Arvingerne

Godt TV – et forsøg på en anmeldelse

Jeg følger levende med i TV-serien Arvingerne, som jeg synes, er fabelagtigt godt fjernsyn.

For at være godt opdateret her inden anden sæson satte jeg mig en dag med min iPad og så samtlige 10 afsnit fra første sæson i et hug. Jeg havde godt nok også alle hovedpersonerne bag øjenlågene, da jeg skulle sove den aften 🙂

Serien har Grønnegården som centrum for alle tiders familiefejde. Veronica – mor til de fire søskende – dør af kræft og overlader gården til Signe AKA Sunshine, der spilles af Marie Bach Hansen. Det meste af første sæson drejede sig om selve arvestriden, og den var meget levende skildret. Især retssagen fik alle menneskets værste sider frem i fx advokaten Frederik fremragende spillet af Carsten Bjørnlund. Også Gro spillet af Trine Dyrholm trådte i karakter, da hun fx egenhændigt fuskede med fondspapirerne, så Grønnegården ville gå til en fond (og altså ikke til Signe), og hvor fonden så skulle bygge et museum i forbindelse med gården. Det er Veronica sidste vilje at hendes datter Signe skal arve gården, samtidig ligger der et modstridende testamente, og hele spørgsmålet er, om brevet til Signe overruler testamentet.

Selv har jeg været en lillebitte smule involveret i en arvestrid med min halvbror, og det var ikke særlig rart. Det eneste jeg gerne ville have haft efter min mor var morfars 97 små håndskrevne sider om hans liv, som interesserede mig meget, da jeg er bidt af en gal slægtsforsker. En kopi havde også været fint. Det andet var min farfars rosentræsskab, der oprindeligt var et medicinskab, og som jeg var bedst berettiget til, da det var fra min fars slægt, og som min halvbror ikke rigtig har nogen adkomst til, da han har en anden far. Den lillebitte smule arvestrid var tilstrækkeligt for mig. I øvrigt har jeg ikke andre, jeg kan arve, jo måske min biologiske mor, men det er jeg ikke interesseret i. Jeg føler ikke, at jeg har adkomst til noget der.

Signe prøver at samle sine tre søskende omkring gården, ved at foreslå hvordan de kan dele den mellem sig, men det er de andre tre ikke interesserede i, og Gro kører fortsat frem med museumsplanerne.

Signe er adopteret af John og Lise, der aldrig har fortalt hende, at hun var adopteret, men det finder hun ud af i forbindelse med Veronicas (moderens) død. Under retssagen kommer det frem, at John har haft en hel del kontakt med Veronica og at de fx har været i Rom sammen uden Lises vidende. 

Der er dramaer nok at tage fat på, og jeg kan ikke lige huske, hvordan hele første sæson forløb. For den interesserede kan jeg oplyse, at alle afsnittene ligger på DR TV – DR’s app, så man kan se den på tablet eller mobil.

Nu er anden sæson så i gang, og der er spænding nok at tage af.

Gårsdagens afsnit fokuserede på Emils ophold i et thailandsk fængsel med megen frygtelig brutalitet. Han er indsat for at have solgt narko i form af joints, hvilket er en udvidelse af sigtelsen, der oprindeligt kun lød på besiddelse. Sigtelsen lyder på 80 joints til videresalg, hvor der vel reelt var 5-6 styk. Frederik regner hurtigt ud, at der i to baglommer og en brystlomme ikke kan være mere end 32 joints. Gro og Frederik rejser til Thailand, for at prøve at få Emil løsladt. Det er noget af en overvindelse for Frederik, der ellers helst ikke vil se Emil igen, da han har været i seng med hans hustru Solveig.

En anden der gladeligt ryger joints er Thomas suverænt spillet af Jesper Christensen, som vi især kende fra “Bænken”. Han er en pudsig karakter, og det kan undre, hvorfor man så tit skal se ham enten i seng med en eller anden – fx advokaten Lone – eller i hvert fald uden tøj på. Han er 68 år, og er netop blevet far til lille Melody, som han har sammen med Isa. En anke over Isa er, at det næsten ikke er til at høre, hvad hun siger, hun mumler simpelthen. Isa stak af i gårsdagens episode, og ingen ved, hvor hun er taget hen. I følge hendes far har hun haft hashpsykoser og er psykisk ustabil. Hun er ikke i stand til at tage vare på Melody, som hun overlader til Signe og Gro i forening. Det er i øvrigt interessant at se den ellers karrierefikserede Gro vise noget der ligner moderfølelser.

For nu at blive ved Thomas så er han vel det, man kan kalde et gammelt hashvrag, men har er mere end det. Han spiller noget okkult musik på alskens mærkelig instrumenter. Til Melodys navngivningsfest har han selv skrevet ritualet og i ført sig en mærkelig “hat” og alt forløber godt lige til Isa smider barnet i søen. Det er Gro, der fisker ungen op igen og således redder den fra druknedøden.

