/2 Kommentarer/i /af

Selv gode varer skal repareres

Historien om en Miele vaskemaskine

Selv gode varer skal repareres

Da jeg i 2007 flyttede ind i Hvidovre, hvor jeg bor nu, investerede jeg i en vaskemaskine, for der var plads i køkkenet. Det var min første vaskemaskine, og jeg følte mig nærmest voksen; i Vanløse havde jeg altid brugt vaskeriet i ejendommens kælder.

Det blev en Miele.

Jeg kan godt lide ting af kvalitet, fordi jeg så kun skal købe dem én gang, og jeg regner med, at de så holder min tid ud. Det er godt for klimaet. Og det kan typisk betale sig at reparere gode varer. Og gode varer kan i det hele taget repareres.

Den kære vaskemaskine begyndte pludselig at “slå” under centrifugeringen. Tromlen hamrede og bankede. Det larmede helt vildt, og jeg var bekymret for, om der var noget alvorligt galt, og om jeg ville forværre problemet ved ikke at få det ordnet.

Jeg kontaktede Mieles kundeservice, der skulle have 2.600 kr. for bare at komme og stille diagnosen. De syntes, maskinen var meget gammel. Hvis reparation ikke kunne betale sig, og jeg købte en ny hos dem, ville man få et eller andet beløb retur. Det stod ikke helt klart for mig, hvad den endelige pris så ville blive, og selvom jeg (selvfølgelig) har en konto til uforudsete udgifter, lød det meget dyrt i mine ører. Kontoen vokser trods alt ikke ind i himlen.

På Mieles hjemmeside kan man med en eller anden robot finde frem til en vaskemaskine, der passer til ens behov. Det prøvede jeg selvfølgelig, og den kom frem til en maskine til 15.000 kr. … Der stopper festen altså. De må have spist søm.

Når reparation betaler sig

I stedet fandt jeg Hvidevareservice.nu, der endda har en afdeling i Hvidovre og som har en score på 4,3 ud af 5 på Trustpilot. De skulle have 1.100 kr. for et servicebesøg. Under halv pris – det var fint med mig.

Forleden kom en sød ung mand, der kravlede rundt, nærmest skilte maskinen ad, kiggede og undersøgte alt muligt. Først troede han, det bare var maskinens “fødder”, der bare skulle justeres lidt, men ved nærmere eftersyn viste det sig, at det var et eller andet, der skulle udskiftes.

Vi talte lidt om, at det var en gammel maskine, men netop fordi den er gammel, er den fra en tid, hvor Miele lavede højkvalitetsprodukter, og hvor reparation både betaler sig og er mulig. Han fortalte, at nu er de mere som de andre, men at de lever højt på navnet.

Han fandt fejlen og spurgte, om jeg ville have udskiftet den nødvendige reservedel? Tjah, hvad skulle jeg sige, udover at jeg gerne ville have et overslag, inden han gjorde mere.

Han fandt frem til, at den samlede pris inkl. servicebesøget ville blive 4.000 kr. Han kunne også finde en anden lidt billigere reservedel, så den samlede pris ville blive 3.700 kr. At spare 300 kr. kunne være ligegyldigt, når vi taler om det prisleje. Så jeg accepterede tilbuddet på de 4.000 kr., og han bestilte dimsen.

Servicefradrag: I 2025 og 2026 kan man fratrække arbejdslønnen op til 17.500 kr. på selvangivelsen. Servicefradragets værdi er ca. 26 pct. Det vil sige, at har man betalt 1.000 kr. i arbejdsløn for en serviceydelse, sparer man ca. 260 kr. i skat.

Nu venter jeg bare på, at reservedelen ankommer, og at han kommer igen og udskifter den. Og så regner jeg med, at jeg har vaskemaskine resten af mit liv, for mit vaskebehov er trods alt ikke ret stort.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/7 Kommentarer/i , , /af , ,

MyHeritages officielle holdning til kilder

MyHeritage: købere ikke slægtsforskere

MyHeritages officielle holdning til kilder

Til morgen sad jeg og fjernede mest muligt fra min “profil” på MyHeritage. I den forbindelse fandt jeg følgende på deres side:

Citater er et bibliografisk værktøj brugt af familietræ entusiaster til at dokumentere hvorledes de fik informationen om den enkelte person.

Et citat forbinder personerne og en kilde kan være et interview, en bog, et dokument, en webside eller anden informationskilde. Tilføjelse af kilder forøger kvaliteten af dit familietræ.

Det er ærlig talt rystende, at et firma, der påstår at være en side for slægtsforskere, har en fuldkommen officiel holdning om, at det kun er “entusiaster”, der dokumenterer deres fund vha. kilder.

Hvordan i al verden kan det ske!

Hvordan kan de bilde deres købere af de “36,1 mia historiske optegnelser” ind, at det har noget med slægtsforskning at gøre? Jeg begriber det ikke.

Sandheden er nok, at det netop drejer sig om “købere” og ikke om slægtsforskere. Jeg opmærker derfor denne artikel med tagget “Fup og svindel”.

Baggrundsviden

Lige p.t. har jeg spildt lidt penge på et abonnement på MyHeritage. Jeg har fundet et par småting, jeg kunne tjekke og som var korrekte, men ellers er det det velkendte billede: Evindelig repetition af andres data, gentagelse af fejl og ingen kilder.

Jeg har fx søgt efter personer med navnet “Bauer”, fordi min tiptipoldemors søster Charlotta Elisabeth WESTERMANN (1800 – 1853) i 1822 gifter sig med Georg Wilhelm BAUER (1801 – 1851), som jeg er nået til i min oprydning i databasen.

Jeg skylder at sige, at jeg faktisk fandt nogle brugbare informationer om nogle af børnene, men:

  • det var interessant, at nogle af disse folk, der døde i midten af 1800-tallet, havde nutidige billeder indlejret.
  • det var også interessant, at tre af døtrene var registreret med samme døds- og begravelsesdatoer. Det er nok ikke helt rigtigt.
  • Julie Beathe Jensen gifter sig i 1843 i Vor Frue Kirke i København med Hendrik Georg Vilhelm BAUER (1822 – 1906). Hele MyHeritage er enige om, at hun dør den 18. marts 1918 i “København” og “gravlagt på Assistents” 🙂 . Da jeg gerne vil registrere det rigtige sogn, har jeg gennemset 48 københavnske sogne uden at finde hendes død. Selvfølgelig kan jeg nemt have overset noget, når jeg bare tjekkede den dato og bladrede lidt frem og tilbage, men jeg fandt hende altså ikke død.

Kilderne og oprydningen

Jeg er selvfølgelig klar over, at det primært er mig selv, der har en næsten hysterisk holdning til kildeangivelse. Det er nærmest OCD-lignende.

Noget af det skyldes bare, at jeg er evindeligt træt af at lede efter, hvor jeg selv har diverse oplysninger fra. Jeg rydder op og forsøger – så godt jeg kan – at perfektionere data og rydde op i alle mine gamle fejl – og der er mange. Temmelig tit sidder jeg og tænker “Jamen hvor stammer det fra?”

Da jeg begyndte at slægtsforske, sagde de erfarne til mig: “Notér altid hvor du har dine informationer fra”, men der var ikke grænser for, hvad jeg fandt det unødvendigt at notere.

Nu sidder jeg mere end 20 år senere og undrer mig over, om jeg har hevet det ned fra himlen eller lignende (muligvis) rare steder. Jeg er temmelig rå og sletter ofte alt det, jeg ikke kan dokumentere, for jeg gider ikke sidde om 20 nye år (hvis jeg holder så længe) og atter overveje “Jamen hvor stammer det fra?”

Status for oprydningen

Det går fremad, men det går uendeligt langsomt, for jeg bliver ved at finde noget, jeg burde gøre bedre. Sådan er det at være perfektionist. Af og til må jeg minde mig selv om, at det jo ikke er et arbejde.

Personer, jeg egl. er færdig med et review af, dukker op igen, og der mangler kilder, jeg kan måske tilføje noget, jeg har måske fundet et billede, det går op for mig, at mit stedregister ikke er, som det skal være, dokumentstrukturen er forkert eller dokumenternes navne er måske tåbelige eller lignende. Så det er en oprydning på mange niveauer. Hvis jeg en gang bliver færdig, bliver det sikkert godt!

Et eksempel er hele hattetyverisagen, der har bragt adskilligt nyt, selvom jeg egl. var færdig med de implicerede. Og der er jo også Walther, som jeg må ind på Rigsarkivet og kigge efter snarest muligt. Hvorfor er han fængslet, da han skal afgive vidneforklaring i Nordre Birk i 1934 i sagen mod hovedmanden i tyverisagen?

Den 8. august i år havde jeg gennemgået 812 personer i 2025. Dags dato har jeg gennemgået 926 personer i år. Så jow der er fremdrift trods alt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Føler jyder sig underlegne?

Regionale forskelle

Føler jyder sig underlegne?

Det er egentlig pudsigt: jeg hører ofte mennesker, der bor i Jylland, sige noget om, at de jo bor der, og derfor gør eller tænker de noget bestemt. Jeg har aldrig lagt mærke til, at det samme gør sig gældende for fynboer eller sjællændere. Det har fået mig til at tænke på, om jyder føler sig underlegne?

Jeg har to dugfriske eksempler fra i formiddag:

Eksempel 1:

Jeg har bedt min bankmand spærre et af mine kort for at sikre, at et firma ikke (længere) uberettiget trækker penge på kortet. Det er kortet, der hører til budgetkontoen. Jeg har ikke hørt fra banken, selvom det var i sidste uge, jeg skrev til bankmanden. Jeg skal til Jylland i slutningen af ugen, og der vil det være enormt upraktisk ikke at kunne betale for diverse ting og sager.

Jeg ringede til banken og forklarede mit problem og spurgte, om de evt. kunne vente med at bestille eller afsende det nye kort. Det kunne de ikke, for kortet havde allerede status “sendt”. Det viste sig, at mit almindelige Visakort bevarer sin oprindelige kode, så der er intet problem. Det er jeg selvfølgelig glad for.

Kvinden, jeg talte med, følte sig så foranlediget til at oplyse mig om, at “I Jylland bruger vi også kontanter”. Jeg svarede, at det er flere år siden, jeg er gået bort fra kontanter, og at jeg har bedre overblik over min økonomi på den måde.

Jeg gad ikke forklare hende om min budgetopfølgning, eftersom hun allerede var i færd med at grine af mig. Hæver jeg 500 kr. i kontanter, ved jeg jo ikke, hvad pengene bliver brugt til. Og hvad kommer min økonomistyring hende ved? Hun er ansat i en bank og skal egl. bare sørge for, at jeg får tilsendt et nyt kort, når jeg beder om det, og at det gamle bliver spærret. Punktum.

Eksempel 2:

Facebook har fundet på, at man kan ændre sin konto eller profil til en “Professionel”, og det må jeg vel så have accepteret i et anfald af vanvid. Hvad jeg ikke vidste var, at det ville medføre, at jeg ændrede titel til “Digital kreatør” – jeg er overhovedet ikke kreativ, så jeg var glad, da en af mine Facebookvenner oplyste, at han havde fundet ud af, hvordan man slap af med det igen.

Jeg spurgte, om han kunne guide mig, og da han venligt havde gjort det, skrev jeg “Tusind tak for din guidance”.

En læser skrev så “guidance” er det vi andre (jyder) kalder vejledning”. Jeg svarede: “Hvad er egentlig årsagen til, at du går i rette med mig?” Han mente ikke, at humor skadede, hvortil jeg replicerede, at jeg bare ikke syntes, det var sjovt.

Vedkommende har efterfølgende slettet sine kommentarer. Det ville jeg også have gjort.

Hvorfor har nogle behov for at betone deres bopæl?

Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor nogle har behov for at fortælle, hvor de bor. Jeg kan kun finde en årsagsforklaring, og det er en form for underlegenhed, som der jo slet ikke er nogen grund til.

Jeg siger da ikke, jeg bor på Sjælland, så jeg foretrækker at betale med kort, for det er et meningsløst udsagn.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Utilfreds med tilfredshedsmålinger og phonere

Kundetilfredshed

Utilfreds med tilfredshedsmålinger og phonere

1) Bare man henter en pakke, får man efterfølgende tre SMS’er og måske en e-mail, hvor man skal redegøre for, hvor tilfreds man var med “forløbet”? Det er desværre ikke muligt at svare, at jeg er utilfreds med, at jeg selv skal bære pakken hjem. Jeg er fra en tid, hvor postbuddet kom med mine pakker, men det er tiden løbet fra. Nu skal jeg selv løse halvdelen af opgaven, men prisen er ikke halveret – tværtimod.

Det er som om, de ligefrem forventer, at noget i “forløbet” er utilfredsstillende, for ellers behøvede de ikke så aggressivt at “markedsføre” tilfredshedsundersøgelserne.

Hvis jeg er utilfreds, skal de nok høre fra mig 🙂 

2) Jeg sendte podcasten “Genstart” på P1 en mail, og tilbød dem at medvirke i en episode om en positiv oplevelse med psykiatrien. Det var ikke så overraskende, at jeg ikke fik svar, for selvfølgelig skal de tage emner op om kritisable forhold eller om ting, der bare burde være anderledes. Og min henvendelse faldt jo ikke i nogen af de to kategorier. Så jeg hørte altså aldrig noget.

Ikke længe efter modtog jeg en spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Radio. Der var bare tre spørgsmål, og det første lød “Hvor tilfreds var du med svaret?” Der var ikke mulighed for at krydse af i “Jamen jeg fik aldrig et svar” eller lignende. Derfor sendte jeg dem bare tre gange en stjerne. Og det er måske helt urimeligt, for jeg hører faktisk mange fine podcasts i DR Lyd (og i parentes bemærket vil jeg savne “Hjernekassen på P1”).

Og det var der, jeg besluttede, at nu gider jeg simpelthen ikke mere. Det er slut med at svare på tilfredshedsundersøgelser, for der kommer alligevel aldrig noget ud af dem. Jeg kan alligevel aldrig læse den seneste rapport nogen steder. Og lur mig om jeg er den eneste? Mit gæt er, at jo flere tilfredshedsundersøgelser der kommer, jo færre svar får de.

Er jeg den eneste, der er træt af phonere?

Jeg skrev under på en af nødhjælpsorganisationernes protester mod de frygtelige forhold i Gaza. Jeg tror, det var hos Mellemfolkeligt Samvirke. Der gik ikke fem dage, før jeg havde en phoner (en phoner er en af dem, der er ansat til at tage telefonisk kontakt til folk) i røret, der indledte med at bukke og takke for min underskrift. Jamen det var da så lidt. Og så kom der en længere redegørelse, som jeg afbrød ved at sige “Og nu vil du så gerne have nogle penge?”. “Ja”, det ville vedkommende jo gerne, helst et fast månedligt beløb, og det er der ikke noget at sige til.

Jeg skal imidlertid nok selv finde ud af, hvem og hvornår jeg vil støtte. Det gik unødigt ud over det stakkels menneske i telefonen, for jeg fik sagt noget i retning af “Jeg er simpelthen så træt af efterfølgende at blive ringet op, når jeg har skrevet under på et eller andet. Så nu er det slut med at skrive under på diverse godgørende ting og sager”.

Nødhjælpsorganisationerne skyder sig selv i foden med deres fremgangsmåde. Heller ikke her tror jeg, at jeg er den eneste, der er blevet træt af det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.