/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Google rules the world – om at slippe ud af Googles favntag

Google overholder ikke GDPR

Google rules the world – om at slippe ud af Googles favntag

Jeg er uendeligt træt af Google, der efterhånden regerer hele verden. Man kan snart intet uden en Googlekonto.

Jeg har brugt 2½ dag på at slippe væk fra Google Maps på min hovedside (footeren der viser, hvor jeg omtrentligt bor) og kortene på min side med slægtsdata i TNG, der viser begivenheder for aner og andre familiemedlemmer. Kortene plejede at virke, men pludselig var de ude af drift, uden at jeg kender årsagen, og uden at jeg har rørt ved noget.

Google må have lavet om på et eller andet, som jeg ikke kan gennemskue.

Jeg besluttede derfor at forlade Google Maps og overgå til OpenStreetMaps, der ikke kræver indviklede nøgler eller indtastning af oplysninger om betalingskort. At finde rundt på deres side, hvor man kan styre det, er komplet umuligt. I hvert fald kan jeg ikke finde frem til logikken med “ejendomme” her og der, konti og reCAPTCHA.

Da jeg ikke kan kode, må jeg spørge ChatGPT om hjælp, og så er det ét skridt ad gangen, og ofte to skridt tilbage. Det var et mareridt. Jeg startede med at spørge robotten, om det ville tage lang tid. Det mente den ikke – men her tog den fejl.

Jeg vil hellere læse kirkebøger og skifter eller blive bedre til Excel.

Populære Googletjenester til private

Firmaet har sat sig uendeligt hårdt på helt almindelige tjenester, og der er adskillige ting, der ser så nemme ud, bare man bruger sin Googlekonto. Adskillige sider viser fx Googlekontoen som det foretrukne login. Jeg bruger det aldrig, for jeg vil gerne leve i fred for Google. Jeg skal nok selv finde ud af at oprette og/eller gemme mine passwords. Jeg vil ikke spindes ind i deres net, for det er stort set umuligt at slippe ud af igen.

Gmail: Det anslås, at der er 1,8 mia. aktive Gmail-konti.

Vil man browse, bruger man måske deres Google Chrome?

Leder man efter informationer, søger man måske med Google?

Kan man ikke finde vej, bruger man måske Google Maps?

Kan man ikke læse en tekst på et fremmedsprog, bruger man måske Google Translate, selvom der findes langt bedre alternativer fx DeepL?

Vil man høre et stykke musik på nettet, bruger man måske YouTube?

Vil man gemme i “skyen”, bruger man måske Google Drive?

Vil man mødes online, bruger man måske Google Meet?

Vil man lege lidt med AI, bruger man måske Gemini?

Vil man logge ind, skal man måske logge ind med en Googlekonto?

Vil man vide noget om trafikken på sin hjemmeside, bruger man måske Google Analytics?

Vil man blokere spamroboter på sin hjemmeside, bruger man måske reCAPTCHA?

Vil man have sin hjemmeside indekseret, bruger man måske deres tjeneste og lever med, at 10.000 sider ikke kan indekseres, men 5.000 kan indekseres? Sådan er det for min TNG-side, og jeg orker ikke at finde ud af, hvorfor det er sådan, for jeg forstå intet af Google Analytics.

Vil man hurtigt lave en hjemmeside, bruger man måske “Blogger”?

(Der er sikkert flere Googletjenester, men de anførte er vist de meste populære).

Det er venligt af dem

Selvfølgelig er det pænt af dem, at de stiller alle disse tjenester til rådighed, men de gør det ikke for mine blå øjnes skyld. Spørger man Google, hvad de tjener på årsbasis, får man følgende svar:

“Google, under moderselskabet Alphabet, tjener milliarder af dollars om året, primært gennem annoncering. I de seneste regnskaber har de opnået en omsætning på over 100 milliarder $ og et overskud på omkring 28 milliarder $ i andet kvartal 2025. Den største del af indtægten kommer fra annoncer, som udgør omkring 90 pct. af den samlede indtægt.”

Omregner man de 28 mia. $ til danske kroner med dagskursen på 6,4402, får man 180 mia. kr. Det er da et pænt overskud for et enkelt kvartal i 2025.

Problemer med at overholde europæisk lovgivning

Verdensfirmaet har store problemer med at overholde europæisk lovgivning primært GDPR.

Datatilsynet har vurderet, at Google Analytics ikke som udgangspunkt er lovligt at bruge på grund af overførsel af personoplysninger til USA.

Siden 2022 har tilsynet fastslået, at brug af værktøjet kræver supplerende foranstaltninger for at leve op til GDPR. Selvom en ny aftale mellem EU og USA har skabt et nyt grundlag for dataoverførsler, har Datatilsynet endnu ikke opdateret sin vejledning fuldt ud og understreger, at andre GDPR-krav stadig skal overholdes, før brugen kan blive lovlig.

I GDPR findes regler om, at jeg som forbruger skal kunne sige nej tak til cookies. Det er ikke lovmedholdeligt, når man kan finde bannere som de to nedenstående, for jeg skal kunne sige “Nej tak” til cookies, der ikke ligefrem er nødvendige, for at siden kan køre. Og den mulighed får jeg ikke.

Det, der står, svarer nærmest til det også ulovlige og utilstrækkelige “Hvis du bliver her på siden, regner vi med, at du æder vores cookies”.

Datatilsynet skriver i deres kvikguide blandt andet:

Der skal være lige muligheder for at sige ja og nej til cookies

  • Man må altså ikke nudge (det betyder nærmest “puffe”) brugerne til at samtykke f.eks. gennem knappers størrelse, farve og placering.
  • Man må ikke gøre det mere besværligt at sige nej ved kun at give mulighed for at vælge mellem ”Ja” og ”Mere information” i første dialogboks.
  • Det skal være åbenlyst, at det er muligt helt at undlade at samtykke til, at der sættes cookies.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Selv gode varer skal repareres

Historien om en Miele vaskemaskine

Selv gode varer skal repareres

Da jeg i 2007 flyttede ind i Hvidovre, hvor jeg bor nu, investerede jeg i en vaskemaskine, for der var plads i køkkenet. Det var min første vaskemaskine, og jeg følte mig nærmest voksen; i Vanløse havde jeg altid brugt vaskeriet i ejendommens kælder.

Det blev en Miele.

Jeg kan godt lide ting af kvalitet, fordi jeg så kun skal købe dem én gang, og jeg regner med, at de så holder min tid ud. Det er godt for klimaet. Og det kan typisk betale sig at reparere gode varer. Og gode varer kan i det hele taget repareres.

Den kære vaskemaskine begyndte pludselig at “slå” under centrifugeringen. Tromlen hamrede og bankede. Det larmede helt vildt, og jeg var bekymret for, om der var noget alvorligt galt, og om jeg ville forværre problemet ved ikke at få det ordnet.

Jeg kontaktede Mieles kundeservice, der skulle have 2.600 kr. for bare at komme og stille diagnosen. De syntes, maskinen var meget gammel. Hvis reparation ikke kunne betale sig, og jeg købte en ny hos dem, ville man få et eller andet beløb retur. Det stod ikke helt klart for mig, hvad den endelige pris så ville blive, og selvom jeg (selvfølgelig) har en konto til uforudsete udgifter, lød det meget dyrt i mine ører. Kontoen vokser trods alt ikke ind i himlen.

På Mieles hjemmeside kan man med en eller anden robot finde frem til en vaskemaskine, der passer til ens behov. Det prøvede jeg selvfølgelig, og den kom frem til en maskine til 15.000 kr. … Der stopper festen altså. De må have spist søm.

Når reparation betaler sig

I stedet fandt jeg Hvidevareservice.nu, der endda har en afdeling i Hvidovre og som har en score på 4,3 ud af 5 på Trustpilot. De skulle have 1.100 kr. for et servicebesøg. Under halv pris – det var fint med mig.

Forleden kom en sød ung mand, der kravlede rundt, nærmest skilte maskinen ad, kiggede og undersøgte alt muligt. Først troede han, det bare var maskinens “fødder”, der bare skulle justeres lidt, men ved nærmere eftersyn viste det sig, at det var et eller andet, der skulle udskiftes.

Vi talte lidt om, at det var en gammel maskine, men netop fordi den er gammel, er den fra en tid, hvor Miele lavede højkvalitetsprodukter, og hvor reparation både betaler sig og er mulig. Han fortalte, at nu er de mere som de andre, men at de lever højt på navnet.

Han fandt fejlen og spurgte, om jeg ville have udskiftet den nødvendige reservedel? Tjah, hvad skulle jeg sige, udover at jeg gerne ville have et overslag, inden han gjorde mere.

Han fandt frem til, at den samlede pris inkl. servicebesøget ville blive 4.000 kr. Han kunne også finde en anden lidt billigere reservedel, så den samlede pris ville blive 3.700 kr. At spare 300 kr. kunne være ligegyldigt, når vi taler om det prisleje. Så jeg accepterede tilbuddet på de 4.000 kr., og han bestilte dimsen.

Servicefradrag: I 2025 og 2026 kan man fratrække arbejdslønnen op til 17.500 kr. på selvangivelsen. Servicefradragets værdi er ca. 26 pct. Det vil sige, at har man betalt 1.000 kr. i arbejdsløn for en serviceydelse, sparer man ca. 260 kr. i skat.

Nu venter jeg bare på, at reservedelen ankommer, og at han kommer igen og udskifter den. Og så regner jeg med, at jeg har vaskemaskine resten af mit liv, for mit vaskebehov er trods alt ikke ret stort.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/7 Kommentarer/i , , /af , ,

MyHeritages officielle holdning til kilder

MyHeritage: købere ikke slægtsforskere

MyHeritages officielle holdning til kilder

Til morgen sad jeg og fjernede mest muligt fra min “profil” på MyHeritage. I den forbindelse fandt jeg følgende på deres side:

Citater er et bibliografisk værktøj brugt af familietræ entusiaster til at dokumentere hvorledes de fik informationen om den enkelte person.

Et citat forbinder personerne og en kilde kan være et interview, en bog, et dokument, en webside eller anden informationskilde. Tilføjelse af kilder forøger kvaliteten af dit familietræ.

Det er ærlig talt rystende, at et firma, der påstår at være en side for slægtsforskere, har en fuldkommen officiel holdning om, at det kun er “entusiaster”, der dokumenterer deres fund vha. kilder.

Hvordan i al verden kan det ske!

Hvordan kan de bilde deres købere af de “36,1 mia historiske optegnelser” ind, at det har noget med slægtsforskning at gøre? Jeg begriber det ikke.

Sandheden er nok, at det netop drejer sig om “købere” og ikke om slægtsforskere. Jeg opmærker derfor denne artikel med tagget “Fup og svindel”.

Baggrundsviden

Lige p.t. har jeg spildt lidt penge på et abonnement på MyHeritage. Jeg har fundet et par småting, jeg kunne tjekke og som var korrekte, men ellers er det det velkendte billede: Evindelig repetition af andres data, gentagelse af fejl og ingen kilder.

Jeg har fx søgt efter personer med navnet “Bauer”, fordi min tiptipoldemors søster Charlotta Elisabeth WESTERMANN (1800 – 1853) i 1822 gifter sig med Georg Wilhelm BAUER (1801 – 1851), som jeg er nået til i min oprydning i databasen.

Jeg skylder at sige, at jeg faktisk fandt nogle brugbare informationer om nogle af børnene, men:

  • det var interessant, at nogle af disse folk, der døde i midten af 1800-tallet, havde nutidige billeder indlejret.
  • det var også interessant, at tre af døtrene var registreret med samme døds- og begravelsesdatoer. Det er nok ikke helt rigtigt.
  • Julie Beathe Jensen gifter sig i 1843 i Vor Frue Kirke i København med Hendrik Georg Vilhelm BAUER (1822 – 1906). Hele MyHeritage er enige om, at hun dør den 18. marts 1918 i “København” og “gravlagt på Assistents” 🙂 . Da jeg gerne vil registrere det rigtige sogn, har jeg gennemset 48 københavnske sogne uden at finde hendes død. Selvfølgelig kan jeg nemt have overset noget, når jeg bare tjekkede den dato og bladrede lidt frem og tilbage, men jeg fandt hende altså ikke død.

Kilderne og oprydningen

Jeg er selvfølgelig klar over, at det primært er mig selv, der har en næsten hysterisk holdning til kildeangivelse. Det er nærmest OCD-lignende.

Noget af det skyldes bare, at jeg er evindeligt træt af at lede efter, hvor jeg selv har diverse oplysninger fra. Jeg rydder op og forsøger – så godt jeg kan – at perfektionere data og rydde op i alle mine gamle fejl – og der er mange. Temmelig tit sidder jeg og tænker “Jamen hvor stammer det fra?”

Da jeg begyndte at slægtsforske, sagde de erfarne til mig: “Notér altid hvor du har dine informationer fra”, men der var ikke grænser for, hvad jeg fandt det unødvendigt at notere.

Nu sidder jeg mere end 20 år senere og undrer mig over, om jeg har hevet det ned fra himlen eller lignende (muligvis) rare steder. Jeg er temmelig rå og sletter ofte alt det, jeg ikke kan dokumentere, for jeg gider ikke sidde om 20 nye år (hvis jeg holder så længe) og atter overveje “Jamen hvor stammer det fra?”