Denne dramaserie er ganske enkelt fundamentalt spændende. Alle rollerne er godt besat med kendte skuespillerne, specielt synes jeg, at Jesper Christensen er et rigtig godt valg som Thomas, der er noget “spooky”. Trine Dyrholm som Gro er rigtig god, og jo flere afsnit jeg ser, jo mere sympati får jeg for hende.

I aften er tre af dem i Aftenshowet, hvor seerne kan stille spørgsmål. Det glæder jeg mig til at se, lige som jeg glæder mit til at se næste afsnit på søndag kl. 20:00

10 replies
  1. Donald
    Donald siger:

    Det er en fremragende serie siger jeg selv om jeg ikke har set begyndelsen af anden sæson! Men jeg skal nok få den set.

    Det er rigtigt at personerne somme tider er usympatiske og irriterende, men det er jo netop det, som er det realistiske ved serien.

    Jeg øver mig i at være positiv og blev begejstret for din beskrivelse af Gro (storesøsteren, ikke sandt? Spillet af Trine Dyrholm? Tænk jeg kan ikke navnene på fingerene, kun næsten 🙂 ) som hjælper sin broder Emil, der er en værre en – men som jo også har evnen til at huske barndommens uskyldighed, forståelse for skæve skæbner og store ambitioner og alligevel også et svagt sind. Osv.osv.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Donald

      Du kan finde sæsonens første to afsnit på nettet.

      Jeg er helt enig med dig i, at de – til tider – sympatiske personer er med til at gøre serien meget realistisk, for sådan er mennesker jo også i virkeligheden.

      Jeg er faktisk ikke klar over, om Gro er storesøster, men det er hun jo nok jfr. at Frederik og Emil blev sendt væk til en tante eller sådan noget, da de var små. Når Gro ikke var med kan det jo sagtens være, fordi hun var for stor. Hun spilles ganske rigtig af Trine Dyrholm.

      Jeg kan faktisk godt lide Emil af netop de grunde, du nævner. Samtidig er han fuldstændig virkelighedsfjern og i ham bor ungdommens letsind. Jeg synes, han virker meget “virkelig”.

      Svar
  2. Pia
    Pia siger:

    Bortset fra det allersidste afsnit, som blev genudsendt og jeg tilfældigvis kom til at se sidste del af, så har jeg intet set af serien. Det jeg så, var ret så forvirrende, med så mange personer, jeg ikke helt havde styr på. Det var svært at finde hoved og hale i noget af det. Jeg konstaterede hurtigt, at jeg ikke vilde spilde mere tid på det.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Pia

      Jeg kan godt forstå, du ikke har kunnet finde nogen sammenhæng i fortællingen, når du har set så lidt, for der er mange temaer og personer at forholde sig til.

      Svar
  3. Jørgen
    Jørgen siger:

    Det er godt du synes om serien.
    Jeg gør det ikke. Jeg så første del men uden at blive fanget af ret meget andet end irritation. Jeg så ½-delen af afsnittet nytårsdag og opgav at se med mere. Jeg bryder mig for lidt om for mange af personerne til at jeg gider have med dem at gøre. Jeg gider rent ud sagt ikke den irritation der opstår.

    Svar
  4. Ellen
    Ellen siger:

    Du er sandelig begejstret! Jeg er knapt så meget og så ikke gårsdagens afsnit, fordi vi ikke var hjemme, men vi får det nok set på et tidspunkt.
    Jeg er enig i, at Trine Dyrholm spiller rigtig godt, men jeg synes godt nok, at Gro er en usympatisk figur med helt sin egen dagsorden, som hun prøver at gennemføre ved at føre andre bag lyset.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Ellen

      Ja det har du ret i! Jeg synes altid, DR Drama leverer noget, der er seværdigt. fx Edderkoppen (mange år siden), Krøniken, og Rejseholdet er dem jeg lige kan komme på.

      Jeg startede også med at mene, at Gro var en lidt hæslig figur, der bare kæmpede for egen vindings skyld – som hun dog så ville dele lidt med Robert. Som serien skrider frem, kan jeg dog bedre og bedre lide hende, det er fx hende der går i brechen for den fængslede Emil ved bl.a. at overføre læssevis af kontanter til et korrupt thailandsk fængselsvæsen. Det tjener til hendes ære, synes jeg.

      Svar
  5. Kisser
    Kisser siger:

    Tak for en flot anmeldelse. Det glæder mig, at du synes så godt om serien. Mit gode gamle firma får lov til at beholde serien i fred for mig, der er for meget vrede i serien til mig, desværre, for drama kan virkelig lave godt TV.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Kisser

      Jeg synes faktisk, altid at DR Drama leverer noget godt, fx Edderkoppen (mange år siden), Krøniken, Rejseholdet er dem jeg lige kan komme på.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *