Indlæg

Diverse

Alt mellem himmel og jord

  • På mandag den 10. september er der i “Hendes Verden” et lille interview med mig om ECT-behandling. For dem, der måtte have fulgt med her på siden de seneste par år, er der ikke noget nyt under solen. Journalisten spurgte meget til, hvad jeg tænkte før den førte behandling osv. Jeg måtte adskillige gange fortælle hende, at det kunne jeg da virkelig ikke huske 🙂
  • Turen går til Bornholm på onsdag. Jeg skal besøge mine venner, som jeg lærte at kende for 40 år siden, og som jeg også besøgte i maj måned. Herudover er formålet at præsentere en lille hjemmeside til og for menighedsrådet. Du kan se den her. Der er nogle spørgsmål, der skal afklares i den forbindelse, men det kommer vi også nok over.
  • “Superhjerner”: Jeg har med stor interesse set tre små udsendelser med Peter Lund-Madsen, der fortæller om, hvor vigtigt det er, at give hjernen små pauser i løbet af dagen. I pauserne skal man bare kigge ud i luften og foretage sig absolut ingenting. Han interviewer tre mennesker, der måtte smage frugten (hvad er det nu, det hedder?) af ikke at have holdt “hjernepauser”:
    • Søvnløshed
    • Angst
    • Stress
    • Her kan jeg bestemt lære noget. Jeg er altid i gang, og er jeg ikke i gang er iPadden. På det seneste har jeg haft gang i for meget, alting noget, der har trukket tænder ud. Når oplægget til bornholmerne (to menighedsråd) er færdigt, lysner det. Så vil jeg glo ud i luften 2 * 15 minutter pr. dag.
  • Gener: med stor glæde kan jeg sige, at generne som følge af medicinen er væk! Vi har simpelthen bare fundet bedre præparater!
    • Ikke mere mundtørhed. Nu kan jeg tale hver dag. Ikke flere gigantiske tandlægeregninger.
    • Restless legs er væk. Nu kan jeg sove hver nat.
    • Forstoppelsen er væk. Nu føler jeg mig ikke længere helt så fed.
    • Der er kommet styr på søvnen.
    • Der har været nogle problemer med dobbeltsyn og fokusering, men de er gået over.
    • Der står en respirator inde i klædeskabet og bipper som på en intensivafdeling, men da det ikke er hele tiden og ikke er så højt, kan jeg fint leve med det. Det går sikkert over.
    • Det kognitive er der selvfølgelig stadig, men det har jeg jo lært at leve med.
    • Jeg kan ikke takke Kasper og Christina nok! Jeg troede jo, at jeg også skulle leve med alt dette.
  • Nu ser jeg frem til, at vi lukker lægetasken, og jeg bare henter mine dosispakninger nede på apoteket hver 14. dag. Så bliver doseringen korrekt, og jeg behøver ikke tænke mere på det.
  • Du må have en god weekend.

 

En god repræsentant?

TV om bipolar

Forleden viste DR1 en udsendelse, der handlede om en relativt ung(?)  mand, der savnede sin sygdom – vel at mærke hypomanierne. Han havde ret så langt, at der er noget fedt over at være manisk i hvert fald de første fire til fem dage til kroppen står af men kun hovedet kører. Sådan er det for mig, og jeg er type I. Senest fik jeg fem fantastiske ideer i minuttet, og de var endda fornuftige dagen efter. Jeg følte mig genial; Jeg kunne alt, også det jeg ikke kan. Denne gang brugte jeg ikke en masse penge, for jeg kom ikke uden for en dør. Men der var engang, jeg købte tre computere på en dag.

Udsendelsens Peter Hagelund var type II, typen, hvor der “kun” optræder hypomanier og ikke de “ægte” manier:

  1. Bipolar lidelse type I er den klassiske form, hvor der i sygdomsforløbet optræder manier.

  2. Bipolar lidelse type II er en variant, hvor der i sygdomsforløbet ikke optræder manier, men hypomanier og depressioner.

Selv har jeg vist aldrig haft en fuldblods mani – og det er jeg glad for, for hvor skulle jeg så gøre af alle de geniale idéer?  🙂

Det kan undre, at man ikke til udsendelsen havde fundet en type I, for at give det bredeste billede af sygdommen.

Dobbeltdiagnosen

Han havde et alkoholforbrug på mellem 40 og 80 genstande om ugen. Mange er klar over, at man kan drikke sig til en depression. Men det vidste Peter ikke?

Jeg tror, man vil sige, at han har en dobbeltdiagnose, og jeg vil tilføje, at det nok ikke ville skade at læse noget litteratur om sygdommen. Jeg synes, han er uheldig i udsendelsen, idet mange måske vil læne sig tilbage og tænke: “han er ikke syg, han drikker bare (for meget)”. Det er meget uheldigt og sætter mennesker med bipolar affektiv sindslidelse i et måske dårligt lys…

Jeg tænder nok alligevel for næste afsnit.

 

, ,

Drabet på købmanden

Fremragende fjernsyn

DR1 Dokumentar kan lave TV, så det batter. Jeg har sikkert nævnt det syv gange før, men jeg er bekymret for, at det er den slags, der ikke vil blive betragtet som “public service”, når Venstre, LA og DF får slagtet DR. Til den tid skal vi ikke se folkeoplysning men folkefordummelse. Så sælger jeg mit TV!

Drabet på købmanden

Det er en dokumentar om en psykisk syg ung mand, der, efter at have været alvorligt “sort inde i hovedet” gennem længere tid, dræber Finn Ovesen, der driver Sparkøbmanden i Suldrup. Hvis dokumentaren havde været ringe skruet sammen, havde vinklen endnu engang været, at psykisk syge mennesker begår drab (nærmest i flæng). Men den er meget bedre end som så.

Den nu sigtede unge mand bor på drabstidspunktet på et opholdssted kaldet “Gården”. Det er et af de steder, hvor et ophold koster kommunekassen gennemsnitligt en million pr. beboer pr. år. Lige hurtig hovedregning må tilsige, at det er ca. 85.000 kr. pr. måned. Når Socialtilsynet kommer på anmeldt besøg, sørger stedet for, at de unge ikke er hjemme og kan fortælle, hvad der foregår på stedet. Man kunne passende spørge, om de ikke skulle komme uanmeldt bare hver anden gang? Hvad tænker de på?

Opholdsstedet mener, de har uddannet personale, men DR påviser via aktindsigt:

Der er lagt vægt på, at der ved gennemgang af arbejdsplaner og CV’er for medarbejdere i det projekt, hvor en konkret ung opholdt sig fremgår følgende: Der er ingen medarbejdere, der har en socialfaglig uddannelse, der er dog to, der er i gang med akademiuddannelse i socialpædagogik. Uddannelsesbaggrunden for medarbejderne til den konkrete opgave er f.eks. frisør, mekaniker, erhvervsfisker, maskinteknikker eller ingen dokumenteret uddannelse. Kilde: Tilsynsrapport fra Socialtilsyn Nord, dateret den 22.12.2017

Stedet griber ikke ind overfor vanvittig adfærd, da den nu sigtede begår et alvorligt seksuelt overgreb på en 13-årig dreng. Hans undskyldning godtages, mens den 13-årige er rystende af angst efter episoden.

Poul Videbech et al.

Poul Videbech er nu professor på Psykiatrisk Center Glostrup og har beskæftiget meget med koblingen bipolar og kognition, hvorfor jeg har læst en del af ham og været til et af hans foredrag. Han er skarp – og det er han også her i udsendelsen. Han sidder faktisk og siger ordret:

  • Det er grotesk.
  • Jeg ved ikke, om jeg skal le eller græde.
  • Det har ikke noget med behandling at gøre.
  • Det er helt hul i hovedet, at et opholdssted ikke kan se, at den unge er dybt, dybt psykotisk, skizofren og paranoid. Når psykiatriske patienter hallucinerer og taler sort i en psykose skal alle advarselslamper lyse.

Der medvirker flere højt specialiserede og kompetente folk i udsendelsen. De ryster alle på hovedet. Dette burde aldrig nogensinde kunne finde sted. Hvordan kan Socialtilsynene løse deres opgave så umanerlig ringe? Deres manglende rettidige omhus medfører i dette tilfælde et uskyldigt menneskes død.

Tvang eller kontrakter?

For at blive tvangsindlagt skal man være til fare enten for sig selv eller andre. Den unge er frivilligt indlagt ca. et døgn på PC Brønderslev, men udskrives derefter. Jeg begriber ikke, at man ikke kan se, at han er farlig – i hvert fald for andre.

På et tidspunkt vil han gerne besøge sin bror, og det er vel at mærke, mens han er psykotisk mv. “Gården” laver gud hjælpe mig en kontrakt med ham, hvor han skal skrive under på, at han vil tage natmedicinen kl. 22 og i øvrigt besvare sin telefon enten ved at tale i den eller ved at sende en SMS… Hvad tænker de på? Det er i hvert fald ikke 85.000 kr. værd pr. måned.

Følelsesporno? Nej!

Måske ser man lidt meget til den sørgende enke, der læser i kondolencebøger, sidder ved gravstenen, løber maraton for den afdøde mv. Det kunne muligvis være kortet lidt ned, på den anden side er det jo også en del af historien.

Links

Hvis du har tid, så brug 43 minutter på denne dokumentar! Line Geertsen fra DR Dokumentar kridter banen op her. Det er fremragende!