, ,

Sproget i december 2023

Sproget i december 2023

Sprogdatabasen takker for året, der gik

Sproget i december 2023

Så gik der endnu et år. Så blev vi endnu et år klogere (eller dummere?) – og ældre; selv rundede jeg de 60 år, men ondt gjorde det ikke. Tak fordi du læste med på sprogposterne, og fordi du måske også hyggede dig med databasen.

Tak for de tilsendte bidrag. Send gerne flere.

Det drejer sig om at komme i tvivl

Ingen er perfekte – det gælder ikke mindst mig selv – uagtet at jeg driver sprogdatabasen og hygger mig vældigt med det. Jeg slår meget ofte op i Den Danske Ordbog (DDO), for jeg kommer meget tit i tvivl om, hvordan forskellige ord staves. Når jeg gør mig morsom på andres bekostning, har jeg selvfølgelig en forpligtelse til selv at gøre mig umage med det skrevne ord.

Jeg bruger også sproget.dk en del, selvom jeg ikke synes, siden er helt nem at forstå.

Et meget anvendeligt lille program (en app) hedder “Sproghjælp” og er udgivet af Dansk Sprognævn (DSN). Den indeholder svarene på 20-30 almindeligt forekommende sproglige problemstillinger. Det drejer sig fx om:

  • Af eller ad
  • Det adverbielle t
  • Præsens participium (endelserne -ende og -ene)
  • Hans eller sin
  • Ligger eller lægger
  • Nogen eller nogle
  • -t eller -de

Mange kunne have god gavn af at installere – og bruge – programmet.

Endnu flere kunne have gavn af at komme i tvivl. Og det er i virkeligheden her, problemet findes. Har man ikke i skolen fået bare den basale viden om sproget, kommer man jo ikke i tvivl, og så har man intet incitament til at slå op i en ordbog eller bruge det lille program.

PISA 2022

Den 4. december 2023 offentliggjorde Børne- og Undervisningsministeriet “PISA 2022”. PISA er en forkortelse for “Programme for International Student Assessment”, og undersøgelsen gennemføres hvert tredje år af OECD. Undersøgelsen viser, at det går den helt forkerte vej her i landet. Det er ikke nogen overraskelse.

Billedet herunder stammer fra ministeriets hjemmeside. Det taler sit eget uhyggeligt tydelige sprog. Klikker du på billedet, kommer du også til undersøgelsens resultater.

I et land som vores burde vi kunne gør det langt bedre.

Sproget i december 2023

Når jeg ikke er spor overrasket, skyldes det, at jeg ser mange tekster fra unge mellem ca. 20 og 30 år. De er vanvittigt dygtige på deres felt. Ingen overgår dem, og jeg har kæmpe respekt for deres arbejde, men skrive kan de altså ikke. Derfor medvirker jeg på sidelinjen, hvilket er godt for både dem og mig. Jeg holder af følelsen af stadig at kunne bruges til noget.

Jeg har prøvet at spørge om årsagen til, at de ikke kan skrive. Jeg har prøvet at gøre det så pænt og næsten kærligt, jeg kunne, da det ikke er en kritik af dem som mennesker. Og jeg ønsker ikke at gøre nogen kede af det! Jeg vil bare prøve at forstå, hvad der er sket i årene, der gik mellem dem og mig.

De fortalte, at de aldrig har lært det i skolen, og derfor kommer de heller aldrig i tvivl. Det er logik for enhver bare letbegavet gymnasieelev. De kan jo ikke gøre for, at de eksempelvis aldrig har haft “staveord”. De ved simpelthen ikke, hvad det er/var. Jeg har prøvet at spørge, hvad de lærte i stedet? Hvad blev tiden så brugt på? “The answer is blowing in the wind”.

Selv elskede jeg staveord; jeg har altid kunnet lide det lille konkurrenceelement, også selvom det bare var mod mig selv set i forhold til ugen før. Og i den tid slap jeg også for gruppearbejde.

