Indlæg

/0 Kommentarer/i , /af ,

Ny regering: pjat med store bededag og momsrabatten

God regering!

Ny regering: pjat med store bededag og momsrabatten

Den nye regering giver grund til optimisme. Endelig bliver tænder betragtet som en del af kroppen, uddannelse får igen opmærksomhed, og dyrevelfærden styrkes. Til gengæld er debatten om store bededag kørt helt af sporet, og den foreslåede momsrabat risikerer at blive dyr symbolpolitik med begrænset betydning for almindelige mennesker.

Lad det være sagt straks: jeg er optimistisk mht. den nye regering.

Og selv om jeg ikke stemmer socialdemokratisk, er jeg glad for at lade Mette Frederiksen indtage Statsministeriet for tredje gang. Hun evner som ingen anden at håndtere kriser og at udføre penduldiplomati, når lokummet brænder i Rigsfællesskabet og i Europa.

Jeg synes, de fire kommende regeringspartier har gjort et solidt stykke arbejde, selvom det utvivlsomt har være “bøvlet”, for nu at bruge Pia Olsen Dyhrs formulering. Vælgerne sammensatte et stort set umuligt Folketing, og derfor har regeringsdannelsen selvfølgelig også været stort set umulig. Heldigvis er det blevet en regering uden det yderste højre. Det havde været ubærligt.

Der er ingen tvivl om, at Enhedslisten og Alternativet har sat markante fingeraftryk, hvilket jeg er begejstret for.

Tænder, grise og uddannelse

Endelig skal tænderne anses som en del af kroppen. Det er på tide.

Hvordan det så konkret vil blive udmøntet, ved vi selvfølgelig ikke. Lad dem nu arbejde i fred. De er trods alt ikke ansat her som troldmænd. En tandlæge udtalte, at han gerne ville se den konkret udmøntning, fordi han var lidt bekymret for, om politikerne vil blande sig i, hvad den rigtige behandling er. Jeg forstår hans bekymring for mon ikke, han har mere forstand på tænder end Lars Løkke Rasmussen og Pelle Dragsted.

Endelig har Landbrug & Fødevarer mistet noget af deres magt. Grisene skal have det bedre.

Det er både en mærkesag for Alternativet og for Radikale Venstre. Det er selvfølgelig lidt en sjov tanke, at dyrevelfærden og fødevarekontrollen skal lægges over i Justitsministeriet. Er det så politiet, der skal patruljere i svinestierne for at kontrollere, om bønderne omsider overholder gældende lovgivning 🙂 De sager kan måske ikke lige så nemt “vaskes”, som dem om voldtægt og anden personfarlig kriminalitet? Men det er vel i det mindste en begmand til Fødevareministeriet? Det er på tide, at der bliver gjort noget!

Jeg er glad for, at der bliver taget højde for en anden af de markante Radikale mærkesager nemlig uddannelse. Lige p.t. er det jo sådan, at hver 8. – svarende til 12½ pct. af en ungdomsårgang – forlader folkeskolen uden at bestå dansk og matematik. Det er en katastrofe, og det kan naturligvis ikke fortsætte, for hvad så med fremtiden, når vi gamle uddør? Af de a-sociale medier fremgår det tydeligt, at der er behov for en markant indsats i hvert fald i faget dansk.

Og for lige at runde dette begejstrede afsnit af: det er jo egl. gået meget godt i de ti uger uden en regering, for vi har haft embedsværket til at passe butikken Danmark.

Jeg orker ikke at høre mere om store bededag

Nu har jeg hørt og læst om store bededag siden den afgående regering trådte til engang i 2022. Og nu må det være nok. Det er selvfølgelig nemt at være ligeglad med en fridag, når man har fri hver dag. Det kan selv jeg indse. Men hvordan kan 7,24 timer betyde så meget ud af 1.924 timer (et årsværk = en fuldtidsstilling)? Det har jeg derimod aldrig indset.

