, ,

Stavning eller kaos afsnit 126

Stavning eller kaos afsnit 126

Kilder til Sprogdatabasen

Jeg henter de fleste eksempler til Sprogdatabasen på Facebook og så selvfølgelig hos Danmarks Radio, der ved udgangen af august 2024 udgør 7,8 pct. af eksemplerne (156 ud af 1.217), selvom jeg ikke jagter dem. Hvis jeg evt. står af Facebook for en periode, vil jeg mangle kilder, så det går ikke. Jeg er på den anden side ved at være der, hvor jeg skal passe på ikke at gentage mig selv for meget, for hvem synes, det er interessant gang på gang at læse om(kring) den udbredte brug af eksempelvis »Omkring«? Det er der vist ingen, der gør.

Ved udgangen af august 2024 rummer Sprogdatabasen 1.217 eksempler.

Når man skoser andre …

Jeg finder eksemplerne løbende, og det går bedst, når jeg også opdaterer kladden til artiklen i WordPress og Excelfilen løbende. Ellers har jeg måske glemt problemstillingen, kilden eller datoen for, hvornår jeg stødte på eksemplet. Af og til går det selvfølgelig galt, hvilket er træls men uundgåeligt.

Du skulle lige vide, hvor lang tid jeg bruger på den endelige korrektur. Selvom jeg også løbende gør mig umage, finder jeg altid fejl. Og når man skoser andre, skal man selvfølgelig helst selv være tæt på fejlfri. Fejlene består dels af sprogfejl, dels af forkerte kategoriseringer, og jeg prøver at fange begge typer, men helt fejlfrit vil det aldrig blive. Du må enten bære over med mig eller rette på mig. Det kan jeg sagtens tåle.

Citationstegnets/anførselstegnets langsomme hensygnen

Uden at jeg kender årsagen, er det tydeligt, at citationstegnet (som jeg foretrækker at kalde det, men der er frit valg på alle hylder), langsomt dør hen. Sproget.dk § 58 skriver, at tegnet har følgende hovedformål:

  1. Replikker og citater
  2. Forbehold
  3. Bogtitler og lign.
  4. Citat i citat

I forbindelse med bogtitlerne er tegnets formål vel egl. primært at tydeliggøre forskellen mellem brødteksten og så bogens titel, da det ellers kan være vanskeligt at afgøre, hvad bogen hedder.

Jeg fandt eksemplet herunder, hvor det kan være vanskeligt at finde ud af, hvad bogen hedder. På grund af Aspergers syndrom ser jeg de fleste detaljer, så jeg har selvfølgelig set det store E, men der vil være mange læsere, der ikke bemærker det, og som derfor tror, bogen hedder »Få endnu en dag« eller helt ekstremt »Få endnu en dag af Freddy E. Silva som paperbackbog på dansk«.

Stavning eller kaos afsnit 126

Politikere m.fl. udelukker 10 pct. af indbyggerne, når de taler og skriver

Alle politikere er slemme til at tale om »danskerne«, når de formentlig mener »indbyggere i Danmark«.

Inger Støjberg fra Jyllandsdemokraterne er storslem, og med hende kan det være vanskeligt at afgøre, om hun mener det, eller om det er en talemåde.

Her er et eksempel fra Pelle Dragsteds Facebookprofil den 22. august: »Simpelthen fordi de fleste danskere ikke ønsker at muligheder, tryghed og frihed kun er for de rigeste«. Der kan nemt være mennesker med et andet statsborgerskab end dansk, der har de samme holdninger.

Se fx også billedet: »Dansk Industri gyser ved tanken om, at danskernes pensionsalder bremses ved 70 år«. Personer med et andet statsborgerskab end dansk, skal så have en anden og højere pensionsalder?

En indbygger i Danmark defineres som en person, der har registreret adresse her i landet. Institut for Menneskerettigheder opgjorde i februar 2023, at 10,5 pct. af indbyggerne ikke har dansk statsborgerskab, ergo er de ikke »danskere«. Prøv selv at lægge mærke til det, når du hører politikerne tale eller læser, hvad de skriver.

Hvis man virkelig ønsker at integrere mennesker med et andet statsborgerskab end dansk, skulle man måske starte med sproget? Hvis man konstant udelukkes fra det gode selskab, falder ens incitament til at »ville Danmark« måske en anelse hver gang? Selv ville jeg blive en smule såret hver eneste gang, jeg følte mig udelukket.

Stavning eller kaos afsnit 126

Stavning eller kaos afsnit 126

1) Kirsten Sanders sendte dette skønne eksempel fra TV2.dk/Gymnastik OL den 31. juli. Tusind tak Kirsten.

Hun spurgte »Jeg ved ikke helt, hvordan verdenspressen bar sig ad med at loope i flere timer. Men måske brugte de en lup – eller flere – undervejs for at nå at se Biles-fænomenet?«

Stavning eller kaos afsnit 126

2) Danmarks Radio, TV Avisen den 3. august: »Reklamer på Tik Tog bør forbydes«. Kort tid efter i samme udsendelse var det dog korrekt skrevet »Tik Tok«. Endnu engang mangler man konsistens.

Stavning eller kaos afsnit 126

3) Denne har det vist bedst i kategorien »Lydskrift«, selvom stavekontrollen reagerer prompte: »Det måtte departemendchefen overbevise ham om«.

4) Nyheder.tv2.dk den 5. august: »Hendes far drak, og derfor skulle hun bruge al sin energi på at passe på sine forældre og være klar til at løbe ned af trappen«. En journalist burde vide, at når der er tale om en bevægelse, bruges “ned ad”. Det kan man læse om her på “Sproget.dk”.

5) Dette er vel nærmest en pleonasme men ud fra teorien om den største synder, lander den i kategorien professionelle: »… hvis I ved, hvor de er, eller gerne vil aflevere dem tilbage«. Jeg synes ikke, man kan sige »… aflevere tilbage«. Enten er det vel »aflevere«, eller også er det »tilbagelevere«?

Stavning eller kaos afsnit 126

6) Den 2. august på Facebook i debatten om den kvindelige bokser med både X- og Y-kromosomer: »Det handler ikke om woke eller anti woke, men at opføre sig ordning«. Mit gæt er, at det er telefonens autofuldførelse, der har været på spil. Man kan ikke opføre sig ordning. Man bør opføre sig ordentligt.

7) Måske en træg begyndelse? »Er meget stolt over du er vores starts minister« .

8) »Ka’ De li’ østers?« er en dansk krimiserie i 6 afsnit, der blev produceret af ASA Film for DR og sendt første gang i september 1967. Serien er skrevet af Leif Panduro og Bent Christensen instrueret af Ebbe Langberg. Det hedder altså »østers«, som de ganske rigtigt skrev!

Af sammenhængen fremgik to gange, at denne forfatter burde have skrevet »østers«, hvilket selv den mest sløve stavekontrol foreslår: »Jeg er så vild med øster«.

9) Her er ikke andet end at udbryde »Lydskrift«, omend min stavekontrol også vågner: »Det vældter jo ind med sultne og kaffetørstige romantikerkunder«.

10) Samme forfatter lander denne gang i »Sjusk«: De vil alle sammen have »Rababertærte«.

11) Jørgen Carlsen har brugt muligheden for selv at indsende bidrag til sprogdatabasen. Tusind tak Jørgen. Han fangede nemt Danmarks Radio i følgende tre/fire eksempler ved OL’s åbningsceremoni i Paris i 2024:

Nej, man spadserer langs Seinen, og man sejler eller ror på Seinen: »De skal sejle langs Seinen«.

12) Jørgen skriver, at man i stedet for ordet »impact« lige så vel kunne have skrevet »virkning«. Det er jeg helt enig med ham i: »Små fejltrin har næsten lige så stort impact«.

13) Jørgen gør tillige opmærksom på, at det ikke hedder »sejleturen«. Det værste er dog »en god lille halv times tid«. Enten hedder det »en god halv times tid«, eller også hedder det »en lille halv times tid«. De to udtryk kan ikke kombineres: »Sejleturen på Seinen har man varmet op til i en god lille halv times tid«.

14) Jeg mener, at man spiser af en tallerken men med bestik. Det mener Den Danske Ordbog (DDO) også: »Donér dit gamle bestik til Mændenes Hjem, så beboerne har noget at spise af«:

Stavning eller kaos afsnit 126

15) Der er fire problemer i denne korte sætning, der derfor lander i kategorien »Udenfor kategori«:

  1. Der efterspørges i realiteten bare en enkelt person (men selvfølgelig gerne flere), derfor burde her stå »Nogen«.
  2. Det drejer sig næppe om forsøg med flygtninge men nærmere om forsørgelse af flygtninge. Min stavekontrol fortæller, at der ikke er ikke noget, der hedder »forsøgelse«.
  3. Der burde være komma foran »som«.
  4. Der skal ikke mellem rum før et spørgsmålstegn – eller andre tegn for den sags skyld. Vi sætter jo heller ikke mellem rum før fx komma eller punktum.

Stavning eller kaos afsnit 126

16) Kirsten Sanders sendte også de følgende hårrejsende sprogblomster via hjemmesiden.

De stammer fra https://nyheder.tv2.dk/ den 9. august, og de ryger lige lukt i kategorien »Journalist«. Josephine Adsbøl le sage de Fontenay burde måske finde en anden levevej? Det er lige før, jeg vil sige, at Danmarks Radio til sammenligning gør det godt:

»Et voldsomt flystyrtet har højst sandsynligt dræbt samtlige af de 62 …«

17) Denne skulle jeg virkelig kigge mig godt for for bare at skrive af: »urolighederne blandt højreekstremistister fortsætter«.

18) Når verbet/udsagnordet er en infinitiv/navnemåde, skal der ikke -r på: »Og i Danmark har politiet valgt at indfører visitationszoner i København«.

Stavning eller kaos afsnit 126

 

19) Stokkebækskolen i Svendborg er en professionel forfatter, og netop en skole burde have klaret følgende bedre:

Når der ikke er en bindestreg umiddelbart efter matematik, søger de »matematik«, og det kan man ikke. Der burde have stået »matematik-« så man ved, at resten følger senere. Jeg gætter på, at de mener »Stokkebækskolen søger matematik- og naturfaglig lærer …«, så det skal formentlig forstås som, de søger både en matematikfaglig lærer og en naturfaglig lærer, men sikker er jeg ikke. I det hele taget kunne meget være gjort anderledes for at skabe klarhed.

Stavning eller kaos afsnit 126

20) Jeg faldt over denne 23 år gamle post den 14. august 2024. Selv her så mange år efter undrer jeg mig over det overskydende mellem rum, og at navnet på vejen ikke er med stort: »Høst marked i Potteriet anno 2001«, men det er også længe siden, kategorien »mellem rum« har fået tilført nyt indhold.

Stavning eller kaos afsnit 126

21) Jeg laver en del adresseforespørgsler, da jeg ikke bryder mig om, at personer i min database, som må være døde, og som må være døde efter 1968, ikke har feltet dødsdato udfyldt. Den billigste kommune er vist Gentofte. De skal kun have 52 kr. pr. forespørgsel.

De skriver blandt andet »For at sende en forespørgsel på en bestemt persons adresse, skal du angive oplysninger omkring denne person«. Det er sikkert en fælleskommunal løsning, men jeg vænner mig aldrig til den udbredte brug af »omkring«.

22) Journalisten.dk den 16. august: »En af de tiltag som B.T. har iværksat på det seneste«. Tiltag er et t-ord, hvilket selv en journalist må vide.

23) Det er det heller ikke: »Hvorfor er det endelig sådan?«

24) Denne har det nok bedst i »svære ord«: »Men det evner politikerne jo desværre ikke at få implemteret«. Efter jeg fangede eksemplet, har vi dog fået en implementeringsminister, og så går det muligvis bedre?

25) Jeg begriber ikke, hvorfor en samtale nu er blevet til en talk: »Den har vi tilgode. Men jeg var heldig at gennemføre min egen forfattertalk med Gudrun«. Jeg placerer den i kategorien »Irriterende«.

26) Altinget den 23. august. Journalist Søren Dahl havde helt åbenlyst ikke tid til at læse korrektur på artiklen »Kommunen blev advaret om, at Julius kunne dø. Alligevel har den sløjfet næsten al hans støtte«, for den er fyldt med sproglige fejl.

Den værste er denne: »Frank Humle skriver endvidere, at Julius Thorslund skal være under opsyn, hvis han bliver syg eller får feber, da hans manglende hypnose gør, at han ikke selv er klar, hvor alvorlig, hans tilstand er«.

Af artiklen fremgår, at Julius mangler hypofysen. Der er vist intet galt med hypnosen. Det resterende sludder og vrøvl i denne ene sætning lader jeg gå upåtalt hen.

Stavning eller kaos afsnit 126

27) Denne lander lige lukt i lydskrift: »Og hvilke skuespilspræstertioner over hele linjen«.

