Jeg skal ikke op at stå

“Aftenshowet” er svært dement

Jeg skal ikke op at stå

Ti sekunder var rigeligt. Et øjebliks tv var nok til at minde mig om, hvorfor jeg aldrig ser “Aftenshowet” – og hvorfor jeg frygter den måde, vi taler til gamle mennesker på, ikke med dem. Det handler ikke om sang, men om værdighed.


Jeg har aldrig set en fuld version af “Aftenshowet”, og jeg kommer heller aldrig til det, for der er noget populistisk pladderværk over deres måde at tale på, jeg ikke udholder. Det er noget med måden, de skyder hele kroppen frem, når de bare vil have deres budskab frem. Prøv selv at lægge mærke til det. Det er ulideligt.

Og så kan jeg ikke udholde “ældresprog”. Jeg vågnede og hørte maksimalt ti sekunder af noget om, at det er godt for gamle – evt. demente – mennesker på plejehjem at synge, for man bliver glad af at synge. Det sidste er selvfølgelig rigtigt. Man kan ikke synge og være sur, men man kan godt synge og være ked af det. Der er stor forskel.

Vedkommende medarbejder, der udtalte sig, sagde, at hun fx kunne sige til den gamle “Nu skal vi i bad” eller “Nu skal vi op at stå”. Det er lige præcis derfor, jeg ikke skal på plejehjem. Jeg håber, at jeg om ca. 30 år dratter ned af skrivebordsstolen herhjemme, og det var var så det. Så har en tredjedel været godt, og så er jeg tilfreds.

Hvis mine kognitive evner ellers rækker til den tid, vil jeg enten svare “Jeg er ikke snavset – men tag du bare et bad” eller “Jeg bliver siddende”. Det er nedværdigende at tale sådan til mennesker, bare fordi de er blevet gamle.

Fordi man er dement, er man jo ikke blevet dum, men det kan virke sådan. De år, min bipolare lidelse var i konstante udbrud, måtte jeg hele tiden minde folk om, at “Jeg er altså ikke blevet dum af at blive syg”. Det måtte jeg gøre, hver gang de talte “patientsprog” til mig. Jeg var altså rasende.

Demens kan være

Region Midtjylland har udgivet denne virkelig gode artikel: “Læge: Demens påvirker hele familien. Demens er ikke bare en del af det at blive ældre”. Læs og bliv meget klogere.

Hvis du er dovent anlagt, kan du måske nøjes med kunstig intelligens, der oplyser at:

“Når man bliver dement, rammes hjernen af sygdomme, der får nerveceller til at dø og hjernemassen til at skrumpe. Kommunikationen mellem cellerne svigter på grund af ophobning af skadelige proteiner (fx ved Alzheimers) eller kredsløbsforstyrrelser (ved vaskulær demens). Dette fører til udtalt tab af hukommelse, sprog og evnen til at klare hverdagen.

De centrale forandringer i hjernen inkluderer:

  • Nervecelledød og hjernesvind: Hjernens celler dør, hvilket får hjernen til at skrumpe fysisk, ofte begyndende i områder som tindingelappen (hippocampus), der er afgørende for hukommelse.
  • Proteinophobning (Alzheimers): Proteinerne beta-amyloid danner plaques mellem nervecellerne, og tau-protein danner filtrede tangles inde i cellerne, hvilket dræber dem.
  • Blodforsyningssvigt (Vaskulær demens): Blodpropper eller små blødninger ødelægger hjernevævet, fordi cellerne ikke får nok ilt.
  • Svigtende kommunikation: Når nervecellerne dør eller mister forbindelsen, svækkes de intellektuelle funktioner, herunder orientering, planlægning og sprog.

Symptomerne er en konsekvens af, at hjernen fysisk ødelægges, hvilket gør demens til en progressiv, uhelbredelig sygdom.”

Af dette kan man faktisk lære, at hjerner skal have den størrelse, hjerner skal have. De skal hverken være for store eller for små.

Der er ikke rigtig noget af det, jeg har lyst til, så jeg sørger for motion. Hvis jeg bliver dement, håber jeg, det er så slemt, at jeg ikke har indset det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, , ,

Der er noget skønt over en ‘Clean install’

TNG 15.0.4

Der er noget skønt over en ‘Clean install’

En opdatering af TNG fra version 15.0.3 til 15.0.4 endte med at blive anledning til et grundigt serviceeftersyn. Efter småirriterende fejl, mods der ikke ville lege med, og en installation der var blevet for avanceret, valgte jeg den radikale – men befriende – løsning: en clean install. Resultatet blev en mere enkel, stabil og gennemskuelig TNG-installation, hvor både mods og kort nu opfører sig, som de skal.

“The Next Generation af Genealogy Software (TNG)” er et simpelt program, man installerer på sin hjemmeside for at vise sin slægtsforskning frem for alverden. Det er altid spændende om andre kan kan tilføje noget til ens egne fund.

TNG kom med en ny version, så vi kan komme fra 15.0.3 til 15.0.4.

Jeg opdaterede forleden dag, og jeg fulgte installationsguiden nøje, men alligevel fik Mod’et “Collapse Notes” noget galt i halsen, for mine noter kunne ikke længere klappes sammen.

Der var også andre ting, jeg ikke var helt tilfreds med:

  • Fx vistes kortene ikke pænt i OSM-udgaven. De små markører var for store og landede for nemt ude i vandet. Og de fulgte ikke med, når man zoomede ind og ud. Der er nogle ting, Google er bedre til.
  • Jeg havde måske stolet lidt for meget på min ven ChatGPT, da jeg ville holde udenforstående helt ude fra min side.
  • Det var alt sammen blevet meget avanceret, men det skulle være simpelt.

Ergo besluttede jeg mig for en ‘Clean install’. Efter at have taget backup af alt, slettede jeg alt rub og stub.

Herefter spurgte jeg min ven ChatGPT, hvordan jeg sikrest og mest konservativt kunne komme igennem en ‘Clean install’. Jeg må sige, at robotten har gjort et godt stykke arbejde. Den har været med mig hele vejen igennem, og jeg har hele tiden været tryg.

Vi har taget et skridt ad gangen, så jeg nu nærmest begyndte helt forfra, uden at miste det mindste lille stykke data. Jeg er meget tilfreds. Alt er blevet forklaret, så jeg hele tiden var klar over, hvorfor noget skulle gøres på en bestemt måde.

MODS

Mods er små programmer, der bevirker, at man kan få TNG til at opføre sige lige, som man helst vil have det. Mod står formentlig for “Modification”. Da jeg senest tjekkede, var der i alt 308 af dem. Når man læser ned over listen, kan man få lyst til at prøve dem alle.

Jeg “sparer” dog lidt på dem og har kun disse, som jeg synes, gør min TNG-installation bedre:

1) Add person siblings row
2) Age at event
3) Age at marriage
4) Collapse Family Children
5) Collapse Notes
6) Count ancestors and descendants
7) Create sitemap
8) Group custom events
9) Hide google earth links
10) Relate

TNG var meget dygtig til at sørge for, at de ikke bare blev installeret, men også at de blev installeret i den rigtige rækkefølge; noget jeg aldrig selv har gået så højt op i. Men nu kan jeg se, at “5) Collapse Notes” skal installeres til sidst, og at det måske var det, der gik galt i den tidligere installation.

Sådan lærer man hele tiden noget.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Stavning eller kaos – afsnit 141

Sprogdatabasen ønsker godt nytår

Et nyt år giver anledning til både status og sproglig eftertanke. Sprogdatabasen ser tilbage på et relativt produktivt år, deler nye eksempler på sprogligt sjusk og sjov og minder om, at selv det, der lyder forkert, nogle gange viser sig at være helt korrekt.

Vær velkommen, Herrens år, og velkommen herhid!

Et nyt år er også et kig på det forgangne år, der bød på 302 nye eksempler i Sprogdatabasen. Grafikken herunder viser tilvæksten år for år. 2025 har været stort set som de foregående to år i Sprogdatabasens levetid. Men alligevel også marginalt mindre end både 2024 og 2023.

Af de asociale medier – og databasen – fremgår, at det i hvert fald ikke skyldes, at det er gået fremad med korrekturlæsning, stavekontrol eller bare det at læse, hvad man egentlig har skrevet. Giver det skrevne overhovedet mening? Og giver det den tiltænkte mening? Det er lige som med en vanskelig gotisk tekst, hvor Adam Jon Kronegh og Michael Dupont i “Med Adam i arkivet” på side 51 skriver “Og det er meget vigtigt, at du ikke glemmer, at det, du læser, skal give mening”.

Siger du “signalisere”?