Arbejdsmarkedets parter skal nu sikre, at medarbejderne indser, at de skal miste det beløb, de fik som kompensation for den mistede helligdag. De kan jo ikke få både i pose og i sæk. Kan det lade sig gøre, eller skal Christiansborg Slotsplads fyldes af en halv million mennesker, der er utilfredse også med det?

Momsrabatten betyder reelt intet

Ann Lehmann er forbrugerøkonom, og det har hun været i 20 år. Så mon ikke hun ved, hvad hun taler om? Jeg hørte hende i “Genstart” den 19. december 2025. De kaldte episoden for Plus moms.

På den baggrund skrev jeg en artikel den 11. februar 2026, som jeg kaldte “Plus moms eller Momsrabat”. Jeg skrev følgende, som jeg står ved:

Ann Lehmanns regnestykker på bagsiden af en kuvert viser, at det, der er vanvittig dyrt for staten, ikke betyder en prut for såkaldt almindelige mennesker, der køber ind 3-4 gange pr. uge.

Hvis vi nu giver momsrabat på det, der skal i køleskabet: altså vi sætter momsen ned fra 25 pct. til fx 15 pct. på det, der skal på køl … så sparer de almindelige 80 kr., hver gang de bruger 1.000 kr. Hvis de nu køber ind for 1.000 kr. 3 gange om ugen, svarer det til 12 gange om måneden, og så er momsrabatten 12 * 80 = ca. 960 kr.

Men vi køber også alt muligt andet end det, der skal i køleskabet. Det er fx køkkenruller, rengøringsmidler og bleer osv. Danmarks Statistik har beregnet, at en enlig pensionist får ca. 160 kr. mere at snolde for pr. md. Nu er jeg jo både enlig og pensionist, men jeg er ikke alderspensionist, så jeg tror ikke, jeg får de 160 kr. ekstra. Det går nu nok også alligevel.

Man behøver ikke være hverken scient. pol. eller ingeniør for at forestille sig, at det bliver enormt besværligt at udmønte den differentierede moms. Men det er selvfølgelig skønt for de IT-medarbejdere, der skal sørge for, at alverdens IT-systemer kan understøtte regeringsbeslutningen.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Vis mig dine tænder, og jeg skal sige dig, hvem du er

Mundens sociale ulighed

Vis mig dine tænder, og jeg skal sige dig, hvem du er

Dårlige tænder handler ikke kun om sundhed. De handler også om skam, ensomhed og social ulighed. For mange mennesker bliver tandproblemer en usynlig barriere i livet – og spørgsmålet er, om den nye “tandkonto” reelt hjælper dem, der har allermest brug for det.

Er du bare lidt oppe i årene, genkender du Karius og Baktus på billedet herover. De hamrede og bankede i Jens’ mund, fordi han ikke var omhyggelig med at børste morgen og aften.

Podcasten “Genstart” havde den 19. maj en episode med titlen “Munden fuld af skam”.

Tænder er for livet. Bliver de først dårlige, så kan det have store sundhedsmæssige konsekvenser, og ud over det viser forskning, at skyld og skam følger med. For hvad har man egentlig styr på, hvis man ikke har styr på sine tænder?

Mennesker med tandproblemer smiler ikke

Tandforsker Esben Boeskov Øzhayat fortæller i udsendelsen, at mennesker med dårlige tænder ofte holder op med at smile. Mange forsøger simpelthen at skjule deres tænder.

Nogle af de mennesker, han har talt med, har isoleret sig i årevis, fordi de skammede sig så meget over deres tænder. Andre holdt op med at gå til jobsamtaler. Nogle opgav tanken om at finde en kæreste.

Han fortæller også om et menneske, der manglede en tand. Så snart vedkommende fik hjælp, ændrede hele mimikken sig. Det var som om, personen blev et andet menneske.

Det er egentlig ikke så mærkeligt. Tænder er synlige hele tiden. De er en del af vores ansigt, vores smil og vores sociale identitet.

Da jeg selv holdt op med at smile

Jeg har selv prøvet det.

I en periode øvede jeg mig bevidst i ikke at smile, fordi jeg syntes, jeg lignede en taber. Alle tænder havde fået en mørkebrun kant på 1-3 mm., og det var frygteligt.

Det skyldtes ikke, at jeg ikke børstede tænder. Problemet var den kraftige mundtørhed, som jeg fik af antipsykotisk medicin. Når det var værst, kunne jeg næsten ikke tale.

Spyt beskytter tænderne, og et rask menneske producerer normalt mellem 0,5 og 1,5 liter spyt i døgnet. Ved mundtørhed falder produktionen markant, og det kan være en alvorlig tilstand.

Det kostede mig mere end 100.000 kroner at få ordnet mine tænder – selv efter en rabat på 36.000 kroner. Jeg var heldig, at jeg kunne betale selv. Der var ingen offentlig hjælp. Banken ville ikke hjælpe, fordi min situation på tidspunkt var uafklaret, men det ville Hvidovre Tandklinik. Amar gik ind på aftalen, fordi han syntes, jeg virkede så motiveret.

Jeg lagde en udbetaling på 40.000 kr. og betalte resten af i rater på 3.000 kr. om måneden. Det er det bestemt ikke alle, der kan.

Nu kan jeg smile, og ingen kan se, at kun to af tænderne er mine egne. Resten er kroner.

Når tandproblemer bliver farlige

Dårlige tænder handler ikke kun om kosmetik og selvværd.

Hvis tænderne er rådne eller knækkede, kan der opstå alvorlige infektioner. Folk kan lugte ud af munden, få betændelse i kæben eller i værste fald infektioner, der spreder sig til andre dele af kroppen, der er i nærheden af tænderne som fx luftrør, øjne, hjerne osv.

Tandproblemer kan derfor udvikle sig til både sociale og alvorlige sundhedsmæssige problemer.

Den sociale ulighed

42 pct. af de socialt udsatte har tandproblemer. Det er voldsomt.

Tandproblemer rammer socialt skævt. Mennesker med høje uddannelser har som hovedregel fine tænder og går regelmæssigt til tandlæge. Mennesker med få ressourcer eller dårlig økonomi kommer ofte ikke afsted.

Og man behøver ikke være økonom for at forstå hvorfor. Det er dyrt at gå til tandlæge.

Problemet er ikke mennesker, der går regelmæssigt til tandlæge. Problemet er dem, der aldrig kommer derhen.

De offentlige udgifter til tandpleje udgør samlet set over fire milliarder kroner om året. Men mange af pengene går til mennesker, som allerede er en del af systemet og får deres regelmæssige undersøgelser.

De mennesker, der virkelig har store tandproblemer, kommer ofte slet ikke ind ad døren.

Tandkontoen

Der blev i december 2025 indgået en politisk aftale, som skal forsøge at mindske problemerne.

I løbet af 2027 får alle danskere over 21 år en såkaldt “tandkonto”. Her indsættes et årligt beløb, som blandt andet skal kunne dække et tandeftersyn.

Kritikerne har dog peget på et centralt problem: Kontoen kan måske betale for at få stillet diagnosen – men ikke nødvendigvis for selve behandlingen.

Aftalen forsøger også at hjælpe økonomisk trængte grupper, hvilket er positivt. Men spørgsmålet er, om det er nok.

På side 10 i “Aftale om ny model for voksentandplejen” fremgår det, at aftalepartierne vil gøre tandbehandling gratis for blandt andre kontanthjælpsmodtagere og personer på ydelser på kontanthjælpsniveau. Det drejer sig om fx om personer der modtager ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse og ledighedsydelse på kontanthjælpsniveau.

Der er afsat 66 millioner kroner til ordningen.

Men når næsten halvdelen af de socialt udsatte har tandproblemer, kan man godt tvivle på, om det beløb rækker særligt langt.

Det handler ikke kun om tænder

Dårlige tænder handler i virkeligheden om meget mere end tænder.

De handler om værdighed. Om at kunne smile uden skam. Om at turde gå til jobsamtale, møde andre mennesker og være en del af samfundet.

For mennesker med alvorlige tandproblemer bliver munden en social barriere, som andre mennesker ser med det samme.

Derfor giver det heller ikke mening kun at tænke tandpleje som almindelig sundhed. Det handler også om social ulighed.

Mange danskere har ikke behov for en tandkonto. De går til tandlægen alligevel.

Problemet er de mennesker, der ikke har råd til overhovedet at komme ind ad døren.

Hvis man virkelig ville mindske den sociale ulighed i sundhed, burde langt flere af pengene være sendt i retning af de svageste.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Tandbehandling og politik

Tandbehandling og politik

Et lille studie i tænkningen bag brugerbetalingen

Tandbehandling og politik

Jørgens kommentar gav mig anledning til et lille studie: Hvad er det egentlig politikerne tænker, når brugerbetalingen på tandlægeydelser nu ligger på 82(!) pct.? Er det overhovedet indtænkt, at her er der for alvor tale om at skabe ulighed i sundhed? Her er igen noget, der vender den tunge ende nedad.

De første skrifter

Jeg startede med Tandlægeforeningens hjemmeside med masser af pressemeddelelser, og fandt en kort pressemeddelelse, der henviste til en dugfrisk kronik af Allan Flyvbjerg i Dagbladet Information fra 14. november 2018. Den er god at læse. Allan Flyvbjerg, direktør og professor ved Steno Diabetes Center Copenhagen. Diabetespatienter er særligt udsatte, så dem skriver han i sagens natur meget om, ligesom der er meget om strålepatienter. Desværre skriver han ikke om psykiatri og psykofarmaka.

Slutningen er god til dette studie: ‘I Folketingets åbningstale sagde statsministeren, at sundhed først og sidst handler om at hjælpe mennesker. Lad os blive enige om, at det gælder det hele menneske.’

Jeg tjekkede så selv åbningstalen, hvor det bl.a. siges:

På den anden side af efterårsferien vil regeringen fremlægge en sundhedsreform. Der – som en del af sammenhængsreformen – vil sætte borgeren, mennesket, patienten i centrum.

Sundhed handler først og sidst om at hjælpe mennesker.

Hvis man nu søger på fx ‘tandl’ i åbningstalen, får man ingen hits.

Det er spændende – jeg bliver grebet af det

Jeg vender tilbage til Tandlægeforeningens pressemeddelelser og trevler de 12 sider igennem. Her er meget relevant at finde, også selvom man ikke må glemme, at det er tandlægernes fagforening og interesseorganisation.

  1. Social ulighed på tandområdet var på dagsordenen i et åbent samråd den 20. september 2018 i Sundheds- og Ældreudvalget: Kan ses her. Det er link til et åbent samråd (altså en video), men det varer tre timer… så det er knap så brugervenligt.
  2. Lørdag den 11. august 2018 bragte dagbladet Politiken et fælles debatindlæg af Susanne Kleist, medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse og Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH). ‘Langt de fleste, der får alvorlige tandsygdomme på grund af medicin, er overladt til selv at betale størstedelen af regningen for behandlingen. Er det retfærdigt, at mennesker med handicap får nye udgifter og tandproblemer at slås med, fordi de tager nødvendig medicin?’

Men det jeg jagter, er det Jørgen skriver, nemlig at der nu er fjernet endnu flere tilskud til tandbehandling.

Her kommer endelig noget politik fra Professor i tandsygdomslære, MPH, ph.d., dr.odont., Aarhus Universitet, Bente Nyvad den 15 august 2018. Hun skriver:

…regeringens indførelse af den såkaldte særlov efter opsigelsen af Tandlægeoverenskomsten, og den planlagte reform af voksentandplejen, der forventes færdig i 2019.