(En lille indskudt sætning/historie: “De er vanvittigt dygtige på deres felt …” Her kom jeg som vanligt i tvivl om det adverbielle-t på ordet “vanvittigt”. Et opslag i programmet “Sproghjælp” viste hurtigt, at “Adjektiver skal altid have -t, når de bruges som mådesadverbialer”.). Fint, det vil jeg prøve at huske. Men jeg glæder mig over

  1. at jeg kom i tvivl
  2. at det er så nemt at få hjælp.)

Det nye problem er tekster genereret af ChatGPT

Når man er klar over, at man ikke kan skrive selv, er det fristende at lade ChatGPT skrive teksterne. Jeg er en varm fortaler for robotten, men den kan altså ikke skrive på dansk. Indholdet, der genereres af ChatGPT, er ofte fint med en god struktur og mange underoverskrifter, men bogstaveringen er det rene Anders And set med danske øjne. Den skriver på amerikansk, og det er forståeligt nok, men det kræver menneskelig indgriben eksempelvis ikke at skrive alle substantiver/navneord i overskrifter med stort begyndelsesbogstav.

Måske har jeg fundet årsagen til den manglende stavekontrol

Sprogposterne samles i løbet af måneden. Hvis jeg kun har min iPad i nærheden, gemmer jeg eksemplerne i programmet “Noter”. Hos mig er det sådan, at programmet ikke udfører stavekontrol. Og jeg mener ikke, jeg nogensinde har slået stavekontrollen fra. Det vil sige, at det muligvis er sådan, at skriver man på en Apple-enhed, får man ingen hjælp? Det gør man måske kun på Windows-enheder?

Billedet herunder stammer fra “Noter”:

Sproget i december 2023

Herunder finder du månedens tilvækst til databasen

Du finder som altid den opdaterede sprogdatabase her.

1) Denne stammer fra dr.dk den 8. december “Nissen hos spekhøkeren”. Jeg har tjekket både “Ordbog over det danske Sprog”, der er en historisk ordbog, der behandler dansk sprog fra 1700 til 1950 (ODS) og “Den Danske Ordbog” (DDO). Det kunne jo være, at det var en gammel skrivemåde. Ingen steder – bortset fra hos Danmark Radio – staves det “spekhøker”.

Sproget i december 2023

2) Også denne stammer fra dr. dk den 8. december “Nyd en kop the fra ende til anden”. Det er mange år siden, vi holdt op med at stave te med h. Retfærdigvis skal det siges, at DDO fortæller, at “the” er en uofficiel, men almindelig stavemåde. Danmarks Radio burde holde sig til den officielle stavemåde.

Sproget i december 2023

3) Når flertals-s bliver til apostrof-s: “DR laver mange fine podcast’s, men de bliver konsekvent ødelagt af baggrundsmusik”

4) Denne er så sød. Lige til lydskrift, der er en kategori til alt det, man hører, men ikke kan stave: “Ja du bliver en stor obrasanger når tid kommer”.

5) Denne kunne jeg ikke finde en kategori til, så den landede i “Udenfor kategori”. “… til så dårlig en fodboldskamp”.

6) “Yoghurt” er helt sikkert et svært ord, men skribenten skriver samtidig en slags lydskrift: “Man bliver svimmel ved synet af så mange slags yougurt”.

7 – 10) Professionel journalist på “Københavnliv” skrev den 1. december om Solsikkesnoren, som jeg også bruger, da den betyder, at man har et usynligt handicap:

7) “Jeg lavede opslaget, fordi vi er i en tid, hvor noget som et kompliment til kvinder deler vandende”.

8) “Jeg er generelt rigtig stor fortaler for solsikkesnoren, og bære den med stolthed”.

9) “… så folk kan se, at de har med et menneske af gøre …”.

10) “Så gik jeg ud og kiggede på opvasken og gik ind igen, og det morede vi os meget af”.

11) En anden professionel: “Vi anbefaler derfor at være ude i god tid, så I kan få planlagt ordentlig med jeres helper og ikke risikere pludselig at stå uden rengøringshjælp”.

12) Mellem rum og “og” burde have været “at” eftersom det står foran en infinitiv/navnemåde: “Er med på jeg skal til stor byen og se det”. Da jeg engang i fortiden gik i skole, mener jeg også, vi lærte, at “og” forbinder to ord, der er i samme ordklasse, men det kan være, det er noget vrøvl, når sproget.dk ikke skriver om det.

