Indlæg

,

Jeg drukner i spam

Jeg drukner i spam

Spam-bots har fundet mig

Jeg drukner i spam

Jeg ved simpelthen ikke, hvad der foregår, men faktum er, at jeg nu pludselig drukner i spam både på hjemmesiden og i min indbakke. Tidligere fik jeg aldrig nogensinde spam på hjemmesiden.

Det sjoveste er selvfølgelig, når “Brobizz” skriver til min indbakke, at jeg skal opdatere mine betalingsoplysninger. De burde da vide, at jeg ikke har en bil end aldrig har taget et kørekort.

Vi skriver kun den 18. juli, men allerede nu har jeg modtaget 330 spamkommentarer på hjemmesiden i denne måned. Det er kun mig selv, der ser skidtet, idet jeg selvfølgelig har installeret Akismet Antispam, som er et program, der filtrerer spam fra.

Når man er privatperson, kan man bruge det gratis, eller man kan vælge at betale det, man kan undvære. Jeg har valgt at betale 100 kr. årligt, da det er et fantastisk effektivt program, og udviklerne skal ikke arbejde gratis for mig!

Jeg havde også “Conditional CAPTCHA”, men det ser ikke ud til at blive opdateret mere, så nu er det afinstalleret.

Jeg drukner i spam

Jeg drukner i spam

Et nyt plugin ser ud til at virke

Jeg gav mig til at lede og fandt “Hide my WP“, og betalte lidt for “Ghost”, hvor man kan sætte en masse op. Jeg har fulgt alle standardindstillingerne, og har ikke modtaget en eneste spm-kommentar siden da.

Jeg drukner i spam

Træt af både spam og sikkerhed

Hvor er jeg dog træt af både spam og sikkerhed. Jeg er fx træt af:

  1. at stort set enhver hjemmeside kræver et login,
  2. at et sikkert password skal se fx sådan ud: fx “BhT8!Qbd$Tr3M$p$”,
  3. at man er nødt til at have et sted at gemme dette volapyk,
  4. at man  er nødt til at have telefonen ved PC’en for at kunne logge ind med MitID,
  5. at enhver hjemmeside kræver, at man accepterer cookies

Men for så vidt angår sikkerheden, er der selvfølgelig en grund til, at det er udviklet, som det er, og at det fortsat udvikles. De kriminelle bliver ved at finde smutveje, og derfor er man nødt til at være på den sikre side.  Det Kriminalpræventive Råd skrev i 2022 om “IT-kriminalitet i tal”:

I 2021 var ca. 3,5 % af danskerne mellem 16 og 74 år udsat for it-kriminalitet som misbrug af betalingskort, snyd ved handel, bedrageri, identitetstyveri og hadefulde ytringer. Det svarer til 150.000 personer.

Kilde: “Justitsministeriets Offerundersøgelse 2005-2020”.

Tallet er næppe blevet mindre. De “hadefulde ytringer” kan man selvfølgelig se bort fra, for modtager man dem, kan man man jo bare slette skidtet. Men resten er et problem.

Man skal tænke sig godt om

For en månedstid siden skrev “Aarstidene,” hvor jeg er kunde, at jeg skulle ændre oplysningerne om mit betalingskort. Jeg turde næsten ikke, da jeg ikke havde ændret noget som helst vedrørende mit kort i årevis.

Jeg tjekkede, at oplysningerne var, som de altid havde været og godkendte kortet.

Derefter blev jeg alligevel i tvivl, om jeg var fanget i en fælde og ringede til firmaet. De kunne fortælle, at den var god nok, og at det var dem, der sendte disse mails ud, idet de havde haft problemer med Nets.

Men det var lige netop sådan noget, der kunne have været en fælde. Så jeg skulle nok have ringet som det første og først derefter fodkendt kortet.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Svindelmails er ikke svære at genkende

Svindelmails er ikke svære at genkende

De IT-kriminelle har travlt

Svindelmails er ikke svære at genkende

Også de IT-kriminelle har juletravlt. Jeg har haft en periode, hvor de IT-kriminelle lod mig være lidt i fred, men nu har de atter sat tempoet op. Sygeforsikringen danmark, Nets osv. er er blandt de store bidragydere.

Af og til læser og hører man om mennesker, der falder i fælden. Det er ofte ældre mennesker, der er i tvivl om, hvordan de håndterer skidtet. Og det er på en måde forståeligt. Jeg har også selv været ved at falde i en fælde, hvor jeg trykkede på et link fra “Proshop”, hvor jeg har handlet i mange år. Så da “de” sendte et link til en undersøgelse af deres kunders tilfredshed, hoppede jeg på den. Heldigvis var min iPad kvikkere, end jeg selv var – så den spærrede øjeblikkeligt linket, og der skete ikke noget. Men det var lidt af en lærestreg for mig.

På den anden side, synes jeg, der er så meget oplysning om, hvad man aldrig må gøre, hvis man er det mindste i tvivl. Vi må da efterhånden have lært, at banken aldrig ringer med en hasteforespørgsel om at overføre et beløb fra en konto til en anden. Eller at den “flinke” politibetjent heller ikke lige ringer og vil fortælle dig, at dit MitID skal opdateres el.lign.

Det er ikke længe siden, jeg så en kvinde i TV Avisen, der havde mistet flere hundrede tusinde kr., fordi hun havde opgivet kontonumre, pinkoder osv. Jeg fik medlidenhed, samtidig med at jeg undrede mig over, at det kunne ske.

Enhver bør fatte mistanke til følgende

Det sjove ved disse er blandt andet, at de er så sjusket lavede.

  • I den første har svindlerne ikke en gang gidet at bruge det rigtige tegnsæt. Derfor er alle vores danske specialtegn blev noget vås.
  • Og MobilePay (sic!) ved, hvad jeg hedder, så de skriver ikke “Kære kunde”.
  • Den næste mangler mellemrum mellem ordene. Hvor der skulle have været et mellemrum, er der i stedet indsat bogstavet “i”.
  • Herudover skriver de “sygesikring” i emnefeltet men underskriver sig “Sygeforsikringen”. Den slags sker kun for svindlere.

Svindelmails er ikke svære at genkende

 

Svindelmails er ikke svære at genkende

Denne er også nem, eftersom jeg ikke har et abonnement hos Spotify

Svindelmails er ikke svære at genkende

 

Her vil “Nets” gerne have et par tusinde, men de skriver heller ikke “Kære kunde”.

De skriver heller ikke “Vi modtog en transaktionsanmodning fra med kreditkort 4571-xxxx-xxxx-xxxx på site RCG.se med en ip-adresse uden for Danmark. Af denne grund har vi forsinket debitering i 24 timer.” Og i øvrigt starter alle danske dankort med 4571.

Når man holdermusen over “Annullere Transkationen”, kan man se at det fører til ham her “Dennis638”, hvem han så end er.

Svindelmails er ikke svære at genkende

Svindelmails er ikke svære at genkende

 

Her har jeg ikke sagt “Ja tak” til at blive formuende på ingen tid. “Når noget er for godt til at være sandt, er det det nok også”:

Svindelmails er ikke svære at genkende

Forbrugerrådets lille program (app): “Mit digitale selvforsvar”

En periode havde jeg installeret programmet “Mit digitale selvforsvar”. De skriver blandt andet:

Føler du dig utryg i forhold til at beskytte dit privatliv på nettet, og mangler du konkret viden til at undgå it-kriminalitet? Appen Mit digitale Selvforsvar hjælper dig til en tryggere digital hverdag.

Den er nem at bruge, og giver dig råd og vejledning til uheldige situationer, du kan komme ud for, når du er online.

Med Mit digitale selvforsvar-appen er du opdateret om fup-mails i omløb, falske konkurrencer, registrerede vira-trusler og andet skadelig software.

Er skaden sket, guider appen med konkrete tips til at løse problemet. Du kan også finde gode råd, hvis du opdager mystisk aktivitet i din netbank, eller hvis varerne, du købte på nettet, aldrig dukker op.

Idéen er helt sikkert god, men jeg blev træt af de mange digitale afbrydelser fra programmet i form af pop ups og bip, bip.

Mindst 10 gange om dagen fortalte det om, hvad man skulle passe på, og at der nu var denne eller hine digitale trussel. Truslerne var hele tiden af en type, enhver burde kunne gennemskue. Så jeg fjernede det igen.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Gamle poster på min hjemmeside

Gamle poster på min hjemmeside

Måske “vælter” din Facebook

Logo fra LinkedInJeg arbejder på at udvide mit virtuelle netværk. Derfor har jeg lavet en profil på LinkedIns hjemmeside med erhvervserfaring fra mit uaktuelle CV og hvad der ellers kan være (ir)relevant derfra, så det bliver muligt at skabe forbindelse til gamle forbindelser.

LinkedIn er jo primært et fagligt netværk, men de kan ikke censurere, hvad man bruger det til, så jeg bruger det i privat øjemed.

Jeg har brugt lang tid på det, da LinkedIn er svær at overskue og rodet. Der findes masser af guides til tjenesten, men 95 pct. er på det pseudoengelsk, jeg af princip ikke gider læse.

Der skal også “aktiviteter” på profilen, hvis den skal kunne tiltrække forbindelser. Da der ikke er meget sjov ved selv at kopiere gamle links fra hjemmesiden, har jeg fundet en tjeneste (OneUp), der sørger for automatisk at kopiere poster fra min hjemmesides feed til LinkedIn. Og det ser faktisk ud til at virke.

