Asperger – fra tvivl til vished

Kun de færreste vil forstå

Dette indlæg vil sikkert efterlade flere af mine læsere med en underlig følelse af: “Hvorfor er det dog så vigtigt?”

Det er svært at forklare. Det er bare sådan. Jeg vil prøve at redegøre for mine mangeårige tanker. Jeg tænker af og tilbage til min vrede over Jannick Breum i Glostrup, der talte om Asperger. Måske var min vrede helt urimelig og uretfærdig? Måske var han i virkeligheden særdeles skarp og klog?

Psykologen sagde ofte, jeg har Asperger-træk. Jeg har selv fundet dokumenter på min harddisk, hvor jeg har argumenteret for og i mod allerede for ti år siden. Og det er ikke bare træk.

Nu vil jeg vide det!

Jeg har fået ny læge i Distriktspsykiatrien. Han hedder Henrik og er sød. Jeg redegjorde for mine mangeårige tanker om Asperger, men det eneste, han kunne sige, var, at kommandovejen er via egen læge. Herudover syntes han, jeg skulle vide, hvad jeg ville med en udredning. Det ved jeg naturligvis ganske udmærket: Jeg har da tænkt mig om! Jeg vil vide, om det, jeg har tænkt i mange, mange år, er “rigtigt” eller “forkert”. Og det vil jeg velvidende, at det næppe er en eksakt videnskab, hvor man kan sige, at jeg er Asperger eller ej. Svaret kan meget vel være, at xx pct. peger i den retning eller yy pct. peger i den anden retning.

Jeg kræver ikke en eller anden form for behandling, opfølgning eller lignende. Jeg er rede til selv at betale for en speciallægeerklæring. Jeg vil bare veksle min uvished til vished, flytte mine fornemmelser til  faktum. Jeg angler ikke efter flere diagnoser, for jeg har allerede tilstrækkelige. Jeg må bare vide det i den evige – men snart overståede – søgen efter “hvem er jeg?”

Psykologen sagde ofte, at jeg har Asperger-træk. Nu vil jeg vide, om det er mere end træk. Hvis jeg får den viden, er der måske mangt og meget, der vil falde på plads?

Aspergertræk

For otte år siden skrev jeg nedenstående til mig selv, hvor jeg argumenterer frem og tilbage. Og det gør jeg i lyset af, at jeg er klar over, at alle vil prøve at tale det ned eller tale mig væk fra det. Jeg er klar med argumenterne. Jeg har tænkt mine tanker siden fantasivennen Jens i ca. 1970 i indkørslen i Brande. Det var bedre at lege med Jens end den virkelige Niels, der var inde i huset. Jens sagde mig fx ikke i mod.

Argument for Asperger(-træk)Modargument
Kan koncentrere mig om det samme i meget lang tid (fx 12 timer) i en sådan grad, at jeg glemmer tid, sted og primære basale behov.

Fx kan jeg læse kirkebøger eller programmere i 12 timer i træk og sent om aftenen komme i tanke om, at jeg vel også skal have noget at spise.

Det er bare en god koncentrationsevne.

Det er en del af det bipolare.

Hidsig/opfarende/irritabel, når det ikke lige går ”efter mit hoved” eller på en måde, jeg finder hensigtsmæssig.

Samtidig opfatter jeg mig selv som et af de fredeligste mennesker i verden.

Du har bare temperament.

Det er en del af det bipolare.

Enormt behov for at være alene. Fx kan jeg sagtens være sammen med mig selv fra fredag aften til mandag morgen uden at det generer migDet hører bare til at være introvert
Næsten fotografisk hukommelse for brugernavne, cpr-numre, adgangskoder, telefonnumre, nummerplader og datoerDet er rigtig praktisk
Elsker at arbejde med emner, der kræver omhu, akkuratesse og sans for detaljer.

  1. Læser korrektur ”for sjov” uden at det skal bruges til noget. Andre siger, at de ikke kender en bedre korrekturlæser end mig.
  2. Slægtsforskning – det dur ikke at give en person de forkerte forældre, og jeg vil have alle detaljer med. Kan bruge timevis på at lede efter en dødsdato.
  3. Programmering – hvis det ikke er lavet rigtigt, så virker det ganske enkelt ikke.
Det er godt at være omhyggelig med det, man laver
Siger oftest nej tak til fester, fødselsdage, større arrangementer på arbejdet og andre begivenheder, hvor der er mange mennesker tilstede, fordi jeg ikke kan overskue at være sammen med mange på én gang.

Jeg trives bedst i samtale med ét menneske ad gangen.