13) Her er mere lydskrift, da det af sammenhængen fremgik, at “lige” burde have været “like”: “Synes du også, at dette er en god idé så lige og del opslaget så flest mulige mennesker får set det”.

14) Jeg undrer mig ofte over, at mange ikke tænker logisk, når de skriver, og at der bør være konsekvens i sproget. Her er et eksempel, hvor der mangler både logik og konsekvens: “Spændene analyse og et spændende reformarbejde”. Når man skriver det samme ord to gange, bør det selvfølgelig også staves ens.

15) Når man gerne vil bruge svære ord fra andre sprog, kan det være en god idé at slå dem op i en ordbog. Her skulle sikkert have stået “cadeau”, men man ser ofte dette, som jeg finder irriterende: “Men kudos til, at modelmænd ikke behøver at have sixpack og være toptrimmede længere“.

16) Også her mangler konsekvens og logik. Billedet stammer fra TV Avisen 18:30 den 13. december. Når “klimafond” er i et ord, bør “klimaaftale” selvfølgelig også være i et ord.

Reglen er ellers nem at lære: Hvis der er mest tryk på første stavelse, skal navneordet i et ord. Er der mest tryk på anden stavelse, skal det i to ord. Man skal se for sig, om der er to et-taller eller to to-taller.

Sproget i december 2023

17) En journalist skrev: “Link til udsendendelse i kommentatorfelt”. Der skulle formentlig have stået: “Link til udsendelsen i kommentarfeltet”.

18)  Da stavekontrollen var kommet på afveje: “Så det er ikke noget vi får ryddet afvejen på et øjeblik”. Måske har stavekontrollen haft det vanskeligt her, da der jo findes et ord, der hedder “afveje” både som substantiv og som verbum,  men jeg tror ikke, man kan sige “en afvejen”. Så ville det hedde “afvejning”.

19) Fra dr.dk den 21. december. Det ville så ikke undre mig, om man skal betale dobbelt gebyr, jfr. PostNords sædvanlige prispolitik: “Alle frimærker købt i 2022 og 2022 kan ombyttes mod gebyr”.

Sproget i december 2023

20) Fra en der er professionel på sit felt: “Ledelse handler om at facilitetere”.

21) Journalist: “En parallel mellem Israel’s Netanyahu’s fremfærd i Gaza”.

22) Journalist: “Han befæstede sin magt med hensynsløs brutaltet.”

23) og 24) falder begge udenfor kategori. Der er tegn og andre angivelser, der er på vej ud af skriftsproget. Flere gange har jeg omtalt citationstegnet, der øger læsbarheden af det skrevne. Læsbarhed drejer sig kort sagt om at hjælpe læseren, derfor er det vigtigt at holde fast på det.

Et andet vigtigt og hjælpsomt tegn er bindestregen, der også er på vej ud. Jeg ved ikke, hvad det skyldes. Jeg har kun et forslag, og det er, at nogle synes, det ser smart ud. Men vil man hjælpe svage læsere, bør man sætte bindestregen. I det første eksempel er orddelingen helt skæv. Havde ordet været delt korrekt, ville en bindestreg have været en god idé. Her står jo “Projektlederuddann elsens”, hvilket ikke giver mening:

Sproget i december 2023

I det næste eksempel, der stammer fra en styrelse, den med styr på ejendomsvurderingerne, ville det også have været gavnligt med en bindestreg, da her ellers står “Vurderings styrelsen”. Billedet er ikke det bedste – det medgiver jeg. En offentlig myndighed må ubetinget være forpligtet til at hjælpe læserne:

Sproget i december 2023

25) En forfatter burde vide bedre: “Biblioteks udtalelse”.

26) En klassiker på denne tid af året. Nytårsforsæt står faktisk i ordbogen: “Måske Regeringen skulle få sig et nytårsfortsæt der er tråd med vælgerne?“.

27) Det er synd for den lille smed, at nogen går på ham/hende: “Går på klejn smed”.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

November måneds sprogforbistringer

November måneds sprogforbistringer

November måneds sprogforbistringer

Af og til må jeg gå i rette med mig selv

Det er selvfølgelig ærgerligt, men ret skal være ret!

Allerede den 7. juli 2007 harcelerede jeg over udtrykket “En dyr pris”.

Det burde jeg ikke have gjort, eftersom jeg faldt over denne interessante artikel på ordnet.dk. De fortæller, at allerede Holberg, Kierkegaard og Blicher taler om dyre og billige priser, og ergo har udtrykket været kendt og brugt i mere end 100 år. Jeg må se at blive opdateret til en nyere (eller måske ældre?) version.

Den opdaterede sprogdatabase finder du her.

Og her kommer så endelig november måneds sprogforbistringer:

1) Charlotte sendte mig dette eksempel fra tv2.dk’s hjemmeside. Tak for det. De kan også; det er altså ikke kun Danmarks Radio: “Rode bod”. Og i øvrigt råder man ikke bod over for nogen eller noget. Man råder bod på noget:

November måneds sprogforbistringer

2) Mine sprogvenner hos Danmarks Radio: “Tiltalt for at røbe statshemmligheder”.

3) “Palæstinenser” er et svært ord, og jeg måtte have fat i Den Danske Ordbog (DDO) for at være helt sikker, men ved nærmere eftertanke er det nemt nok, for vi siger jo (forhåbentlig) ikke “Palistina”: “Israel historisk set er en ‘besættelses’-magt overfor ‘palistinænserne'”.

4) Her er endnu et svært ord, men det står i ordbogen og genkendes ikke af min stavekontrol: “Hun dør på en afdeling af Psykriatisk hospital i Risskov i 1950”

5) Vurderet ud fra layout og orddeling dette stamme fra Danmarks Radio: “Flere børn er dræbt i Gaza på tre uger end i alle verdens konflik-tzoner i løbet af hele sidste år”.

November måneds sprogforbistringer

6) Dette er uden for kategori: “Jeg for en masse Palestine provoganda”.

7) Det kunne Københavns Kommune have gjort bedre. Her mangler vist et “for”: “Lever og ånder du Cloud?”.

November måneds sprogforbistringer

8) Sydbank har lavet en quiz om sikkerhed, som de kalder “SikkerKlikker”, i den digitale verden, og den er egentlig meget sjov. Jeg fandt kun en enkelt fejl på de mange sider: “Du risikere at miste penge”

November måneds sprogforbistringer

9) Dette er og bliver noget vås og endnu et eksempel på, at folk ikke tænker over, hvad de skriver. Man køber ikke et tilbud. Man køber en vare, der er på tilbud: “Køb tilbuddet før din nabo”.

November måneds sprogforbistringer

10) Her er op til flere problemer:

  1. Når både “Afviser” og “Nedsætter” har nutids-r, hvorfor skal “Reducere” så ikke behandles på samme måde? Logisk tænkning er ofte en mangelvare.
  2. Jeg gætter på, at der skulle have stået “Solfalmning”.
  3. Og endelig er det sådan, at bruger man %-tegn, bør der være mellemrum før det. Af artiklen på sproget.dk fremgår retfærdigvis, at det kun er en anbefaling. I angelsaksiske lande, er det legalt at undlade mellemrummet. Når der bør være mellemrum, skyldes det, at %-tegnet er at opfatte som ordet “procent”, og skrev man det, ville man ikke være i tvivl om, at der skulle indsættes mellemrum:

November måneds sprogforbistringer

11) Ingen kommentarer: “Vi har sammensæt en lækker menu pose …”. Da jeg engang i fordums tid var hos Irma, lærte vi på Irma-skolen, at vi skulle skrive ordentligt, for det var en del af kundernes vurdering af kæden.November måneds sprogforbistringer12) Jeg kunne ikke finde en kategori til denne: “En milliardbødr. De har solgt alle informationer om os til annoncerne og tjent kassen”.

13) Herre Jemini! En principal er en person, der har en overordnet stilling i forhold til en anden bl.a. ejeren af en virksomhed i forhold til de ansatte (tyvstjålet fra DDO), og derfor er følgende noget vrøvl fra en såkaldt professionel: “Sagen er principal, mener advokat”

November måneds sprogforbistringer

14) Det er der vist ikke noget, der hedder, og min stavekontrol farer straks op: “Så måtte jeg komme ud af skrammekrogen”.

15) Artikel på dr.dk den 10. november: “SF foreslår blandt andet, at man indfører en salgs timebank til familier”.

16) Samme artikel: “Det er relevant at tale om, hvordan vi får lavet et arbejdsmarked, hvor flere kan se sig selv ligge flere timer”.

17) En ekstrem anvendelse af apostrof-s: “Og han’s far står ikke opført under forældre”.

18) Fra en såkaldt professionel der vrøvler: “Der skal lægges Press på, for at få dem til forhandlings bordet”.

19) Dette er en gedigen omgang lydskrift: “Nu glæder jeg mig til en gang gedin håndvask”.

20) Dette kunne have været klaret af den allestedsnærværende stavekontrol: “En der kan hjælpe med, hvad der stå i kollone 1, linie 1?”

21) Hvis man kan bare lidt latin, ved man, at man skal tænke “Inter esse”, som nærmest betyder “at være inde i”: “Intressant”.

22) Ekstrabladet er ikke videre professionelt: “Nu hæver kommunens hans husleje”.

November måneds sprogforbistringer

23) Gad nok vide hvordan man træder ned i en forhøjning?: “En lille forhøjning kan udøverne træde ned i”. Citatet stammer fra nogle, der kalder sig Folketidende søndag 19. november 2023. Det er lige folkeligt nok for mig.

November måneds sprogforbistringer

 

November måneds sprogforbistringer

24) Denne har det nok bedst i kategorien Lydskrift, men Apostrof-s havde også været en mulighed: “Hjælp til at identifisere min farfar’s mormor.”

25) Denne, der stammer fra “TV2 Nord”, blev fundet af E. Vestergaard, der kaldte det for en zoologisk sensation, og det er jeg helt enig i: “Varebil stak halen mellem benene efter påkørsel”. Hvorfor læser folk dog ikke, hvad de skriver, og hvorfor tænker de sig dog ikke om?

November måneds sprogforbistringer

26) Dette udklip stammer fra en privatpersons opslag på Facebook. Bare på dette lille billede er der adskilligt, jeg kunne tage fat på. Jeg nøjes dog med det svære ord børnepsykolog, der er blevet til “børne phykolog”.

November måneds sprogforbistringer


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Forsendelsen koster det samme som varen

Forsendelsen koster det samme som varen

Man skal ikke handle antikvarisk

Forsendelsen koster det samme som varen

Jeg har behov for en bog om kirkeret. Den kan sagtens være gammel og brugt, da jeg alligevel primært interesserer mig for forhistorisk tid.

Et eksempel er, at det er rart at kunne slå op et kvalificeret sted for at undersøge, hvorfor nogle mennesker blev begravet uden for kirkemuren, og hvornår forbuddet fra Christian den femtes danske lov mod at begrave fx selvmordere indenfor kirkemuren blev ophævet. Lige nu er jeg nødt til at ringe til min ven, der er præst. (Svaret er i øvrigt, at straffeloven af 1866 ophævede dette forbud).

Jeg har fået oplyst, at professor August Roesen har skrevet flere interessante og relevante bøger.

    • Jeg fandt en “Kirkelove” hos et antikvariat med speciale i kristne bøger. Prisen var 75 kr. Forsendelsen med PostNord inkl. levering til døren kostede 60 kr. Ergo skal man ikke handle antikvarisk, for så udgør portoen mere end 44 pct. af den samlede pris. Det er helt vanvittigt.
    • Hos Saxo fandt jeg den rigtige “Dansk kirkeret” med guldtryk og det hele til 145 kr. for en brugt udgave. Når jeg selv henter pakken hos føtex, koster det “kun” 40 kr. svarende til lidt mere end 21 pct. af den samlede pris. Det er også vanvid, at godt en femtedel af prisen, er det jeg betaler for selv at løse opgaven om fem dage. Man kunne vel sende en pakke til Amerika på den tid …

Hvordan kan PostNord overleve?

Det er mig komplet ubegribeligt, at PostNord overlever. Deres ydelser er af ringe kvalitet og deres priser er fuldkommen ublu. De holder sig ikke tilbage fra at undlade at ringe på, hvorpå man modtager den berømte SMS om, at man ikke var hjemme, selvom man sad hjemme og ventede på dem hele dagen.

Jeg gætter på, at de er kommet ind i en ond spiral: De får færre og færre kunder grundet den ringe kvalitet og de ublu priser. Derfor må de sætte priserne op, hvilket medfører endnu færre kunder. Og så ruller rouletten. Det behøver man ikke en uddannelse fra handelshøjskolen eller lign. for at regne ud.

Overlevelsen for PostNord i en konkurrencepræget branche kræver en fundamental forbedring af deres kvalitet og kundeservice. De må genopfinde deres tilgang til kundeoplevelsen for at blive relevante igen. Det indebærer en forpligtelse til at levere pålidelige og tidsmæssigt præcise forsendelser, hvilket er essentielt i en tid, hvor kunderne værdsætter hurtighed og effektivitet.

Desuden skal deres kundeservice være mere tilgængelig og lydhør over for kundehenvendelser og klager. Det kan involvere investering i teknologi for at forbedre tracking-systemer og etablere mere direkte kommunikationskanaler med kunderne. Det er jo stort set umuligt at komme i kontakt med dem.

For at bryde den onde spiral af faldende kundetilfredshed og stigende priser, skal PostNord også genoverveje deres prismodel. Det er vigtigt at finde en balance mellem at opretholde en økonomisk bæredygtig forretningsmodel og samtidig tilbyde konkurrencedygtige priser. Ved at forbedre effektiviteten og reducere omkostningerne kan de muligvis tilbyde rimelige priser uden at gå på kompromis med serviceniveauet.

Endelig er det afgørende, at PostNord investerer i medarbejdertræning, så deres team er bedre rustet til at håndtere kunders behov og forventninger. En kultur, der værdsætter kundetilfredshed og stræber efter at overgå kundens forventninger, kan være en afgørende faktor for at vende virksomhedens skæbne.

Af og til er der alternativer

Nogle webshops har andre muligheder for forsendelse. Det kan fx være DAO eller GLS. Begge er både bedre og billigere end PostNord – men der skal nu heller ikke meget til. Jeg kan vældig godt lide GLS, for de er hurtige, og de kommer, når de har lovet, de vil komme. Og de gør sig også den ulejlighed at ringe på, så man ikke venter forgæves.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

Skoleelever lærer ikke for livet

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

Af statsministerens tale ved Folketingets åbning fremgik det, at hver syvende skoleelev forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne. Det vil sige, at 14,3 pct. er analfabeter. Det ses tydeligt på de forskellige sociale medier.

Jeg forstår denne artikel på lex.dk, således at de som minimum er “funktionelle analfabeter”:

Funktionel analfabetisme er læse- og stavevanskeligheder, som gør det vanskeligt for voksne at deltage fuldt ud i samfunds- og arbejdsliv og at udnytte egne evner.

Jeg forstår ikke, hvordan vi kan tillade det i vores land. Vi har brug for veluddannede unge mennesker til alt arbejde, og det forudsætter, at de kan både læse, skrive og regne.

Det er trist, at Danmarks Radio har så mange funktionelle analfabeter ansat. Når kategorien “Danmarks Radio” om kort tid runder de 100 eksempler, vil jeg skrive til lytternes og seernes redaktør ved navn Jesper Termansen og spørge, om han mener, det er acceptabelt. Lige nu er der 72 poster med Danmarks Radio som afsender.

Håndens eller åndens arbejde?

Lige nu går tendensen bare ikke i retning af, at vi ønsker unge med boglige kompetencer. Der er opstået en form for bevægelse, hvor det er bedre og finere at gå i lære som tømrer end at gå i gymnasiet. Om kort tid skal man sikkert undskylde, at man har taget en videregående uddannelse.

Men også en tømrerlærling skal kunne regne.

  • Vedkommende skal vide, hvordan man beregner arealet af en trekant og kunne bruge Pythagoras’ formel, når tagspær skal lægges til et skråt tag.
  • Vedkommende skal kunne beregne, hvor lægterne skal ligge, for at huset bliver stående og en hel masse andet, jeg heller ikke har forstand på.
  • Vedkommende skal kunne læse en manual til værktøjet for at kunne bruge det.
  • Vedkommende skal nogle år senere kunne skrive i sit barns kontaktbog, som nu kaldes “Aula”, uden at blive komplet til grin.

Nuvel, det behøver man forhåbentlig ikke gå i gymnasiet for; det bør være grundskolepensum. Men af de sociale medier og Danmarks Radio fremgår med al u-ønskelig tydelighed, at det ikke fungerer sådan – i hvert tilfælde for så vidt angår retstavning.

360 timer til valgfag

TV Avisen kl. 7:00 den 11. oktober havde et indslag om, at eleverne skal have mulighed for selv at vælge flere fag i udskolingen, hvilket vil sige 7., 8. og 9. klasse. Regeringen barsler med en idé om, at der i de tre år skal afsættes 360 timer til valgfag svarende til gennemsnitligt 120 timer om året eller 10 timer om måneden. I praksis vil tallene være noget større, når der korrigeres for alle ferieugerne. Der blev specifik nævnt musiske fag, hjemkundskab, teknologiforståelse og noget andet kreativt, som jeg ikke lige husker, hvad var.

Skoledagen er allerede meget lang og skal ikke forlænges. Det er selvfølgelig positivt. Men hvor vil man så stjæle de 360 timer? Lur mig om det ikke bliver dansk, matematik og fx religion. Det reducerer ikke andelen af funktionelle analfabeter, og det øger ikke almendannelsen i det danske samfund.

Når man ikke kommer i tvivl

Hvis man ikke ejer blot de grundlæggende sproglige færdigheder, eksempelvis fordi man primært kommunikerer ved hjælp af figurer/emojis, kommer man ikke i tvivl. Og kommer man ikke i tvivl om, hvordan et ord staves, har man ikke incitament til at slå op i en ordbog. Man er chanceløs. Der er dog lige det store men, at stort set alle skriveprogrammer nu til dags rummer en stavekontrol. Hvorfor ikke bruge den?

Selv slår jeg meget ofte op i en ordbog, for jeg kommer tit i tvivl. Det er jeg nødt til, når jeg revser andre …

Sprogposterne læser jeg korrektur på adskillige gange, da det ville være pinligt at blive grebet i dumme-fejl her. Jeg tror på ingen måde, at jeg er perfekt! Der er ord og sammensætninger, jeg har slået op 100 gange. Jeg er altid i tvivl om “det adverbielle t” osv. Men i tvivl kommer jeg da for det meste (tror jeg).

Jeg ved fra nogle unge mennesker, at de simpelthen aldrig har haft den form for gammeldags danskundervisning, som jeg har haft. De har fx aldrig haft “staveord”, som måske ikke var det mest interessante, men de var nyttige. Men de unge har lært noget andet. Eksempelvis er mange utrolig dygtige til at danne netværk. Om det er noget, de har lært i skolen, eller om det skyldes, at interaktionen i dag er blevet meget lettere, fordi vi altid er online, er jeg ikke klar over. Jeg kan konstatere, at de på det felt har kompetencer, jeg ikke selv ejer, og så må vi prøve at dele sol og vind lige med respekt for det, den anden part kan.

Du har som altid sprogdatabasen her.

Månedens gysere:

1) Denne forening er ikke professionel, så eksemplet lander i kategorien sjusk: “Velkommen til Oktober, vi har masser af aktiviteter i denne måneden”.

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

2) Danmarks Radio: “Netanyahu kalder bombardamenter en begyndelse”.

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

3) Danmarks Radio: “Kriketag kollapser”.

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

4) Danmarks Radio igen. Jeg gætter på, at soldaterne er klar til at modtage mere end en enkelt ordre: “100.000 soldater af reserven er indkaldt og står klar til at modtage ordre fra den israelske regering”.

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

5) Fra en reklamekampagne fra et firma, der forsøger at sælge mig en pude, jeg kan sidde på: “Reducerer trykket på ryg, hofter og halenben”.

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

6) Samme firma laver tre (evt. fire) fejl i denne korte tekst. Det er godt klaret: “3 Grunde til at anskaffe sig en Ergonomisk Siddepude”. Var det min dyrt betalte reklame, havde jeg nok skrevet: “Tre grunde til at anskaffe en ergonomisk siddepude”.

Det er venligt overfor læserne at skrive tal til og med ti med bogstaver, men det er kun en tommelfingerregel.

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

7) Nej – vi bruger stadig ikke apostrof-s på dansk: “Viggo´s død 1953”.

8) Det er slet ikke nemt med et abon-nemt, der lander i kategorien svære ord: “Billigt abonnemt ja men det kan da blive rimeligt dyrt i sidste ende”.

9) Udenfor kategori: “Det skal man da ihvertefald være OBS på”.

10) Flere svære abonnementer: “Tro ikke på ubetalte regninger på abodementer”.

11) Her vil et firma gerne sælge mig en topmadras. Jeg afslår, da jeg ikke har en hovedfør: “Bestil i dag og modtag gratis varen ved hovedføren i morgen”.

12) Når man vil begå sig på udenbysk, må man bruge en ordbog. Her skulle sikkert have stået spooky: “Spuky”.

13) Det havde været godt at udskifte fuld med fyldt. Fuld bliver man af alkohol, og så meget altervin serveres ikke ved nadveren, at selv kroen senere bliver fuld: “Kirken var stuvende fuld. Kroen var endnu mere fuld”.

14) Det tilhørende billede viste, at det var et tæppe, der var til salg et sted i Syddanmark: “Tæbe”

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

15) Allerkæreste Danmarks Radio! Navne på styrelser, ministerier, partier osv. skal med stort begyndelsesbogstav, men det skal ministeren ikke: “Samråd med Miljøministeren om havmiljøet”

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

16) Når man vil begå sig på udenbysk, må man bruge en ordbog: “Parten ny French”.

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

17) Frelsens Hær må være de helt rette til at finde frem til de, der trænger til værdier: “… inflationshjælp til byens værditrængende familier.” (Det skal tilføjes, at det var Gretelise Holm og ikke mig selv, der faldt over billedet. Jeg har fået lov at bruge det).

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

18) PostNords hjemmeside: “Når du henter din forsendelse, skal du vise ID og i nogle tilfælde også kvitterer for udleveringen”.

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

19) Et sted i Syddanmark kan man nu være så heldig at købe et bord, der kan se lidt ud i fremtiden. I hvert fald er det ikke nærsynet: “Fjernsynet bord”.

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

20) Disse knapt så professionelle kunne have overvejet at læse korrektur: “Vi sikre dig og din familie tryghed i en travl hverdag med Kommunesundheds sundhedsforsikring”.

21) Akademikerbladet.dk står bag denne, hvor jeg endnu en gang overvejer, hvorfor man ikke ser på, hvad man publicerer: “EU vil forbyde kunstig intelligens, der manip-ulerer med din hjerne”. Og jeg tilføjer, at det ikke hjælper at gør skærmbilledet større – og jeg har 43″ at gøre godt med; det svarer til ca. 94½ cm.

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

22) Gæt selv afsenderen: “Gaza ramt af volsomme bombardementer”.

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

23) Her burde formentlig have stået “Jeg er medlem af Danske Slægtsforskere,. tidligere DIS-Danmark og MyHeritage”: “Jeg er medlem at Slægtforskern tidler DIS. Og MyHertegs”.

24) Et firma der ville sælge en cykel: “… som alle bliver udviklet, testet og samlet ved håndkræft”.

25) Gæt endnu en gang på afsenderen: “Israel intensivere militætoperationen i Gaza”.

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

 

26) Selv svære ord står i ordbogen: “Går du ind for Rekarnition,så slipper du måske ikke .,”

27) Ental, flertal eller bare sjusk? “Alt inkluderet, ingen skjulte gebyr!”.

28) Hos den samme knapt så professionelle kan man vist få en på opleveren: “Få en gratis rundvisning – 9 ud af 10 oplevere besparelser”.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.