Tjenesten er smart, for den kan sørge for også at sende en kopi til Facebookprofilen. Så nu er det slut med selv at sidde og kopiere links.

OneUp kigger hver 20. minut efter, om der skulle være nyheder i ens feed. Hvis svaret er ja, lægger de linket på både Facebookprofilen og LinkedInprofilen.

Efterskrift: posten er ikke en reklame for OneUp, som jeg forlod efter kort tid, da jeg ikke var tilfreds – jeg kan bare ikke huske, hvad jeg var utilfreds med 🙂

Gamle poster på Facebook

Man kan desværre ikke teste det ordentligt på forhånd, da det er en livetjeneste, og derfor er det muligt, at du får op til 10 gamle links på din Facebookside. Det beklager jeg virkelig! Min hensigt er ikke at agere spammer, og jeg vil prøve at slette dem manuelt, inden de dukker op hos dig.

Og helt irrelevant

Coveret til min iPad Pro 12,9″ (2. generation) er samtidig et tastatur. Tastaturet har af en eller grund pludselig fået sit eget liv. Det virker nemlig kun en gang imellem, og det er irriterende, da det ikke er nemt at taste på skærmen (jeg er klar over, at de fleste gør/kan det).

Udstyret er gammelt, og den slags har en begrænset levetid, også selvom man køber kvalitet og passer på det. Derfor måtte jeg på jagt efter nyt. Det tog sin tid, for iPadden er fra 2017, og så betragtes den som helt “ude”, så det er næsten umuligt at finde tilbehør. Mange webshops præsenterer varen i søgninger og med billede, men når man vil bestille, får man besked om, at det er udgået. Så kunne de da fjerne det fra shoppen.

Til sidst lykkedes det. Jeg endte hos Amazon i England, der kan levere på fredag den 14. maj. Det glæder jeg mig til.

,

Spam

Spam

Morskab

Jeg kan ikke lade være at snuse i min spamfolder, for den kan være kilde til morskab.

Lige p.t. kommer der rigtig mange beskeder om, at jeg kan komme i Legoland i hele sæsonen for bare en krone. Sikke et tilbud! Og det, der især tiltaler mig, er selvfølgelig, at jeg kan vælge noget valgfrit. Sikke et liv i sus og dus 🙂

Du kan roligt klikke på “Start undersøgelse her”, for det er bare et billede, men i den virkelige spamverden fører knappen til ica-testers.com, og det er så her, man under ingen omstændigheder skal klikke på “Start”. Typisk vil svindlerne lokke fx kreditkortoplysninger ud af dig.

Sproget

I supportgruppen er der ofte nogle, der spørger om denne eller hin mail/SMS er fake eller fin.

Det er godt, de spørger, men meget kunne være vundet, hvis de læste meddelelserne med sprogøjet indstillet på største skarphed.

Lego ville ikke skrive “..har vi sat bl.a. sat…”, og man ville hos dem heller ikke kunne vælge noget valgfrit.

info@mails.forbrugerne.com

Adskilligt af det, der kommer, har denne mailadresse og domæne. De slår plat på alt og alle. Lige p.t. er det noget med fodbold,  hvor teksten fx kan være følgende:

“Du kan sikre dig den danske medalje som der kun er lavet 500 eksemplarer af! Klik på den grønne knap og se om du er berettiget til Danmarks officielle VM medaljemønt.”

Hvis man holder musen over knappen, får man nedenstående webside, som jeg dog har afkortet med et par hundrede karakterer:

Spam

 

Sådan noget klikker man ikke på!

Refinansiering

For tiden kommer der også vældig mange tilbud om at låne penge. De kan fx se sådan ud:

“Den månedlige ydelse er baseret på debitorrenten 9,90%. Fast årlig debitorrente 9,90% – 26,08%. Kontantlånsaftalen kan indfries til enhver tid. Samlet kreditbeløb 10.000,-. ÅOP 15,89% – 33,50%. Løbetid min. 12 måneder – maks. 36 måneder. Maks. effektiv rente 51,50%. Samlet beløb, der skal betales tilbage er kr. 12.450 – 15.121. Samlede kreditomkostninger kr. 2.450 – 5.121. I beregningen er inkluderet oprettelsesgebyr på 800,- Alle beregninger er baseret på betaling via HomeBanking. Ansøger må ikke være registreret i RKI og skal opfylde kriterier for samlet kreditvurdering.”

Det er da altid noget, at den effektive rente på 51,5 pct. er en maks. sats!

Mailen er ikke “rigtig” spam men en mailadresse, jeg selv har tilføjet til mit spamfilter. Den kommer fra “L’EASY Minilån” og er altså et tilbud om et kviklån. Hvis man googler “L’EASY Minilån” findes de på adskillige domæner, men prisen er den samme: nemlig det rene røveri! Endnu engang må det sandes, at det er dyrt at være fattig.