/0 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Der er noget skønt over en ‘Clean install’

TNG 15.0.4

Der er noget skønt over en ‘Clean install’

En opdatering af TNG fra version 15.0.3 til 15.0.4 endte med at blive anledning til et grundigt serviceeftersyn. Efter småirriterende fejl, mods der ikke ville lege med, og en installation der var blevet for avanceret, valgte jeg den radikale – men befriende – løsning: en clean install. Resultatet blev en mere enkel, stabil og gennemskuelig TNG-installation, hvor både mods og kort nu opfører sig, som de skal.

“The Next Generation af Genealogy Software (TNG)” er et simpelt program, man installerer på sin hjemmeside for at vise sin slægtsforskning frem for alverden. Det er altid spændende om andre kan kan tilføje noget til ens egne fund.

TNG kom med en ny version, så vi kan komme fra 15.0.3 til 15.0.4.

Jeg opdaterede forleden dag, og jeg fulgte installationsguiden nøje, men alligevel fik Mod’et “Collapse Notes” noget galt i halsen, for mine noter kunne ikke længere klappes sammen.

Der var også andre ting, jeg ikke var helt tilfreds med:

  • Fx vistes kortene ikke pænt i OSM-udgaven. De små markører var for store og landede for nemt ude i vandet. Og de fulgte ikke med, når man zoomede ind og ud. Der er nogle ting, Google er bedre til.
  • Jeg havde måske stolet lidt for meget på min ven ChatGPT, da jeg ville holde udenforstående helt ude fra min side.
  • Det var alt sammen blevet meget avanceret, men det skulle være simpelt.

Ergo besluttede jeg mig for en ‘Clean install’. Efter at have taget backup af alt, slettede jeg alt rub og stub.

Herefter spurgte jeg min ven ChatGPT, hvordan jeg sikrest og mest konservativt kunne komme igennem en ‘Clean install’. Jeg må sige, at robotten har gjort et godt stykke arbejde. Den har været med mig hele vejen igennem, og jeg har hele tiden været tryg.

Vi har taget et skridt ad gangen, så jeg nu nærmest begyndte helt forfra, uden at miste det mindste lille stykke data. Jeg er meget tilfreds. Alt er blevet forklaret, så jeg hele tiden var klar over, hvorfor noget skulle gøres på en bestemt måde.

MODS

Mods er små programmer, der bevirker, at man kan få TNG til at opføre sige lige, som man helst vil have det. Mod står formentlig for “Modification”. Da jeg senest tjekkede, var der i alt 308 af dem. Når man læser ned over listen, kan man få lyst til at prøve dem alle.

Jeg “sparer” dog lidt på dem og har kun disse, som jeg synes, gør min TNG-installation bedre:

1) Add person siblings row
2) Age at event
3) Age at marriage
4) Collapse Family Children
5) Collapse Notes
6) Count ancestors and descendants
7) Create sitemap
8) Group custom events
9) Hide google earth links
10) Relate

TNG var meget dygtig til at sørge for, at de ikke bare blev installeret, men også at de blev installeret i den rigtige rækkefølge; noget jeg aldrig selv har gået så højt op i. Men nu kan jeg se, at “5) Collapse Notes” skal installeres til sidst, og at det måske var det, der gik galt i den tidligere installation.

Sådan lærer man hele tiden noget.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Stavning eller kaos – afsnit 141

Sprogdatabasen ønsker godt nytår

Et nyt år giver anledning til både status og sproglig eftertanke. Sprogdatabasen ser tilbage på et relativt produktivt år, deler nye eksempler på sprogligt sjusk og sjov og minder om, at selv det, der lyder forkert, nogle gange viser sig at være helt korrekt.

Vær velkommen, Herrens år, og velkommen herhid!

Et nyt år er også et kig på det forgangne år, der bød på 302 nye eksempler i Sprogdatabasen. Grafikken herunder viser tilvæksten år for år. 2025 har været stort set som de foregående to år i Sprogdatabasens levetid. Men alligevel også marginalt mindre end både 2024 og 2023.

