Indlæg

, ,

Oprydning = dejlige data i tabeller

Oprydning = dejlige data i tabeller

Muligheder i moderne slægtsforskning

Oprydning = dejlige data i tabeller

På billedet i toppen af dette opslag er det formentlig vanskeligt at se, hvad det er, jeg laver i øjeblikket, og som jeg på et tidspunkt beregnede ville tage ca. 1½ år. Det handler om oprydningen. Derfor findes billedet også i en stor udgave med forklaringer nederst i artiklen.

Jeg elsker data i tabeller! De kræver fokus på detaljer og kontrol af sammenhænge. Det er min #Superkraft.

Jeg ser, hvis et billede er et par pixels for stort, eller hvis der er et mellemrum for meget mellem to ord, og selvfølgelig alle stavefejlene og ofte de forkerte eller manglende kommaer. Det kan gøre det svært at færdes på sociale medier.

Mennesker med Aspergers syndrom (eller andre diagnoser på Autismespektret) har altid en #Superkraft. Der er meget, vi kan på grund af diagnosen – ikke på trods af. Det har fx GladTeknik inddraget i deres strategi, koncept og markedsføring. 80 pct. af medarbejderne har en diagnose.

Der er uendeligt mange muligheder i moderne slægtsforskning.

Facebookgruppen “Slægtsforskning” med 29.000 medlemmer

For 20 år siden var der ikke noget, der hed Facebook. Der var forskellige fora/hjemmesider, hvor man kunne stille spørgsmål, men der kun en til at svare, for der var jo kun en, der så spørgsmålet, og det var ejeren af hjemmesiden. Selv havde jeg meget glæde af “Hammerum Herred”, som Arne Feldborg drev. Desværre døde Arne alt, alt for tidligt. Han var utrolig dygtig og ditto hjælpsom.

Der er meget skrammel på Facebook, men der er også mange styrker. En af dem er grupperne. Jeg er medlem af en snes grupper, hvor dygtige mennesker hjælper hinanden.

Jeg er medlem af “Slægtsforskning”, der lige nu har 29.002 medlemmer. Mange er ufatteligt dygtige til tydning, så den tyer jeg til, når jeg ikke kan få mening i det, præsten/degnen skrev for ca. 300 år siden. Svartiden er sjældent mere end 15 minutter. Det er fantastisk.

Pudsigt nok ser man aldrig ejerne af de enorme MyHeritage-sider her 🙂

Forklaring til billedet nederst – fortællingen om oprydningen

  1. Jeg har gennemgået de første 747 personer.
  2. Fornavn og efternavn giver sig selv.
  3. RIN-nr. er Legacys navn for et ID-nummer.
  4. Hashtag sat: Legacy tilbyder at markere en person med et såkaldt hashtag. Jeg sætter mærket/tagget for om ca. 1½ år at kunne lave et udtræk over personer i filen, der ikke har mærket/hashtagget. Det vil være mennesker:
    1. Jeg har overset
    2. Jeg har gennemgået men glemt at tagge. Og dem vil der sikkert være en del af.
  5. Tilføjet nyt/lavet rettelse: tre muligheder:
    1. Ja
    2. Nej
    3. Ny person. Formålet med at rydde op er at perfektionere det, jeg allerede har, ikke at tilføje nye personer. Men det sker selvfølgelig at jeg falder over et par 6*tipoldefædre. Og det kan jeg ikke sidde overhørig.
  6. Stikord om nyt: Kolonnen kan ses som eksempler på alt det, man nu kan sidde hjemme og finde i originale kilder. Jeg ændrer på ca. ¾ af personerne.
    • Data i kolonnen er standardiserede: dvs. de vælges fra en liste. Det giver sikkerhed for, at de er ensartede gennem hele filen.
    • Var de ikke ensartede, ville der helt sikkert nogle gange stå “Efternavn” og andre gange “Enavn” osv. Når de er ens, kan man søge på dem og få fornuftige resultater.
    • Forkortelserne og metoden er beskrevet i denne artikel.
    • Er du interesseret i en tom Excelfil men med funktionaliteten til listen, kan du få den ved at henvende dig til mig. Har du idéer til at gøre det smartere, hører jeg gerne fra dig. Jeg er nemlig ingen haj til VBA. Jeg kan kontaktes her.
  7. Dato giver næsten sig selv. Det er datoen, jeg har “haft fat i” personen.
Oprydning = dejlige data i tabeller

