I Røde Kors mener vi, at ingen skal sidde uønsket alene juleaften. Julen handler om hygge og fællesskab, og med julevenner skaber vi kontakt mellem værter og gæster, der har lyst til at holde juleaften sammen. Gæster og værter mødes over en dejlig julemidd
Jeg kunne ikke rigtig sove, så jeg har tilbragt det meste af natten med en så fredelig syssel som at lave en hjemmeside for en veninde, der arbejder med smukke og kreative smykker.
Jeg var faktisk stort set færdig; jeg skulle bare lige kopiere en fil fra min egen side til hende side, så hun også kunne få den smarte funktion, der gør, at ‘blogfirkanterne’ på forsiden er 100 pct. lige høje. Jeg kan ikke leve med andet.
Jeg overskrev hendes fil med min fil… og nu har jeg en blank side og en administratorside, der ser besynderlig ud. For pokker da. Jeg plejer altid lige at lave en backup af filen. Nåh men nu har jeg jo da lavet alle billederne, og det er faktisk det, der tager tiden.
Nu har jeg skrevet til Michael, min redningsmand fra Designunivers, om han kan hjælpe mig. Han plejer at kunne, og jeg har taget backup af databasen, men måske for sent.
Jeg tror nok, jeg kan huske, hvordan det skulle se ud.
Apropos billeder: GIMP, der er et gratis billedbehandlingsprogram, er et dejligt program at arbejde med. Jeg er allerede bedre venner med det, end jeg nogensinde blev med Photoshop, som jeg nu har givet væk.
Det har været en meget lærerig nat mht. billedbehandling. De billeder, jeg har modtaget er ganske enorm store målt i bytes og megabytes. Det går ikke på nettet. Siden bliver tung, og det kan Google ikke lide.
Billederne skal selvfølgelig derfor gøres mindre, og de skal skaleres, så de passer til formålet. Jeg lærte om rækkefølgen og om det geniale i at bruge lag. Åh Gud hvor er det simpelt, når man først har fået det ind under huden. Jeg elsker læreprocesser.
Det giver blod på tanden. Tidligere har jeg være lidt bange for lag.
Jeg vil gerne passe ekstra godt på min spritnye iPad Pro 12,9″ (3. generation). Mit nuværende cover med indbygget tastatur beskytter kun glasset. Jeg vil også gerne have bagsiden beskyttet, og kiggede mig derfor rundt på nettet. Apple har et meget lækkert et inkl. tastatur. Men prisen er også ‘lækker’, og der er jo sådan set ikke grund til at købe et tastatur yderligere.
Jeg fandt frem til forretningen ‘Tabletcovers.dk’, der i første omgang sendte mig et forkert sleeve, men derefter gjorde alt, hvad der stod i deres magt for at finde det rigtige til mig.
Så nu bliver det til et sleeve der egl. hører til en MacBook, men målene bør passe. Forretningen har i hvert fald gjort deres, og jeg har givet dem en stilsikker anmeldelse på Trustpilot. Af og til er det berettiget.
Det er svært at lave en præsentationsvideo på bare to minutter, hvor man på seriøs vis får fortalt om både fortid, nutid og ønsker for fremtiden. Jeg har rettet og rettet i mit ‘storyboard’, og jeg har øvet optagelsen mange gange. Nu er der kommet et brugbart resultatet ud af det. Min cyberven oppe på Mors har lovet at sætte mit logo op i hjørnet, da min baggrund ellers er lidt for hvid.
Det er som om, synsproblemerne er lidt i aftagende, og det glæder jeg mig over. Tasterne farer ikke så meget rundt længere.
Mange mennesker har det svært med deres kommunale sagsbehandler(e). Det har jeg slet ikke. Min faste fleksjobrådgiver (eller konsulent eller hvad det nu hedder) er jeg kommet meget fint på talefod med, og når jeg har for meget fart på, siger han,
https://stegemueller.dk/wp-content/uploads/2018/12/icloud_til_grid.jpg280500Stegemüllerhttps://stegemueller.dk/wp-content/uploads/2024/09/logo-briller-orange-170x62-1.pngStegemüller2018-12-05 19:44:042021-11-16 15:54:53Fleksjob: Som at komme hjem
Slowjuiceren (en Witt B6100 – meget fin) har stået på køkkenbordet i månedsvis, fordi den ventede på, at jeg fik den slæbt op i Imerco og brokket mig over, at en maskine til tre og et halv tusinde ikke bare virkede. Den er tung som et ondt år, og derfor har jeg ikke fået gjort noget ved det. Ja og så almindelig dovenskab.
På torsdag skal jeg have en gæst, og så skulle den ikke bare stå der til venstre på køkkenbordet i usamlet og lidt fedtet tilstand, så den fik den helt store tur. Tanken om at give den et sidste forsøg opstod. Da jeg sidst/senest afprøvede den kom der hverken juice eller pulp. Det hele kørte bare rundt inde i kværnen.
Det faldt mig der ikke ind, at jeg kunne have samlet den forkert (for det er lidt ingeniøragtigt).
Det lykkedes
Jeg vaskede og samlede. Smed en bakke gulerødder, en stok ingefær, en pose mango og to poser havtorn i. Og det kørte bare. Den dejligste juice og den fineste pulp. Mange mener, det er fint at brugen pulpen i brød, men jeg bager ikke.
Blandt folk, der er modstandere af at lave juice/saft selv er det oftest hørte argument, at det tager for lang tid at rengøre apparaturet bagefter. For sjov tog jeg derfor tid på processen. Det tog mig 06:49:16 – det er da ikke så galt for to glas fornem juice. Men jeg står heller ikke og polerer med et viskestykke. Af mine bornholmske venner har jeg lært, at det kan man snildt lade lufttørre; og de er pæne mennesker…
Der blev 2½ glas (a 0,33 dl.) af den omtalte portion råvarer, så man kan sige, det er lidt smådyrt, men det er gode varer, og jeg kan faktisk godt lide, når vitaminerne kommer et naturligt sted fra. Jeg spiser så mange kemikalier hver dag, og burde også tage en multivitamin, men jeg er kørt træt i tabletter og angsten for at gøre det forkert. Så hvis jeg nu kan kværne noget grønkål, noget ingefær og nogle gulerødder på denne måde, har jeg en tro på, at det er bedre end en pille nede fra apoteket. Men det er formentlig et religionsspørgsmål.
Juiceren kan jeg ikke gøre andet forkert ved end at samle den forkert, hvilket vel var det, der skete i sommer. Det burde ikke være muligt, men jeg kan alt i den boldgade.
Aarstiderne har en ‘Juicekasse’, der ser spændende ud. Den vil jeg prøve bare en uge for at se, om det er noget for mig og om det er pengene værd.
https://stegemueller.dk/wp-content/uploads/2018/12/et_glas_saft_grid.jpg280500Stegemüllerhttps://stegemueller.dk/wp-content/uploads/2024/09/logo-briller-orange-170x62-1.pngStegemüller2018-12-05 00:06:522021-11-16 15:35:01Et glas juice