Af de asociale medier – og databasen – fremgår, at det i hvert fald ikke skyldes, at det er gået fremad med korrekturlæsning, stavekontrol eller bare det at læse, hvad man egentlig har skrevet. Giver det skrevne overhovedet mening? Og giver det den tiltænkte mening? Det er lige som med en vanskelig gotisk tekst, hvor Adam Jon Kronegh og Michael Dupont i “Med Adam i arkivet” på side 51 skriver “Og det er meget vigtigt, at du ikke glemmer, at det, du læser, skal give mening”.

Siger du “signalisere”?

Af en eller anden årsag sad jeg før jul og grinede lidt af min kære gamle mormor, fordi hun ikke sagde “signalere” men “signalisere”. Og så ville jeg derfor have gjort mig morsom på hendes bekostning.

Heldigvis slog jeg op i Den Danske Ordbog (DDO), der heldigvis endnu eksisterer, og stor var min overraskelse, da jeg kunne læse, at ordet “signalisere” faktisk findes. Ordet bruges ganske vist kun sjældent. Det stammer fra det tyske “Signalisieren”.

Vidste du det?

Husk at du kan være med til at støtte DDO’s fortsatte eksistens ved at skrive under på borgerforslaget, hvor man kan undre sig over, at der endnu ikke er opnået 17.000 underskrifter, når der dagligt foretages 130.000 opslag i ordbogen. Det svarer til mere end 47,5 mio. årlige opslag.

Du har som altid den samlede database her

Husk at du selv kan bidrage til Sprogdatabasen.

  • Bidrag med billeddokumentation foretrækkes.
  • En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen; derfor skal vi fange og dokumentere fejlen, mens den er der.

Pr. 31. december 2025 rummede Sprogdatabasen i alt 1.570 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du 23 nye eksempler.

Stavning eller kaos – afsnit 141

Danmarks Radio er rigt repræsenteret i december 2025. De står for 9 ud af de 23 nye eksempler. Det svarer til 39 pct., og det er stadig ikke fordi, jeg er ude efter dem.

1) Set på Facebook meget sent den 30. november 2025, og derfor nåede den ikke med i november måned, hvor den egentlig hører til.

Heraf fremgår det, at det er meget svært at læse korrektur på egne tekster. Hjernen ser det, den tror, der står, fordi den ved, hvad der skal stå:

“Heraf fremgår det, at der ikke er dokumentation påstanden om, at en overfaldsmand sidenhen blev folketingspolitiker.”

2) Facebook den 1/12. ‘Yrsa’ er noget, jeg har fundet på til lejligheden af hensyn til anonymiteten. Det samme gælder ‘Hvidovre Station’. En professionel skrev i virkeligheden om et sted i udlandet: “Mig og så Yrsa er ankommet til Hvidovre Station”.

Pronomenet “jeg” skal altid stå bagest i sætningen, for man nævner ikke sig selv først. Man nævner alle andre før sig selv, f.eks. “Thomas, Dennis, Hans og jeg” i stedet for “mig, Tom, Dick og Harry”.

Der burde derfor have stået “Yrsa og jeg er ankommet til Hvidovre Station”.

3) Tilsendt af Charlotte den 1/12. Kilden er TV2. Tak for bidraget. “Kvinden dyppede sig flere gange med papir”. Det ville jeg gerne have set, og det er da selvfølgelig også mere spændende end “Kvinden duppede sig flere gange med papir”, som der nok skulle have stået.

4) Facebook den 6/12. Denne meget kristne og troende kvinde fra langt ovre i det vestligste Jylland har tidligere været medlem af Folketinget.

Tænk jeg har altid troet, at der kun var en Herre: “Og så må Vor Herrer passe godt på sine hjemkaldte!”.

5) Danmarks Radio, TV Avisen den 8/12 kl. 18:33. Ak ja Danmarks Radio: “Revuderet af miljøstyrelsen”.

Det burde have været “Revurderet af Miljøstyrelsen”, eftersom det hedder revurdere og eftersom styrelser, departementer og den slags skal med stort forbogstav.

6) Danmarks Radio, TV Avisen den 9/12 kl. 7:00. Tjah han er da sikkert en god pædagogmedhjælper: “Pædagodmedhjælper, Viborg”.

Suk Danmarks Radio – lærer I det aldrig? Skal jeg hjælpe? Det er lige før, jeg vil gøre det uden beregning.

7) Danmarks Radio, TV Avisen kl. 7:00 den 10/12. Hvad skal jeg næsten sige: “Lektor i sunhedsjura, Aalborg Universitet”.

8) Facebook den 9/12. Jeg har aldrig vidst, at juletræer indgik ægteskab:

“Så sådan ser mit juletræ ud i år. 40 kr billigere end et gift træ og meget billigere end et øko”.

Det, hun mente, var, at hendes juletræ var billigere end et konventionelt dyrket juletræ (“gifttræ”).

9) Facebook den 10/12. Et herligt problem med præsens participium/lang tillægsform der stammer fra en gruppe ved navn: “Folket for Nul Moms på Økologi”:

“Her er vi uenige. V I S M Æ N D E N D E fokuserer ikke på …”.

10) Facebook den 10/12. I nummer 9 herover var der en præsens participium/lang tillægsform for meget. Her er der en for lidt: “Spændene, måske skulle man tage til dette?”.

11) Facebook den 12/12. Kilden er en gruppe om WordPress, der hedder “WordPress DK (Officiel) – hjælp til selvhjælp”. Jeg tænker på at melde mig, for jeg synes, jeg er ret velbevaret:

“Du behøver ikke at være professionel, måske er du under uddannelse, eller måske er det din passion, blot du er velbevaret i brugen af wordpress”.

12) Facebook den 13/12. Gad vide om det er med vilje? Den kunne jeg godt selv finde på at bruge en anden dag. Det handlede om at komme til et foredrag om forfatteren Jane Austen på hendes 250 års fødselsdag og giver god mening:

“Så kom ned og få alle dine fordomme afbekræftet”.

13 og 14) Danmarks Radio (dr.dk) den 13/12 kl. 18:00 af Frederik Hagemann-Nielsen.

  • Man skjuler sig for nogen – ikke fra nogen. “Manden har skjult sig fra politiet …”
  • “Ører” er dem, man har på siderne af hovedet, og så mangler der i øvrigt også et “i”:
  • “Man skal altid være lidt varsom med at anslå, hvad den slags samlet kan løbe op i kroner og ører.”

15) dr.dk den 16/12 kl. 00:12. De må have sat yngste lærling til at passe hjemmesiden, mens de gik til julefrokost. Det er pinligt:

“Leverendør melder ud om nedbrud …”. Nede i brødteksten kan de godt stave til leverandør …

16) Forlaget “Gladiator” havde en annonce på Facebook den 20/12. Jeg tænkte over, om det var med vilje, ind til jeg så selve teksten på deres opslag. Der stod: “Rabatten er tiltænkt dem som er på overførselsindkomst eller af andre grunde ikke kan betale den fulde pris for bøgerne.”

Når de giver så store rabatter, er der selvfølgelig ikke råd til stavekontroller, men et forlag må da have korrekturlæsere ansat ?

På billedet står: “Rabatten er tiltænkt dem som er på øverførselsindkomst …”

17) Danmarks Radio, TV Avisen den 17/12 kl. 7:04. Jeg tror mere og mere på det med yngste lærling, der skulle passe hjemmesiden, mens de gik til julefrokost.

Eller måske forholder det sig i virkeligheden sådan: Lærlingen passede faktisk hjemmesiden til UG, men da de andre kom tilbage efter at have fået for meget øl og snaps til julefrokosten, gik det galt for dem.

