/18 Kommentarer/i , , /af , ,

iPad

Jeg har simpelthen gjort det, jeg har haft lyst til længe: bestilt en iPad! Det er en ‘Personalised iPad Air Wi-Fi + Cellular 64GB – Space Grey’ plus et cover til den; der skal passes godt på den. Jeg er normalt altid god til at passe på mine ting, men hvis jeg nu slæber iPad med i tasken alle steder hen, kan den jo nemt få ridser i skærmen, og det skal bare ikke ske.

Jeg har valgt at få navn og telefon indgraveret på bagsiden i håb om, at skulle jeg miste den, vil der være rare mennesker, der finder den og ringer til mig.

Jeg faldt for en reklame, der dumpede ind i min mailboks. Normalt falder jeg aldrig for reklamer, men denne gang lykkedes det Apple at overbevise mig; de er knalddygtige forretningsfolk.

Alle, der har en iPad, skriver og taler om, hvor glade de er for den. Jeg har fx en ældre veninde i Odense, der engang havde en hjerneblødning (tror jeg, det var), og efter det, har hun rigtig svært ved at bruge højre hånd og arm; hun har købt en iPad, og den følger hende trofast overalt, for med den kan hun skrive notater, som hun ellers ikke ville kunne. På bloggen er der også mange, der skriver om deres iPad, så nu må jeg med på bølgen. Jeg glæder mig rigtig meget til den kommer, men der går 5 – 7 dage, så jeg må væbne mig med tålmodighed.

/17 Kommentarer/i , /af ,

Telendos – dag 4

Her får I det indlæg, I skulle have haft i går. Årsagen til forsinkelsen er et ‘brute force attack’ mod min blog to nætter i træk, som gjorde at jeg ikke kunne logge ind på min egen side. Jeg er glad for at attacket ser ude til at være blevet forhindret af et af de værktøjer, jeg har installeret på min side. Jeg forstår ikke hvilken glæde man kan have at ødelægge andre menneskers hjemmesider!

Til Jørgen: din seneste kommentar var gået i spamfilteret. Nu har jeg fisket dig ud igen, men jeg kan ikke se, hvilket indlæg du har svaret på, og derfor kan jeg desværre ikke svare dig.

Dagen i går bød på en bustur rundt på Kalymnos, og det var en rigtig god tur. Hidtil har jeg kun set den vej, der fører direkte til hovedbyen Pothia fra Myties, som er den by båden fra Telendos sejler til. Kalymos er meget smukkere end jeg vidste, og jeg nød at sidde og kigge ud af vinduet på de snukke landskaber, vi kørte igennem. Øen er meget bjergrig. Eneste minus – men desværre meget vigtigt – var, at det var en engelsk guide med meget kraftig græsk accent, så det var rigtig svært at forstå, hvad hun sagde.

Vi besøgte blandt andet en svampefabrik, og det var spændende. En svamp er en levende mekanisme, der hentes op fra havbunden. Jo mørkere svampen er jo større dybde er den hentet op fra. Jeg havde ellers allerede købt en svamp, men ud fra fortællingen på svampefabrikken kunne jeg forstå, at den ikke var ægte. Selvfølgelig købte jeg også en ægte svamp. Jeg har prøvet den i brusebadet, og den er superlækker at vaske sig med.

Næste stop var et gammelt kloster, hvor der bor syv nonner og en gammel munk på 80 år. Det var som om, der var flere kirker, der var bygget sammen i et meget smukt område. Der var også en fortælling om en munk, der kunne kurere diverse sygdomme. Sagnet vil vide, at en kvinde, der led af cancer, henvendte sig til denne munk. Da hun kom viste røntgenbillederne, at hun havde en stor tumor i hjernen, men munken kurerede hende, og de næste røntgenbilleder viste et billede af munken, der hvor tumoren havde været. Man kunne se dette røntgenbillede i en montre, hvis man stod det rigtige sted. Jeg kunne godt nok ikke se billedet af munken, men nogle af de andre mente, at de kunne se det.

En ulempe ved de organiserede ture er, at stoppene er så korte, at der dårligt er tid til at tage billeder og gå rundt med kameraet og være lidt kreativ. Guiden kalder konstant på en. det blev dog alligevel til et par fotos fra klosteret.

Det var dernæst tid til frokost i den lille charmerende by Vathy. Vathy ligger i en meget frodig dal, hvor alting stadig er grønt trods varmen.

Stolene er sædvanligvis blå, og derfor måtte jeg selvfølgelig have et billede af de røde og de grønne stole. Jeg havde været så forudseende at tage badedragt på hjemmefra og vandet var så fristende, at jeg selvfølgelig hoppede i. Det er så skønt at bade i vand, der er ca. 25 grader varmt. Temperaturerne her passer mig perfekt. Her i dag (tirsdag) var der 30,5 grader kl. 10:30. På hotellet har de en fin vejrstation, der kan vise alt fra temperaturer over luftfugtighed til månefaser.

På vejen til hotellet nede fra havnen sidder der sædvanlig vis tre fire græske koner og snakker og strikker. Jeg har længe gerne villet haft et billede af dem, og i går tog jeg mig sammen til at spørge, om jeg måtte tage et billede, og det måtte jeg heldigvis gerne:

I morgen (onsdag) har jeg booket et ‘Lazy da trip’, der er beskrevet sådan i brochuren: Vi tager bussen op til hovedbyen Pothia, hvor vi går ombord på den fine træbåd Mikro Kosmos, som bringer os til havs. Vi besøger tre stande i løbet af dagen, hvor vi kan svømme, snorkle og spise frokost. Det lyder rigtig lækkert, men det er bestemt også en dag, der kræver masser af solcreme. Jeg bruger P20, som er så dejlig nem. Man smører sig ind en gang for alle om morgenen og derefter behøver man ikke koncentrere sig mere om det, uanset hvor meget man bader.

/22 Kommentarer/i , /af ,

Klar, parat, start

Så er der pakket til en hel måned på Telendos og hele hytten er gjort rent, og her er næsten lige så fint, som da jeg havde min private rengøringshjælp Gyda. Det gør det rart at komme hjem igen. Jeg mangler at vaske gardiner, men det må vente til september.

I bagagen er også alt det, jeg glemte sidst – inkl. medicin herunder Antabus, en mus med sender, neglerenser, dykkermaske og snorkel. Jeg plejer at have omkring 13 kilo, og jeg er spændt på, om det holder denne gang også. Jeg har taget mere tøj med, men det vejer jo ikke alverden. I hvert fald vil jeg aldrig nogensinde komme op på de 30 kg, man må have på rejser på fire uger eller mere. Jeg undrer mig altid over, hvad det dog er, folk slæber med som gør, at de må betale overvægt.

Noget, der fylder, er alle opladerne. Der er en oplader til kameraet, en til iPhone, en til tandbørsten og en til eBogslæseren. Tænk om producenterne kunne enes om en standard for opladere, så ville det hele være meget nemmere.

Jeg har også sørget for at min babycomputer (det hvide, der stikker ud på billedet) er opladet og opdateret. Jeg har downloadet Adobe Digital Editions til den lille computer, så jeg kan købe nye e-bøger, hvis jeg skulle komme i bekneb for læsestof. Man skal aldrig gå ned på udstyr.

Nu mangler jeg bare at sove, inden det hele går løs. Flyet letter kl. 07:00 og inchek åbner kl. 05.00. Når jeg skal have styr på det sidste, skal jeg op kl. 03:30, oh hvilket ukristeligt tidspunkt. På udrejsen betyder det dog ikke så meget. Det er mest hjemturen, der føles lang. Jeg har altid haft det sådan, at når rygsækken til hjemrejsen er pakket, vil jeg bare gerne stå i Kastrup så hurtigt som muligt.

/18 Kommentarer/i /af

Ny cykel

I dag har jeg hentet min nye cykel – jubii.

Det er en citybike med otte udvendige gear og fuldt monteret med horn, lygter, lås, støtteben, computer og bagagebærer. Det er mange år siden, jeg sidst har haft en cykel med bagagebærer og støtteben, for jeg har ikke syntes, at det var nødvendigt. Støttebenet er til de få situationer, hvor man ikke kan finde noget at stille cyklen opad og bagagebæreren er til de få situationer, hvor jeg skal transportere noget, der ikke kan være i rygsækken (fx otte ruller toiletpapir )

Jeg har købt cyklen hos Heino Cykler, der ikke er de billigste, men klart er de bedste. Fx er det første de gør altid at måle ens benlængde og først derefter går vi i gang med at lede efter en cykel. Man kommer ikke hos Heino og beder om en sort cykel. Rammens størrelse er altafgørende for køreglæde og maksimal komfort. Jeg er kun 165 cm høj, så jeg skal have en ramme på kun 53 cm. målt fra sadlen og til midt på kranken (der hvor pedalerne sidder fast).

Jeg går meget op i gearinger, da jeg har et dårligt højre knæ, som hæver ved for store belastninger; altså skal cyklen være let gearet. Jeg er lidt i tvivl, om ikke jeg skulle have haft en større krans, der ville gøre cyklen lettere at træde. Nu prøver jeg den af et par måneder, og ser om jeg udnytter alle gearene, og hvis jeg aldrig kommer til at køre på de største (tungeste) gear, skal der en større krans på.

Jeg har altid syntes, at der er noget smukt over en helt ny og jomfruelig krans. Jeg har kørt på cykel, siden det største var en 5-krans. Nu er standarden en 8-krans til en helt almindelig citybike.

Jeg var i syv sind angående lygterne. Skulle det være de smarte magnetlygter, som man får monteret ved hjulet, og som aktiveres ved hjulets omdrejninger og som altid sidder fast på cyklen, eller skulle det være lygter, som man sætter på, når man skal bruge dem? Fordelen ved magnetlygterne er, at de simpelhen sidder fast på cyklen og man aldrig kan komme til at glemme dem eller bliver overrasket af mørket. Deres ulempe er, at de ikke lyser ret kraftigt, og at jeg tror, at bilerne nemt kan overse en. Så derfor valgte jeg lygter, som man monterer, når man skal bruge dem.

Bontragerlygterne herover monteres ved at man trækker gummistroppen rundt om styret eller saddelpinden og fæstner den på den lille krog. Lygten kan fx også montes på cykelhjelmen. Jeg købte den store forlygte (større end på billedet) og den almindelige baglygte. Begge lygter oplades via et USB-stik og en opladning holder ca. 8 timer. Nu skulle jeg gerne være på den sikre side hvad lys angår.

Jeg kom af med 6.542 kr. Selve cyklen kostede 4.999, men med alt ekstraudstyret løber det alligevel let op.

Nu håber jeg virkelig, at jeg kan få lov at have den i fred for de langfingrede. Den skal i kælderen hver gang jeg ikke bruger den, og jeg vil også køre rundt med en bøjlelås i tasken, således at jeg kan låse den ved forhjulet også.