Indlæg

/4 Kommentarer/i /af

Det er altså mit blod

Det er altså mit blod

Væggelus-gate 2

Det er altså mit blod

Jeg er blevet ekspert i ud ad øjenkrogen at se, når der er sorte pletter, der bevæger sig. Så er det ikke en plet; det er en satans, forbandet væggelus. Jeg kæmper om mit blod med det tilbageværende krapyl. Når jeg fanger en og klemmer den død, er den fyldt med blod – det er mit.

Forleden kom en utrolig sød ung mand fra et skadedyrsbekæmpelsesfirma. Det føltes underligt at indvie ham i detaljer om mit sengested, som vist er det mest private, jeg har, men jeg var så lettet, da han efter et kig rundt omkring sagde “Det skal vi nok få styr på”.

Han var vældig pædagogisk og forklarede, hvordan han ville arbejde, og hvordan giften virker.

Jeg mener, han forklarede, at giften er et silikat, som dræber dem, og de, der ikke umiddelbart dør, bliver lokket frem, fordi de ikke længere har et sted at være. Når de kravler på overflader, der er behandlet med silikatet, bringer de giften med sig rundt, og det skulle også medføre deres visse død. Det forklarer, at jeg stadig oplever sorte pletter, der bevæger sig. Men det er helt sikkert blevet meget bedre. Nu er jeg ikke længere så bange for at tænde lyset om morgenen. Dyreparken er bestemt reduceret.

Jeg var også lettet, da han sagde, at der ikke var tale om at smide seng mv. ud. Min elskede kugledyne har kostet 10.000 kr. og sådan en smider man ikke bare ud. Firmaet har en politik om ikke at sprøjte giften på ting, der kommer i nærheden af mennesker. Hrm … jamen der kommer jo dynebetræk på? Nåh, men det er han selvfølgelig ekspert i, og jeg har gjort, som han forklarede: en grundig støvsugning af alle dynens kanter og syninger, og der er mange, idet kuglerne er syet ind i et antal lommer, for at sikre, at de er jævnt fordelt. Herefter straks støvsugerposen i en plastpose med en solid knude på.

Mens han arbejdede, blev jeg sendt ud ad døren i 45 minutter, så giften kunne “dunste af” for alle de åbne vinduer.

Han kommer igen den 10. januar, så vi kan se, om der er behov for en opfølgning, dvs. mere gift. Men de få, der er tilbage, er overalt … fx i kanterne på min iPad, i telefonen osv. Steder han ikke kan sprøjte. Forestil dig selv, hvordan det føles.

Mennesker reagerer forskelligt på biddene

Krapylet lever af menneskers blod. De kommer om natten og bider, når man sover. Videnscenteret Bolius har en fin artikel her.

  • 90 pct. mærker en voldsom svie og kløe, får voldsomme hævelser mv.
  • 10 pct. mærker ingenting. For en gangs skyld er det dejligt at tilhøre mindretallet, for jeg mærker intet. Jeg kan bare se alle de røde pletter på fx ben og hænder.

Når man intet mærker, er man selvfølgelig også længere om at reagere. Jeg havde bemærket de underlige røde pletter på benene og undret mig over dem, men regnede med, at det vel gik over af sig selv. Jeg overrender ikke min somatiske læge.

Skulle det, hvad Gud forbyde, ske igen, reagerer jeg med det samme. Man kan fx få konflikt med udlejer, idet manglende reaktion kan betegnes som en misligholdelse af det lejede. Og min vicevært elsker at få det sidste ord …

Armen

Ingen kommentarer … men der er ingen bedring.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Glædelig jul fra selvmedlidenhedens marked

Glædelig jul fra selvmedlidenhedens marked

Vist en klemt nerve og væggelus

Glædelig jul fra selvmedlidenhedens marked

Allerførst: glædelig jul til mine trofaste læsere. Tak fordi I hængte på i endnu et år.

Lad det være sagt straks (bare så du ikke selv behøver nævne det): Jeg har en del medlidenhed med mig selv!

Siden den 22. december har jeg stort set levet af cocktailen Ipren og Pamol.
  • Jeg har vist klemt en nerve, så højre arm og hånd er stort set ubrugelig.
  • Der er ingen følesans i tommel og pegefinger og oversiden af hånden i tommelfingersiden føles “mærkelig”.
  • Jeg kan ikke løfte en kop eller el-kedlen med en liter vand.
  • Armens yderside føles “mærkelig”.
  • Sidder jeg op i sengen og læner øverste del af ryggen mod væggen som støtte, bliver det værre.
  • Det er vanskeligt at finde en sovestilling.
  • Armen kan ikke strækkes rigtigt ud.
  • Piv – piv.
  • Osv.

Jeg håber ikke, det er en “frossen skulder”, da det kan tage flere år at komme over det (ref. Netdoktor), og mit elskede liv er min slægtsforskning og data i tabeller = sidde ved tastaturet og rode med arkivalierne, men det lykkes ikke ret godt p.t. En anden mulighed kunne være “Karpaltunnelsyndrom” med sammenklemning af (vist nok) nervus Medianus, men der mangler heldigvis nogle symptomer, fx er langfingeren ikke involveret i føleforstyrrelserne.

I realiteten mener jeg på ingen måde, man bør diagnosticere sig selv, men egen læge åbner først igen den 2. januar. Der er længe til. Det er et uheldigt tidspunkt at blive lettere invalideret.

Det er også et dårligt tidspunkt at blive invaderet af væggelus

Det er forfærdeligt. Jeg føler mig som et svin – men det er jeg ikke. Min seng er nærmest omdannet til en dyrepark. Jeg ved ikke, hvor krapylet kommer fra, og i hvert fald har jeg ikke været ude at rejse. Om natten skjuler jeg mig under min kugledyne, men det har begrænset effekt. Jeg er overbidt.

I går lykkedes det at få fat i et skadedyrsbekæmpelsesfirma med en utrolig sød kvinde ved telefonen. Jeg tror, hun kunne høre min desperation.

Hun fortalte, at man ikke længere – som første gang jeg prøvede det – beder folk smide seng med tilbehør ud. Jeg kunne ikke overskue at smide for 10.000 kr. kugledyne på møddingen. Nu udlejer man i stedet en maskine, der udspyr damp, og man dræber så æggene i flere omgange ved hjælp af dampen. Med en ubrugelig højre arm ved jeg ikke, hvordan jeg skal bære mig ad med det. Jeg kan kun se en løsning: at betale firmaet for at hjælpe mig.

Jeg har skrevet til viceværten (der naturligvis også holder juleferie), da der måske skal sættes ind også hos naboer, i opgangen mv. I morgen må jeg prøve om min indboforsikring dækker, men sandsynligheden er nok ringe.

Jeg skulle se min læge i Distriktspsykiatrien den 4. januar, men jeg regner med, at de helst ikke vil se mig, førend dette er ovre. Jeg ville have det meget skidt med at bringe skidtet derind også. Coronatiden lærte os, at det sagtens kan lade sig gøre online eller telefonisk. Noget var den da godt for.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/14 Kommentarer/i /af

Løsninger

Det er som om der er nogle ting, der langsomt begynder at løse sig:

  • Spamproblemet er løst ved noget så banalt som at ændre kodeordet. Jeg havde prøvet alt muligt andet, men intet hjalp. Jeg må være blevet hacket, altså nogen må have opsnappet mit kodeord og misbrugt det. Det er dejligt at slippe for de mindst 100 mails pr. dag.
  • Patrick fra skadedyrsfirmaet har været her og sprøjte en ekstra gang, fordi jeg så fire levende dyr i går. Han har givet den nye sengeramme og madras en ordentlig tur også. Han kommer igen om 14 dage, og er fortrøstningsfuld, og så kan jeg vel også være det.
  • Jeg har nu aftalt med ham, at vi skal følges til en gudstjeneste i Pinsekirken på søndag. Det glæder jeg mig til. Han har fortalt en del om det fællesskab, de har. Det lyder meget tiltalende. Det lyder også tiltalende, at de er så dygtige til at tiltrække unge mennesker og mange forskellige etniciteter. Det mangler vi i folkekirken.
  • Det var dejligt at sove i en seng i nat og ikke bare på en madras på gulvet. Ingelise hjalp mig med at samle sengen. Du milde et arbejde; det tog os tre timer og det var hinsides min tålmodighed. Jeg havde aldrig klaret det selv, for jeg er ikke særlig god til at læse tegninger, jeg vil hellere have noget tekst; i hvert fald skal der være tekst, der supplerer tegningerne.
/14 Kommentarer/i /af

12 dage senere

Den unge mand fra skadedyrsfirmaet har været her og har godkendt de foranstaltninger, jeg selv har foretaget, nemlig at smide sengeramme, madras og topmadras ud, købe nyt og sove på gulvet i stuen siden da. Han fortalte, at den værste kilde var sengerammen, så den var det vigtigste at smide ud.

Han har gået sit eget arbejde efter i sømmene og ikke fundet nye levende dyr. Jeg har været meget spændt på hvad han ville sige, for jeg så tre bag min computerskærm i går, og det fortalte jeg ham selvfølgelig. Jeg er helt hysterisk, og jeg skal bare af med skidtet, og vi skal have bund i det nu. Han fortalte, at de vandrer rundt for at finde mad.

Nu skal jeg så sove i soveværelset på madrassen på gulvet. Idéen er at se, om de – nu hvor der er mad – dukker op igen. Hvis jeg bliver bidt, skal jeg ringe til ham igen og med det samme. Jeg har slet ikke lyst til at sove herinde, men der er ingen vej udenom, og deres tilstedeværelse kan åbenbart kun testes på denne måde. Han kommer igen om 14 dage. I dag har han sprøjtet gift på hele gulvet og samtlige paneler og dørkarme i hele lejligheden. Det må siges at være en både langvarig og grundig proces, og problemet bliver taget meget alvorligt. Det er jeg glad for, og jeg håber aldrig, jeg skal opleve det igen.

I., som jeg kender fra psyk., kommer på søndag og hjælper mig med at samle den nye seng, som indtil videre står i kasser inde i stuen. Det er dejligt at få hjælp, for jeg kan ikke overskue det selv. Det er sikkert ikke særlig svært, når man er to om det. Ikeas samleanvisninger plejer at være gode nok. Jeg har sørget for, at skruemaskinen er fuldt opladet.

Jeg ser frem til at komme til at sove i en seng igen i stedet for at leve på feltfod. Og jeg ser frem til, at mit hjem kommer til at ligne sig selv igen. Normalt bor jeg nemlig ret så pænt.

Hvordan vi kom ind på det, husker jeg ikke, men vi fik os en lang og interessant snak om tro, da han er medlem af Pinsekirken. Vi havde mange synspunkter at udveksle, og jeg synes altid, det er spændende at tale med folk, der har forholdt sig aktivt til det at tro. Folk kan for min skyld være Jehovas vidner, Mormoner, Adventister mm., men uanset hvad de er, vil jeg gerne høre om, hvad der fik dem til at lande der. Hvilke overvejelser gjorde de sig? hvad betyder deres tro i det daglige? osv.

Jeg holder mig til grundsætningen om, at enhver er salig i sin tro, og jeg bryder mig ikke om, at folk er missionerende. Det var en spændende og god snak, men jeg synes også, at han missionerede ved fx at invitere mig til en af deres gudstjenester og prøvede at overbevise mig om, hvor godt bøn er; på den anden side set: hvorfor ikke gå med? Det kan næppe være farligt, og jeg kan højst møde nogle søde mennesker.