,

Når tiden får lov at stå stille

Jeg er i gang med at læse en fantastisk bog: “Fordelen ved at være indadvendt” og den er fantastisk, for den handler om mig 8) Der er en lille test i bogen, hvor man kan vurdere sig selv på en skala fra 1-30. Jeg fik 29 sande udsagn af 30 mulige, og altså er jeg 96 2/3% introvert/indadvendt og 3 1/3% ekstrovert/udadvendt.

Set i det lys er der ikke noget af sige til, at (endnu) en dag med dårligt sommervejr foran pc’en er en lise for sjælen. Jeg arbejder meget med slægtsforskning og er medejer og -stifter af initiativet Dansk KirkegårdsIndex, som er en portal for danske kirkegårde med gravstenene på internettet. Så jeg sidder og taster gravsten fra Sønder Omme kirkegård, og de kommer om kort tid på nettet. Opdatering: Så er Sønder Omme Kirkegård klar.

Danmarks Radios P1 kører tit i baggrunden. I formiddags sendte de en dejlig udsendelse med med Bente Klarlund: “Som barn var hun frelserpige i Frelsens Hær. I dag er det danskernes sundhedstilstand, der står øverst på dagsordenen, når hun stiller sig frem i den offentlige debat.” Det er en af den type udsendelser, hvor der er tid til at fortælle historien, tid til at lære mennesket at kende. Du kan høre den her – afsæt 1½ time… Hør hende bla. fortælle om, hvordan det var at gå stuegang til tonerne af Freddy Mercury i 80’erne, mens bøsserne døde af AIDS. Stærke sager formidlet af et spændende menneske.

Jeg savner tit, at medierne giver sig tid, jeg savner fraværet af fancy klipninger og fraværet at staccato stemmeføring, og jeg får et hjerteanfald ved at komme forbi P3. Jeg elsker, når tiden får lov at stå stille, når jeg træffer et interessant menneske – om det så bare er i radioen.

,

Taxachauffører og frisører

I aftes kl. 23:30 havde jeg den sjældne fornøjelse at blive smidt ud af en taxa. Situationen: Jeg stiger ind efter seks times togtur. Chaufføren spiller høj hip-hop musik. Jeg spørger, om han vil skrue ned. Han spørger hvorfor, og jeg svarer “fordi jeg ikke kan lide det”. Han svarer, at så kan jeg ikke finde en vogn, for alle spiller musik. Jeg svarer, at jeg er kunden. Han replicerer, at han er chaufføren. Jeg siger til ham, at jeg da kan kan tage en anden vogn. Og resolut kører han tilbage til hovedbanegården. Vi ønsker hinanden god aften 8)

Men bortset fra det, så kommer her dagens aversioner:

1: Hvordan kan det være, man ikke kan sætte sig ind i en taxa uden at skulle samtale med chaufføren hele vejen? Jeg sætter mig med vilje altid på bagsædet i højre side, fordi jeg har hørt, at dette skulle være et signal om, at denne kunde gider ikke snakke. Men det virker tilsyneladende ikke.

2. Hvordan kan det være, at fra det øjeblik man sætter sig i frisørstolen, skal man samtale med friøren, til han er færdig med at klippe. Jeg har en rigtig sød frisør, den samme gennem 15 år, så jeg nænner ikke pludselig at fortælle ham, at jeg ikke gider snakke.

For mig at se, er det sådan, at jeg enten bare vil køres fra punkt A til punkt B eller have reduceret længden på mit efterhånden temmeligt grå hår. Jeg kommer ikke for at fortælle hvor jeg har været henne eller hvortil min sommerferie går i år. Men de synes hele tiden, der skal være samtale, og prøver forgæves at finde på noget, vi kan tale om. Kunne jeg dog bare slippe for det, og bare blive kørt eller blive klippet.