En Doro?
Der var engang
I forne tider ringede man til hinanden og sludrede og hørte, hvordan det såd’n gik all round. Det gør jeg af og til stadig, men jeg kan godt høre, at de fleste modtagere bliver temmelig overraskede over mit opkald.
Jeg savner samtalerne. Det var hyggeligt og en fin måde at følge med i hinandens liv og levned. Nu sender man en mail (det er også ved at være forhistorisk), kontakter via Facebook/Messenger, SMS osv.
Nutildags
Det hører med til det moderne liv at eje en smartphone. Den er en computer i miniformat. Man har alt med sig på farten: mails, SMS, Google, Facebook osv. Det er dødsmart.
Så når folk ikke taler i telefonen mere, så bruger de den med alle dens minicomputerfunktioner, pakket ind i apps og et fedt udseende, til alt mulig andet. Jeg skal ikke gøre mig bedre end resten af verden. Jeg har også en smart smartphone fra æbleland, men realiteten er, at jeg kunne nøjes med en Doro til en syvendedel af prisen.
Jeg tjekker ikke mails på farten, for så vigtig er jeg ikke længere. Jeg kan ikke se de mikroskopiske bogstaver i en SMS, og forsøger jeg at svare, bruger jeg mere tid på at rette end på at skrive.
Jeg ville savne det gode kamera og Facebook. Men måske findes der Doroversioner med disse funktioner? Jeg har ikke undersøgt det. Men når æbledimsen ikke kan mere, bliver det nok en Doro.
På mange måder hører jeg til i fortiden. Det er der ikke noget at gøre ved, og det generer mig ikke.

