Diverse
Lidt af hvert
Photo Tangler Collage Maker, som kan hentes her, har jeg nu testet lidt yderligere:
- Kan ikke indsætte tekstblokke, der indeholder æøå, hvilket er en klar svaghed, når man nu er dansker. Jeg har prøvet, om tegnækvivalenterne fra html virker, men det gør de ikke.
- Det ser ud som om, man mister resultatfilen, hvis man sletter kildefotos. Endnu en svaghed.
- Men bortset herfra virker det fortrinligt. Jeg har fx lige opdaget, at man kan “trække” billederne ind fra stifinder, og det er meget nyttigt, da man så med det samme kan se, hvilket billede man arbejder med.
Leif Sepstrup er den der tager alle de billeder på Landsarkivet i Viborg, vi skal bruge til at levere beretningerne i kriminalhistorie.dk. Han har også taget en del supplerende fotos af fangefotos, der oprindeligt er optaget mellem maj 1853, hvor fængslet åbnede og så frem til 1906. For ikke så længe siden læste jeg “Forbrydelsens ansigt” der på 250 sider fortæller om bland andet “opfindelsen” af forbryderbilledet. Vi fik den første egentlige straffelov i 1866. Før denne lov havde man hang til død og lemlæstelse som straffe. Den nye lov lagde i stedet vægt på, om det var en førstegangsforbrydelse eller om der var tale om gentagen kriminalitet. Til at fastslå sidstnævnte kom fotografiet naturligt nok til at spille en væsentlig rolle, man skulle jo kunne genkende forbryderne. De første forbryderbilleder blev optaget i Roskilde, Grenå og Skive i 1866. 1867 kom Odense til, mens Københavns Amts Nordre Birke først kom til i 1871.
Alphonse Bertillon introducerede det vi i dag kender som det “rigtige” forbryderbillede, nemlig et fra siden og et forfra. For at effektivisere sin metode opfandt han et særligt spejl med en udskæring, som forbryderen skulle sætte skulderen imod; på denne måde behøvede man kun at trykke på udløseren en gang.
Der kommer to collager herunder, hvor det ikke ser ud til, at det særlige spejl har været i brug – husk at de kan klikkes større. Der er to, fordi jeg mistede det første pga. det med kildefilerne, men det kunne stjæles fra en afsendt mail.
En slægtning: Min farfar havde otte søskende, den ene – Rigmor Margrethe Stegemüller – døde kun to måneder gammel, og så var der syv tilbage. Nu til dags er der i følge Danmarks Statistik kun 14, der hedder Stegemüller. Jeg har aldrig truffet min farfar, da han døde allerede i 1952, længe før der var tænkt på mig.
Ad snirklede veje kender jeg dog to af min farfars brødres børnebørn. Den ene af dem inviterede mig til jul, hvor jeg så skulle noget andet, og så forleden dag kom der endnu en invitation til at komme og spise sådan: “Søndag laver jeg en culotte med bearnaisesovs og hele dynen. Hvis du har lyst til at spise med, skal du være velkommen “. Vi kender næsten ikke hinanden bortset fra en enkelt gang, hun kom og besøgte mig i Vanløse. Sikke et hjerterum og husrum! Jeg er ikke så god til det med en masse mennesker, og da slet ikke hvis jeg ikke kender dem på forhånd, så derfor takkede jeg nej, men vi har så i stedet aftalt, at hun kommer her hos mig til kaffe og kage senere i denne måned. Det kan jeg overskue og det glæder jeg mig til. jeg glæder mig også til at give hende en masse slægtsoplysninger vedrørende hende farfar, som jeg tror vil være nye for hende.