Bente Nyvad siger bl.a., at nogle politikere har ringe forståelse for betydningen af den forebyggende tandpleje og pointerer desuden, at fravær af tandfyldninger ikke er ensbetydende med fravær af sygdom:

‘Sundhedsministeriet har desværre givet befolkningen det indtryk, at halvdelen af en ungdomsårgang har sunde tænder, fordi de ikke har fyldte huller. Men fravær af tandfyldninger er ikke ensbetydende med fravær af tidlige tegn på sygdom!’

Bente Nyvad siger også, at det er svært at få en bedre tandplejemodel med et reduceret budget.

‘Politikernes antagelse om, at billigere tandpleje kan føre til bedre tandpleje, er også tankevækkende.  Tandlæger leverer sundhedsydelser, hvis omfang er reguleret af Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer, der tager udgangspunkt i den enkelte patients sygdomsstatus og risikofaktorer. Derved allokeres der, som regeringen ønsker, flere ressourcer til patienter med stor sygdomsaktivitet i forhold til dem, der har lav sygdomsaktivitet. Det er derfor svært at forestille sig, at man kan opnå billigere tandpleje gennem øget konkurrence, uden at det går ud over kvaliteten af behandlingerne. Hvis man som tandlæge følger de anbefalede krav til for eksempel fremstilling af en fyldning, kan man ikke springe stadier i processen over, uden at det forringer kvaliteten af fyldningen.’

Læs hele debatindlægget på Altinget.dk her

Det fremgår bl.a. af debatindlægget at:

  • Nogle venstrepolitikere ikke mener, at det er formålstjenligt at instruere i rigtig brug af tandbørsten.
  • At det er problematisk, at der drikkes så mange søde læskedrikke, efter afgiften blev sat ned.
  • Det er fejlagtigt kun at tale om antallet af fyldte huller, som er faldet over de seneste 40 år. Man må også se på de begyndende huller, der kan forebygges uden bor.
  • Mange ældre får medicin, der nedsætter spytsekretionen, hvilket alt andet lige fremmer udviklingen af huller. Andre lider af kroniske sygdomme og psykiatriske lidelser, herunder demens, som også påvirker tandsundheden negativt. Disse marginaliserede grupper har, ligesom plejehjemsbeboere, ofte et stort udækket behov for forebyggelse og behandling af tandsygdomme.
  • Nu har de modige politikere givet sig selv den udfordring, at de inden udgangen af 2018 vil skabe en ny og bedre model for voksentandplejen.

Styringsudfordringer

Jeg tro, jeg endelig fandt det: Jeg søgte på ‘reform af voksentandplejen’, og det gav endelig pote. Sundheds- og ældreministeren skriver nemlig om ‘styringsudfordringer’ her.

Der er tale om et lille dokument på to sider fra februar 2018: ‘Aftale om nye rammer for voksentandplejen’. Det ser ud til, at alle Folketingets partier har tilsluttet sig en aftale om i det mindste at indhente nogle tal, kortlægge og blive klogere. Det er i sig selv positivt, at de ønsker at vide, hvad de taler om!

Men regeringens klare holdning er, at de offentlige udgifter på 1,4 mia. kr. er for store.

Og så er vi tilbage til Jørgens spørgsmål: Hvorfor og hvornår bliver det dyrere? Sikkert i sommeren 2019, og hvis det offentliges udgifter er for store, når tandlægernes priser er for høje, så er der vel kun patienterne til at betale?… tak jeg tager en Cola til.

I gamle dage

Jeg fandt også denne pragtfulde betænkning fra 1966, hvor man tænkte anderledes:

Betænkning om offentlig forebyggende børnetandpleje

Afgivet af den af indenrigsministeriet nedsatte kommission

Betænkning nr.  427.

1966

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.