Indlæg

/i , , /af , ,

De er nok ikke født dummere på Lolland

De er nok ikke født dummere på Lolland

Analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

De er nok ikke født dummere på Lolland

Danmark nærmer sig analfabetismen. Jeg overvejer, hvad der foregår i folkets skole nu til dags. Det er i hvert fald ikke regnestykker med bare 2 + 2, 10 * 2, staveord og læsning af “Mads og Mette”.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgav den 6. maj en uhyggelig analyse, der viser de geografiske forskelle på elever, der efter 9. klasse ikke får over 02 eller mere i både dansk og matematik. Det vil sige, at de dumper i begge fag.

Da man jo nok ikke er født dummere på Lolland end i Gentofte, må årsagen altså findes et andet sted. Analysen fortæller ikke om årsagen til forskellene, og det kan man naturligvis heller ikke.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd konkluderer, at de statslige midler til genopretning bør bruges, hvor behovet er størst, fremfor at blive blive smurt ud som et lige tyndt lag fernis over hele landet. Det virker da også som det eneste rigtige, hvis man vil undgå, at de regionale forskelle cementeres og fortsætter i det uendelige. Når unge dumper i begge fag, er det umuligt at tage en ungdomsuddannelse endsige bare at begynde på en.

Enhver idiot ved, at gennemsnitsindkomsten er højere i Gentofte end på Lolland og på Bornholm (som omtales længere nede), så man må forestille sig, at det er socioøkonomiske faktorer, der er afgørende for de uhyggelige forskelle. Forældre er eksemplets magt. I Gentofte lever forældre i højere grad end på Lolland og på Bornholm af at beherske sproget og at kunne regne den ud.

De er nok ikke født dummere på Lolland

Analysen rummer mange uhyggelige tal

Hvis du interesserer dig bare en smule for uddannelse og regionale forskelle, bliver du ganske enkelt nødt til at læse analysen, der rummer mange uhyggelige tal.

Jeg faldt blandt andet over tabel 1, der viser, at på Bornholm dumpede lidt over ¼ i både dansk og matematik i sommeren 2023. Bornholm er den landsdel, der har oplevet den største tilbagegang sammenholdt med årene 2016-2019. Så meget for “solskinsøen”, kunsthåndværket og de røgede sild. Den landsgennemsnitlige tilbagegang er 2,9 procentpoint.

De er nok ikke født dummere på Lolland

Der kan stilles mange spørgsmål

Af noten til tabel 1 fremgår det tydeligt, at man har undersøgt elever i den ganske almindelige folkeskoles 9. klasse. Efterskoler, privatskole og specialskoler er udeladt. De udsving, som disse kunne have medført både i den ene og den anden retning, er altså ikke en del af resultaterne. De forklarer ingenting.

Analysen og de mange tabeller, den rummer, bekræfter den tendens, jeg ser i min dagligdag for så vidt angår faget dansk: Mange kan ikke stave og ejer ikke sproglig opmærksomhed. Matematik ser jeg ikke noget til. Hvis der ikke meget hurtigt gribes ind overfor dette fænomen, kan vi ikke blive ved at kalde os for et videnssamfund, for de kommende generationer vil ikke fortsat kunne erhverve sig viden.

  • Hvilke muligheder har man i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, når man er dumpet i både dansk og matematik? Jeg forestiller mig, at mulighederne er urimeligt ringe
  • De unge har tilbragt ni år i folkets skole – men hvad har de foretaget sig der? Hvad har de fået de mange år til at gå med? Et eller andet må de jo have lavet
  • Det er lige knap 44 år siden, jeg selv forlod folkeskolen, som måske ikke var jordens mest kreative institution, men jeg trivedes fint, og vi lærte altså både at stave og regne, og det er vel folkeskolens formål?
  • Hvem er ansvarlig for tendenserne?
  • Hvem er ansvarlig for de regionale forskelle?

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Desværre ikke aprilsnarre men virkeligheden

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

Sjusk!

Desværre ikke aprilsnarre men virkeligheden

Der er kun et ord for samtlige månedens sprogposter, og det er sjusk. Folk læser ikke, hvad de skriver og/eller, hvad de publicerer. Damarks Radio ser åbenbart heller ikke med på deres egne udsendelser.

