/2 Kommentarer/i , /af ,

Meta: Kald det bare vægelsind. Jeg bliver alligevel

Meta: Kald det bare vægelsind. Jeg bliver alligevel

Sociale Medier: Facebook/Meta

Meta: Kald det bare vægelsind. Jeg bliver alligevel

I går annoncerede jeg glad og fro, at det var slut med Meta/Facebook og mig. Nu har jeg sovet på det og kan se, at det ikke går. Jeg vil miste alt for mange læsere, som jeg har ganske mange af, og jer er jeg jo glad for.

Og Sprogdatabasen, som jeg har meget fornøjelse af at lave, vil miste sin væsentligste kilde til input. Ergo bliver jeg, og så må jeg bare blive bedre til at rulle forbi alt skramlet og alle de ekstremt højreorienterede.

Hvis jeg ellers husker det, vil jeg slå mine poster op på både LinkedIn og Facebook, for måske med åre at kunne opbygge en læseskare via LinkedIn, men sandsynligheden er nok lille.

Hvorfor er det sådan?

Det er bare trist, at det skal være sådan, at man kan være lige ved at få nok. Det burde ikke være nødvendigt.

Vi lever i en fantastisk tid, hvor vi kan møde alverden online, og hvor vi kan åbne en dialog med mennesker på den anden side af jorden i løbet af et splitsekund. Vi behøver ikke en gang kende dem. Da jeg var barn (da man skød med bue og pil), var det fuldkommen utænkeligt.

Gad nok vide, om de mennesker, der ikke kan finde ud af at holde en ordentlig tone på fx Facebook, ville tale på samme måde, hvis de stod fysisk faktisk overfor “modparten”. Det tror jeg ikke.

Der er mange psykologiske og sociale årsager til, at det næppe er sådan:

1. Anonymitet og “online disinhibition effect”

Når man skriver bag en skærm, føles det mindre personligt. Man ser ikke den andens ansigt, kropssprog eller reaktioner. Det skaber en slags psykologisk distance, som gør det lettere at sige ting, man aldrig nogensinde ville sige ansigt til ansigt. Denne effekt kaldes “online disinhibition”, altså at man slipper sine hæmninger.

2. Manglende sociale konsekvenser

I virkeligheden ville man måske få et vredt blik, blive irettesat – eller ligefrem få en på hovedet – hvis man sagde noget groft. Online slipper man tit uden nogen umiddelbare konsekvenser. Det fjerner det sociale pres, der ellers holder os i skak.

3. Polarisering og gruppedynamik

Sociale medier forstærker ofte konflikter og “os imod dem”-tænkningen. Hvis man skriver i en gruppe, hvor mange allerede er enige med én, bliver det nemt at skrive groft om “de andre”. Det giver en følelse af opbakning og retfærdiggør det hårde sprog.

4. Misforståelser og manglende tonefald

Skriftlig kommunikation mangler mimik, toneleje og kropssprog. Det gør det nemmere at misforstå hinandens hensigter og nemmere at læse noget som en provokation, selv hvis det ikke var ment sådan. Det fører ofte til en optrapning af det, der ikke en gang startede med at være en egentlig konflikt.

5. Ego og bekræftelse

Nogle bruger sociale medier til at booste deres eget selvbillede. Ved at skrive noget skarpt eller provokerende får man måske likes, kommentarer eller opmærksomhed – og det kan føles som en form for social belønning, også selvom det sker på bekostning af andre, der måske bliver kede af det.

6. Algoritmer, der belønner drama

Facebook og lignende platforme har algoritmer, der fremhæver indhold med høj interaktion. Konflikter og grove udtalelser genererer tit mere engagement (klik, likes, kommentarer), så det bliver indirekte belønnet.

Konklusion:

Folk er ikke nødvendigvis onde online – men omgivelserne (anonymitet, afstand, algoritmer) trækker i retning af et hårdere sprog og mindre empati.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Farvel Facebook

Farvel Facebook

Sociale medier herunder Facebook

Farvel Facebook

Nu gider jeg ikke mere.