Det er godt at kunne fordybe sig i samtalen med ét menneske.

Det hører bare til at være introvert

Kan ikke beskæftige mig med flere emner ad gangen. Synes ”multitasking” er temmelig opreklameret og usundtDet hører bare til at være introvert
Ved afbrydelser/forstyrrelser i egne tankerækker bliver jeg næsten panisk indeni og får en følelse af, at ”min verden vælter”. Fx hader jeg at blive ”anråbt”, når jeg går ned ad gangen på arbejdet.
Synes helt generelt, at den ydre verden forstyrrer mine tankebaner.

Kan have det fint alene en hel weekend. Fx foretrækker jeg at gå i biografen alene, fordi det generer mig at skulle forholde mig verbalt til filmen undervejs sammen med et andet menneske.

Det hører bare til at være introvert
Hader støj.

I offentlige transportmidler bruger jeg ofte min iPod for at slippe for at høre på andres samtaler. I supermarkeder er iPod også god når jeg nærmer mig monitorerne med reklamer.

Det hører bare til at være introvert
Når folk kommer ind på mit kontor, er min første tanke ofte ”Åh nej, hvad nu?”
Kan ikke yde telefonsupport på jobbet, fordi brugerne taler, mens jeg prøver at løse deres problem. Og da jeg ikke kan bede dem tie stille, er jeg holdt op med at tage telefonen. Det er bl.a. gået ud over Jørn, fordi jeg simpelthen ikke tager telefonen, med mindre jeg kan se, hvem det er og ved at det ikke er ”farligt”.

Min chef har forståelse for det, fordi jeg har pakket det ind i nogle argumenter om, at det er for dyrt at yde telefonsupport, fordi det tager længere tid at have dialog end at besvare e-mails. Herudover er jeg enormt hurtig til at besvare den ret store mængde af e-mails, der dagligt kommer.

Det er godt at løse opgaverne omkostningseffektivt.
Føler mig ”sær”, men jeg har lært mine omgivelser at leve med det – og jeg kan for det meste også godt selv.

Problem: Synes særhederne bliver værre med årene.

Lige nu: det bekymrer mig, at depressionerne bliver værre, at der nu er tilkommet mani og at der er kortere intervaller mellem ”episoderne”. I forbindelse med disse ”episoder” bliver alle symptomerne stærkere/værre.

Jamen sådan er det jo at bo alene. Så udvikler man en del særheder, bl.a. fordi der ikke er nogen, der kan udnivellere dem i det daglige
Allerede som barn foretrak jeg at ”lege med” mine fantasi-venner frem for rigtige venner. Selv om der var et rigtigt barn inde i huset, kunne jeg godt gå ude i haven og tale med min fantasi-ven; han hed i øvrigt Jens
Fx til møder hader jeg pauser, hvor folk kommer hen og lige skal klare et eller andet af, som handler om noget helt andet end det, mødet handler om.

Jeg kan ikke finde ud af at forholde mig til andet end mødets tema, og ved ikke, hvor jeg skal gøre af den nye – og for mig at se – uvedkommende information, de kommer med.

Det er godt at være fokuseret på det mødet handler om.

Det hører bare til at være introvert.

Den 6. februar 2010

Diverse tests

Jeg så til mine store begejstring TV1-Dokumentaren “De skjulte talenter“, hvor vi bl.a. følger Louise, der er ansat på Novo Nordisk. Hun kan huske 36 vilde tal tolv måneder efter; det kan jeg på ingen måde. Alligevel talte hun og de øvrige direkte til mig: Vi er sære, vi kan noget med tal og mønstre, vi er tosser i sociale sammenhænge osv. De kunne have været mig!

Der findes adskillige AQ-tests, hvor jeg bonner kraftigt ud, dvs. fx 80 – 95 pct. Et sted, der virker seriøst er “Psykologisk Ressource Center”, der selvfølgelig også gerne vil tjene penge. Men det ønske kan man jo ikke tage fra dem. Centeret var en del af serien “De skjulte talenter”. Derfor har jeg tillid til dem.

En aftale ud i fremtiden

Da Henrik ikke rigtig mente, det var hans bord, måtte jeg selv gå i gang med at finde en privatpraktiserende psykiater, der ved noget om både Asperger og bipolar. Jeg tog mig sammen og kontaktede Pia Glyngdal, der skrev min speciallægerklæring til rehabiliteringsteamet. Hun er en ping og har været klinikchef på Hvidovre. Jeg går altid kun til toppen – jeg vil have det bedste! Hun kunne så henvise til Pia Bohn Christiansen med speciale i koblingen Asperger og bipolar, som jeg efter 15 opringninger har fået en tid hos “allerede” den 24. januar 2019. Vi sludrede lidt, da jeg endelig kom igennem, og hun virkede utrolig sød, venlig og kompetent. Jeg glæder mig allerede.

Hun var noget uforstående overfor, at Distriktspsykiatrien er ligeglad og bare skubber det fra sig, da der jo er tale om en psykiatrisk diagnose. Det er da deres bord.

Nå pyt. Jeg betaler selv, og jeg vil bare gerne have vished, eller noget der ligner, efter alle disse år i uvished.

16 replies
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Ditte

      Velkommen til min blog og mange tak for din kommentar, der – af spamhensyn – lige skulle godkendes først. Fra nu af vil du stryge lige igennem.

      Ja det har jeg sådan set, jf at speciallægen har sagt, at jeg har autisme, og så må det være Aspergers Syndrom, da jeg er højtfungerende.

      Du må også have en god påske.

      Svar
  1. Torbjørn
    Torbjørn says:

    Jeg har stort set alle de træk og adfærdsmønstre du beskriver. Jeg blev udredt for Asperger for 6 år siden (som 39 årig) og der er ingen tvivl for mig om at du (udfra din beskrivelse) er på autismespektret. Hvis du ikke har noget i mod at betale selv kan jeg anbefale Marianne Geoffroy som har stor viden og erfaring i behandling af voksne med autisme. Held og lykke.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Torbjørn

      Velkommen til min blog og mange tak for din kommentar, der – af spamhensyn – lige skulle godkendes først. Fra nu af vil du stryge lige igennem.

      Det er lige før, jeg bliver glad over dit svar, for folk grine lidt af mig, når jeg fortæller om mine tanker og mine overvejelser gennem 8 – 10 år.

      Jeg har fået en tid hos Pia Bohn Christen (allerede) den 24. januar – dog 2019 🙂 Jannick Bjerrum og Kasper Thybo-Reff på Glostrup anbefaler hende, da hun har stor viden om koblingen Asperger og bipolar – og det er jo præcis det, der er relevant. Der er så mange ting fra Asperger, der ligner manier. Jeg betaler selv, da jeg ikke orker at skulle kæmpe med alle muliges idéer om, at dette er noget pjat. For mig er det ikke pjat!

      Svar
      • Torbjørn
        Torbjørn says:

        Jeg har selv fået anbefalet Pia Bohn Christensen, men blev afskrækket af den lange ventetid. Jeg har udover Marianne Geoffroy som jeg selv betalte, set to “tilfældige” offentlige psykiatere, hvilket ikke har ført til noget som helst ifht videre, især medicinsk, behandling. Så måske skal jeg prøve alligevel at få en tid hos Pia Bohn (engang om et år….).

        Selv med en diagnose er der stadig folk der ikke tror på den. Det er stort set kun de mennesker jeg har boet sammen med, eller har været tæt inde på livet af, der kan se at der er noget på spil, som ikke blot handler om at være indadvendt, intelligent, osv. Mange mennesker tror desværre, fejlagtigt, at de har en utrolig stor viden om psykologi, men den viden er ofte kun baseret på deres erfaringer med sig selv, historier fra medierne, eller en kollegas mands nevø, som vistnok også havde Asperger og “han var HELT anderledes end dig”.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Torbjørn

          Du har ret: hun har sindssyg lang ventetid, menu har jeg jo været seriøst i tvivl i ti år, hvad betyder så ni mdr ekstra? Jeg har siden min barndom følt mig “anderledes” og også udenfor, fordi jeg netop var anderledes. En af de ting, jeg kom til at tænke på er, at jeg ikke var god til det, der vist kaldes “forestillingslege” som barn: De nadre piger legede med dukker og det forsøgte jeg så også på. Jeg kunne finde ud af at klæde dem af, og klæde dem på. Længere rakte fantasien ikke. De andre piger, talt med dem og som dem, puttede dem i dukkevogn og kørte ture.., I mens tog jeg mit Mecano frem 🙂 Siger dette dig noget?

          Pia skulle være meget dygtig i hvert fald kobling bipolar og Asperger.

          Du har fuldkommen ret i ““han var HELT anderledes end dig”.”. Der er en min omgangskreds, der fortfarende siger: “Jamen du kan jo godt holde øjenkontakt”. Hun har sagt det 100 gange, så nu er jeg begyndt at tro, at det er et kriterium?

          Svar
          • Torbjørn
            Torbjørn says:

            Mht øjenkontakt: Der er ikke noget enkelstående kriterium en asperger-diagnose står og falder med, så nej, det er ikke et kriterium. Desuden har man jo som voksen i løbet af årene tillært sig en masse hensigtsmæssig adfærd, som “skjuler” det man måske kunne kalde ens naturlige adfærd. Da jeg var yngre kan jeg huske at jeg i en periode observerede hvordan folk holdt øjenkontakt under en samtale, og prøvede at kopierede det.

            Jeg ved ikke om jeg legede forestillingslege. Jeg legede for det meste lege hvor jeg byggede ting (togbaner, byer, “maskiner”) og havde det godt med at lege alene. Bortset fra en enkelt god ven som jeg var på bølgelængde med, så sagde andre børn mig ikke særlig meget (jeg syntes også drengene var for voldsomme – jeg ville helst lege lege hvor der var styr på tingene), og jeg havde det bedst med at lege alene eller være sammen med de voksne.

      • Torbjørn
        Torbjørn says:

        Hvordan gik det hos Pia Bohn Christiansen? Jeg har fået en tid hos hende d 24 september og der er virkelig lang tid til. Jeg er så frustreret over det psykiatriske system.

        Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Mille

      Velkommen til min blog og mange tak for din kommentar, der – af spamhensyn – lige skulle godkendes først. Fra nu af vil du stryge lige igennem.

      Det er ikk’ så ringe at være begavet… Og det vil også kun være dejligt, hvis en speciallægeerklæring peger i den retning. Jeg er åben for det hele. Jeg må bare have vished.

      Svar
  2. Tine
    Tine says:

    Kære Hanne

    Vished er vigtig
    Det giver en forklaring på forskellige ting, du har tænkt, følt, oplevet, uden at kunne sætte en rationel fornuftigt forklaring på. Tænker at vished vil give dig ro i krop og sjæl. Ro til at forstå den uro du gennem livet har oplevet og som har drevet dig ud i mange skygger og afkroge.

    Jeg håber du opnår afklaring og klarhed

    Kh
    Tine

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kære Tine

      Ja – jeg tror også, visheden kan være vigtig for mig. Det er så svært at forklare, hvorfor det er så pokkers vigtigt; det er det bare… Dødssygt argument, det ved jeg godt. Jeg vil bare gerne vide det…

      Jeg glæder mig i hvert fald til den 24. januar 2019.

      Kh.
      Hanne

      Svar
  3. Eric
    Eric says:

    Hm, du er, som du er, hvad enten det er på godt eller ondt. Det er vi alle. Noget bryder vi os måske ikke om og prøver at ændre, eller også accepterer vi bare, at det er tingenes tilstand. Jeg hører til den sidste kategori, og har virkelig svært ved at forstå, hvorfor det er så vigtigt for dig at vide, om det er Asberger eller ej. Uanset om svaret er ja eller nej, er du jo dig, og det ændrer et ja eller nej ikke på.

    Måske, med streg under måske, kan man drage en parallel til den homoseksuelle eller alkoholikeren, der vil vide, om tilbøjeligheden er arvelig. Det kunne selvfølgelig være teoretisk interessant, om der er en sammenhæng, men på det personlige plan er det vel ligegyldigt – man er den, man er, uanset om årsagen er det ene eller andet.

    Hvis man er ked af nogle personlighedstræk, kan det selvfølgelig være fedt, hvis man undskyldende kan sige, at “det er ikke min skyld – det er arveligt” (eller), men det ændrer ikke en tøddel ved, at man selv skal gøre noget, hvis det virkelig er noget, man ønsker at ændre.

    Jeg kan lide dig, som du er (det jeg kender til), og så er jeg da ligeglad med, om din personlighed blev, som den er, fordi du voksede op på sand- eller muldjord 😉

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Jeg vidste det… det er svært at forklare, hvorfor det er så pokkers vigtigt! Uanset hvilken hvilken vej pilen peger er jeg jo mig – helt som du skriver.

      Det er vældig rart, at du kan lide mig, som den jeg er – faktisk mange tak for det – jeg har bare behov for en eller anden form for ro i sjælen. Det er “sgisme” svært at forklare. Der er bare så mange ting, der kunne falde på plads. Det er ikke et videre klart statement eller en videre klar begrundelse. Jeg vil bare gerne finde fred og forklarelsens lys. Også selv om jeg vist voksede op på sandjord 🙂

      Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] børn og barnlige sjæle, men det er jeg. For det bekræfter mig i, at alt det, jeg selv har tænkt de seneste ti år, har været rigtigt og at min egen informationssøgning ikke har været forkert eller forgæves. […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *