, ,

Vandmærker

Jeg har som også tidligere beskrevet lagt alle mine slægtsforskningsbilleder på nettet, så billederne kan ses sammen med data om de forskellige personer.

Der er imidlertid det problem ved at lægge billeder på nettet, at folk stjæler med arme og ben, hvad de finder på nettet. Jeg er i lidt af et dilemma: Jeg vil gerne vise mine billeder, men samtidig vil jeg gerne have dem for mig selv! Dette er naturligvis ikke muligt at forene. En mellemløsning er at sætte vandmærker på alle billederne.

Efter råd fra Finn Holbek har jeg nu hentet et program, der kan sætte vandmærker på alle billederne. Programmet hedder TSR Watermark Image Software og kan hentes her. I købeversionen koster det 30 dollars.

Programmet er meget let at bruge: Man specificerer sine inputfiler, vælger vandmærket og vælger hvor de mærkede billeder skal gemmes. Så trykker man næste og programmet kører alle billederne igennem. Jeg tror, det tog 10 minutter fra jeg downloadede til jeg havde vandmærker på alle mine cirka tusinde billeder.

Man skal øve sig lidt med selve vandmærket. I mit første forsøg havde jeg indsat vandmærker, der næsten ødelagde billederne. Jeg havde valgt en orange farve, der var alt for dominerende. Heldigvis kan man hurtigt ombestemme sig i den elektroniske verden. Nu er vandmærket blevet mindre dominerende, og ødelægger således ikke billede på samme måde som før. Det er en balance, der skal findes! Billedet herunder viser min far som ung. Flot fyr

4 replies
  1. Henning Karlby
    Henning Karlby siger:

    Hej Hanne
    Jeg sætter billederne ned i en størrelse, så de ikke kan printes på 10×15 cm uden at blive pixeleret, dvs. største størrelse er 900 pixel på den lange led af billedet. Desuden har jeg sat et lille program ind på mine sider, der slår “højre klik fra”. Hvis nogen derpå vil have en kopi, skal de være lidt mere snu end de fleste og samtidig kræver det en hel del arbejde. Så kan de skrive til mig og spørge om de kan få en kopi, det er lettere end at “stjæle”. Jeg har haft flere som har skrevet og spurgt om de måtte få en kopi, hvilket de selvfølgelig får. Jeg har fået mange billeder fra andre. De billeder giver jeg en tur i Photoshop, og leverer et forbedret billede tilbage til giveren. På den måde har jeg fået billeder af aner, billeder jeg ikke vidste eksisterede.
    MVH.
    Henning Karlby

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henning

      Tak for din kommentar, der lige skulle godkendes, fordi det er første gang, du kommenterer her.

      Jeg vil også gerne dele mine billeder, hvis folk spørger pænt først; det eneste jeg ikke gider at have er, at folk stjæler med arme og ben. Der er opstået en eller anden kultur, der gør, at folk tror, at når noget ligger på nettet, er det til fri afbenyttelse.

      Hvad hedder dit program, der afviser højreklik?

      Svar
  2. Ellen
    Ellen siger:

    Det er smart nok med vandmærker, men ehhh – synes du det sidder helt rigtigt der tværs hen over din fars ansigt? 😉

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Ellen

      Jeg har centreret vandmærkerne for at sikre at mine billeder ikke bliver misbrugt. Hvis man sætter vandmærket forneden, kan den tyvagtige bare gøre sit billede den lille smule mindre, og så har jeg ikke opnået noget. Jeg synes bestemt ikke, at vandmærket gør min far kønnere, og jeg synes sådan set, at vandmærket lidt ødelægger dette dejlige gamle billede. Jeg har bare ikke kunnet finde en anden løsning, der var holdbar.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *