Usynligt arbejde

Jeg elsker at være webredaktør

Som webredaktør hos Danske Slægtsforskere er jeg gået i gang med det usynlige arbejde bag hjemmesiden. Side for side rydder jeg op i sprog, links, fakta, grammatik og kode, så indholdet bliver mere læsbart, ensartet og lettere at vedligeholde. Det er sjældent noget, brugerne lægger mærke til direkte – men forhåbentlig mærker de forskellen alligevel.

Danske Slægtsforskere har været så venlige (eller letsindige?) at gøre mig til webredaktør. Opgaven er ret stor, men jeg er ved at få overblik over, at den måske alligevel er til at overskue.

Det drejer sig om at tage en side ad gangen og begynde fra en ende af. Det er lidt som slægtsforskning: man kommer en lille bid vej hver dag.

I virkeligheden “tiltræder” jeg først 1. juli, men jeg har været nysgerrig og har ikke kunnet vente med at dykke ned i problemer og muligheder.

Denne artikel drejer sig om, hvad jeg gør – side for side – da meget af det vil være usynligt for den almindelige bruger, men mit håb er, at hjemmesiden samlet set vil få et mere læsbart, opdateret, korrekt og ensartet udtryk.

Stramt sprog

• Først fjerner er jeg alle de overflødige ord, ingen har behov for. Dem er der mange af, så det er bare at gå i gang.
• Dernæst omskriver jeg til et aktivt sprog, der henvender sig direkte til læseren. Der skal fx ikke stå “der kan søges i …” Der skal stå “du kan søge i …”
• Næste trin er at dræbe alle verbalsubstantiverne; Det vil sige alle de verber/udsagnsord, der på en eller anden mærkelig måde er kommet til at ende på -ing eller -else. De forekommer unødigt bureaukratiske, og det har en forening ikke behov for – det er jo ikke Justitsministeriets Departement, der står bag siden.
  • Et eksempel er “ved indmeldelse får man  …”. Jeg ændrer til det mere naturlige og mundrette “Når du melder dig ind, får du …”
• Sidst retter jeg “mærkelige ting”. Det kan eksempelvis være “Kr. 25,-“. Det er helt galt. De fleste mennesker vil synes, at det naturlige er “25 kr.”

Jeg sørger for at opdatere siderne i det omfang, jeg kender til ændringerne. I formiddag faldt jeg fx over “Slægtsforskernes Bibliotek”, som for længst har taget navneforandring til “Danskernes Historie Online”, og som nu har 60.000 titler mod de 5.000, da nogen engang satte posten ind på siden.

Næste trin er at sørge for korrektur og grammatik herunder at kommaerne er sat, og at alt på den pågældende side er konsekvent. Et eksempel er, at vi ikke det ene sted må skrive “CPR opslag”, hvis vi et andet sted på samme side skriver “CPR-opslag”. Sidstnævnte er i øvrigt det korrekte.

Så langt så godt.

Om links

Dernæst sørger jeg for, at alle links får en meningsfyldt såkaldt title-tekst, når systemet ellers tillader det. En title-tekst er den tekst, der vises, når brugeren holder musen over linket. De kaldes også “mouse-over”-tekster. Det er en konvention og god skik at bruge title-tekster og på den måde fortælle brugeren, hvad der vil ske, når hun klikker på linket. Og Google er forøvrigt vild med dem.

Herudover skal links åbne i en ny side. Der er ikke noget mere irriterende end at klikke på et link, og pludselig ved man ikke, hvor man kom fra.

Og som det sidste om links, sørger jeg for, at de i det hele taget virker. Det er jo meget rart. Det synes Google for øvrigt også. Underforstået: En side med døde links rangerer lavere, når man søger med Google, end sider med levende links. Og egl. forstår man jo godt Googgles ræsonnement – det er jo trods alt en søgemaskine.

Det visuelle

Læsbarhed handler blandt andet om, at en side skal være nem at læse og let at danne overblik over.

Her er bulletpoints/punktopstilling en storartet hjælper.

De:

• bryder en side
• opfordrer til at brugeren tænker: “Hov det er da lige noget for mig”.

Hvornår er siden opdateret?

Jeg er begyndt konsekvent at indsætte en streg nederst og under denne skrive (Siden er opdateret og så datoen fx 10/6-2026). Det er rart for mig selv og måske også for andre.

ChatGPT er en god hjælper

Hjemmesiden er ikke baseret på WordPress, der står bag ca. 80 pct. af verdens hjemmesider, men på et andet system, man mindst skal være ingeniør for at gennemskue. Ting, der i WordPress er simple, er her vældig indviklede. Og systemet danner ca. dobbelt så mange linjer kode som nødvendigt. Noget er måske resultatet af, at siden har været konverteret fra et andet system engang i tidernes morgen.

Jeg har fundet frem til noget smart: Når først siden ser ud, som den skal, går jeg bagom “butikken” på den enkelte side til koden, kopierer den og beder ChatGPT fjerne al den overflødige kode. Det virker rigtig godt.

Typisk sparer jeg på denne måde ca. halvdelen af koden væk. Og koden bliver nem at læse for almindelige mennesker og den bliver derved også nemmere at vedligeholde.

Det har endvidere den enorme fordel, at en eventuel overgang til WordPress bliver meget lettere, fordi den forsimplede og rensede kode kan kopieres direkte ind på nye sider her.

Alt i alt er er der mange “hemmelige” trin forbundet med at opdatere foreningens hjemmeside. Men det er tilfredsstillende arbejde.

Jeg synes selv, oversigten over de driftede hjemmesider er endt relativt godt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.