Oprydning = dejlige data i tabeller


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Det er sjældent at finde to 6*tipoldefædre

Det er sjældent at finde to 6*tipoldefædre

Kilder i Vestre Nørvang Herred

Det er sjældent at finde to 6*tipoldefædre

Efter mange års slægtsforskning er jeg nået til den store oprydning.

Målet er at rydde op – ikke at finde nye personer. Men det kan ske, og det gjorde det i dag ved hjælp af Villy M. Sørensens fremragende hjemmeside om “Historiske kilder i Vestre Nørvang Herred før 1900“. Det er sørme sjældent, jeg finder en direkte ane – og så endda to på samme dag.

Den vestre del af Nørvang Herred består af sognene Brande, Thyregod, Vester, Give, Øster Nykirke og Givskud med enkelte dokumenter fra Sønder Omme (inkl. Filskov og Blåhøj) og Ringive.

Jeg fandt to 6*tipoldefædre, som jeg aldrig ville have fundet uden Villys side. Det drejer sig om:

  • Christen Lassen, som jeg endnu ikke ved så meget om udover navnet, og at han i 1676 bliver fader til Sidsel Christensdatter, der var født i Store Hestlund, som ligger i Give Sogn. Hende har jeg “kendt” længe.
  • Christen Mortensen, født ca. 1640 i Givskov i Give Sogn og død mellem 1711 og 1719 (hvor kirkebogen mangler).
  • Begge hører til på min morfars fars side.

Har du slægt i Nørvang Herred, må du straks besøge siden. Han bevæger sig til tiden før både kirkebøger  og folketællinger og udarbejder kommenterede kirkebøger og simulerede folketællinger på basis af solide kilder.

De kommenterede kirkebøger

I de kommenterede kirkebøger har Villy transskiberet indførslerne fra de tidligste kirkebøger. Og det er vældig rart, for der kan det være vanskeligt selv at læse, hvad der står. Her er eksempelvis begravelsen af en af Christen Lassens sønner ved navn Troels i januar 1727, hvor der står: “Dom 2 p: Epiph: blev Troels Christensen af Store Hestlund jordet Gl: 66 aar ringer 15 uger og 4 dage.” Det er endda meget flot og ordentligt skrevet.

Villy har i øvrigt en værdifuld note til indførslen vedrørende Troels Christensen: “Ellers ikke set i Give”. En sådan note forudsætter, at man kender sognet særdeles godt.

Det er sjældent at finde to 6*tipoldefædre

Kilde: Vejle Amt, Nørvang, Give, 1700-1800, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 47 af 170 opslag.

Simuleret folketælling for Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt

At man kan stole på Villys side fremgår blandt andet af følgende: “Erklæring til 1687 til Simuleret Folketælling for Brande bygger hovedsagelig på følgende arkivmateriale:

  1. “Kopskat 1687 og Kop- og Ildstedsskat 1688” i Brande sogn, 88 personer.
  2. “Græsningstaksten 1683” for Brande sogn – grundlaget for matr. 1688.
  3. “Matriklen 1688” for Brande sogn, navnene er fra 1681-83, ikke 1688!
  4. Skanderborg Rytterdistrikt fæstebreve, delvis med afdøde, og skifter.
  5. Viborg Landstings Skøde- og Panteprotokoller.
  6. Matriklen 1664.
  7. Nørvang Herreds Tingbog 1663-68.”

Så kan det ikke være mere solidt! Det er den slags, jeg vældig godt kan lide, og som jeg aldrig selv ville være i stand til selv at gennemskue.

Nej tak til Smartmatch

Der er ingen “Smartmatch” her på matriklen. Jeg tror ganske enkelt ikke på metoden, og jeg foretrækker at se det hele selv i de originale kilder. Jeg stoler efterhånden kun på mig selv. Er mine data forkerte, har jeg kun mig selv at takke for det. Det kan jeg godt lide.

Det ville være så nemt bare at tilføje dusinvis af personer til databasen, men det ville være et mareridt at få dem trukket ud igen, når de originale kilder er gennemsøgt og det viste sig, at data ikke kunne valideres. Jeg tror på “den hårde vej”, som også er den mest interessante og spændende.

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Smartmatch er ikke slægtsforskning

Smartmatch er ikke slægtsforskning

For og imod MyHeritage

Smartmatch er ikke slægtsforskning

Forleden læste jeg et interessant opslag på Facebook. Det stammede fra en jødisk slægtsforsker, der skrev om den uhyre omfattende kopiering på MyHeritage. Folk kopierer i et væk og skaber enorme slægtstræer, der ikke har noget med slægtsforskning at gøre.

Hun gav et eksempel med en såkaldt “slægtsforsker”, der havde kopieret adskillige personer uden selv at tjekke kilderne. Vedkommende havde set de samme oplysninger i to træer og havde derfor antaget, at oplysningerne var korrekte.

Hvad hjælper det at se de samme oplysninger to gange på MyHeritage, når folk bare sidder og kopierer bevidstløst fra hinanden? Der opstår jo nemt minimum 150 træer med det samme vrøvl i. Smartmatch har intet med slægtsforskning at gøre.

Vil man lave seriøs slægtsforskning, må man studere kilderne selv – og også angive dem, så andre let kan slå op og se, om de er enige. Hvis de ikke er enige, kan man jo få en dialog om det og måske få rettet sine egne data, for vi laver alle fejl, og det kan være vældig rart at få en “second opinion”.

Der er ikke noget at sige til, at der eksisterer så enorme træer, når folk bare hapser det, de tror er korrekt. Sjovt nok ser jeg aldrig ejerne af de enorme træer med fx over 50.000 navne i Facebookgruppen “Slægtsforskning”, der har mere end 28.000 medlemmer, stille et spørgsmål om fx hjælp til tydning. Hvorfor kommer de ikke i tvivl om, hvorvidt de læser rigtigt? Det undrer mig meget.

Opdateret den 17. august 2023

Prøv at se et eksempel på vanviddet: Det er simpelthen ikke normalt at have mere end 1,2 millioner personer – og i hvert fald kan det ikke være mange oplysninger, der er faktatjekkede i de originale kilder;

Smartmatch er ikke slægtsforskning

Smartmatch er ikke slægtsforskning

Irritationsmomenter ved MyHeritage

Jeg har selv et abonnement, fordi jeg trods alt en gang imellem finder noget, der kan lede mig på et spor til en original kilde. Men det sker så sjældent, at jeg overvejer, om jeg vil forny abonnementet. På den anden side set er fx folketællingen fra 1940 vældig rar og det samme gælder originale indrejsedokumenter til Ellis Island. Sidstnævnte synes jeg, det er ret indviklet at søge på, og der er MyHeritage en hjælp.

Irritationsmomenterne kan deles op i to:

  1. systemet
  2. brugerne.
1.  De systemmæssige irritationsmomenter

A) Tillempede søgekriterier hvor jeg eksempelvis søgte efter en “Anne Marie”, der var gift med Johannes, og blev præsenteret for resultater om Christen, Jørgen og Jens Jørgen som billedet viser. Eller det hænder, at mænd bliver gift med mænd, og det er altså ikke så mange år siden, vi indførte det registrerede partnerskab her i landet.

Smartmatch er ikke slægtsforskning

Smartmatch er ikke slægtsforskning

 

B) Hvad skal man med en “kildeangivelse”, der hedder “Danmarks Kirkebøger 1576 – 1919”. Det giver ingen mening.

