotten har hjulpet mig med Audacity og med strukturen i episoderne. Det kunne jeg ikke have gjort bedre selv, og i hvert fald ikke nær så hurtigt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Podcastere skal have et manus

At lære at podcaste

Podcastere skal have et manus

At lave en podcast viser sig hurtigt at være et håndværk: uden manus bliver det snik-snak, men med manus risikerer man at lyde som en oplæser. På en uge har jeg lært, hvor svær – og hvor sjov – balancen er.

Noget af det skønne ved internettet er, at der altid er nogen, der ved noget om noget – og det kan være om hvad som helst. Jeg har surfet og læst en del om podcasts og om, hvordan man gør og bestemt ikke gør.

Forleden hørte jeg de første tre minutter af Martin Thorborg på slap line, der forsøgte at lære mig om, hvordan jeg laver en podcast. Jeg var ved at få kvalme af at høre ham sidde i sin bil og sige “øh”. Det var ulideligt. Heldigvis var der en sluk-knap.

Af ham lærte jeg, at man skal have et manus. For ellers bliver det snik-snak uden struktur. Og da jeg er “strukturfascist”, kan jeg ikke holde den slags ud. Jeg gider simpelthen ikke bruge 20 minutter på sådan noget.

Faren ved et manus

Faren ved et manus er, at man læser op, og det er også ulideligt at høre på. Min gode, dygtige og ærlige test-lytter (eller tæsk-lytter 🙂 ) har gjort mig opmærksom på et af de mange udkast, hvor jeg læste op, og det gad hun næsten ikke høre på, selvom hun var interesseret i emnet. Og hun havde fuldkommen ret. Det kan resultere i en monoton talestrøm uden et rigtigt levende menneske bag.

Kunsten er nok at holde sig til sit manus men at lade som om, man ikke har et. Værterne i TV Avisen og i Genstart har helt sikkert også et manus. De sidder eller står jo ikke og snik snakker derudad, men de er gode til at skjule deres manus. Jeg tror, det er en del af tricket. En anden del – når man ikke er professionel – er at læse manus 25 gange, så man stort set kan det udenad.

Episode 1 er godkendt. Episode 2 – 4 kommer til at rulle

(Tilføjelse den 11. marts: Episode 1 er udgivet: “Din slægtsforskning er en database – opfør dig derefter”.)

Min test-lytter har godkendt episode 1, som nu er sendt til Danske Slægtsforskere, og de skal lige finde ud af, hvordan de får den uploadet til hjemmesiden, så er den klar til alverden. Hun har godkendt såvel lydkvalitet som indhold med intro og outtro. Det er ret fedt at være nået så langt, for jeg har arbejdet for sagen. Der er to eller tre små fejl, men dem orker jeg ikke at rette. Det er nok også kun den perfektionistiske Stegemüller, der hører dem.

Hvor har jeg lært meget på en uge. Det var den 2. marts, jeg skrev til foreningen, om de var interesserede, og det var de. Det er gået stærkt herfra. Og det er herligt. Når jeg har en idé, og den er godkendt, så er det jo bare at køre derudad. Jeg elsker det.

ChatGPT har været en stor hjælp

Jeg vidste intet om programmet Audacity, men det gjorde ChatGPT, og det har været en kæmpe hjælp. Robotten er utrolig god til struktur og kender alle mulige programmer.

ChatGPT har fx leveret denne fil – bemærk at der er to sider:

Guide audacity_podcast

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i , , , /af , , ,

Lydfiler er min nye verden, for jeg øver mig på podcasten

Slægtsforskning er også data

Lydfiler er min nye verden, for jeg øver mig på podcasten

Slægtsforskning handler om mennesker – men uden gode data falder historierne fra hinanden. Nu øver jeg mig på at formidle datakvalitet i slægtsforskning gennem en ny podcast, og det har åbnet en helt ny verden af lydfiler, stemmetræning og redigering.

Jeg må vist godt afsløre, at åbningen bliver sådan:

Slægtsforskning handler om mennesker.

Men det handler også om data.

Og hvis data ikke er gode, bliver historien heller ikke god.

Du lytter til Danske Slægtsforskeres podcast om datakvalitet i slægtsforskning.

Foreningen er heldigvis med på min idé om en række podcastepisoder om datakvalitet i slægtsforskning. Det er rigtig dejligt med en forening, der er med på at videreudvikle og følge op på de 12 episoder, der allerede ligger på hjemmesiden.

Jeg glæder mig enormt, til jeg får foreningens endelige “go”, så vi kan købe det nødvendige udstyr. På den anden side er lydkvaliteten på min iPad 13″ Pro overraskende god, så måske behøver vi slet ikke at købe noget?

Jeg er helt hæs nu

Jeg har øvet mig hele dagen og den halve nat, for jeg vil så gerne udbrede andre slægtsforskeres interesse for – og kendskab til – data. Og det skal være til at holde ud at høre på. Jeg har talt og talt, begyndt forfra og kasseret et utal af gange, så nu er jeg fuldkommen hæs. Det har selvfølgelig den fordel, at jeg nu kan mit manuskript udenad.

Jeg må vente til i morgen med at sige mere.

Dog holdt jeg pause for at gå min tur, hvor jeg lytter til podcasts. Det sjove er, at jeg pludselig hører dem på en helt anden måde end tidligere.

En gæst i DR Lyds “Lyssky” er ofte DR’s retsanalytiker Louise Dalsgaard. Hun er fantastisk at høre på, for hun taler tydeligt, hun åbner munden og sluger ikke endelserne. Det er ellers så nemt at sluge endelser. Man tænker ikke over det, når man fører en samtale med et andet menneske, men eksempelvis i både “kirke” og “ikke” sluger man ofte det sidste e, og det går ikke. Så nu har jeg på mit bord en udprintet side, hvor jeg har sat streg under e’et, så jeg husker at sige alle bogstaverne, for det er tydeligt, hvis de mangler i en lydfil.

Og hvor er det nem at sige “øh”, hvilket er ulideligt i en lydfil. Jeg skal have lært at klippe dem ud med programmet Audacity, for det tager for lang tid at begynde helt forfra gang på gang, også selvom jeg laver små selvstændige filer med hvert afsnit, som jeg så klipper sammen og mixer efterfølgende.

Det er heldigvis helt almindeligt, at den første episode tager ti gange så lang tid som de følgende.

Det er en fantastisk ny verden at lære at kende. Det er virkelig en spændende læreproces. Og dem elsker jeg. Men måske ville det være nemmere, hvis jeg ikke var perfektionist?

Programvalg

Og jeg øver mig også på det gratis program Audacity, som lige ved første øjekast ser fuldkommen utilgængeligt ud, men når man importerer sine lydstumper for 25. gang og får dem mixet i den rigtige rækkefølge, får indsat en lille introfil med en lydeffekt, der toner ind, og det der hedder en “outtro”, der toner ud til slut, så begynder det efterhånden at give mening, og så er Audacity måske det rigtige programvalg?

Programmet ocenaudio har også været afprøvet, for jeg troede, det var nemmere. Men der tog jeg fejl.

Min testlytter

Jeg har en testlytter, hvem jeg opfordrer til at komme med både kritik og ros. Det er dejligt med et menneske, der vil bruge tid på ærlig feedback.

Det sidste udkast ryger i skraldespanden, for jeg er kommet til at læse op, og det dur ikke. Det bliver stift og unaturligt. Det er meget bedre at fortælle frit.

Og jeg behøver ikke læse op, for jeg ved for det meste godt, hvad jeg taler om.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.