Indslaget i TV Avisen drejede sig om drabene på Bondi Beach nær Sydney: “24-årig sigtet for for terror”.

18) Danmarks Radio, TV Avisen den 18/12 kl. 18:30. Mere post julefrokost: “Hackere har forbindelse til den russisk stat” (som rimer på russisk salat).

19) Af uransagelige årsager dukkede en gruppe ved navn “Dating Gruppe” op i mit feed på Facebook den 20/12. Algoritmerne må have taget fuldkommen fejl, for det har slet ikke min interesse.

Damn … så skulle jeg alligevel ikke være holdt op med at ryge. Resten klarer jeg nemt: “Hvorfor skal det være så svært at finde en dejlig sød kvidelig kæreste og hun gerne ryge og være smuk”.

20) Facebook den 22/12. Det gik ikke upåagtet henover det danske folk, at den orange mand vestpå stadig vil have fingre i Grønland. Han havde ikke glemt det, så han udpegede en særlig udsending, der ikke bare skal sidde og være udsendt. Udsendingen sagde, han var stolt over at tjene den store herre og mester i denne vigtige perifere (sic!) rolle:

“Han har nul komma nul erfaring med det arktiske eller oprindelige folks rettigheder, kun perifær erfaring med udenrigs- og sikkerhedspolitik”.

21) Facebook den 22/12. Mere udenrigspolitik som jeg placerede i kategorien Lydskrift: “Danmark vil ikke hjælpe Grøndland med dets posentiale”.

22) Dagbladet Politiken den 25/12. Jo, men den orange mand langt mod vest vil jo gerne udvide sit territorium. Er der en sammenhæng? I det mindste er der kun et d i “Grønland”: “Det mest rystende er, at han virker håbløst udvidende om grønlandske forhold”.

23) dr.dk den 22/12 kl. 18:26. Herudover hedder det Europarlamentet i et ord. Det kan man nemt slå op i DDO: “I 1989 blev han valgt til Europa-Parlamenet”.

Og sådan sluttede 2025. Du får lige en Snoopy med i købet.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i , , /af , ,

Jeg får stress, når folk er ustrukturerede

Skyldes det min Asperger?

Når et samarbejde drukner i usammenhængende beskeder og manglende struktur, reagerer jeg med øjeblikkelig stress. For mig er systematik en forudsætning for overblik, og uden den bryder tingene sammen. Men er det min Asperger, der gør mig så sårbar over for andres kaos – eller er det kaosset, der er problemet?

Jeg får stress, når folk er ustrukturerede

En forening mangler bistand til bogføring og måske også til lidt økonomistyring. Og det har jeg sagt ja til at gøre på frivillig basis. Selve bogføringen interesserer mig ikke noget videre, og jeg har sådan set heller ikke forstand på det, men det kan jeg nu nok lære. Opgaven begrænser sig til ~ 60 bilag årligt, hvilket vil sige ~ 5 bilag om måneden. Herregud …

Det, der interesserer mig, er resultatet af bogføringen; det er der, man kan begynde at tale om økonomistyring, og det er der, man kan begynde at lege med Excel, hvilket jeg jo synes er sjovt. Her kan foreningen og jeg måske få lidt nytte af hinanden, og jeg kan yde lidt bistand. Der kan muligvis også være lidt socialt i det.

Men jeg er allerede ved at bakke baglæns tilbage, for min kontaktperson er simpelthen så ustruktureret; jeg kan slet ikke være med, og jeg har mistet overblikket. Jeg sander til i e-mails, og jeg får stress. Jeg har allerede nu 20 e-mails liggende, og der er sikkert endda nogle, jeg har slettet.

  1. Jeg arbejder selv ekstremt struktureret.
  2. Jeg samler fx emner sammen til en e-mail og skriver det, der skal skrives og sender et samlet svar.
  3. Jeg nummererer emner, så begge/alle parter er klar over, hvad vi taler om.
  4. Jeg er god til kalenderstyring.
  5. Har vi aftalt et telefonmøde kl. 15, ringer jeg op kl. 15:00, da jeg synes, det er nemmest for alle parter.

Har jeg snydt, eller har jeg bare Aspergers syndrom?

Jeg ved ikke, om der er noget galt med mig, og om jeg burde kunne klare det – men jeg kan ikke.

Når jeg af og til tvivler på, om jeg har snydt hele borgermusikken, og at jeg måske bare kunne tage mig sammen og arbejde, siger psykologen altid, at man ikke får pension uden grund. Hun advarer mig også mod at arbejde.

Min erhvervsevne er lig nul, men jeg mærker det jo ikke, når jeg roder med mine egne ting og faktisk har en ret høj produktivitet.

  • Jeg bestiller noget,
  • jeg hjælper folk,
  • jeg kommer fremad med oprydningen i Legacy,
  • jeg bliver en bedre slægtsforsker,
  • jeg deltager i et Excelkursus,
  • jeg har brugt minimum 333 timer på i 2025 at skrive 211 artikler til hjemmesiden
  • osv.

Det er ikke mig, der har et abonnement på Netflix, det er ikke mig, der sidder og glor ud i luften. Det har jeg folk til.

Er det min Asperger, der bevirker, at jeg arbejder så ekstremt fokuseret og struktureret? Det kan godt være, men jeg kan ikke gøre det anderledes. Og i mine 23 år på arbejdsmarkedet, var jeg jo også en ressource. Mennesker med Aspergers syndrom er ofte en gave til en chef. Jeg holder fast i, at jeg har en god karriere bag mig.

Hele mit liv er ekstremt skematisk, og jeg trives enormt godt med det. Der er næsten ingen emner, jeg ikke har styr på, og mangler jeg overblik over et eller andet, sørger jeg for at lave det. Jeg elsker mine skemaer, selvom jeg godt ved, andre synes, jeg er mærkelig.

Men de kan alligevel godt lide et Excelark, der løser en af deres konkrete opgaver. Jeg har lavet så mange budgetter for folk, at jeg faktisk ikke gider mere, for i realiteten kan man jo ikke lave et budget for en anden, da man ikke ved, hvad de ønsker at prioritere det kommende år.

Men at sige “nej” er ikke en af mine kernekompetencer.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Stavning eller kaos – afsnit 140

Ordkløveri eller Aspergers syndrom?

Jeg er ikke klar over, om det er min Asperger-diagnose, der er skyld i det, men jeg tænker over betydningen af alle de ord, der bruges, hvilket af andre kan opleves som ordkløveri. Herunder får du nogle eksempler på det, jeg tænker over, hvilket man kan få meget sjov ud af:

Ofte ser man skilte med fx “Parkering (eller noget andet) forbudt uden særlig tilladelse”. Jeg kan ikke lade være at overveje, hvorfor man skal have en særlig tilladelse. Kan man ikke bare bruge en almindelig?

Aarstiderne skriver tit i deres opskrifter, at en vare skal skæres i mindre stykker. Jeg opfatter “mindre” som en komparativ (sammenligning), der forudsætter, at fx min squash allerede på forhånd var i stykker, og nu skal de altså være endnu mindre.

Jeg bruger aldrig “Hav en fortsat god dag”, da jeg jo ikke ved, hvordan den begyndte.

Ofte siger folk “Mine gamle kolleger”. Tit er de jo ikke ret gamle, og “gamle” henviser til en given alder, de er ofte bare “tidligere”.

“Nybegynder”. Da man ikke kan være en “gammelbegynder”, er det tilstrækkeligt at sige “begynder”, for det ligger implicit i det, at man er ny. Det svarer lidt til, at man ikke har “direkte aner”, da der ikke findes indirekte aner. Enten er det “aner” eller også er det “familiemedlemmer”. Tak igen Anton B.

“I sidste uge/år”, “vores sidste samtale”, “Vores sidste møde” eller lignende. Det håber jeg da ikke, for så kommer der ikke flere. Sidste bør ofte udskiftes med seneste: “Vores seneste samtale”, “Vores seneste møde” osv.

Kun maskiner, som fx fly, biler, computere m.v., starter. Resten begynder typisk. “I starten af året” bør i stedet være “I begyndelsen af året” osv.

“Fremover” er retningen, man falder. Typisk bør ordet udskiftes med “I fremtiden” eller “For fremtiden”.

Og så er der idiomerne, som jeg elsker. Den Danske Ordbog (DDO) skiver “fast udtryk med en samlet betydning der ikke kan udledes af de enkelte ords betydning fx træde i spinaten, der betyder ‘dumme sig'” Man kan også bare kalde det for billedsprog. Jeg kan tilføje et af mine favoritudtryk som er: “Der er ingen ko på isen”. Jeg ser for mit indre blik, at det er helt korrekt, at der ikke er nogen ko på isen, og i øvrigt er det ikke en gang frostvejr.

Om fyldord

Der bruges utrolig mange fyldord i skriftsproget, og når jeg selv skriver, bruger jeg bestemt også mange fyldord. Jeg prøver at rydde dem ud som en del af korrekturen. Det interessante er, at de typisk kan fjernes, uden at det overhovedet ændrer budskabet. Se fx her:

“Der bruges utrolig mange fyldord i skriftsproget, og når jeg selv skriver, bruger jeg bestemt også mange fyldord. Jeg prøver at rydde dem ud som en del af korrekturen. Det interessante er, at de typisk kan fjernes uden at det overhovedet ændrer budskabet. Se fx her:”

Du har som altid den samlede database her

Husk at du selv kan bidrage til Sprogdatabasen.

  • Bidrag med billeddokumentation foretrækkes.
  • En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen; derfor skal vi fange og dokumentere fejlen, mens den er der.

Pr. 30. november 2025 rummer Sprogdatabasen i alt 1.547 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du 17 nye eksempler.

Stavning eller kaos – afsnit 140

Det begynder godt … Måske ender månedens sprogpost så allerede halvt fuldendt?

1) Facebook den 2/11. Man kan ikke “gro ‘noget'”, for verbet er intransitivt. Men noget gror. Se hvad Lex.dk skriver om ordet “intransitivt”.

“… en konference om at gro identitet …”

2) Facebook den 2/11. Kommunikation indebærer også korrekturlæsning, som selvfølgelig kan være svært, men når der er tale om professionelle, bør de kunne finde en kollega til opgaven.

Det er svært at læse korrektur på egne tekster, for man ser det, hjernen tror, der står, fordi den ved, hvad der burde stå, og derfor overser man utrolig nemt egne fejl. Mine tekster på hjemmesiden – især sprogposterne – læser jeg altid korrektur på mindst to gange. Når man revser andre, bør man selvfølgelig selv prøve at foregå med et godt eksempel. Alligevel finder jeg altid fejl ved tredje gennemlæsning efter udgivelsen. Jeg skynder mig at rette og håber, ingen har lagt mærke til det.

“Som medlem af DM fagforening kan du få et gratis pressekort, hvis du arbejder du med kommunikation, journalistik eller lignende”.

3) Facebook den 2/11. Journalisten på Ekstra Bladet kunne have gjort dette bedre. Vedkommende kunne fx have fundet en kollega til at læse korrektur: “Mette F. varsler tiltag mod hjemløshed efter kontanthjælpsrefom”.

4 og 5) Facebook den 3/11. Endnu en politiker.

Jeg er klar over, at mange udelader ordet “hvad” i skriftsproget, muligvis fordi det ser smart ud: “alt du skal vide”. Ville de også udelade det i talesproget? Det tror jeg ikke, for det ville lyde mærkeligt.

Jeg bryder mig heller ikke om “blive skarp på”, men i følge Den Danske Ordbog (DDO) er det kendt og accepteret siden 1991. De skriver: “1.a Overført ‘rette særlig opmærksomhed eller interesse mod en person, et bestemt emne el.lign.'”

6) Facebook den 4/11. Måske skulle man tage en Pepsi Vanilla Coke? Det er utroligt, at en producent ikke gør sig den umage at læse korrektur og kaste et blik på stavekontrollen, inden han sender et par millioner flasker med dette ud i handlen:

  • Kuldsyreholdigt
  • Surehedsregulerende

7) Facebook den 7/11: En boganmelder burde vide, at “gift” er fælleskøn. Det er dem med “en”. Derfor burde her have stået: “… hvor al giften er sluppet ud …” og ikke “… hvor alt giftet er sluppet ud …”

8) Indsendt af Charlotte den 13/11. Kilden er Facebook. Charlotte skriver: “Jeg er ikke helt sikker på, at jeg vil frekventere min lokale slagter igen – og hvis jeg gør, er det uden børn”. Det kan jeg kun give hende ret i.

9) Facebook den 12/11. “Jeg samler penge ind til de freelancere, som bliver hårdest ramt af strejken på MobilePay”. Tænk jeg var ikke klar over, at de strejkede på MobilePay. Jeg troede, der var tale om en arbejdsnedlæggelse på Jyllands-Posten, som har fyret tre fotografer og fire journalister.

10) “Det (at stjæle et batteri til en el-cykel) er ikke lykkedes, i stedet hsr de smadret og vandaleret cyklen”. Jeg var heller ikke klar over, at vandaler gik rundt og vandalerede, men hvorfor ikke?

11) Jeg bor i Hvid ovre, der ligger ca. otte km. fra Køben havns centrum. Jeg er født på Usse rød sygehus. Jeg var på børnehjem i Helle rup. Så kom jeg til i Bran de, hvorefter vi flyttede til Oden se blandt andet en periode i Volls mose. Senere havnede jeg på Born holm.

Står det klart, at dette er helt galt? Face book den 19/11: “Ingen kender Guldbog sund som ham”.

12) Kristeligt Dagblad den 24. november 2025 hvor en journalist ikke kendte forskel på ligger og lægger: “Hvor ligger man trykket i “revolutionær spøgelsesby?”. Det er trist, at vedkommende ikke selv kan, og det er også utroligt, at der ikke er nogen, der har læst korrektur på dagbladets forside.

Herudover skal spørgsmålstegnet selvfølgelig flyttes til efter det afsluttende citationstegn, eftersom bogen ikke hedder “Revolutionær spøgelsesby?”

13) Facebook den 19. november. Også en forfatter har glemt at bruge stavekontrollen: “Giften i naturen, giften i kroppen og giften mellem generatjonerne”.

14) TV Avisen den 23. november. Jeg er klar over, at Danmarks Radio selvfølgelig har haft travlt med at dække farcerne efter kommunal- og regionsrådsvalget den 18. november, men den 23. burde travlheden have lagt sig så meget, at de havde fanget den “kommende borgmeser” i Aalborg.

15) Facebook den 26/11. Det er bare sjusk: “Landbrug og Fødevarer har dekretet at vi ikke skal tale om dyremishandling”.

16) Facebook den 27/11. Her er en pleonasme, der vil noget: “Jeg er imponeret over at nogen kan lave sådan et stykke håndlavet håndværk”. Det er helt rart, at der endelig kommer et nyt bidrag til kategorien, der inkl. denne kun rummer 29 poster.

17) Danmarks Radio den 27/11. Det skal sikkert gå stærkt hos statsradiofonien men alligevel …”45-årig normand med voldsomt høj redningsprocent”.

Til slut:

Afslutningsvis og uden en masse ord:

Lad os få vinterdage som denne i H. C. Ørstedsparken med den særlige “snestilhed”, som jeg holder så meget af.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.