C) Man skriver fx et fødselsår 1750 og sætter flueben i “Match år nøjagtigt”, men alligevel får man resultater, der ligger 100 år senere.

D) De skriver meget om, hvor forsigtige de er med ikke at udlevere oplysninger om nulevende. Og det er selvfølgelig fint. Systemet angiver imidlertid “Private”, bare der ikke er en dødsdato, eller der ikke er sat et spørgsmålstegn i dødsdatoen. Så er børn født i fx starten af 1800-tallet markeret som “private”. Det giver heller ingen mening.

E) Kvinders fødenavn ændres til deres giftenavn, hvilket er noget frygteligt rod og decideret forkert. I nutiden eller lidt før er det selvfølgelig fint nok, men vi skal maksimalt 75 år tilbage, før det er noget hø og alene bringer rod og tvivl i databasen. Også kvinder hedder det, de er døbt, medmindre de adopteres eller tager navneforandring.

F) Der er ikke noget, der på dansk hedder “Gravlagt” bortset fra fx “at henlægge et lig (især: uden kiste) i graven”, jfr Ordbog over det dansk Sprog. Med de priser MyHeritage tager, må det være muligt at sørge for en ordentligt oversættelse. Her kalder vi det “begravelse” eller “bisættelse”, da det er meget sjældent folk bliver/blev lagt i graven uden kiste.

G) Man bliver konstant ført til siden, hvor de vil sælge en DNA-test.

H) Det man skrev i felterne “Fødselsår” og “Sted” forsvinder, så man bliver nødt til at skrive det igen og lave en ny søgning.

2. Dårlige data fra brugerne

Selve firmaet MyHeritage kan selvfølgelig ikke stilles til ansvar for dårlige data fra brugerne!

A) Der indtastes og publiceres hvad som helst. Jeg kigger stort set aldrig i brugeres data. Det skyldes blandt andet, at systemet åbenbart ikke tillader angivelse af kilder, for man ser det stort set aldrig, og at stedsangivelserne er det rene Anders And & Co. Der er alt for mange postnumre, regioner og “I København”, hvor folk ikke har gjort sig den ulejlighed at lede efter det rigtige sogn. “København” er et vidt begreb.

B) I går sad jeg og ledte efter en Hans CHRISTENSEN, som der jo er en del af. Han “Døde paa en Reise fra Haderslev Marked i Ammitzbøl Kroe” i 1850. Adskillige brugere har ham med det samme ganske nutidige billede, de har kopieret fra hinanden. Det er godt klaret, eftersom det, vi i dag kender som fotografiapparatet, først blev opfundet ca. 1887, dvs. ca. 37 år efter hans død.

C) I min database har jeg fx Mette Marie THOMASDATTER, som adskillige på MyHeritage angiver død i Franklin, Iowa, USA den 10. marts 1912. Jeg har svært ved at se, hvad hun skal der, og jeg har ikke kunnet finde hende hverken i Det Danske Udvandrerarkiv eller i Vejle-listerne. På den anden side kan det være rigtigt, for jeg har ikke kunnet finde hendes død i Vejle Amt, Brusk Herred, Øster Starup Sogn, 1892-1922, KM. Her ville det have været rart med en kildeangivelse.

D) Jeg har eksempler på billeder af en granvoksen kvinde ved en pige, der døde knapt tre år gammel.

E) Jeg er irriteret over, at mine egne billeder er tyvstjålet og komplet forvanskede. Nu til dags vandmærker jeg alle mine billeder, men det hjælper ikke på de billeder, folk allerede har “lånt”. Nogle gør sig endda den umage at klippe i billederne, så de slipper udenom vandmærket. Har man en legitim interesse, kan man ved at henvende sig til mig få en version uden vandmærke. Jeg har aldrig fået nogen henvendelser.

F) Mine fejl bliver også kopierede. På den ene side kan jeg selvfølgelig være tilfreds med, at folk stjæler med arme og ben hos mig. Det må jo betyde, at de mener min forskning er brugbar. På den anden side kan jeg se, at også mine fejl bliver kopieret. Jeg havde fx et ægtepar, hvor jeg fejlagtigt havde angivet dem døde samme dag. Den er kopieret i et væk uden at en eneste har udført “kan det passe-prøven”. Det er meget sjældent, et par dør samme dag!

G) Engang diskuterede jeg med en MyHeritage-bruger med adskillige store træer (over 100.000 personer), der har stjålet med arme og ben hos mig. Hans fulde overbevisning var, at “vi hjælper hinanden”. Det har jeg svært ved at se. På den anden side set må jeg nok acceptere, at sådan er virkeligheden, og ønsker man ikke den form for “hjælp”, må man lade være at lave en hjemmeside og lægge sin forskning derud.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Datoerne er rammeværk for historierne

Datoerne er rammeværk for historierne

Måske forkert men det fås ikke bedre

Datoerne er rammeværk for historierne

Jeg ser meget slægtsforskning, der kun rummer datoer. Det kaldte forhenværende landsarkivar Christian R. Jansen, der gik bort i 2021 (76 år gammel), for ca. 20 år siden for “hundetavler”, og der er noget om snakken.

Jeg har også selv masser af “hundetavler”, fordi datoerne udgør det helt nødvendige rammeværk for fortællingerne. Det dur jo ikke at lade en 3 * tipoldefar deltage i Englandskrigene, hvis han døde før 1801. Misforstå mig ikke – det er ingen kritik af nogen eller noget! Jeg hygger mig også selv med detaljerne og sammenhængene. Jeg rydder op og finder tonsvis af nye detaljer, som jeg selv synes tilføjer værdi. Utallige er de nytilkomne konfirmationer og dødsfald.

Der er så mange muligheder nu, som vi slet ikke kunne forestille os for 20 år siden. Bare sådan noget som at man nu kan finde de borgerlige vielser og nogle af dødsattesterne hjemme ved PC’en. Det var helt utænkeligt dengang. Rigsarkivet har scannet ca. to pct. af samlingerne – der er langt endnu …

Kedelige slægtsbøger

Da “min mor” i 2005 blev 70 år, gav jeg hende en slægtsbog flot indbundet i læder og med guldtryk, som bestod af det arbejde, jeg havde lavet på ca. to år. Jeg var selv godt tilfreds – dengang.

Der var inkluderet flest mulige historier, men hovedparten består af datoer og ligegyldige personer fra folketællinger. Når jeg selv bladrer i bogen, keder jeg mig gudsjammerligt. Den slags er sjovt og vigtigt for slægtsforskeren selv, men for alle andre er det ligegyldigt. Modtageren vil hygge sig med historierne om selvmord, dødfødsler og andre drabelige begivenheder, men det betyder mindre for ham/hende, om personen er født i januar eller februar 1801. For os selv kan det have afgørende betydning.

Min morfar havde tre søstre, og de fik et hav af børn; en flok på ni børn er ikke ualmindeligt. Alle disse mennesker var altså “min mors” fætre og kusiner. De blev skilt og gift igen (på rådhuset). Og de børn fik selvfølgelig også børn. Min morfar var med til at betale endnu en kedelig slægtsbog, der blev udgivet i 1977. Jeg tastede troligt alle disse mennesker ind dengang for mange år siden, hvor jeg så gerne ville flest mulige personer i databasen, og hvor der ikke var så mange muligheder.

Nu sidder jeg og sletter dem igen. For det første fordi de er inderligt ligegyldige for mig og for det andet fordi, jeg aldrig vil blive i stand til at validere data på børn, der eksempelvis er født i slutningen af 60’erne og starten af 70’erne. Jeg vil heller ikke kunne komme i kontakt med dem, og de vil ikke kunne komme i kontakt med mig, da jeg ikke viser data om nulevende på min TNG-side.

Den eneste nulevende, jeg viser, er mig selv. Jeg har ganske vist måttet angive mig selv som afdød for at få det til at lykkes, men jeg lever altså i bedste velgående.

De købte slægtsbøger har form som en ambolt

De købte slægtsbøger har ofte form som en ambolt. De tager udgangspunkt i et anepar født midt i 1800-tallet og går herefter fremad i tid. Aneparret udgør den nederste og mindste del af ambolten. Den øverste og største del af ambolten består af nulevende efterkommere, for der skal jo være nogen til at betale. En købt slægtsbog er naturligvis utrolig dyr, og vi ved hvorfor: Det er tidskrævende, og tid er penge.

Valide data

Tit og ofte støder jeg på data, der simpelthen ikke passer sammen, fx fordi jeg selv har overset en detalje eller læst forkert. Jeg retter til det, der står i den originale kilde, der tidsmæssigt er placeret tættest på begivenheden. Eksempelvis bruger jeg ikke angivelsen ved konfirmationen men angivelsen ved dåben, når jeg skriver navnet. Det må da være præsten eller degnen ved dåben, der er klogest på det. Det kan være, det er forkert, men det fås ikke bedre.

Et banalt eksempel er, at en af min morfars søstres ægtefæller utvivlsomt er døbt “Kristian Peter Kristiansen”; men efterfølgende kaldes han konsekvent for “Christian Peter Christiansen”. Til min dødsdag vil jeg holde på, at man hedder det, man er døbt/navngivet, med mindre man tager navneforandring eller bliver adopteret. Eksempelvis kunne jeg selv være blevet en “Nielsen”, men jeg kan nu bedre lide det nuværende.

Allerede som barn besluttede jeg, at jeg aldrig ville gifte mig, og det løfte har jeg holdt, for så kunne jeg jo ikke beholde mit efternavn. Sådan var reglerne dengang. Derfor er det også vanvittigt irriterende, at MyHeritage angiver kvinder med deres giftenavn. Det er og bliver forkert.

Til valide data hører komplette kildeangivelser plus angivelse af steder med sogn, herred og amt. Hvis man ikke bruger den gamle metode med sogn, herred og amt, er det umuligt at komme baglæns. Af og til ser man på MyHeritage postnumre eller de nutidige regioner. Hvad skal man dog med fx “7330 Brande” eller “Region Sydjylland”?

Mere end 3.000 GPS-koder

En fil passer jeg særligt godt på. Det er den med GPS-koordinaterne på de mere end 3.000 steder. Jeg kan godt lide at se kortene på hjemmesiden, fordi det giver et fantastisk overblik, men at “geokode” dem var ikke videre morsomt. Det tog mig et par måneder for et par år siden, og jeg gør det ikke en gang mere. Efter hver eneste opdatering af TNG-siden laver jeg derfor en særskilt backup af netop den tabel og gemmer den godt. Jeg gemmer også de tidligere versioner, for hvis der nu sker et eller andet, kan jeg da indlæse en af dem.

Den allerede nævnte Kristian Peter Kristiansen (sic!) levede primært i Brande, der hører til i Nørvang Herred, Vejle Amt. Han var født i Volstrup, der hører til i Hjørring Amt, og han dør på Rigshospitalet kun 44 år gammel. Kortet afslører en sjov detalje: Han bliver en enkelt gang far i Thisted Købstad, Thisted Amt. Jeg overvejer, hvad han dog laver der, og det kan være, det er forkert, men det fås ikke bedre, for kirkebogen ved sønnen Carl Emils dåb er klar og tydelig. Kilden ser sådan ud: “Thisted Amt, Hundborg, Thisted, 1921-1930, KM, Fødte – opslag: 160 af 386 opslag” og der står følgende:

“Nr. 1. 1929 7 Januar. Carl Emil Christiansen. Søn af Vognmand Christian Peter Christiansen f. 28/10 1891 og Hustru Ane Kirstine Kristensen, f. 30/5 1894. Hundborgvej 22 i Thisted. Ægteviede i Skærlund Kirke 10 Oktober 1920. 1929 21. April af Res. Kap. Westh i Kirken. Faddere: Moderen. Arbejdsmand Søren Jørgensen og Hustru Kristine Dybvad. Faderen.”


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.