28) dr.dk kl. 18:58, vist nok den 24. august. Her er gået kludder i tiden: »Efter anholdelsen i morgen, har politiet arbejdet hele dagen på Langeland».

29) Nyhedsbrev fra Statsministeriet den 29. august om regeringsrokaden. I følge DDO er udtrykket »doorstep« kendt siden 2001. Det betyder et kort, improviseret pressemøde, hvor deltagerne typisk står op. Det er jargon og interessant nok bruges udtrykket ikke på engelsk: »Der vil herefter være et kort doorstep på Amalienborg Slotsplads«. Det kunne næppe siges tydeligere, at man egl. ikke orker journalisternes fremmøde, men at man er klar over, at man ikke kan slippe. Når de skal stå op, bliver de nok ikke så længe.

30) Danmarks Radio, TV Avisen kl. 12:00 den 30. august. Jeg ved ikke, om dette evt. er en smagssag, men jeg ville selv have skrevet »TVA: Regeringen fremlægger sit finanslovsforslag«, og det gør de da også et minut eller to senere.

Herudover hedder det »… regeringens finanslovsudspil …«

Stavning eller kaos afsnit 126

Stavning eller kaos afsnit 126

 

31) Danmarks Radio, TV Avisen kl. 12:00 den 30. august. Enten må man skrive »Regeringens forslag til en finanslov« eller »Regeringsforslaget til en finanslov«. Det hedder under ingen omstændigheder »Regerings forslag til en finanslov«. Venlig hilsen en tidligere medarbejder, der har udarbejdet 23 finanslovsforslag.

Stavning eller kaos afsnit 126

32) Danmarks Radio, TV Avisen kl. 12:00 den 30. august. Jeg tager mig til hovedet over, at Danmarks Radios medarbejdere ikke behersker selv den mest basale grammatik: »Regeringen vil prioriterer flere områder«.

Stavning eller kaos afsnit 126

33) Danmarks Radio, TV Avisen kl. 8:00 den 31. august. Ingen kommentarer bortset fra at Berlinmuren faldt for 35 år siden (i 1989), og siden da har man ikke sondret mellem Øst- og Vesttyskland: »Fem sårede efter knivangreb i bus i Vettyskland«.

Stavning eller kaos afsnit 126


Stavning eller kaos afsnit 126


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

5 Svar
  1. Charlotte Olden-Jørgensen
    Charlotte Olden-Jørgensen siger:

    … fordi jeg er lidt bange for at skrive alt for meget på én gang; det bliver gerne meget langt, og nole af pointerne smutter undervejs. Den der exklusive brug af “danskere” oprører mig af to årsager, den første, som du nævner, at man udelukker de 10 % af indbyggerne, der ikke er statsborgere (mange af dem er vel EU-borgere, og ikke lige dem, DF og co. vgerne vil udelukke 😉 ). Den anden grund er, at dem der bruger ordet, meget ofte tager “danskerne” til indtægt for synspunkter, jeg ikke vil stå inde for.

    Anførselstegn har jeg ikke tænkt så meget over, men du har helt ret … Jeg har faktisk på det senere følt, at jeg brugte for mange af dem – måske skyldes det bare, at jeg er fortsat med at bruge dem korrekt efter at de fleste andre er holdt op 😉

    Det er direkte dumt af DRs sprogredaktør ikke længere at læse dine “Stavning eller kaos”-opslag, og hvis jeg var dig, ville jeg nok fortsætte med at sende ham et link hver måned.
    Der skal vist en holdningsændring til. før der sker noget med “danskernes” dansk. I mange andre lande, vi ellers sammenligner os med, er der en sproglig stolthed, en værnen om modersmålet og en naurlig lysten til at udtrykke sig klart og korrekt. Det burde alle offentlige medier i Danmark – og især da Public service institutioner som DR – skyndsomst få genindført.

    Potteriet … ja, det skrev du da, jeg har bare overset det. Det er et skønt sted, hvor jeg har været et par gange, det sproglige er ikke deres force, indrømmet, men de er altså fantastiske til at arrangere et marked og finde de helt rigtige stadeholdere og ting. Måske burde jeg tilbyde dem en korrektur 😉 De fleste bliver bare fornærmede – et par stykker er blevet glade for mit tilbud, og bruger mig jævnligt. Det glæder mig inderligt.

    Men på det senere er holdningen til os sprogrevserer blevet langt mere fjendtlig, og jeg er faktisk ved at løbe sur i altid at få nogenover næbbet. Måske skulle jeg bare begyde at give dem for få penge, og så sige, at regning heller ikke er så vigtigt, og de 50 øre da ikke betyder noget i det store billede?

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Charlotte

      Der er ingen problemer med dine slåfejl – bare du bliver rask på et tidspunkt.

      Det skal du på ingen måde være bange for!

      1) »Danskerne«: Danmarks Statistik opgjorde i 2021, at 1/3 af indvandrerne har nordisk statsborgerskab: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=37817. Det er hele den politiske palet, der taler om »Danskerne« og altså ikke kun højrefløjen, jfr. eksemplet med Pelle Dragsted. Men du har ret i, at man ikke altid kan være sikker jfr. Jyllandsdemokraternes Inger Støjberg.

      2) Citationstegn: Det er godt, du fortsat bruger dem, i en tid hvor de ellers sygner hen. Så er vi da to.

      3) Jeg ved jo rent faktisk ikke, om Danmarks Radios sprogredaktør læser sprogposterne. Hvis jeg var ham, ville jeg læse med for ganske gratis at få en masse hjælp. Jeg holdt op med at sende ham links, da jeg ikke har lyst til at være påtrængende.

      4) Potteriet: Fint nok.

      5) Din idé med at betale for lidt og så sige, at 50 øre er uden betydning er virkelig god. Regning kan da ikke være så vigtigt.

      Svar
  2. Charlotte Olden-Jørgensen
    Charlotte Olden-Jørgensen siger:

    Det er fantasktisk at du gider blive ved. Journalister på vore aviser og blade bliver mere og mere sjuskede og ligeglade med sproget. I “gamle dage” var Anders And skrevet i det fineste dansk, men det seneste års tid har det været tilsat adskillige tåbelige fejl, gentagelser af stof og vitser fra nummeret før, forkerte overskrifter og så videre.
    Det værste er, at når man gør opmærksom på fejl, så svarer folk enten: Vi er ikke en sproggruppe (på FB), eller: Du kan jo godt forstå hvad jeg mener, ik’ eller: Der er jo ingen der klager!
    Jeg er ved at tabe lysten til at læse noget eller rette noge nogensinde mere. De kan godt være der er mange der mener, at det ikke betyuder noget, men jeg er bare ikke enig.

    Og så for lige at rette et par fejl her: 2) Tik Tog (ikke Tig Tog) – de ramte rigtigt første gang 😉
    20) Potteriet Kollerødvej burde også være med stort. “Potteriet” er et skænt sted, men stavning er ikke deres stærke side. I dag skriver de for eksempel: “Markedet er igang for fulde sejl! 🌪️💨💛 og det er drøn skønt! Det boomer med lækkerier du ikke vil gå glip af! Godt til ganen og smukke ting til tage på kroppen, og en masse andet godt 🧡🤗 så kom forbi og få dig den skønneste søndags oplevelse og tag din ven, kæreste eller noget helt tredje med 😍🫶🏼🌻”.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Charlotte

      Jeg undrer mig over, at du ikke forholder dig til min præambel. Eksempelvis synes jeg selv, at det med at udelukke 10 pct. af indbyggerne er ganske alvorligt.

      Jeg bliver ved, fordi jeg håber at »gøre orden i verden«. Hvis ingen klager, sker der helt sikkert ikke noget, så det gør jeg så. Herudover synes jeg selvfølgelig, det er hyggeligt. Det værste, der findes, er, »Du forstår jo, hvad jeg mener«.

      Det er min opfattelse, at et medie som Danmarks Radio burde kunne gøre det langt, langt bedre. Jeg mener faktisk, at de må have en forpligtelse til det. Som du muligvis husker, etablerede jeg på et tidspunkt kontakt til deres sprogredaktør, og vi korresponderede en måned eller to, men så hørte jeg ikke mere fra ham. Han blev sikkert træt af mig, hvilket selvfølgelig er forståeligt. Herefter holdt jeg op med at sende ham links til de nye sprogposter. Om han af sig selv kigger ind hver den første kl. 12:00, kan jeg desværre ikke vide.

      Tik Tog tak! Jeg har skrevet, at der mangler konsistens.

      Potteriet: Jamen jeg har da skrevet, at vejens navn burde have været med stort: »og at navnet på vejen ikke er med stort«. Alene mængden af figurer gør, at jeg aldrig nogensinde vil besøge den side.

      Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *