Indlæg

/26 Kommentarer/i /af

Forfærdeligt

Jeg kæmper med de forbandede (undskyld jeg bander, det gør jeg normalt ikke) væggelus. Startede dagen med at smide sengetøjet i vaskemaskinen og koge det ved 95 grader og derefter lægge rent på og flytte det ind i stuen til madrassen på gulvet, hvor det er meningen, jeg skal sove de næste 14 dage.

Min søde nabo kom i eftermiddags og hjalp mig med at bære den gamle madras ned til det sted, hvor man må stille den slags. Det var bare så væmmeligt. Der var sorte aftegninger overalt, og mange steder kunne man se dem vandre. Det er åbenbart ikke alt, der er slået ihjel af giften, som den unge mand sprøjtede ud.

Herefter skilte vi sengen ad, og det var også ulækkert – bl.a. fordi jeg ikke støvsuger under den særlig ofte. Måske er jeg et svin? Fra nu af vil jeg gøre det jævnligt. Heldigvis var der strøm på skruemaskinen, så det gik lidt lettere, da jeg fandt den frem.

Da han var gået, gik jeg i gang med støvsugeren og støvsugede de resterende levende krapyler op sammen med ligene af deres artsfæller. Jeg støvsugede også i entreen af angst for, at vi skulle have tabt nogen på vej ud med madras og sengeramme. Støvsugerposen blev smidt ud tilsidst.

Jeg har et mexikansk håndmalet trækors hængende på væggen ved hovegærdet. Det har jeg vasket med kogende vand. Kan det ikke holde til det, er det bare ærgerligt.

Herefter smed jeg alt tøjet fra yderst til inderst og sendte det en tur gennem vaskemaskinen ved 60 grader. Jeg håber, det holder til det; det meste er normalt til 40 grader.

Min frygt er, at der sidder nogen i min elskede kugledyne, som ikke sådan lige kan vaskes i en almindelig vaskemaskine, og at jeg derved nu har transporteret dem ind i stuen. Hvordan kan det være, at fyren fra skadedyrsbekæmpelsesfirmaet ikke interesserede sig for min dyne? Jeg kan ikke gøre andet end at holde øje, og at ringe til ham, hvis jeg ser nogen af de møgdyr inde ved mit nye sengeleje.

Ønsk dig aldrig at få et problem med væggelus – det er forfærdeligt.

/17 Kommentarer/i /af

En tur i Ikea

Fyren fra skadedyrsbekæmpelsesfirmaet var her i går. Ung, sød og effektiv var han. Han sagde, at angrebet her hos mig, var noget af det værste, han havde set! Jeg er rystet. Han mener, dyrene har været her 4-5 måneder, og jeg begriber ikke, at jeg ikke har opdaget noget. Han forklarede, at der simpelthen er nogle mennesker, der ikke får rødmen og hæver op, og til dem hører jeg så. Det er jo en tæge, så de har levet af mit blod, men jeg har ikke opdaget det, for havde jeg det, havde jeg selvfølgelig reageret med det samme. Han løftede madras og topmadras og sagde, at det kunne jeg godt smide ud – jo før jo bedre. Sengerammen skal også smides ud – jo før jo bedre. Intet af det står til at redde. Han gik alle rum igennem, men det er “kun” soveværelset, der er ramt, hvilket er et mirakel. Han sprøjtede gift i alle sammenføjninger (hvor vægge støder sammen), alle paneler, alle lofter, under sengen. Han lavede også en bræmme af gift ud til entreen, mellem entreen og køkkenet og mellem entreen og spisestuen. Det er forbudt at vaske gulve foreløbigt.

I morgen har min nabo tid til at hjælpe mig med at smide springmadrassen ud, for den er for tung til, at jeg kan bære den selv. Han hjælper mig med at skille sengerammen ad og bære det ned. Jeg føler mig frygtelig upraktisk, men jeg kan ikke klare det selv. Herefter er det ideen, at jeg skal sove på den nye madras på gulvet inde i stuen, indtil den unge mand har været her og sprøjte anden gang om ca. 14 dage. Den nye seng kan selvfølgelig ikke stilles op, førend alt er væk, for så kunne jeg jo bare begynde forfra. Hvor mange gange, han skal komme, er endnu uvist. Dyrene kan leve op til et år, hvis de har gemmesteder, hvor giften ikke kommer ind.

Jeg er lettet over, at han ikke sagde, at jeg skulle koge hele min garderobe. Han bad heller ikke om adgang til klædeskabet, som ellers danner en af sammenføjningerne.

Det er et mareridt!

Da jeg fra i morgen ikke har nogen seng eller madras, måtte jeg en tur i Ikea og købe nyt. Det var lige før, det var over min formåen. Jeg er ikke god til steder med mange mennesker, og det er lige, hvad der er en lørdag formiddag. Jeg synes, jeg spurgte mig for tusind gange om hvad som helst. Folk er flinke og hjælpsomme. Jeg følte mig bare hjælpeløs og fik det rigtig dårligt. Jeg fandt en flink medarbejder i sengeafdelingen, der guidede mig igennem valget. Egentlig var jeg ligeglad, jeg skulle bare have en seng, en madras og en topmadras. Han fandt noget, der kunne bruges, og jeg fik papirer om, hvor jeg kunne finde det på lageret, hvilken reol og hvilken plads.

Så ned på lageret da jeg endelig fandt derned efter at have spurgt mig for og finde frem og bugsere op på en vogn. Tungt som bare pokker var det, og det var overhovedet ikke nemt at køre rundt med den fuldt lastede vogn. Den slags er meget svært alene, men jeg har ikke nogen, der kan hjælpe.

Gennem kassen hvor man scanner det hele selv. Hvor sidder stregkoderne? Hvordan virker scanneren? Der kom heldigvis en medarbejder, og jeg så sikkert hjælpeløs ud, så hun tilbød at hjælpe. Jeg tog med kyshånd imod tilbuddet. Betalingen klarede jeg dog selv.

Selve madrassen skulle udleveres i vareudleveringen på den anden side af bygningen. Lang køretur med den svært styrbare vogn. Ny kø, ny venten, de var dog hurtige. De kunne også oplyse, hvordan jeg kom hjem: 3*42, der kom hurtigt og var meget hjælpsomme. Chaufføren hjalp også med at bære tingene op til 1. sal selvfølgelig mod betaling, men pyt med det. Jeg ville ikke have vidst, hvad jeg ellers skulle gøre, når jeg nu ikke kunne bære det selv.

Resultatet er lige nu, at min stue er fyldt (overdrivelse) med papkasser, der rummer en seng. Madras og topmadras er pakket ud, da de skal bruge 72 timer, før de er rigtigt foldet ud fra den sammenrullede tilstand. Det blev ikke til en springmadras i denne omgang. Jeg håber, den jeg i stedet har købt er OK. Den var såmænd dyr nok.

Om 14 dage må jeg prøve at finde en, der vil hjælpe mig med at samle den nye seng, for jeg kan ikke bakse med det alene. Måske kan jeg overtale min søde nabo?

/23 Kommentarer/i /af

Væggelus

Min lejlighed har fået væggelus, og de er koncentreret om min seng. De kravler på mig om natten og ødelægger min nattesøvn. Det er bare så ulækkert. Det har nu stået på i ca. 14 dage, hvor det har været slemt, men jeg ved ikke, hvor længe, de har været her.

Jeg vidste ikke, hvad det var, og har derfor været i gang med Google, men det er altså svært, når man ikke ved, hvad man leder efter. Jeg fandt “bed bugs”, men vidste ikke, hvad det svarede til på dansk – jeg skulle selvfølgelig have spurgt Ellen. Noget af det jeg fandt frem til var, at man ville vågne forbidt, men det gør jeg ikke, så jeg forkastede det igen. Jeg har kogt alt sengetøj og gjort så meget rent, som jeg overhovedet kan, men det har ikke hjulpet overhovedet.

Da det bare bliver værre og værre, ringede jeg i dag til et skadedyrsbekæmpelsesfirma, og beskrev, hvad jeg oplever. Den flinke dame var ikke et sekund i tvivl: Det er væggelus. Hun kunne også oplyse, at det er en sag for udlejer, når jeg nu bor til leje. Jeg ringede dernæst til viceværten, der tog det meget alvorligt og tog affære med det samme. Han kontaktede ejendommens skadedyrsbekæmpelsesfirma, som kommer på fredag kl. 11:00. Det ser jeg frem til. For pokker hvor er det ulækkert.

De forskellige instanser spørger, om jeg har været ude at rejse og har fået dem med hjem i kufferten. Det har jeg jo ikke, så jeg undrer mig over, hvor de kommer fra, måske inde fra naboen? I hvert fald er det ikke kun min lejlighed, der skal behandles men også naboernes. Det kan sikkert blive en længerevarende proces.

Kilde og øvrige informationer: Absolut Skadedyrsservice A/S, Amagerbrogade 206 A, 2300 København.

Øv. Jeg synes, jeg har problemer nok.