/5 Kommentarer/i , , /af , ,

Dataobservationer baseret på de første 14 svar

De første dataobservationer baseret på de første 14 svar

Årets læserundersøgelse

Dataobservationer baseret på de første 14 svar

Selvfølgelig kan man ikke generalisere på basis af de første 14 svar, men det er alligevel spændende at tage hul på besvarelserne. Denne artikel er en fortælling baseret på de hidtidige svar i årets læserundersøgelse. Du kan også deltage nederst på denne side.

Det giver en fornemmelse af, hvem der læser med på hjemmesiden, og hvilke interesser og baggrunde de har. Samtidig er det lidt en hønen og ægget-situation: Skriver jeg om fx slægtsforskning og Aspergers syndrom, fordi jeg ved, læserne er interesserede i det – eller er de interesserede, fordi jeg skriver om det? Det er nok begge dele!

Hvem er de foreløbige svarpersoner?

Flertallet er over 60 år og kun en er stadig på arbejdsmarkedet. Det kan tyde på, at mange af mine læsere er pensionister eller efterlønnere med lyst til at fordybe sig i tidskrævende emner som slægtsforskning, sprog og teknologi. Der er en nogenlunde ligelig kønsfordeling, og flere har en længere uddannelsesmæssig baggrund.

De første dataobservationer baseret på de første 14 svar

Interesser og nørderi

Det er tydeligt, at slægtsforskning fylder meget: 12 ud af 14 angiver, at de er interesserede i det. De 12 ud af 14 svarer til 86 pct. Det er ikke overraskende, men stadig tankevækkende. Det samme gælder sproginteresse, hvor 13 ud af 14 respondenter indtil videre svarer ”Ja” til at være interesserede i dansk i skrift og tale. De 13 svarer til 93 pct.

Dataobservationer baseret på de første 14 svar

Det mere tekniske nørderi fylder også: rigtig mange (71 pct.) identificerer sig selv som ”lidt nørdede”, og nogle har brugt AI-værktøjer som ChatGPT. Besvarelserne viser dog også en vis forsigtighed og refleksion omkring teknologien.

Det interessante er, at selvom hovedparten af svarpersonerne er ældre og udviser den refleksion og ro, man kan forvente af et liv med erfaring, så er der også en overraskende åbenhed over for nye teknologier som kunstig intelligens. Flere har afprøvet ChatGPT og brugt det til alt fra sjove tekster til mere praktiske formål. Det viser, at alder ikke nødvendigvis er en barriere for nysgerrighed og digital opdagelse – tværtimod kan livserfaring give en særlig evne til at bruge teknologien med omtanke.

Dataobservationer baseret på de første 14 svar

Fritekstfeltet om AI rummer indtil videre disse svar:

Husker ikke
En enkelt gang – det var nok for mig indtil videre
Ja. Kun for sjov. Fik skrevet en sang ud.
Meget lidt
Ja
Nej
Ja. Meget typisk til lidt “tekniske” ting fx makroer i Excel eller PHP-kode på hjemmesiden.
Nej, Ikke for alvor.
Ja, til spørgsmål om historiske ting
Kun lidt, bruger af og til copilot,
Nej
Ja, bruger den til meget forskelligt.
Nej
Ja, jeg fik den til at skrive en historie for mig – den var mega-dårlig!

Deling af slægtsdata og sociale medier

Mange svarer ”Nej” til at bruge TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding) til at dele slægtsdata, men når de bliver spurgt hvorfor, kommer der nuancerede svar: Nogle foretrækker MyHeritage, andre skriver i hånden eller finder systemet for omfattende. Det viser, at delingsformen ofte handler om komfort, tilgængelighed og erfaring.

Flertallet bruger sociale medier så som Facebook, men der er en vis træthed at spore. Nogle overvejer at forlade platformene, og deres begrundelser er både eftertænksomme og kritiske: algoritmer, tonen og sorteringen af indhold nævnes.

Diagnoser og forskellighed

Nogle har svaret ærligt på spørgsmål om psykiatriske diagnoser og autismespektrumforstyrrelse. Jeg sætter stor pris på åbenheden og oplever det som en tillidserklæring til min hjemmeside. I skal have tak!

21 pct. (3 respondenter) har en autismespektrumforstyrrelse og det er markant forskelligt fra befolkningen som helhed. 1 læser ønskede ikke at svare på spørgsmålet.

21 pct. (igen 3 respondenter – men ikke nødvendigvis de samme) har en psykiatrisk diagnose. Også her er det en markant forskel fra befolkningen som helhed.

 

Dataobservationer baseret på de første 14 svar

Dataobservationer baseret på de første 14 svar

Hvad nu?

Der er mange spændende spor i de første 14 besvarelser. Jeg håber, at flere har lyst til at være med, så jeg kan tegne et endnu tydeligere billede af jer, der læser med her på siden. Og jeg glæder mig til at analysere videre.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

Dataobservationer baseret på de første 14 svar

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i , , , /af , , ,

At lære mine læsere at kende

At lære mine læsere at kende

Læserundersøgelse 2025

At lære mine læsere at kende

Dette er den 4. spørgeskemaundersøgelse her på siden. Der er kommet mange nye læsere til, og jeg vil gerne kende alle mine læsere. 

Formålet er: Hvis jeg nogenlunde kender mine læsere, kan jeg muligvis skrive mere om det, der interesserer jer.

Årets undersøgelse er udvidet lidt i forhold til de tidligere år, fx er der kommet et spørgsmål om køn, og der er kommet et spørgsmål om AI. De lidt “følsomme” spørgsmål er udvidet med svarmuligheden “Ønsker ikke ikke at svare”.

  • Spørgsmål med en * er tvungne.
    • De fleste er tvungne af hensyn til muligheden for efterfølgende analyser, selv om det ikke er nogen videnskab.
  • Læg mærke til at nogle spørgsmål har en kort forklaring under selve spørgsmålet eller svarmuligheden.
  • Jeg bruger den gratis udgave af plug-inet (WPForms), så der er ikke plads til flere spørgsmål.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

At lære mine læsere at kende

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/9 Kommentarer/i /af

Genanvendeligt kaffefilter i rustfrit stål – op til 3.000 brygninger

Genanvendeligt kaffefilter i rustfrit stål – op til 3.000 brygninger

Bidrag til grøn omstilling

Jeg havde engang en ven, der mente, at økologi er noget pjat, og at de konventionelle gulerødder er flottere. Den samme ven ønskede, at der kom fisk tilbage i de indre danske farvande …

Så mangler man evnen til at se kausaliteten. Det forventer jeg, at højtuddannede mennesker kan.

Vi må alle yde vores lille bidrag, og jeg tror på, at vejen frem er de personlige CO2-kvoter. Det er for nemt at mene, at de andre må gøre noget. Personlige CO2-kvoter kan anses for vor tids rationeringsmærker men hvorfor ikke? Hvad er hindringen?

Et lille bidrag kan være at købe et genanvendeligt kaffefilter.

Genanvendeligt kaffefilter i rustfrit stål – op til 3.000 brygninger

Genanvendeligt kaffefilter i rustfrit stål – op til 3.000 brygninger

Det lyder måske tåbeligt, men man kan faktisk købe et genanvendeligt kaffefilter. Jeg har købt mit hos Aarstiderne for 87,30 kr. Hvis det er sandt med de 3.000 brygninger, vil jeg have glæde af det i ca. 8,2 år. Altså ca. en tier årligt, da jeg kun laver kaffe en gang om dagen. Det kan næppe gøres billigere.

Jeg har aldrig ejet en kaffemaskine og kommer heller aldrig til det, blandt andet fordi vandet ikke kommer op at koge i en kaffemaskine, og det synes jeg, det skal, selvom nogle mener, at kaffen skal brygges ved 92-96°. Ved 100° skoldes kaffebønnerne, hvilket giver god mening. Jeg synes dog alligevel, min kaffe smager fint.

Jeg var lidt spændt på, om det var besværligt at gøre det genanvendelige filter rent, og om “gennemløbstiden” var ændret.

  • Rengøringen er på ingen måde besværlig. Jo tættere på brygningen jo nemmere. Jeg rengør mit, når jeg alligevel er i køkkenet for at hælde kop nummer to op.
  • Gennemløbstiden ved den sidste påhældning er måske en anelse længere.

Kaffegrumset skal skrabes ud i spanden med madaffald, som bliver til biomasse. Mit lille bidrag betyder selvfølgelig ingenting, men hvis vi alle yder et lille bidrag, betyder det alligevel noget.

Vedligeholdelsen af kaffefilteret

Selvfølgelig skal kaffefilteret holdes vedlige, hvis det skal holde lidt mere end otte år.

Aarstiderne skriver:

  • Rengør filtret under rindende vand eller i en skål med vand efter brug.
  • I nogle tilfælde kan kogning af filteret i under 1 minut være påkrævet for at få kaffefedtet ud.
  • I sjældnere tilfælde kan filteret lægges i meget varmt vand med eddikesyre eller citronsyre over natten.

Hvor forsvinder strømmen hen?

Genanvendeligt kaffefilter i rustfrit stål – op til 3.000 brygningerJeg abonnerer på tips fra Bolius, og de har faktisk mange gode tips. Strømforbrug er CO2-udledning. De anbefaler, at man prøver at måle på sit strømforbrug.

Jeg undrer mig over, at mit strømforbrug er stigende, når:

  • der ikke er ændringer i forhold til tidligere år
  • jeg kun har lys tændt i de rum, hvor jeg er, som typisk er ved skrivebordet
  • alle pærer er udskiftet med LED
  • alle standbyfunktioner er dræbt
  • jeg har tjekket, at der ikke er en sammenhæng med det nye køleskab og den nye computerskærm

Derfor har jeg nu bestilt en strømmåler. Den kostede godt nok 588 kr. Men kan jeg fange strømtyvene er beløbet hurtigt tjent ind.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Jeg flyver ikke mere

Jeg flyver ikke mere

Oprør fra midten

Jeg flyver ikke mere

Selvfølgelig kommer jeg så ikke så langt, men der har jeg jo også været!

I sommer var jeg i Tyskland med Snälltåget. Jeg stod på i Høje Taastrup en sen aften og vågnede op i Berlin ret tidligt næste morgen. Jeg var noget træt efter en nat i en sovevogn, og jeg havde betalt det tredobbelte og brugt fem gange så lang tid, men jeg havde god klima-samvittighed.

Jeg flyver ikke mereJeg kan ikke holde dobbeltmoralen ud – folk taler så meget om CO2-aftrykket og den grønne omstilling, og alligevel flyver de på efterårsferie. Jeg synes, det er forkert.

Jeg køber hovedparten af min mad hos Aarstiderne, der ikke flyver varerne ind.

En aften viste TV Avisen, hvordan der skulle beregnes forskellige zoner i Limfjorden, hvis ålegræsset skulle leve samtidig med at muslingefiskerne skulle have en fangst med ind. Der er da noget helt galt. Før i tiden var der da ikke nogen, der regnede på sådanne zoner. Det fungerede alligevel. Når det ikke fungerer nu, skyldes det så overforbrug, overfiskeri og rovdrift?

Hvis vi alle gør lidt?

Jeg forstår mere af krigen i Mellemøsten end af »Den grønne trepart«, der vist er noget med køernes prutter og bøvser. Men jeg tror på, at det nytter, hvis vi alle bidrager bare lidt, fordi jeg er nødt til at tro på det. Det må da være sådan, at det du og jeg selv gør har betydning? Det kan ikke altid være de andres ansvar?

  1. Hold op med at flyve
  2. Sørg for at din mad ikke er fløjet ind
  3. Hold op med at spise kød, det er alligevel unødvendigt. Du behøver ikke blive hverken vegetar eller veganer af den grund. Du kan stadig få mælk i kaffen og smør på brødet
  4. Køb varer der kan repareres, selvom de koster det dobbelte i indkøb – og det kunne man så sørge for, at de ikke gjorde
  5. Støt repair-caféerne
  6. Undgå i videst muligt omfang plastik. Der er masser af muligheder. Det er fx nemt at købe en opvaskebørste med træskaft, men hvorfor skal den koste det tredobbelte?
  7. Plastikposer kan bruges mange gange
Jeg flyver ikke mereEt hverdagseksempel

I forbindelse med renoveringen af min bolig opdagede jeg, at mit lys fra Asger BC ikke længere fungerede. Asger Bay Christiansen tegner lys ikke lamper!

Der sad en bajonetfatning i, som elektrikeren rev ud, da jeg ikke selv turde rode med det. Der sad et telefonnummer på foden af lampen, og det ringede jeg til. Firmaet hedder ikke længere Asger BC men er nu Danish Lighting.  Vi blev enige om, at det kunne betale sig at reparere lampen for ca. 1.800 kr., da nyprisen er 5.495 kr.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg købte den, men det er herrens mange år siden, og nu har jeg lys i vinduet i resten af min levetid.

Genskabelse af balancen

En gruppe radikale har skrevet en super spændende kronik, der kan læses her – endda uden betalingsmur. De kalder den »Seks principper for, hvordan vi skal genskabe balancen, så kloden ikke knækker under presset fra menneskeheden«. Kronikken er lang, men det er nødvendig læsning. Jeg har ikke børn og børnebørn – ergo kommer der heller ingen oldebørn. Men hvis jeg havde efterslægt, ville jeg være enormt bekymret for den klode, vi efterlader dem med. Af kronikken fremgår fx

Hvis verden fortsætter med at vækste som de seneste år (2,8 procent årligt), vil det globale ressourceforbrug til at producere varer være 16-doblet om 100 år. Forestil dig lige det: At vi trækker 16 gange så mange mineraler, planter og dyr ud af vores allerede forpinte jorde, skove og have.

Det vi er i gang med må simpelthen stoppe. Det går ikke.

Jeg flyver ikke mere

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.