God regering!

Ny regering: pjat med store bededag og momsrabatten

Den nye regering giver grund til optimisme. Endelig bliver tænder betragtet som en del af kroppen, uddannelse får igen opmærksomhed, og dyrevelfærden styrkes. Til gengæld er debatten om store bededag kørt helt af sporet, og den foreslåede momsrabat risikerer at blive dyr symbolpolitik med begrænset betydning for almindelige mennesker.

Lad det være sagt straks: jeg er optimistisk mht. den nye regering.

Og selv om jeg ikke stemmer socialdemokratisk, er jeg glad for at lade Mette Frederiksen indtage Statsministeriet for tredje gang. Hun evner som ingen anden at håndtere kriser og at udføre penduldiplomati, når lokummet brænder i Rigsfællesskabet og i Europa.

Jeg synes, de fire kommende regeringspartier har gjort et solidt stykke arbejde, selvom det utvivlsomt har være “bøvlet”, for nu at bruge Pia Olsen Dyhrs formulering. Vælgerne sammensatte et stort set umuligt Folketing, og derfor har regeringsdannelsen selvfølgelig også været stort set umulig. Heldigvis er det blevet en regering uden det yderste højre. Det havde været ubærligt.

Der er ingen tvivl om, at Enhedslisten og Alternativet har sat markante fingeraftryk, hvilket jeg er begejstret for.

Endelig skal tænderne anses som en del af kroppen. Det er på tide. Hvordan det så konkret vil blive udmøntet, ved vi selvfølgelig ikke. Lad dem nu arbejde i fred. De er trods alt ikke ansat her som troldmænd. En tandlæge udtalte, at han gerne ville se den konkret udmøntning, fordi han var lidt bekymret for, om politikerne vil blande sig i, hvad den rigtige behandling er. Jeg forstår hans bekymring for mon ikke, han har mere forstand på tænder end Lars Løkke Rasmussen og Pelle Dragsted.

Endelig har Landbrug & Fødevarer mistet noget af deres magt. Grisene skal have det bedre. Det er både en mærkesag for Alternativet og for Radikale Venstre. Det er selvfølgelig lidt en sjov tanke, at dyrevelfærden og fødevarekontrollen skal lægges over i Justitsministeriet. Er det så politiet, der skal patruljere i svinestierne for at kontrollere, om bønderne omsider overholder gældende lovgivning 🙂 De sager kan måske ikke lige så nemt “vaskes”, som dem om voldtægt og anden personfarlig kriminalitet? Men det er vel i det mindste en begmand til Fødevareministeriet? Det er på tide, at der bliver gjort noget!

Jeg er glad for, at der bliver taget højde for en anden af de markante Radikale mærkesager nemlig uddannelse. Lige p.t. er det jo sådan, at hver 8. – svarende til 12½ pct. af en ungdomsårgang – forlader folkeskolen uden at bestå dansk og matematik. Det er en katastrofe, og det kan naturligvis ikke fortsætte, for hvad så med fremtiden, når vi gamle uddør? Af de a-sociale medier fremgår det tydeligt, at der er behov for en markant indsats i hvert fald i faget dansk.

Og for lige at runde dette begejstrede afsnit af: det er jo egl. gået meget godt i de ti uger uden en regering, for vi har haft embedsværket til at passe butikken Danmark.

Jeg orker ikke at høre mere om store bededag

Nu har jeg hørt og læst om store bededag siden den afgående regering trådte til engang i 2022. Og nu må det være nok. Det er selvfølgelig nemt at være ligeglad med en fridag, når man har fri hver dag. Det kan selv jeg indse. Men hvordan kan 7,24 timer betyde så meget ud af 1.924 timer (et årsværk)? Det har jeg derimod aldrig indset.

Arbejdsmarkedets parter skal nu sikre, at medarbejderne indser, at de skal miste det beløb, de fik som kompensation for den mistede helligdag. De kan jo ikke få både i pose og i sæk. Kan det lade sig gøre, eller skal Christiansborg Slotsplads fyldes af en halv million mennesker, der er utilfredse også med det?

Momsrabatten betyder reelt intet

Ann Lehmann er forbrugerøkonom, og det har hun været i 20 år. Så mon ikke hun ved, hvad hun taler om? Jeg hørte hende i “Genstart” den 19. december 2025. De kaldte episoden for Plus moms.

På den baggrund skrev jeg en artikel den 11. februar 2026, som jeg kaldte “Plus moms eller Momsrabat”. Jeg skrev følgende, som jeg står ved:

Ann Lehmanns regnestykker på bagsiden af en kuvert viser, at det, der er vanvittig dyrt for staten, ikke betyder en prut for såkaldt almindelige mennesker, der køber ind 3-4 gange pr. uge.

Hvis vi nu giver momsrabat på det, der skal i køleskabet: altså vi sætter momsen ned fra 25 pct. til fx 15 pct. på det, der skal på køl … så sparer de almindelige 80 kr., hver gang de bruger 1.000 kr. Hvis de nu køber ind for 1.000 kr. 3 gange om ugen, svarer det til 12 gange om måneden, og så er momsrabatten 12 * 80 = ca. 960 kr.

Men vi køber også alt muligt andet end det, der skal i køleskabet. Det er fx køkkenruller, rengøringsmidler og bleer osv. Danmarks Statistik har beregnet, at en enlig pensionist får ca. 160 kr. mere at snolde for pr. md. Nu er jeg jo både enlig og pensionist, men jeg er ikke alderspensionist, så jeg tror ikke, jeg får de 160 kr. ekstra. Det går nu nok også alligevel.

Man behøver ikke være hverken scient. pol. eller ingeniør for at forestille sig, at det bliver enormt besværligt at udmønte den differentierede moms. Men det er selvfølgelig skønt for de IT-medarbejdere, der skal sørge for, at alverdens IT-systemer kan understøtte regeringsbeslutningen.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.