Jeg siger farvel til Facebook midnat mellem den 7. og 8. juni (altså den førstkommende nat). Jeg har været på platformen siden maj 2007.

Farvel FacebookJeg flytter til LinkedIn, hvor jeg har haft en konto i årevis uden at bruge den. Min konto hedder ikke overraskende “Hanne B. Stegemüller”.

Min bekymring er naturligvis, at jeg mister læsere, da jeg jo delvist skriver for at blive læst, og jeg bruger Facebook som “reklamesøjle” for nye indlæg. (Den anden del er fordi, jeg kan lide det). For at imødegå dette, har jeg et nyhedsbrev, hvor du kan få én mail pr. uge. Den rummer links til den forgangne uges poster. Du tilmelder dig i øverste højre hjørne af hver artikel.

For at jeg kan gemme dit navn og din e-mailadresse, og dermed sende dig den ugentlige e-mail, er du desværre nødt til at acceptere min fredelige cookie- og privatlivspolitik.

Årsagerne til mit farvel til Facebook er:

  • Jeg bruger alligevel ikke Messenger, da jeg ikke kan overskue alle de forskellige kanaler til indgående post.
  • Jeg egner mig alligevel ikke til kommunikation via figurer.
  • De såkaldte “debatter” bliver værre og værre og mere og mere usaglige.
  • Har jeg en anden mening, svines jeg til med udsagn som fx
    • “Er du rigtig rask?”,
    • “Du kan se kattevideoer i morgen”, når jeg skriver, at jeg ikke bryder sig om, at TV Avisen sender sport midt i udsendelsen, eller
    • “Nej det er dig der er fuld af løgn. Husk nu at international lov gælder og at icc også kan dømme DIG efter den”, når jeg gør opmærksom på retsvirkningerne af et borgerforslag, der har opnået 50.000 underskrifter. Jeg opgav at forklare, at den eneste retsvirkning er, at der skal fremsættes et beslutningsforslag i salen. Herefter stemmes der om forslaget på samme måde som ved alle andre lovforslag. Jeg henviste til Folketingets hjemmeside. Det har ikke noget med international lov at gøre. Og regeringen er ikke bundet af borgerforslaget.
  • Jeg er ikke interesseret i “Reals” og “Stories”.
  • Der er for meget, jeg bare må scrolle forbi.
  • De søde mennesker fylder mindre og mindre.
  • Den yderligtgående højrefløj fylder mere og mere.
  • “Venneanmodningerne” ankommer ved 03-tiden, og 99,9 pct. af dem er falske.
  • Det er ikke længere et trygt sted at færdes. Jeg skal hele tiden overveje, om input er svindel, eller om jeg kommer til at klikke på noget “farligt”.

Spar tid og penge

I årevis har Facebook været stedet, jeg slappede af mellem andre opgaver foran skærmen. Nu må jeg finde på noget andet.

Det har været stedet at surfe, inden jeg skulle sove. Nu må jeg finde en bog (Jeg har biblioteket “Nota”, hvor der er mange fine ting) eller en podcast. Det er nok ikke så svært.

Jeg har betalt mig fra de hjernedøde reklamer. De sparede 59 kr. pr. måned redder nu nok ikke husholdningsbudgettet.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

Meget godt indhold hos DR

Meget godt indhold hos Danmarks Radio

DR nu og i fremtiden

Meget godt indhold hos DR

Nogle elsker at kritisere DR, det er nærmest en nationalsport, og inden mediet får med grovfilen i præamblen til morgendagens “Stavning eller kaos” (det bliver afsnit 135), vil jeg gerne melde mig ud af heppekoret for så vidt angår selve program-indholdet, for der er virkelig meget godt at finde.

På TV

Folk omtaler genudsendelser – det synes jeg ikke, jeg oplever. Og det jeg ser igen, er noget, jeg gerne vil se: fx ‘Krøniken’ og ‘Rejseholdet’, hvor jeg kan samtlige replikker fra første episode udenad, fx Ingrid, da hun skal have besked om, hvem der fik jobbet som chef for Rejseholdet: ‘… men der var en anden, der var bedre’. Jeg tænker tilbage på dengang, vi alle så det samme søndag aften kl. 20:00 og talte om det til frokost om mandagen. Det har vi mistet med flow-tv.

Jeg har set samtlige Anders Aggers ‘Indefra’ (nogle endda flere gange). Dem med ‘Kvindefængslet’ i Jyderup og ‘Børnehospice’ gjorde særligt indtryk på mig. ‘Sikringen’ ligger lige i halen.

Jeg elsker ‘Forsvundne arvinger’, hvor jeg vist heldigvis stadig mangler nogle, og i mit næste liv vil jeg være arkivar og køre rundt på løbehjul i Rigsarkivets lange gange og lade mig løfte til højere niveauer mellem hyldemetrene i den truck, Adam Jon Kronegh betjener.

Det fascinerende er Adams metoder til at “hoppe” fra arkivalie til arkivalie og Mette Frisks evne til at stille små spørgsmål og få store svar. Man får indtrykket af, at hun virkelig gerne vil høre historierne, og at hun ikke bare kommer, fordi det er hendes job. Herudover kan man lære meget om livet i slutningen af 30’erne og 40’erne, hvor de afdøde typisk er født. Selve genforeningerne, synes jeg, er mindre interessante. Men man kan som bekendt ikke få det hele.

I aftes faldt jeg over ‘De særligt farlige’, hvor Kristian Almblad for anden og (vist) tredie gang besøger beboerne på Kofoedsminde. De er ikke indsatte, for har man begået en særligt alvorlig forbrydelse (drab, voldtægt, brandstiftelse mv.) og har man en IQ under 70, dvs. er man mentalt retarderet, anbringes man til behandling – ikke straf – på ubestemt tid på Kofoedsminde. Straf forudsætter, at man vurderes intelligent nok til at kunne forbedre sig, og det vurderes man ikke at kunne, hvis man er mentalt retarderet. Det må være en forfærdelig dom. Forestil dig at være anbragt og ikke vide, hvornår du kan komme ud. Nogle har været der i 25 år …

Fornyligt har jeg fundet ‘Trumps USA’ bestyret af Kim Bildsøe Lassen. Jeg har længe set ‘Krigens døgn’ med samme vært. Jeg er helt ked af at læse, at Kim Bildsøe fra 1. august 2025 tager tilbage til Washington, men Philip Khokhar har ønsket at komme tilbage til Danmark, og de kan ikke sende en bedre mand end Kim Bildsøe Lassen, men han bliver altså et stort tab også for TV Avisen. Og netop TV Avisen bløder p.t. Den er ved at blive ødelagt af indslag om sport midt i det hele og underlige prioriteringer.

Og når vi nu er ved de bedste journalister, er jeg nødt til at nævne kvinder som Puk Damsgaard, Matilde Kimer og Anna Gaarslev.

Podcasts

Når jeg går tur, hører jeg podcasts, og der er guld at finde på DR Lyd.

På min førsteplads kommer ‘Genstart’ skarpt forfulgt af ‘Stjerner og striber’ og ‘Hjernekassen på P1’. Programmer som ‘Lyssky’ og ‘Tiden’ skal også nævnes. Samtlige de nævnte gør, at jeg føler mig opdateret om, hvad der foregår i verden omkring mig, selvom jeg ikke holder avis.

Fordelen ved det tåbelige login

Jeg er gammel nok til at huske, dengang man rejste sig og bankede tre gange på siden af fjernsynet, når billedet ikke gik skarpt nok igennem, og derfor er det fuldkommen uforståeligt, at man skal logge ind for at se TV Avisen.

Jeg må dog give mig på et punkt: Når de nu ved, hvem jeg er og kender min smag, kan de bedre servere ‘fjernsyn for mig’. Og efter login-cirkusset er trådt i kraft, opdager jeg mere indhold, jeg gerne vil se og høre. Og der er vel nogle tekniske finurligheder, der bevirker, at det ikke bare kan klares med en cookie? Men træls er det altså.

Ny generaldirektør for DR

Den 1. august i år tiltræder Bjarne Corydon stillingen som generaldirektør for DR. Det er spændende, hvad det vil betyde. Jeg har flere gange hørt ham i podcasten ‘Lykkeberg og Corydon’ og den kunne jeg godt lide, selvom abstraktionsniveauet til tider var lige højt nok for mig, men det er sundt nok af at til at måtte stå på tæer.

Da det blev afsløret, at han skulle efterfølge Maria Rørbye Rønn, var hans mantra ‘faktabaseret’. I hvert eneste interview sagde han ‘faktabaseret’ flere gange. I min verden er det positivt og indebærer afstandtagen til populisme og folkestemning, men hvad betyder det for Corydon? Hvorfor måtte han sige det så mange gange?

Denne artikel har selvfølgelig afsløret, at jeg er over 60 (men det er jo ikke nogen hemmelighed). Mine favoritjournalister er på min alder. Jeg synes netop, de lever op til at være faktabaserede. Men vil de overleve Corydon? Kan man levere mit faktabaserede indhold og samtidig sikre mediets overlevelse i en tid med mange konkurrenter? Gider de unge seere og lyttere tage det til sig?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Emojis en masse ødelægger en tekst

Emojis en masse ødelægger en tekst

Kommunikation på nettet

Emojis en masse ødelægger en tekst

Jeg faldt over dette indlæg og ville faktisk gerne have læst det, men jeg opgav på forhånd på grund af de mange flag, der er drysset ud over hele teksten.

Emojis en masse ødelægger en tekst

Jeg skrev til forfatteren, at det ødelagde hans tekst, fordi den blev ulæselig. Han var uenig. En læser fortalte mig derefter, at “nej, i en klar tekst, er det godt, med den slags figurer, de tydligt gøre en seriøs tekst, som fanger, både øjet og hjernen, og føre læseren videre, så se det som et lærerigt punktum”.

Faktisk forstår jeg ikke helt, hvad hun mente med sin kommentar, men jeg ved, at hun er på kollisionskurs med forfatteren Jørgen Farum Jensen, der i “Skriv til nettet” allerede for 15 – 20 år siden, da jeg selv begyndte at skrive til nettet, skrev om det, der kaldes “læsbarhed”. Det handler denne artikel om.

Jeg har desværre mistet mit eksemplar af bogen, men jeg kan huske, at læsbarhed drejer sig om at “hjælpe hjernen” ved eksempelvis at lade øjet få ro til at koncentrere sig om teksten. Det lærte jeg således for længe siden, og jeg vil påstå, at jeg ved lidt om det. Jeg synes selv, jeg er bedre vidende end bedrevidende, men det kan der selvfølgelig være delte meninger om.

Læsbarhed er mange ting

1) Der er adskillige metoder til at “hjælpe hjernen”. For det første skal man ikke drysse alt muligt skrammel ud over sin tekst, idet den ødelægges af det. Eksemplet på billedet herover er helt ekstremt.

2) En anden måde er at lave tilpas mange afsnit. Et afsnit skal ifølge Jørgen Farum Jensen aldrig være mere end 3 – 4 linjer langt/”højt”. Og afsnitsinddelingen skal tilføje “luft” mellem afsnittene. Det vil sige, at følgende ikke er tilstrækkeligt:

Faktisk forstår jeg ikke helt, hvad hun mente med sin kommentar, men jeg ved, at hun er på kollisionskurs med forfatteren Jørgen Farum Jensen, der i “Skriv til nettet” allerede for 20 år siden, da jeg selv begyndte at skrive til nettet, skrev om det, der kaldes “læsbarhed”.
Jeg har desværre mistet mit eksemplar af bogen, men jeg kan huske, at læsbarhed drejer sig om at “hjælpe hjernen” og lade øjet få hvile: …

Herover mangler “luft” mellem de to afsnit, og det er forhåbentlig tydeligt, at det var lidt bedre, som jeg gjorde det i min oprindelige tekst.

Hvis dit tekstbehandlingsprogram eller dit tema til hjemmesiden ikke af sig selv indsætter “luft”, når du trykker Enter, skal du bare CTRL og Enter to to gange. Man kunne også kalde det for CTRL og TNL, hvor TNL står for tvungen ny linje. Det kan være, du skal bruge Shift og TNL to gange. Det er lidt forskelligt, så prøv dig frem.

Hvis du eksempelvis skriver en tekst på Facebook, bevirker en gang Enter, at du offentliggør dit indhold. Det er ofte ikke meningen. Derfor skaber du også her “luft” ved at bruge tastekombinationen to gange.

Her er et ekstremt eksempel på en tekst, hvor forfatteren nok ikke kender tricket. Øjet får ingen hvile, og teksten er komplet ulæselig, hvilket er synd, da der er mange fine informationer om Nicolaj Friderich Severin Grundtvig:

Emojis en masse ødelægger en tekst

3) En tredje måde at hjælpe hjerne og øjne er at lade billeder på en side være lige brede. Det er selvfølgelig ikke altid, det kan lade sig gøre, men kan det, så gør det!

4) Man bør oplyse brugeren om, hvad der vil ske, når de klikker på et link. Det gør man ved at tilføje en title-tekst til linket.

Har man eksempelvis et SEO-plugin som Rank Math Pro, er det uendeligt nemt. Billedet herunder stammer fra GladTekniks hjemmeside, hvor Rank Math Pro er installeret. Det fremgår, at der er et felt kaldet “Linktitel”, hvor man oplyser brugeren om, hvad der sker, når de klikker på linket.

Det er også et eksempel på, at jeg ikke kunne gøre billedet lige så bredt som de øvrige på siden. Men sådan er det bare, for boksen er simpelthen ikke bredere.

Emojis en masse ødelægger en tekst

Har man ikke et sådant plugin, er det lidt mere bøvlet. Jeg har ikke et sådant plug-in, så jeg må ind i fanen, WordPress kalder “Kode”, og selv skrive “title=”Her kommer min hjælpetekst”. Det kan fx være title=”Se mit slægtskab med digter og præst Grundtvig”. Holder du musen over linket højere oppe, vil du se denne tekst poppe op. Du får at vide, hvad der vil ske, hvis du trykker på linket.

I realiteten burde jeg også skrive, at linket åbner i et nyt vindue, men det bliver trods alt for meget af det gode. Jeg håber, alle mine mere end 7.000 links åbner i et nyt vindue, da jeg selv hader at blive ført væk fra den side, hvor jeg oprindeligt var.

Tusindadskillere som punktummet i de 7.000 er i øvrigt også en måde at hjælpe hjernen og øjet. Man bør altid bruge dem, for det er nemmere og hurtige at dechifrere 7.000 end 7000.

Sådan tilgår brugerne internetsider

Angående det med “højden” på afsnittene er jeg klar over, at det i sidste ende afhænger af skærmstørrelsen. Der er stor forskel på, om jeg læser teksten på min (vidunderlige) 43″ skærm eller min telefon. Hvad løsningen på dette problem er, ved jeg ikke, men man er nødt til at tage det alvorligt, og det er jeg ikke selv god nok til!

Nu til dags anvender langt de fleste telefonen til at  gå på nettet. Allerede i 2017 offentliggjorde Danmarks Statistik tal, der viste, at de fleste bruger telefonen. Det er helt sikkert kun blevet “værre” siden dengang.

Emojis en masse ødelægger en tekst

Af den omtalte “Nyt” fra Danmarks Statistik fremgår, at “De ældre internetbrugere holder fast i pc’en”. Således skiftede jeg pludselig segment helt tilbage i 2017, hvor jeg kun var ca. 54 år, idet jeg aldrig bruger min telefon til at browse med.

Jeg er fuldkommen forældet, idet jeg synes, en telefon er til at tale i. Jeg begriber heller ikke, at der er så mange, der taler til telefonen, så jeg kan overhøre halve samtaler. Telefonsamtaler hører da privatlivet til.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.