Der synes ikke længere at være råd til omhu hos de professionelle. Og private tænker sig bare ikke om, og stavekontrollen synes at være en by et sted i Rusland. Det er alt sammen noget trist. Til tider overvejer jeg, hvad man egl. lærer i dansktimerne nu til dags? Hvad udfylder man tiden med, når det åbenlyst ikke er staveord eller “Læs og forstå”?

Den selektive opfattelsesevne?

Sproget er et levende, dynamisk element i vores hverdag, og alle har deres egne unikke måder at udtrykke sig på. Men når jeg begynder at se gentagne fejl eller uheldige vendinger i offentlige medier, kan det være let at tro, at jeg er særligt opmærksom på netop dem.

Det er vigtigt at skelne mellem faktiske fejl og min tendens til at lægge mere mærke til dem, når de kommer fra en kilde, der burde være et “sprogligt fyrtårn” for både dig og mig.

April rummer 31 sjuskefejl. De 15 stammer fra Danmarks Radio. Det svarer til 48 pct.

Selvom jeg (også) i denne måned har mange eksempler på dårligt sprog hos Danmarks Radio, er det ikke fordi, jeg har noget imod institutionen. Måske er det snarere et udtryk for, at vi som mennesker har en tendens til at bemærke fejl fra steder, vi ofte støder på, hvilket kan give indtryk af, at problemet er mere udbredt, end det reelt er. Så måske er det et eksempel på den selektive opfattelsesevne? Jeg ved det simpelthen ikke.

Da Danmarks Radio er min foretrukne (og eneste) nyhedskilde, er det nu reelt nok, at der de første 2:16 minutter af TV Avisen kl. 8:00 søndag den 21. april var fuldkommen sort skærm. Det var et forholdsvis udbredt fænomen, da jeg var barn, men nu synes jeg, det sker meget sjældent.

Jeg kan ikke ukrainsk, så jeg forstod intet af Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyjs tale til Repræsentanternes hus, hvor han takkede for donationen på mere end 400 mia. kr. Derefter kom et skilt på, hvor der stod “Midlertidig afbrydelse”, og senere var det rart at kunne engelsk, fordi Mike Johnsons tale manglede undertekster. Det blev dog beklaget.

Ingen beklagede den sorte skærm.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

Hverken og enten eller

Det er utrolig vigtigt, hvor og hvordan man placerer “og”, “eller” eller “hverken eller”: I dette eksempel kommer der til at stå, at muslimer og arbejdsløse (også) er fanatikere, men det fremgår af sammenhængen, at det er lige det modsatte, der er meningen, jfr. ordene “misbrugt” og “smædekampagne”: “Så den ikke blir misbrugt til at føre smædekampagne mod muslimer, arbejdsløse eller andre fanatikere…”

Mange gange korrekturlæsning

Du ved ikke hvor mange gange, jeg læser korrektur på sprogposterne – og jeg bliver ved med at finde nye fejl. Jeg har ikke lyst til selv at vrøvle, når jeg skriver om andres sjusk. Jeg håber, jeg fanger det meste. Fanger du fejl hos mig, er du velkommen til at kommentere dem. Det tåler jeg gerne.

Sprogsnak behøver ikke at være kedeligt

Uschi Tech postede disse to den 12. april. Dem har jeg lige “lånt” til lejligheden (nu hvor jeg ikke bor i hus):

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

Du finder som altid den opdaterede database her.

Månedens sprogpost

April måneds sprogpost udkommer 24 timer tidligere, fordi jeg er optaget den 1. maj.

1) TV Avisen kl. 8:00 den 1. april: “Tilladt at gro og sælge til medlemmer”. Vi har haft fat i det før (her punkt 35). “At gro” er intransitivt, og det betyder ifølge lex.dk, at ordet ikke kan optræde med et objekt. Selvfølgelig er objektet ikke synligt her, men det er underforstået. Det vil sige, at skrev man sætningen helt ud, ville der stå “Tilladt at gro cannabis og sælge cannabis til medlemmer” og det går altså ikke. Man gror ikke noget. Man dyrker det.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

2) TV Avisen den 2. april kl. 18:30 skriver to gange “kontraadmiral” (der nemt fanges af min stavekontrol). Når det sker to gange i samme udsendelse, skyldes det næppe en slåfejl, men at den pågældende medarbejder ikke kender ordet og/eller ikke kan bruge en stavekontrol.

Hvis du også er imod admiraler, så forvis dig selv her i Den Danske Ordbog (DDO) om, at det altså hedder “kontreadmiral”.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

3) TV Avisen kl. 7:00 den 3. april. Der er ingen grund til at præsentere et ejefald/en genitiv her: “Mikkel Hansens annoncerer fremtidsplaner”. Mikkel Hansens hvilke nogle/hvaffor nogen?

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

4) TV Avisen kl. 18:30 den 3. april. Når man er ansat i Danmarks Radio, bør man vide, at navne på offentlige institutioner (ministerier, styrelser mv.) skrives med stort forbogstav. Det fremgår klart og tydeligt af punkt (7) i denne artikel på sproget.dk. “Dramatisk møde i forsvarsministeriet”.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

5) TV Avisen kl. 7:00 den 4. april. Kære Danmarks Radio. Tag den gamle fil frem og lyt til TV Avisen, og vær nu søde derefter at fortælle den ellers super gode Ulla Essendrop, at der er hele to i’er i ordet opioider. Hun siger helt konsekvent “opioder”.

6) dr.dk den 4. april: Her er endnu en af de interessante men sære orddelinger, de – som de eneste – benytter sig af. Jeg troede ellers, de havde løst problemet, eftersom det er et stykke tid siden, jeg har set nogle af dem: “Jonas Vingegaard er ved bevidsthed på ho-spitalet efter grimt styrt”. Jeg begriber fortsat ikke, at de

  1. enten ikke har et program, der kan sørge for, at det ikke sker
  2. eller ikke læser, hvad de publicerer.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

7) TV Avisen kl. 7:00 fredag den 5. april havde åbenbart en helt ung og meget uerfaren medarbejder ved tasterne. Se blot disse tre eksempler (7, 8 og 9):

“Ingriben ved hændelser”, der stammer fra et indslag om uønsket seksuel adfærd. Fejlen opdages med det samme af min stavekontrol:

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

8) Samme TV Avis samme tidspunkt. Nu er de da gået helt fra forstanden: “Region Hovedstanden og Region Sjælland har haft …”:

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

9) Samme TV Avis samme tidspunkt: Her har vi FOA’s sektorformand fra “Holestebro”.

Hvis den røde firkant på kortet skal illustrere, hvor den interviewede befinder sig, har “Holestebro” flyttet sig en del, siden jeg senest var der:

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

10) TV Avisen kl. 8:00 søndag den 7. april. Endnu en gang har ingen læst, hvad de skrev: “Krigen påvirker civile israelernes hverdag”.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

11) Privatperson der forøger at leje farmors hus ud. Først troede jeg, Therese var af stuen: “Meget dejligt hus med stor have, Terese fra stuen så man kan komme direkt i haven”. Herudover hedder det “direkte”. “Direkt” fanges af en ihærdig stavekontrol.

12) Journalist: “Man ku måske osse starte med en båd plads”. Der burde have stået “Man kunne måske også starte med en bådplads”, hvis det skulle være på dansk.

13) Journalist på lokalavisen.dk. Orlog har at gøre med sømandslivet (orlogskaptajner, orlogsfartøjer mv.) “For mens nogle forældre kan få decideret sorgorlog på en takst, der svarer til barselsdagpenge, må andre nøjes med sygedagpenge”.

14) Samme journalist: “Sorgorlog er en mulighed for forældre, som mister et barn under 18 år”. Andre steder i artiklen var det dog stavet korrekt “orlov”. Hvorfor ser man ikke de sproglige inkonsistenser?

15) Samme journalist: “Socialsdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel, vil ikke love en national handleplan”.

16) Privatperson der vist i virkeligheden søger en køkkenhjælp: “Kønnkehjælp til fest den 22.06.24 i Vildsund søges til opvask”.

17) Jeg skulle finde telefonnummeret til en Christian i Valby,. så jeg slog op på 118.dk med bare de to parametre – og det lykkedes faktisk at finde den rigtige blandt 599 kandidater, fordi jeg genkendte efternavnet. På min vej gennem de mange hits stødte jeg på denne: “Sognepræst Georg Nielsen og Fabrik Ant Chr. Jensen Og Hustruernes Legat”. Input til 118.dk stammer vist nok fra teleselskaberne, så det er formentlig et af dem, der (heller) ikke læser, hvad de skriver:

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

18) dr.dk den 9. april skriver to gange “europaparlamentsvalge t”, når jeg ser det på min PC-skærm, der er 43″ stor. Jeg har med andre ord læssevis af plads. Teksterne vises hhv. til venstre og til højre for et billede.

Ser jeg den samme side på min iPad, der er 12,9″ stor, vises teksterne helt perfekt under billederne.

Det vil være en god idé altid at placere teksterne under billederne for at undgå den slags dumme-fejl, der kunne imødegås, hvis man kiggede efter, hvad man publicerede.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

19) TV Avisen kl. 7:00 onsdag den 10. april. Her burde naturligvis have stået “Medlem af Europa-Parlamentet, Enhedslisten”, men Danmarks Radio skrev: “Medlem af Europa-parlamantet, Enhedslisten”. Det kræver kun en enkelt søgning med Google at finde ud af det:

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

20) Vedkommende er muligvis ikke af dansk oprindelse, men stavekontrollen kunne nok indstilles til dansk sprog: “Laver lækkert vegatar ret med aubergine stægt i lækre kryderier”.

21) Branden i Børsen fik mange til tasterne. Her (21-23) er tre eksempler: “Undersøger, hvad årsagen er, men ingen indspirasionsteori…” Faktisk er inspirationsteori et dejligt ord, som i hvert fald jeg ikke har hørt før. Af sammenhængen fremgik det dog vist nok, at der burde have stået “konspirationsteori”.

22) Dette er et godt eksempel på lydskrift, for man kan umuligt høre, om der skal et eller to “d’er” i redde, det skal man bare vide, og det er ikke let. Når der kun er ét “d”, er det typisk noget, man gør med sit hår: “Selv private sprang til for at hjælpe, for at rede det der kunne redes……så flot..”

Det er også et godt eksempel på at de såkaldte tøveprikker skal bruges med omhu. Enten bruger man to eller tre (man sørger for konsistens), og der skal være mellem rum både foran og bagefter. Jeg ville selv have skrevet: “Selv private sprang til for at hjælpe for at redde det, der kunne reddes … så flot …”.

23) Min stavekontrol fanger, at der ikke er noget, der hedder “brandte”, den foreslår i stedet “brændte”. Jeg placerer den i kategorien lydskrift, da ordet nemt kan lyde som byen “Brande” i Vestjylland: “Ligesom da Kolding Hus brandte”. Og så er Koldinghus forresten i ét ord.

24) TV Avisen kl. 7:00 den 23. april. Man kan sagtens knække en kode; det er der intet galt i. Af indslaget fremgik det imidlertid, at industrien havde knækket kurven, fordi man via forskning og udvikling har fundet metoder til at udlede mindre CO2 til atmosfæren: “Industrien har knækket udledningskoden”.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

25) Samme TV Avis. På samme måde som der ikke er noget, der hedder imorgen, idag, igår osv., fordi der mangler et mellem rum, er der heller ikke noget, der hedder igang. En banal, gratis stavekontrol reagerer straks. Hvis man evner at komme i tvivl, leverer DDO også svaret på mindre end et sekund, når man søger på “gang”. “Nogle danske butikker er allerede igang”.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

26) Jeg bliver så træt … Allerede den 30. marts 2016 accepterede sproget.dk, at man nok kunne sige “taget på fast gerning” i stedet for “taget på fersk gerning”, fordi der er så mange, der skriver dette formørkede vrøvl, som de blandt andet finder med Google. Jeg er glad for at have levet i lykkelig uvidenhed i mere end otte år.

Billedet herunder fortæller, at “verden er af lava”. Jeg er begejstret over de korrekte tøveprikker, som har fået et mellem rum før den første prik.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

Jo flere, der ikke kan formulere sig eller er i stand til at lave et simpelt opslag i en tilsvarende ordbog, fordi de ikke evner at komme i tvivl, jo mere forfalder sproget. Det skyldes, at sprognævnet retter sig efter flertalstyranniet. Nogle mener fejlagtigt, at sproget udvikler sig. Selv mener jeg, at sproget er under afvikling.

Argumentationen på sproget.dk er svag og usikker:

Set fra en nutidig synsvinkel er udtrykket på fersk gerning ikke særlig gennemskueligt, og det er muligvis derfor at visse sprogbrugere har omtolket det til på fast gerning. Det giver på sin vis mere mening: Når man afslører nogen i færd med at gøre noget ulovligt, griber man jo (undertiden) fast i dem, og måske holder man dem ligefrem i et fast greb indtil politiet kommer!

Ret skal være ret. De ender med at trække i land:

Udtrykket på fast gerning har dog ikke fundet vej til ordbøgerne, og da de fleste sprogbrugere reagerer mod udtrykket, må det anses for det korrekte at bruge vendingen i sin traditionelle form.

Tak til Uschi Tech for tilladelsen til at bruge eksemplet.

27) Forhåbentlig har nogen hjulpet denne forfatter, der netop har modtaget arbejdslegat fra Statens Kunstfond, med korrektur på den omhandlede bog: “Den 3. September kommer denne bog . Og det er jo mindst en sommer væk . Men jeg ville alligevel sige det pga indimellem bliver det for langtrukkent at sidde med alene og jeg har sat nogle uddrag på slides som en slags single – “.

28) TV Avisen kl. 18:30 den 24. april. Jeg har snart ikke flere ord for Danmarks Radios mangel på sproglig opmærksomhed. Ordet “bygning“ står i enhver ordbog: “Bygninskontruktør og indbygger i Randers”.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

29) Dette faldt jeg over på Facebook, hvor der skrives de særeste ting: “Virkeligt mærkeligt band. Jeg er ikke sikker på at jeg har lyst til at hørere dem”.

30) Det mener jeg altså ikke: “Jeg mener det hedder blandet land handel”.

31) Fanget af Torsten Raagard og bringes med hans tilladelse. Politikens netavis den 26. april om formiddagen: “Musikken, mændende og momentummet: Om Taylor Swifts nye album”. Journalisten vågnede senere op og rettede, men Torsten Raagaad var altså hurtigst.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig. Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i , , /af , ,

Podcasts letter motion som ellers keder mig

Podcasts letter motion som ellers keder mig

Jeg bryder mig ikke om motion

Podcasts letter motion som ellers keder mig

Det har aldrig sagt mig noget at bruge min krop. Jeg synes, det er spild af tid, og jeg vil langt hellere bruge min hjerne. Det er sjovt. Men eftersom jeg langsomt og umærkeligt er ved at blive småfed, må jeg gøre en indsats og omlægge nogle vaner.

Min aversion mod at bruge min krop kan måske spores til min sære barndom og dårlige oplevelser med gymnastik. Jeg blev altid valgt til sidst i rundbold, og det lykkedes mig aldrig at komme over i højdespring.

Men 50 år gamle traumer må pakkes af vejen, hvis jeg ikke skal dø af fedt om hjertet, få type 2-diabetes og alle mulige andre ubekvemme livsstilssygdomme. Nu har kroppen tålmodigt slæbt rundt på mig i 60 år, uden jeg har skænket den en tanke. Det er som om, den ikke har noget med mig at gøre.

Jeg er blevet kropsdoven

Jeg er blevet kropsdoven og har i flere år haft dårlig samvittighed overfor min krop. Da jeg i januar/februar i år konsulterede flere læger i forbindelse med den frosne skulder, krympede jeg mig, når de spurgte “Dyrker du motion?” og jeg svarede “Nej”. De tænkte sikkert deres, mens jeg var flov. De var høflige nok til ikke at kommentere mit ikke-eksisterende aktivitetsniveau.

Nuvel der var engang, jeg havde en (af mig) håndbygget kulfiberracercykel stående i stuen. På den kørte jeg Sjælland rundt nogle gange. På Amagerkollegiet havde jeg en racercykel hængende i loftet over sengen, og Amager Rundt var en tilbagevendende begivenhed ligesom turen fra Amager til Münstersvej på Frederiksberg blev gentaget hver morgen og eftermiddag. I 10. klasse gik jeg Bornholm Rundt. Engang var jeg medlem af Dansk Vandrelaug og vandrede rent faktisk. Jeg har besteget Kilimanjaro samt vandret i Bayern og Østrig med tyske venner.

Jeg elskede at bevæge mig ved egen kraft og fascineredes af, hvor langt jeg kunne komme ved bare at sætte den ene fod foran den anden.

Men det er alt sammen historie. Det er dejlige minder, men de reducerer ikke den aktuelle mængde af fedt om organerne (det viscerale fedt) og andre steder.

Realistiske mål eller lovbefalede mål?

Man må sætte realistiske mål. At man bør gå 10.000 skridt om dagen, kan jeg ikke bruge til noget. “Burde” motiverer ikke mig. Jeg har aftalt med min kontaktperson i Distriktspsykiatrien, at jeg indledningsvist går ca. 5.000 skridt om dagen. Jeg glæder mig til temperaturen stiger i næste uge.

Det svarer til ca. 60 minutter, og dem kan jeg lige finde i mit til tider travle seniorliv, der er fyldt med artikler, slægtsforskning, transskription af kilder fra Stadtarchiv i Frankfurt, data i tabeller, jagten på børnehjemmets ansatte og anbragte, madlavning i lidt nyt grej fra “Le Creuset”, planlægning af rejsen til Frankfurt an der Oder og andre skønne ting.

Når de 5.000 skridt er blevet en smal sag, må jeg sætte dem op til 5.500 osv. På den måde må jeg vel tabe mig. Jeg har tabt 1,9 kilo på 14 dage, jeg er i gang, og alle de herlige data er placeret i et Excelark. Det sjoveste var dataene.

Podcasts letter motion som ellers keder mig

Min kontaktperson siger, at én ting er vægttab. En anden ting er sundhed, som kan opnås ved fitness eller lignende styrketræning et par gange om ugen. Jeg forstår, hvad hun mener, men jeg skulle betales godt for at komme et sted med høj pumpende musik, maskiner og en masse smarte mennesker.

Jeg har lovet at tænke over det, til vi ses igen. Det er blevet ved tanken. Der findes noget i Hvidovre, der kaldes Seniormotion men … det er vist ikke lige mig. Så gammel er jeg altså endnu ikke.

Podcasts er som at læse avis, mens jeg går

Mens jeg går halvdelen af det lovbefalede antal skridt, lytter jeg til podcasts. Det gør, at det er langt mindre kedeligt. Det er næsten som at læse avis samtidig. Jeg får lov at bruge hjernen, og ubehaget ved motionen er mindre.

I dag hørte jeg fx

  • “Coop er ikke OK” i Genstart på DR Lyd, der var en glimrende gennemgang af andelsbevægelsen og dens snarlige død, selvom Pernille Skipper nu er formand for bestyrelsen
    • Jeg husker tydeligt, da det hed FDB, som ud over dagligvarer også solgte FDB-møbler, og vi klistrede dividendemærker ind i små hæfter, der kunne indløses en gang om året.
  • “Squat-butt eller balder af stål” i Klog på sprog fra den 23. februar.
    • De skriver bl.a. sådan om udsendelsen: “Den, der ranker sig, slanker sig  (… ) Vi bevæger os for at vedligeholde vore kroppe, men sproget i fittness-centeret har løftet sig et par armstræk fra klassisk spring-over-buk-gymnastik.”
    • De havde en glimrende gennemgang af, hvordan legemsøvelsernes ord har invaderet dagligdagens sprog. Fx at:
      • stå på mål for noget
      • tackle en problemstilling
      • score
      • skyde sagen til hjørne
      • være et hestehoved foran
      • få bolden over på egen banehalvdel
      • kaste håndklædet i ringen
      • sænke overliggeren
      • hæve barren
      • osv.

Antal skridt i april 2024

Herunder har jeg indsat et billede fra telefonen af appen “StepsApp” af antal skridt i april.

Det fremgår, at jeg (torsdag) den 25. april gik 5.746 skridt, at målet var 5.000, at jeg forbrændte 178 kcal., at jeg gik 4,1 km., og at jeg brugte 56 minutter på det.

Når cirklen er helt grøn har jeg nået målet, som jeg den 23. april satte ned til 5.000 skridt fra 6.500. Det er sjovest, når man når målet.

Podcasts letter motion som ellers keder mig

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig. Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , , /af , ,

Mange fine ting hos Danmarks Radio

Mange fine ting hos Danmarks Radio

Klog på sprog

Mange fine ting hos Danmarks Radio

Min ven har åbnet mine ører for de mange fine podcasts, man kan høre på DR Lyd. Jeg er ikke selv typen, der surfer rundt for at finde noget interessant i diverse apps eller på diverse hjemmesider, og derfor er jeg altid glad for tips fra mennesker, jeg deler værdier og interesser med.

Da vi betalte licens, gjorde jeg det med glæde. For der har altid været et udvalg, der tiltalte mig. Der har altid været både “Fjernsyn for mig” og “Radio for mig”. Nu betales det via skatten, men den har jeg også altid betalt med glæde, for jeg kan ikke forestille mig en mere retfærdig fordelingsmekanisme.

Det er minimum 20 år siden, jeg fravalgte konkurrenten TV2, primært fordi jeg ikke kunne leve med de hjernedøde reklamer, for produkter jeg alligevel aldrig nogensinde ville købe, og ting, der hopper og danser på skærmen.