Af en eller anden årsag sad jeg før jul og grinede lidt af min kære gamle mormor, fordi hun ikke sagde “signalere” men “signalisere”. Og så ville jeg derfor have gjort mig morsom på hendes bekostning.

Heldigvis slog jeg op i Den Danske Ordbog (DDO), der heldigvis endnu eksisterer, og stor var min overraskelse, da jeg kunne læse, at ordet “signalisere” faktisk findes. Ordet bruges ganske vist kun sjældent. Det stammer fra det tyske “Signalisieren”.

Vidste du det?

Husk at du kan være med til at støtte DDO’s fortsatte eksistens ved at skrive under på borgerforslaget, hvor man kan undre sig over, at der endnu ikke er opnået 17.000 underskrifter, når der dagligt foretages 130.000 opslag i ordbogen. Det svarer til mere end 47,5 mio. årlige opslag.


Du har som altid den samlede database her

Husk at du selv kan bidrage til Sprogdatabasen.

  • Bidrag med billeddokumentation foretrækkes.
  • En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen; derfor skal vi fange og dokumentere fejlen, mens den er der.

Pr. 31. december 2025 rummede Sprogdatabasen i alt 1.570 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du 23 nye eksempler.

Stavning eller kaos – afsnit 141

Danmarks Radio er rigt repræsenteret i december 2025. De står for 9 ud af de 23 nye eksempler. Det svarer til 39 pct., og det er stadig ikke fordi, jeg er ude efter dem.

1) Set på Facebook meget sent den 30. november 2025, og derfor nåede den ikke med i november måned, hvor den egentlig hører til.

Heraf fremgår det, at det er meget svært at læse korrektur på egne tekster. Hjernen ser det, den tror, der står, fordi den ved, hvad der skal stå:

“Heraf fremgår det, at der ikke er dokumentation påstanden om, at en overfaldsmand sidenhen blev folketingspolitiker.”

2) Facebook den 1/12. ‘Yrsa’ er noget, jeg har fundet på til lejligheden af hensyn til anonymiteten. Det samme gælder ‘Hvidovre Station’. En professionel skrev i virkeligheden om et sted i udlandet: “Mig og så Yrsa er ankommet til Hvidovre Station”.

Pronomenet “jeg” skal altid stå bagest i sætningen, for man nævner ikke sig selv først. Man nævner alle andre før sig selv, f.eks. “Thomas, Dennis, Hans og jeg” i stedet for “mig, Tom, Dick og Harry”.

Der burde derfor have stået “Yrsa og jeg er ankommet til Hvidovre Station”.

3) Tilsendt af Charlotte den 1/12. Kilden er TV2. Tak for bidraget. “Kvinden dyppede sig flere gange med papir”. Det ville jeg gerne have set, og det er da selvfølgelig også mere spændende end “Kvinden duppede sig flere gange med papir”, som der nok skulle have stået.

4) Facebook den 6/12. Denne meget kristne og troende kvinde fra langt ovre i det vestligste Jylland har tidligere været medlem af Folketinget.

Tænk jeg har altid troet, at der kun var en Herre: “Og så må Vor Herrer passe godt på sine hjemkaldte!”.

5) Danmarks Radio, TV Avisen den 8/12 kl. 18:33. Ak ja Danmarks Radio: “Revuderet af miljøstyrelsen”.

Det burde have været “Revurderet af Miljøstyrelsen”, eftersom det hedder revurdere og eftersom styrelser, departementer og den slags skal med stort forbogstav.

6) Danmarks Radio, TV Avisen den 9/12 kl. 7:00. Tjah han er da sikkert en god pædagogmedhjælper: “Pædagodmedhjælper, Viborg”.

Suk Danmarks Radio – lærer I det aldrig? Skal jeg hjælpe? Det er lige før, jeg vil gøre det uden beregning.

7) Danmarks Radio, TV Avisen kl. 7:00 den 10/12. Hvad skal jeg næsten sige: “Lektor i sunhedsjura, Aalborg Universitet”.

8) Facebook den 9/12. Jeg har aldrig vidst, at juletræer indgik ægteskab:

“Så sådan ser mit juletræ ud i år. 40 kr billigere end et gift træ og meget billigere end et øko”.

Det, hun mente, var, at hendes juletræ var billigere end et konventionelt dyrket juletræ (“gifttræ”).

9) Facebook den 10/12. Et herligt problem med præsens participium/lang tillægsform der stammer fra en gruppe ved navn: “Folket for Nul Moms på Økologi”:

“Her er vi uenige. V I S M Æ N D E N D E fokuserer ikke på …”.

10) Facebook den 10/12. I nummer 9 herover var der en præsens participium/lang tillægsform for meget. Her er der en for lidt: “Spændene, måske skulle man tage til dette?”.

11) Facebook den 12/12. Kilden er en gruppe om WordPress, der hedder “WordPress DK (Officiel) – hjælp til selvhjælp”. Jeg tænker på at melde mig, for jeg synes, jeg er ret velbevaret:

“Du behøver ikke at være professionel, måske er du under uddannelse, eller måske er det din passion, blot du er velbevaret i brugen af wordpress”.

12) Facebook den 13/12. Gad vide om det er med vilje? Den kunne jeg godt selv finde på at bruge en anden dag. Det handlede om at komme til et foredrag om forfatteren Jane Austen på hendes 250 års fødselsdag og giver god mening:

“Så kom ned og få alle dine fordomme afbekræftet”.

13 og 14) Danmarks Radio (dr.dk) den 13/12 kl. 18:00 af Frederik Hagemann-Nielsen.

  • Man skjuler sig for nogen – ikke fra nogen. “Manden har skjult sig fra politiet …”
  • “Ører” er dem, man har på siderne af hovedet, og så mangler der i øvrigt også et “i”:
  • “Man skal altid være lidt varsom med at anslå, hvad den slags samlet kan løbe op i kroner og ører.”

15) dr.dk den 16/12 kl. 00:12. De må have sat yngste lærling til at passe hjemmesiden, mens de gik til julefrokost. Det er pinligt:

“Leverendør melder ud om nedbrud …”. Nede i brødteksten kan de godt stave til leverandør …

16) Forlaget “Gladiator” havde en annonce på Facebook den 20/12. Jeg tænkte over, om det var med vilje, ind til jeg så selve teksten på deres opslag. Der stod: “Rabatten er tiltænkt dem som er på overførselsindkomst eller af andre grunde ikke kan betale den fulde pris for bøgerne.”

Når de giver så store rabatter, er der selvfølgelig ikke råd til stavekontroller, men et forlag må da have korrekturlæsere ansat ?

På billedet står: “Rabatten er tiltænkt dem som er på øverførselsindkomst …”

17) Danmarks Radio, TV Avisen den 17/12 kl. 7:04. Jeg tror mere og mere på det med yngste lærling, der skulle passe hjemmesiden, mens de gik til julefrokost.

Eller måske forholder det sig i virkeligheden sådan: Lærlingen passede faktisk hjemmesiden til UG, men da de andre kom tilbage efter at have fået for meget øl og snaps til julefrokosten, gik det galt for dem.

Indslaget i TV Avisen drejede sig om drabene på Bondi Beach nær Sydney: “24-årig sigtet for for terror”.

18) Danmarks Radio, TV Avisen den 18/12 kl. 18:30. Mere post julefrokost: “Hackere har forbindelse til den russisk stat” (som rimer på russisk salat).

19) Af uransagelige årsager dukkede en gruppe ved navn “Dating Gruppe” op i mit feed på Facebook den 20/12. Algoritmerne må have taget fuldkommen fejl, for det har slet ikke min interesse.

Damn … så skulle jeg alligevel ikke være holdt op med at ryge. Resten klarer jeg nemt: “Hvorfor skal det være så svært at finde en dejlig sød kvidelig kæreste og hun gerne ryge og være smuk”.

20) Facebook den 22/12. Det gik ikke upåagtet henover det danske folk, at den orange mand vestpå stadig vil have fingre i Grønland. Han havde ikke glemt det, så han udpegede en særlig udsending, der ikke bare skal sidde og være udsendt. Udsendingen sagde, han var stolt over at tjene den store herre og mester i denne vigtige perifere (sic!) rolle:

“Han har nul komma nul erfaring med det arktiske eller oprindelige folks rettigheder, kun perifær erfaring med udenrigs- og sikkerhedspolitik”.

21) Facebook den 22/12. Mere udenrigspolitik som jeg placerede i kategorien Lydskrift: “Danmark vil ikke hjælpe Grøndland med dets posentiale”.

22) Dagbladet Politiken den 25/12. Jo, men den orange mand langt mod vest vil jo gerne udvide sit territorium. Er der en sammenhæng? I det mindste er der kun et d i “Grønland”: “Det mest rystende er, at han virker håbløst udvidende om grønlandske forhold”.

23) dr.dk den 22/12 kl. 18:26. Herudover hedder det Europarlamentet i et ord. Det kan man nemt slå op i DDO: “I 1989 blev han valgt til Europa-Parlamenet”.

Og sådan sluttede 2025. Du får lige en Snoopy med i købet.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Jeg får stress, når folk er ustrukturerede

Skyldes det min Asperger?

Når et samarbejde drukner i usammenhængende beskeder og manglende struktur, reagerer jeg med øjeblikkelig stress. For mig er systematik en forudsætning for overblik, og uden den bryder tingene sammen. Men er det min Asperger, der gør mig så sårbar over for andres kaos – eller er det kaosset, der er problemet?

Jeg får stress, når folk er ustrukturerede

En forening mangler bistand til bogføring og måske også til lidt økonomistyring. Og det har jeg sagt ja til at gøre på frivillig basis. Selve bogføringen interesserer mig ikke noget videre, og jeg har sådan set heller ikke forstand på det, men det kan jeg nu nok lære. Opgaven begrænser sig til ~ 60 bilag årligt, hvilket vil sige ~ 5 bilag om måneden. Herregud …

Det, der interesserer mig, er resultatet af bogføringen; det er der, man kan begynde at tale om økonomistyring, og det er der, man kan begynde at lege med Excel, hvilket jeg jo synes er sjovt. Her kan foreningen og jeg måske få lidt nytte af hinanden, og jeg kan yde lidt bistand. Der kan muligvis også være lidt socialt i det.

Men jeg er allerede ved at bakke baglæns tilbage, for min kontaktperson er simpelthen så ustruktureret; jeg kan slet ikke være med, og jeg har mistet overblikket. Jeg sander til i e-mails, og jeg får stress. Jeg har allerede nu 20 e-mails liggende, og der er sikkert endda nogle, jeg har slettet.

  1. Jeg arbejder selv ekstremt struktureret.
  2. Jeg samler fx emner sammen til en e-mail og skriver det, der skal skrives og sender et samlet svar.
  3. Jeg nummererer emner, så begge/alle parter er klar over, hvad vi taler om.
  4. Jeg er god til kalenderstyring.
  5. Har vi aftalt et telefonmøde kl. 15, ringer jeg op kl. 15:00, da jeg synes, det er nemmest for alle parter.

Har jeg snydt, eller har jeg bare Aspergers syndrom?

Jeg ved ikke, om der er noget galt med mig, og om jeg burde kunne klare det – men jeg kan ikke.

Når jeg af og til tvivler på, om jeg har snydt hele borgermusikken, og at jeg måske bare kunne tage mig sammen og arbejde, siger psykologen altid, at man ikke får pension uden grund. Hun advarer mig også mod at arbejde.

Min erhvervsevne er lig nul, men jeg mærker det jo ikke, når jeg roder med mine egne ting og faktisk har en ret høj produktivitet.

  • Jeg bestiller noget,
  • jeg hjælper folk,
  • jeg kommer fremad med oprydningen i Legacy,
  • jeg bliver en bedre slægtsforsker,
  • jeg deltager i et Excelkursus,
  • jeg har brugt minimum 333 timer på i 2025 at skrive 211 artikler til hjemmesiden
  • osv.

Det er ikke mig, der har et abonnement på Netflix, det er ikke mig, der sidder og glor ud i luften. Det har jeg folk til.

Er det min Asperger, der bevirker, at jeg arbejder så ekstremt fokuseret og struktureret? Det kan godt være, men jeg kan ikke gøre det anderledes. Og i mine 23 år på arbejdsmarkedet, var jeg jo også en ressource. Mennesker med Aspergers syndrom er ofte en gave til en chef. Jeg holder fast i, at jeg har en god karriere bag mig.

Hele mit liv er ekstremt skematisk, og jeg trives enormt godt med det. Der er næsten ingen emner, jeg ikke har styr på, og mangler jeg overblik over et eller andet, sørger jeg for at lave det. Jeg elsker mine skemaer, selvom jeg godt ved, andre synes, jeg er mærkelig.

Men de kan alligevel godt lide et Excelark, der løser en af deres konkrete opgaver. Jeg har lavet så mange budgetter for folk, at jeg faktisk ikke gider mere, for i realiteten kan man jo ikke lave et budget for en anden, da man ikke ved, hvad de ønsker at prioritere det kommende år.

Men at sige “nej” er ikke en af mine kernekompetencer.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.