Indlæg

Slægtsforskning med DNA

Slægtsforskning med DNA

Jeg hoppede på vognen

Slægtsforskning med DNA

Endelig, efter at have ventet otte uger, er mit DNA-resultat fra MyHeritage kommet. Nu ved jeg, at jeg er 70,4 pct. skandinav. Det er nu ikke nogen overraskelse. Jeg kender den biologiske slægt nogenlunde godt bagud i tid fra den traditionelle slægtsforskning.

Jeg har kigget lidt på resultaterne og forsøgt at læse om alle de – for mig – nye begreber. Det mest overraskende er sådan set, at alle resultaterne er under 1,0 pct. på parametren “Fælles DNA” lige bortset fra en person ved navn Philip, der er min nulevende halvsøsters nulevende søn.

Et venligt menneske i gruppen “Slægtsforskning med DNA” oplyste, at så lavt et fælles DNA typisk peger på noget med fælles aner født tilbage fra starten af 1700-tallet, men dog også kan være med fælles aner født helt op i 1800-tallet.

Uinteressant

Indtil videre er det hele altså ganske uinteressant. Det spændende kunne være, om der på et tidspunkt dukker en nulevende fætter/kusine op, der måske kunne bidrage med et billede af min biologiske far og måske hans forældre. På min biologiske mors side har jeg masser af billeder, som hun var så sød at dele med mig. Det vil sige, at det “kun” er min fars side, der er et mysterium.

Jeg fortalte min fars ungdomskæreste på 97 år, at jeg havde indsendt en DNA-test. Hun spurgte helt fornuftigt: “Hvad vil du opnå?” Det eneste, jeg kunne svare, var det med lidt billeder af min biologiske far og måske hans forældre.

DNA er en metode, der kun er interessant, hvis “de andre” også har ladet sig teste. Eller er der jo ikke noget “at matche” op i mod. Heldigvis har jeg kun spildt ca. 350 kr. på projektet.

Rottegiften…

Jeg har i årevis ment, at min biologiske far havde et selvmordsforsøg via indtagelse af rottegift bag sig. Men eftersom jeg som så mange andre var en idiot i starten af min slægtsforskning (næsten 20 år siden) og ikke fik skrevet kilder på alt, en typisk begynderfejl, har jeg tænkt over, om det var noget, jeg havde “digtet”, om det fx var noget min biologiske mor havde fortalt eller hvor Søren, det stammede fra.

Jeg satte mig af andre årsager til at læse adoptionssagen med lup – og det med rottegiften var selvfølgelig ikke noget, der var faldet ned fra himlen. Det er faktisk noteret af et sygehus i juli 1962:

Diagnose: Depressio mentis: Sindsnedtrykthed. Suicidalforsøg
Oplysning gives fra hjemmet, at pt. har indtaget rottegift i suicidalt øjemed.

Oplysningen er interessant af flere årsager, og en af dem er selvfølgelig, at min psykiske sygdom, bipolar affektiv sindslidelse, er genetisk betinget, og jeg kan altså muligvis have en disposition, der kommer fra ham. Det stemmer fint med, at min biologiske mors søster ikke mente, der var nogen dispositioner på hendes side.

,

Jeg skal til min fars ungdomskæreste på tirsdag

Jeg skal til min fars ungdomskæreste på tirsdag

Der var jo ikke andre

Jeg skal til min fars ungdomskæreste på tirsdag

Mit liv har været en del op ad bakke, men der har bestemt også været gode “nedslag” befolket med dejlige mennesker. De vigtigste var Hanne og Vagn Rasmussen i Kongens Lyngby. Hanne og min far ungdomskærester, og Hanne er i dag 97 år. Jeg ringede til hende første gang den 22 april i år, og jeg skrev om samtalen her.

Hun og Vagn var fantastiske mennesker, og de gav mig så meget af den omsorg, jeg savnede. De holdt fx studentermiddagen for mig, jeg har stadig Georg Jensen-papirkniven i sølv, de gav mig på dagen, og hun sagde “Vi fandt det naturligt, for der var jo ikke andre”. Her kom jeg for første gang rent intellektuelt “hjem”, siden min far døde i 1972. For første gang en følelse af at høre rigtigt til et sted, hvor jeg bare passede ind og faldt i hak.

Der, hvor et forældrepar burde have været, var Hanne og Vagn. Jeg kom hos dem fra 1980, hvor jeg var en “forpjusket fugleunge” på 16 år og nogle år frem. Måske indså de uden videre, at her var en forholdsvis intelligent ung kvinde, der bare skulle have noget støtte og som med den støtte ville kunne klare sig godt. Og det havde de jo ret i. Jeg har jo rent faktisk klaret det ret godt og lavet en vældig social opstigning: god uddannelse, gode stillinger, god karriere og nu – efter pensioneringen – et rigtig godt liv.

I dag ringede jeg til hende, og spurgte, om jeg måtte komme på besøg. Jeg er velkommen og vi har en aftale til på tirsdag kl. 14:00.

Jeg glæder mig helt vildt. Jeg kan ikke nå at købe den planlagte boggave, men så kommer jeg bare, som jeg er med et par meget gamle billedalbums, min fars frihedskæmperarmbind, hans manchetknapper og hans servietring i sølv med indgraveret dåbsdato. De ting kan forhåbentlig sætte gang i samtalen, for jeg har ikke set hende i ca. 40 år, så der er muligvis behov for “katalysatorer”.

En kær detalje er, at min far kunne være blevet 100 den 17. maj. Jeg fortalte hende, at jeg havde tænkt på det. Hun sagde “det tænkte jeg også på”. Og sjovt nok, tænkte jeg på, at hun tænkte på det på dagen.

Jeg er også opmærksom på, at det måske skal tages i små bidder, for jeg kunne forestille mig, at man måske bliver hurtigt træt, når man er 97.

“Vi syntes, det var synd for dig”

Da jeg talte med hende i telefonen i dag, spurgte jeg hende, om hun kunne huske, hvordan vi egentlig blev koblet sammen? Hvordan mødtes vi, hvordan fandt jeg frem til dem? Jeg mener at huske, at de var på Bornholm en gang, og det kunne hun så også pludselig huske. Og ganske af sig selv sagde hun: “Vi syntes, det var synd for dig”. Jeg ved ikke, hvad hun mener med det, så det vil jeg spørge til. Jeg svarede bare kort, at “det var ikke godt”. Resten tager vi, når vi ses. Detaljerne udelader jeg. De er unødvendige i den sammenhæng.

Jeg gav måske også dem noget?

De gav mig meget, men måske gav jeg også dem noget? Måske skal jeg ikke udelukkende være taknemmelig? Måske udfyldte jeg også en rolle hos dem, for ellers lukker man ikke bare et barn ind i familien på den måde. Måske var jeg interessant at tale med? Det kan jeg nu ikke selv forestille mig, men jeg har talt med psykologen om det, og hendes bud var, at der skal en eller anden form for gensidighed til, for at en sådan “forbindelse” kommer i stand og vedligeholdes gennem flere år. De har aldrig haft en datter og måske udfylder jeg et tomrum i deres liv efter deres børn enten er flyttet hjemmefra (den ældste) eller måske er lige på nippet til det (den yngste). Jeg har på en eller anden måde passet ind, for man gør det ikke bare. Der skal et eller andet til. Det vil jeg prøve at spørge lidt til.

Måske skal jeg skynde mig?

Når hun nu er 97 år, er min tanke, at jeg ikke skal vente for længe med at besøge hende. I den alder tæller hver dag formentlig, også selv om det er hendes agt at blive 100 år. Derfor er jeg utrolig glad for, at vi nu har en aftale. Og som skrevet glæder jeg mig meget!

Når man ændrer historien

Når man ændrer historien

Historierne myldrer frem

Når man ændrer historien

Da min “mor” blev 70 år i 2005, gav jeg hende en slægtsbog: Flot, læderindbundet og med guldtryk. På det tidspunkt havde jeg været i gang i to år. Jeg var selv ret tilfreds, men når jeg kigger i den nu, er den drønkedelig. Der var ikke ret mange historier bare masser af datoer. Sådan noget kan man jo ikke sætte sig ned at læse. Datoerne er spændende for slægtsforskeren selv, og de udgør den nødvendige ramme for historierne og gør, at man ved, at man får data skruet rigtigt sammen. Man skulle jo nødig få en eller anden oldefar født i 1862 placeret i Englandskrigene (1801 – 1814).

For at blive bedre til at skrive historierne har jeg købt bogen “Skriv om din slægt” med undertitlen “Sådan fortæller du om andre og bliver læst” af Marie Østergaard Knudsen på forlaget “Eftermiddag”. Jeg har bare ikke fået læst en stavelse i den, for der er gået slægtsforskning i den.

Jeg lærte for mange år siden følgende:

Slægtsforskning er ikke en hobby, det er en lidelse 🙂

Det kan jeg skrive til fulde skrive under på.

I alle familier – også i min – forsøger man at fremstille historien så positivt som muligt. Pyh ha hvor er der mange ting, man ikke har lyst at få frem. Det gælder i særlig grad de købte slægtsbøger, der ofte ikke medtager skilsmisser, selvmord, dødfødte børn osv. Dem har jeg fundet masser af. Selv leder jeg efter virkeligheden, som den var, ikke som man ønskede sig, den havde været.

Hvis man graver længe nok, myldrer historierne frem. Det er helt fantastisk. Det er også derfor, jeg ikke engang har 5.000 personer i databasen, for antallet interesserer mig ikke en døjt (men det gjorde det for 20 år siden). Jeg interesserer mig nu for historierne både de gode og de grimme. Lige p.t. synes jeg, jeg vader i de grimme, men det er jo dem, der er de sjove.

Man vidste ikke bedre

Man ændrer historien gennem generationer, fordi man ikke vidste bedre. Her kommer et rigtig godt eksempel:

Min farfars brors kone var gift en gang, før hun giftede sig med ham. Familien fortalte mig, at den første ægtefælle “blev skudt på åben gade på vej hjem på cykel i København” i februar 1945. For mange år siden spurgte jeg Politikens Oplysning, om de kendte noget til det, for et drab på åben gade i 1945 kom da i avisen; det kunne jo have med besættelsesmagten at gøre.

De svarede

Jeg har nu kigget Politiken igennem fra dagene 5.-8. februar 1945 og ikke fundet noget om Kai Pedersen, selvom der nævnes flere drab.

8. februar er der en omtale af en Kaj Petersen – men ham er det vel næppe:
“Røveren Kaj Petersen, Rodosvej 7A, der i Mandags skød sig selv i Tindingen efter et mislykket Forsøg paa at røve Penge fra Lotterikollektionen Classensgade 56, er afgaaet ved Døden paa Militærhospitalet”.

Med venlig hilsen
Aase Andreasen
Politikens Oplysning.

Jow da – det er altså ham, hun næppe tror, det er! Alt stemmer. Altså har jeg pludselig en røver af penge fra Lotterikollektionen i familien. Det var ganske vist kun forsøg på røveri. Så det er rigtigt, han blev skudt, men han stod selv bag skyderiet, og på cykel var han jo nok ikke. Det var der ingen, der vidste. Når man ændrer på historien, skyldes det ikke ond vilje, men manglende viden om virkeligheden.

Min nærmeste slægts arkivalier indgår i det store tyveri fra Rigsarkivet

Jeg ser p.t. “Hitlers danske soldater”, idet en person i min nærmeste slægt, faktisk en af min farfars brødre, meldte sig til Frikorps Danmark. Ingen i familien ved noget. Og hvis de ved noget, har de i hvert fald ikke lyst at tale om det. Måske kan dokumentarudsendelserne give nys om, hvordan jeg kan finde frem til, hvad der er foregået? Hvad deltog han i? Var han medlem af DNSAP? Hvorfor blev han dømt for landsskadelig virksomhed efter krigen?

Jeg tror på, at familien ikke ved noget, da det er typisk for de danske østfrontfrivillige, at de aldrig fortalte om deres oplevelser; formentlig fordi de var så frygtelige.

Da jeg var “grønnere” end i dag (nu er jeg bare grå), kom jeg for skade at antyde overfor vedkommendes børnebørn, at han var nazist. Det var tåbeligt af mig, for det kunne jeg jo bare have holdt min store kæft med. Jeg tænkte ikke over deres følelser. Det var manglende empati. Så havde de måske ikke droppet kontakten.

Dengang kunne jeg bare ikke forestille mig, hvordan man som ca. 30-årig, der vel har overvejet konsekvenserne af at drage til Østfronten og kæmpe på tysk side, kunne melde sig til Frikorpset uden at være medlem af partiet. Det kunne man selvfølgelig godt; jeg anser det dog stadig en anelse mærkeligt. Havde det nu været en 18-årig yngling uden så frygtelig meget omløb i hovedet, kunne jeg bedre være med.

Jeg har ansøgt Rigsarkivet om adgangstilladelse til at se nogle helt konkrete arkivalier. Jeg ved præcis, hvad jeg skal spørge efter. Det har jeg fået hjælp til, for jeg fatter ikke, hvordan man bruger Daisy.

Det er min hjælper, der har fortalt, at de arkivalier, jeg skal bruge, hvis jeg altså får tilladelsen til at se dem, var blandt de tusindvis af dokumenter, der blev stjålet i den store tyverisag, hvor to personer i maj 2013 blev dømt for at have stjålet 1.045 arkivalier; de erkendte sig delvist skyldige og fik fængselsstraf. Tyveriet omfattede tusindvis af dokumenter, men man har åbenbart ikke kunnet føre bevis for det. Alt, der blev stjålet, omhandlede danske nazister, frontfrivillige og personer dømt for landsskadelig virksomhed.

Arkivalier hører hjemme på arkiverne, og ikke hjemme hos private samlere, der køber dem for tusindvis af kroner. Arkivalierne på arkiverne er vores fælles kulturarv. Det er vores mulighed for at blive klogere på os selv og dem, der var før os. Det er vores mulighed for at lægge puslespillet – også med de brikker, vi ikke bryder os ret meget om som fx retsopgøret. Jeg deler tilrettelæggerens og en professor fra RUCs forfærdelse over, at nogen kan finde på at stjæle arkivalier.

Dokumenterne vedrørende min slægtning blev Gudskelov fundet og kom “hjem” på den rette hylde i den rette kasse på arkivet. Nu skal jeg bare se dem. Åh hvor jeg håber, jeg får lov. Jeg ved ikke, hvilke kriterier man lægger til grund for afgørelsen.

Meget gamle mennesker og lovgivning med tilbagevirkende kraft

Udsendelserne (i anden sæson) inddrager berettiget overvejelserne om, hvorvidt man bør afholde sig fra at undersøge fakta via straffesagerne? De mennesker, der slæbes for domstole, sidder i kørestol eller går med rollator. De er med andre ord oldgamle – en er 100 år. Det måske-strafbare, og som domstolene skal tage stilling til, fandt sted, da de var ynglinge og måske temmelig naive. Er det ikke forkert at dømme dem for krigsforbrydelser?

Realiteten er bare, at de er de eneste, der kan fortælle om, hvad der virkelig hændte. Måske kunne man lave en form for frit lejde-aktion, så man kunne få fakta frem uden at straffe de pågældende? Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene om det. Men at sætte en 100-årig i fængsel giver i hvert fald ikke mening.

Med hensyn til min slægtning er det sikkert, at han blev dømt efter lovgivning med tilbagevirkende kraft i forbindelse med retsopgøret, og det er rigtig grimt. Da han meldte sig til Frikorpset, opfordrede den danske regering til, at man hjalp Tyskland i kampen mod de væmmelige røde russere.

Sådan noget bruger vi ikke i en retsstat. Skal man straffes, skal man på gerningstidspunktet være klar over, at ens handlinger er strafbare. Det fortæller bare meget om panikken efter besættelsen.

Jeg fandt ikke konfirmationen

Jeg fandt ikke konfirmationen

Sådan er slægtsforskning også

Jeg fandt ikke konfirmationen

Nu har jeg god samvittighed og jeg stopper her, inden besættelsen tager over! I øvrigt skal jeg se “Hitlers danske soldater”, idet en af min farfars brødre meldte sig til Frikorps Danmark og kæmpede på tysk side.

Jeg synes selv, jeg har gjort et godt stykke arbejde; desværre er det resultatløst. Sådan er slægtsforskning også. Det gælder ikke altid at: “Søg og du skal finde”. Kan nogen komme på oversete muligheder, hører jeg meget gerne om det.

Ræsonnementerne er

Jeg har ledt efter konfirmationen på “min mors” ægtefælle nummer to i 91 kirkebøger:

  • Samtlige sogne i København fordelt efter oprettelsesår (senere sorteret alfabetisk aht. overblikket). I tre sogne har jeg fundet børn/unge fra børnehjem. De sogne er trippel-tjekkede, fordi det var en mulighed, og det ville være ærgerligt at overse noget. Sådan en gennemgang laver man nemlig kun én gang, da det tager en evighed 🙂
  • Brøndbyvester og Brøndbyøster fordi han var på Frøtoftevej 3 i Brøndbyvester ved folketællingen i 1930 som etårig i det første plejeforhold ved noget familie. Jeg kan ikke gennemskue, hvad relationen kaldes, men efternavnet er en “Wichmann”, der er gift ind i familien. 10 år senere i 1940 er han som 11-årig i pleje hos sin farmor og farfar. Altså et barn der bliver smidt rundt omkring. Det må sætte sine spor.
  • Rønne og Neksø fordi det er en mulighed.
  • Dronninglund og Hjallerup fordi hans første vielse finder sted der.

Hvor er det dejligt, vi nu har arkivalierne online. En sådan gennemgang havde ikke været mulig for 20 år siden.