Klog på sprog

Jeg vil gerne lære om det danske sprog, så lige nu finder jeg godnathistorierne i podcasten “Klog på sprog”, der bestyres af Adrian Hughes. Det er i høj grad “Radio for mig”. De har tid, og de tager sig tid til at holde snuden i sporet og grave dybt ned i emnerne. Det er i sandhed en podcast, hvor man kan blive klogere.

Eksempelvis fandt jeg i serien Klog på sprog “Korsfæst ham, korsfæst ham” fra langfredag den 29. marts i år. Jeg er lidt interesseret i teologi, hvilket fik mig til tænde.

Udsendelsen viste sig at ligge i krydsfeltet mellem jura og teologi, og det var utrolig interessant. Blandt de medvirkende var Anne Birgitte Stürup, der er pensioneret senioranklager og foredragsholder. Hun står bag bogen “På ofrenes side”. I udsendelsen fortæller hun blandt andet om miskmasket i Jesus’ rettergang langfredag. Miskmasket består i, at Pontius Pilatus på en gang er forsvarer, anklager og dommer.

Den danske brug af varetægtsfængsling

Også da jeg i forhistorisk tid læste, og interesserede mig inderligt for både kriminalpolitik og kriminologi, var brugen af varetægtsfængslinger et varmt emne. Vi varetægtsfængsler langt mere end vores nabolande, og vi har ikke formået at flytte os en tøddel på de mere end 30 år, der er gået siden da.

Adrian Hughes fortæller blandt andet om den (også) aktuelle diskussion om, hvorvidt vi i Danmark bruger varetægtsfængslingen alt for rundhåndet, fordi ca. ti pct. af de mennesker, der har siddet i varetægt, ender med en frifindelse. Ergo er de uskyldige – eller man har i hvert fald ikke kunnet finde bevis for, at de skulle være skyldige.

Princippet hedder på latin “In dubio pro reo”, som vi også kalder “Uskyldsformodningen” og udtrykker princippet om, at man er “uskyldig indtil det modsatte er bevist”. Det står ikke i retsplejeloven, men det er hævet over al tvivl, at det gælder.

Adrian Hughes fortæller også, at Inger Støjberg fornylig har udtalt, at man jo også sætter folk i varetægt “for at presse dem lidt”. Anne Birgitte Stürup svarer, at hun finder, at det er et rystende udsagn, og at hun sandelig ikke håber, at der er nogen, der finder på det. Det kan man jo kun give hende ret i. Jeg er også temmelig rystet.

Retfærdighed

For mig er retfærdighed, at “De lige tilfælde skal behandles lige”, som stammer direkte fra “Om ret og retfærdighed” af Alf Ross.

Der er en længere omtale af Alf Ross’ bog, som jeg selv læste efter og elskede, fordi den er så abstrakt. Doktor jur. Jonas Christoffersen fortæller noget, jeg aldrig har forstået af bogen, selvom jeg da fik 9 i skriftlig retslære, da jeg blev “candidata juris” dengang i januar 1990.

Alf Ross skrev – ifølge Jonas Christoffersen – “Ret er det, der foregår ude i virkeligheden ved domstolene, i kommunerne, i staten osv. Retfærdighed findes ikke. Det er et luftigt overnaturligt begreb, så vi skal skille tingene ad.” Jeg synes selv, jeg husker ordene “… en apriorisk hest …” men har ikke lige tid at lede efter det.

Det betød – stadig ifølge Jonas Christoffersen – at der opstod en indædt modstand mod at tale om retfærdighed, og at det var det, der fik nogle til at sige, at man ikke skal starte på jura, fordi man interesserer sig for retfærdighed. Det kender jeg ellers flere, der gjorde.

Juristløftet omtales også

Juristløftet er fra 1736 og er gengivet i eksamensbeviset. Jeg har ikke tidligere bemærket det, men lever alligevel ubevidst efter det, fordi jeg finder det rigtigst.

I beviset står

Den juridiske embedseksamen ved Københavns Universitet indførtes ved forordning af 10. februar 1736. Ifølge denne forordnings § 8 må juridiske kandidater aldrig vidende vige fra ret og retfærdighed, aldrig råde nogen til ufornødne processer og ejheller ved råd eller på andre måder befordre nogen uretvis sag eller intention.

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig. Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.