Status for oprydningen

Det går fremad, men det går uendeligt langsomt, for jeg bliver ved at finde noget, jeg burde gøre bedre. Sådan er det at være perfektionist. Af og til må jeg minde mig selv om, at det jo ikke er et arbejde.

Personer, jeg egl. er færdig med et review af, dukker op igen, og der mangler kilder, jeg kan måske tilføje noget, jeg har måske fundet et billede, det går op for mig, at mit stedregister ikke er, som det skal være, dokumentstrukturen er forkert eller dokumenternes navne er måske tåbelige eller lignende. Så det er en oprydning på mange niveauer. Hvis jeg en gang bliver færdig, bliver det sikkert godt!

Et eksempel er hele hattetyverisagen, der har bragt adskilligt nyt, selvom jeg egl. var færdig med de implicerede. Og der er jo også Walther, som jeg må ind på Rigsarkivet og kigge efter snarest muligt. Hvorfor er han fængslet, da han skal afgive vidneforklaring i Nordre Birk i 1934 i sagen mod hovedmanden i tyverisagen?

Den 8. august i år havde jeg gennemgået 812 personer i 2025. Dags dato har jeg gennemgået 926 personer i år. Så jow der er fremdrift trods alt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Føler jyder sig underlegne?

Regionale forskelle

Føler jyder sig underlegne?

Det er egentlig pudsigt: jeg hører ofte mennesker, der bor i Jylland, sige noget om, at de jo bor der, og derfor gør eller tænker de noget bestemt. Jeg har aldrig lagt mærke til, at det samme gør sig gældende for fynboer eller sjællændere. Det har fået mig til at tænke på, om jyder føler sig underlegne?

Jeg har to dugfriske eksempler fra i formiddag:

Eksempel 1:

Jeg har bedt min bankmand spærre et af mine kort for at sikre, at et firma ikke (længere) uberettiget trækker penge på kortet. Det er kortet, der hører til budgetkontoen. Jeg har ikke hørt fra banken, selvom det var i sidste uge, jeg skrev til bankmanden. Jeg skal til Jylland i slutningen af ugen, og der vil det være enormt upraktisk ikke at kunne betale for diverse ting og sager.

Jeg ringede til banken og forklarede mit problem og spurgte, om de evt. kunne vente med at bestille eller afsende det nye kort. Det kunne de ikke, for kortet havde allerede status “sendt”. Det viste sig, at mit almindelige Visakort bevarer sin oprindelige kode, så der er intet problem. Det er jeg selvfølgelig glad for.

Kvinden, jeg talte med, følte sig så foranlediget til at oplyse mig om, at “I Jylland bruger vi også kontanter”. Jeg svarede, at det er flere år siden, jeg er gået bort fra kontanter, og at jeg har bedre overblik over min økonomi på den måde.

Jeg gad ikke forklare hende om min budgetopfølgning, eftersom hun allerede var i færd med at grine af mig. Hæver jeg 500 kr. i kontanter, ved jeg jo ikke, hvad pengene bliver brugt til. Og hvad kommer min økonomistyring hende ved? Hun er ansat i en bank og skal egl. bare sørge for, at jeg får tilsendt et nyt kort, når jeg beder om det, og at det gamle bliver spærret. Punktum.

Eksempel 2:

Facebook har fundet på, at man kan ændre sin konto eller profil til en “Professionel”, og det må jeg vel så have accepteret i et anfald af vanvid. Hvad jeg ikke vidste var, at det ville medføre, at jeg ændrede titel til “Digital kreatør” – jeg er overhovedet ikke kreativ, så jeg var glad, da en af mine Facebookvenner oplyste, at han havde fundet ud af, hvordan man slap af med det igen.

Jeg spurgte, om han kunne guide mig, og da han venligt havde gjort det, skrev jeg “Tusind tak for din guidance”.

En læser skrev så “guidance” er det vi andre (jyder) kalder vejledning”. Jeg svarede: “Hvad er egentlig årsagen til, at du går i rette med mig?” Han mente ikke, at humor skadede, hvortil jeg replicerede, at jeg bare ikke syntes, det var sjovt.

Vedkommende har efterfølgende slettet sine kommentarer. Det ville jeg også have gjort.

Hvorfor har nogle behov for at betone deres bopæl?

Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor nogle har behov for at fortælle, hvor de bor. Jeg kan kun finde en årsagsforklaring, og det er en form for underlegenhed, som der jo slet ikke er nogen grund til.

Jeg siger da ikke, jeg bor på Sjælland, så jeg foretrækker at betale med kort, for det er et meningsløst udsagn.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.