/4 Kommentarer/i , /af ,

Bare et par snørebånd

Verdens dyreste snørebånd 🙂

Da dagens opgaver i FKN var løst – plus mere til endda – var klokken bare blevet 11:00. Og hvad så? Jo jeg besluttede at finde et sted, jeg kunne få et par snørebånd. Vejen faldt nedad Store Kannikestræde og dernæst mod Kultorvet. Det er så rart at arbejde lige i midten af København og midt i middelalderbyen.

Lige på hjørnet overfor Rundetårn ligger en eccobutik.

Hrm… faktisk har jeg længe ønsket at forøge skobeholdningen med 100 pct. fra et par til to par. Det er jo ikke så fedt at gå rundt i den såkaldt danske sommer med efterårssko. Så jeg kiggede mig lidt omkring, og faldt for de her blå nogen i nubuck. Jeg synes, de er helt vildt fede, og mine fødder har altid passet godt til eeco. 850,00 kr. Det er dyrt, men kvalitet koster som bekendt penge. Ja og  så skulle jeg også lige have tre slags plejemidler, sagde damen. Det var et par hundrede oveni. Men hvad gør man ikke for at passe på nyerhvervelsen?

Ja og så til sidst snørebåndene til 30,00 kr.

 

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Egenomsorg

Gør noget godt…

Jeg har en rigtig kær ven, der er rigtig dygtig til at forkæle sig selv – fx med lækker mad. Hun har fx altid rejer i køleskabet. Nu er jeg  blevet inspireret, og vil til at udmønte det i lidt egenomsorg. I flere år har jeg ikke lavet ordentlig mad til mig selv. Jeg har ikke orket det, og har syntes, at det var for trist at spise alene. Egentlig var jeg tidligere ret ferm med potter og pander, men det er færdigheder, der skal holdes vedlige, og det har jeg ikke gjort, så nu er jeg lidt af et fjols derude.

Nu er det sådan, at jeg er single (og det er fint), hvilket jeg sikkert vil vedblive at være. Men jeg kan vel for søren ikke leve resten af mit liv af Nettos frosne pizzaer? 🙂  – selvom de er udmærkede.

Piben må have en anden lyd, og skeen tages i den anden hånd!

Irma på Nørrevold har ofte “Måltidsposer” – papirposer der indeholder to stykker godt oksekød, to * rösti, god hjemmelavet bearnaisesovs  i et lille glas og en ordentlig salat med fx grønkål eller kørvel. Det hele for en hund. Der har jeg mad til to – måske tre – dage. Størrelsen er passende og der bliver ikke noget, der skal smides ud. Det er nemlig ofte et problem, når man er single: portionerne er simpelthen så store, at jeg ikke kan nå at spise det. Jeg hader madspild, når der er 795 millioner i verden, der ikke får mad hver dag. Der er jo en grund til, at Folkekirkens Nødhjælp driver Wefood.Og vi har stor succes med det.

I dag havde Irma ikke poserne, så det blev i stedet til oksemørbrad, rösti, godt italiensk brød og øko jordbær med fløde. Jeg glæder mig faktisk til at lave det og spise det.

Jeg tror, der er noget sundt i at begynde at drage lidt omsorg for mig selv. Sådan lidt mentalhygiejne. Velbekomme.

God weekend til dig.

/2 Kommentarer/i /af

“Positivisme”

Det rykker

Jeg bruger med vilje ordet “Positivisme” helt forkert.

Positivisme: videnskabsteoretisk grundholdning som hævder, at al forskning og erkendelse bør være baseret på erfaring og empirisk observation. (Min egen erfaring med dette er primært Alf Ross, der skrev hovedværket “Ret og retfærdighed” – han var en ægte positivist).

Det, jeg derimod mener, er, at der er så mange positive ting p.t., og at jeg sætter stor pris på hver af dem.

P.t. synes jeg, det rykker, og hvis jeg ser et par år tilbage, er der kommet styr på:

  1. Økonomien.
  2. Boligen.
  3. Den bipolare lidelse.
  4. Fortiden. De seks år i helvede svinder langsomt. Jeg får fantastisk hjælp hos psykologen, og det er min fornemmelse, at det denne gang vil lykkes at rejse mig af ruinerne som en anden fugl Føniks. Det er svære emner, men hun følger mig på vej. Jeg stoler på hende, når hun siger, at vi aldrig mere skal betræde disse rum. Det vil være fantastisk, hvis det endelig kan lykkes. Jeg er 53, tænk hvis jeg kan nå at få 25 år i frihed.
  5. Og delvist på arbejdsmarkedet. Når dette kun er “delvist”, skyldes det, at FKN stadig ikke har nusset sig sammen til at finde ud af, om de vil beholde mig efter 31. december 2017. Det står at min kontrakt, at vi skal drøfte fremtiden efter sjette måned 2017, og det er jo lige om lidt. Jeg passer mine opgaver, jeg foreslår nye initiativer, der kan effektivisere arbejdsgange mv. Jeg prøver at gafle mig ind på opgaver, som jeg alene ejer, så de ikke kan undvære mig. Jeg synes ikke, jeg kan gøre mere. Bliver det til endnu en kontrakt på et år, vil jeg begynde at bruge mit (spinkle) netværk og begynde at lede efter noget andet. Indtil videre har de set mig an i 1½ år. Det må være nok! De får ret meget kvalificeret arbejde for brutto ca. 1.200 kr. om måneden.

Noget helt andet

Jeg er begyndt at høre en hel del musik på YouTube, og en af de geniale ting er, at man kan vælge et stykke og herefter vælger tjenesten derefter selv lignende stykker. Fx hvis jeg vælger “Kære linedanser” tilføjer de fx “Livstræet”, “Må din vej gå dig i møde”, “Du som har tændt millioner af stjerner” og “Hil dig frelser og forsoner (salme 192 – teksten er her)”. Det, der forbinder disse, er, et kristent livssyn; evt. står de i salmebogstillægget.

“Hil dig frelser og forsoner” er digtet af Grundtvig, som jeg ellers ikke er så begejstret for, da jeg ikke forstår hans tekster, endsige hvor han vil hen med dem. “Hil dig frelser og forsoner” er en undtagelse herfra. Han har sikkert digtet den en sen nattetime – han var også bipolar. Han må have mange maniske perioder, når han kunne nå at digte det halve af salmebogen 🙂

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Integration

Reel integration

Forleden hørte jeg om verdens bedste integration. Om den fandt sted i en af Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker eller i en af de andre organisationers genbrugsbutikker, husker jeg ikke – og det er egentlig også ligegyldigt. Det er processen og målet, der er vigtigt.

Substansen

To unge syriske mænd på 18 og 20 år er blevet tilknyttet en genbrugsbutik. Der er mange forskelligartede opgaver i en genbrugsbutik, fx at sortere tøjet, prissætte det, udstille i vinduer, sætte labels på, tale med donorer osv. Disse opgaver kan man løse uden at kunne så meget dansk. Men ved at man løse dem, bliver man langsomt bedre til dansk. Det er at komme ind i en positiv spiral.

Der, hvor det rykker, er, at “damerne” i butikken (typisk lidt ældre kvinder) har tillid og tålmodighed til at hjælpe de to gutter i gang med at lære dansk, få et ben indenfor i det lokale foreningsliv – fodbold, bordtennis, skydning mv., blive kendt i lokalområdet, få et netværk mv. Det er integration, der rykker. “Damerne” bringer sig selv spil, og hjælper alt det de kan, og de ved, hvilke knapper, der skal trykkes på. De har accepteret at hjælpe gutterne i gang, og de kan se, det virker. Det er integration, der lykkes.

Det er integration, der rykker!