Liste over de 91 gennemgåede kirkebøger for 1943 og lidt på hver side af 1943

Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Neksø, 1933-1944, KM, Konfirmerede, Viede
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Neksø, 1944-1950, KM, Konfirmerede
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Rønne, 1937-1950, KM, Konfirmerede
Hjørring amt, Dronninglund, Dronninglund, 1925-1960, KM, Konfirmerede
Hjørring amt, Dronninglund, Hjallerup, 1925-1960, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Smørum, Brøndbyvester, 1928-1943, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Københavns Amt, Smørum, Brøndbyvester, 1944-1951, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Københavns Amt, Smørum, Brøndbyøster, 1938-1950, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Københavns Amt, Sokkelund, Absalon, 1918-1945, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Absalon, 1946-1990, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Adventskirken, 1942-1958, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Aldersro, 1940-1954, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Allehelgen, 1941-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Anna, 1924-1955, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Ansgarkirken, 1933-1950, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Apostelkirken, 1902-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Bethlehem, 1918-1989, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Bispebjerg – Grundtvigskirken, 1941-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Bispebjerg – Grundtvigskirken, 1944-1949, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Blågård, 1905-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Blågård, 1943-1989, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Brorsons, 1933-1989, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Christians, 1934-1958, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Christiansborg Slot, 1930-1965, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Citadel (Kastelkirken), 1925-1946, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, David, 1923-1963, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Enghave, 1924-1950, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Filip, 1939-1946, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Fredens, 1919-1954, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Frederiks, 1929-1944, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Frederiksberg, 1935-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Frederiksberg, 1943-1954, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Frederiksholm, 1942-1955, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Frihavn (der er ingen konfirmerede senere end 1916. Mærkeligt!)
Københavns Amt, Sokkelund, Garnison, 1940-1964, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Gethsemane, 1940-1968, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Godthåb, 1937-1963, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Grøndal, 1934-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Grøndal, 1943-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Hans Egede, 1923-1951, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Helligkors, 1940-1978, KM, Konfirmerede (kun piger!)
Københavns Amt, Sokkelund, Helligkors, 1943-1990, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Helligånd, 1928-1964, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Holmen, 1928-1946, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Husum, 1937-1959, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Hyltebjerg, 1946-1962, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Højdevang, 1935-1951, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Islands Brygge, 1943-1951, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Johannes Døber, 1941-1974, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Kapernaum, 1932-1949, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Kildevæld, 1931-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Kingo, 1926-1945, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Kingo, 1945-1961, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Kristkirken, 1928-1945, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Lindevang, 1940-1944, KM, Konfirmerede (i sognet ligger et børnehjem på adressen Jens Jensensvej nr. 12)
Københavns Amt, Sokkelund, Lindevang, 1944-1949, KM, Konfirmerede (ingen konfirmerede fra børnehjemmet frem til og med 1946)
Københavns Amt, Sokkelund, Mariakirken, 1922-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Mariendal, 1939-1956, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Nathanael, 1924-1948, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Nazareth, 1901-1959, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Rosenvænget, 1932-1975, KM, Konfirmerede (Trippel-tjekket: Mange fra “Det Kgl. Opfostringshus”, Randersgade 10)
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Andreas, 1937-1984, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Jakob, 1942-1951, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Johannes, 1922-1946, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Lukas, 1928-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Markus, 1919-1952, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Matthæus, 1924-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Matthæus, 1944-1959, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Stefan, 1938-1946, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Thomas, 1917-1958, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Simeon, 1931-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Simeon, 1943-1964, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Simon Peter, 1935-1959, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sion, 1923-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sion, 1925-1950, KM, Konfirmerede (kun piger!)
Københavns Amt, Sokkelund, Sion, 1944-1990, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Solbjerg, 1923-1948, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sundby, 1937-1950, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sundkirken, 1946-1974, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Tagensbo, 1946-1969, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Timotheus, 1938-1949, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Trinitatis, 1909-1948, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Utterslev, 1939-1975, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Valby, 1939-1950, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Vanløse, 1936-1945, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Vanløse, 1945-1955, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Vigerslev, 1941-1960, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Vor Frelser, 1938-1947, KM, Konfirmerede, Viede
Københavns Amt, Sokkelund, Vor Frue, 1935-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Ålholm, 1941-1954, KM, Konfirmerede (i sognet ligger et børnehjem på adressen “Kjærstrupvej 56”)
Københavns Amt, Sokkelund, Østervold, 1904-1966, KM, Konfirmerede