Indlæg

,

Nu er jeg smidt ud eller “rask”

Nu er jeg smidt ud eller "rask"

Jeg er rasende

Nu er jeg smidt ud eller “rask”

Det er ikke ret tit, jeg bliver virkelig rasende og indebrændt, men det er sket i dag. Klinikchefen, der er den “fineste” læge på et psykiatrisk center, skrev i overlæge M’s feriefravær den 30. juni kl. 11:29, “… hvis der efter endt ECT-terapi er behov for udslusningsforløb, vil dette kunne foregå via 808.”

Jeg har aldrig syntes, at lægerne er finere eller bedre mennesker end jeg selv. Jeg har stor respekt for deres faglighed og for det, de kan, og det lytter jeg selvfølgelig til, på samme måde som jeg forventer, at det gælder den anden vej. Det vil sige, at jeg forventer, de lytter til mig, hvis der evt. findes områder, hvor jeg selv har en eller anden form for indsigt.

Jeg har i dag været til lægesamtale og der er skrevet et “Udskrivningsresumé”. Glostrup og Brøndbyøstervej er henover hovedet på mig blevet enige om, at der ikke er behov for et udslusningsforløb. Det er altså imponerende, at de har kunnet enedes om dette uden at spørge mig, hvad jeg synes ville være betimeligt. Vi kunne vel i det mindste have talt sammen i telefon/korresponderet på e-mail eller lignende.

Jeg sagde ligefrem til vedkommende, at jeg følte mig smidt ud. Lægen korrigerede og sagde, at jeg i stedet blev skrevet ud. Det lyder selvfølgelig også bedre!

Psykiatrien kan ikke løse alle problemer

Psykiatrien kan naturligvis ikke løse alle problemer. Det har jeg ingen forventning om. En medarbejder K på 808, som jeg kender vældig godt, sagde i juni meget rigtigt, at vi gang på gang har lappet på nogle grundlæggende problemstillinger vha. ECT, og at det er årsagen til, at jeg kommer retur gang på gang. Den fejl skulle vi ikke gentage. Derfor skulle vi nu bringe mig ovenpå vha. ECT og herefter drøfte de grundlæggende problemstillinger. Tror psykiatrien, at jeg finder det morsomt at komme retur gang på gang?

Den læge, jeg så i dag, fortalte mig noget, jeg udmærket vidste i forvejen, nemlig at mange psykiatribrugere kæmper med og mod ensomhed. Kunne psykiatrien løse dette problem, ville mange samfundsproblemer være løst. Det er jeg fuldkommen enig med hende i.

Jeg tror ikke, at psykiatrien skal løse mine problemer med det relationelle, der delvist skyldes min autismediagnose. Men jeg er skuffet over, at en ret klar og dokumenterbar aftale er tilsidesat henover hovedet på mig. Nu kan vi/jeg nemlig tage turen en gang til på et eller andet tidspunkt. Jeg må endnu en gang henvende mig i modtagelsen/(afvisningen), hvilket jeg ikke finder videre morsomt. Man skal være virkelig dårlig for at henvende sig dér for ikke at blive afvist. Selvmordstankerne skal være overvældende. Følelsen af ikke at blive savnet skal være overvældende. Tankerne om, at det ikke betyder noget, om jeg er her eller ej skal også være overvældende, før de tager imod mig. Det skal være mere end sikkert, at min eksistens er ligegyldig.

Jeg er rasende – og jeg er ked af det. Og jeg ved ikke, hvor jeg skal gøre af nogen af delene.

Velkommen hjem!

På billedet burde have stået

“I henhold til Fødevarestyrelsens påbud må vi ikke opbevare privatindkøbt mad og is i fryseren”.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Hvilke ord vil du sætte på psykiatrien i dag?

Hvilke ord vil du sætte på psykiatrien i dag?

Det skal alle svare på

Hvilke ord vil du sætte på psykiatrien i dag?

Min ven lytter til en podcastserie ved navn “Du kender typen”, der bestyres af Anne Glad, som mange kender fra DRs “Kender du typen?”, jeg ser ikke selv programmet. Min ven gav mig et godt tip til at binde alle afsnittene sammen: Start med det samme indgangsspørgsmål!

Anne Glad spørger indledningsvist alle sine interviewofre “Hvilke ord vil du selv sætte på dig som forbruger?”, så derfor vil jeg spørge samtlige mine interviewofre “Hvilke ord vil du sætte på psykiatrien i dag?” (eller i hvert fald noget der ligner meget). Det vil alle kunne svare på, uanset om de svarer med udgangspunkt i konkrete erfaringer med egne patienter eller synsninger om mere psykiatripolitiske emner.

  • Kasper og Christina vil tale om “Tværfagligt samarbejde”. Jeg skal i gang med at lede efter vores gamle regneark, hvor jeg registrerede bivirkninger. Jeg har fundet nogle beskrivende Wordfiler, men det kniber med Excelfilerne.
  • Poul Videbech og jeg vil tale om ECT
  • Gitte fra DPC/FACT og jeg vil tale om distriktspsykiatri, der også kaldes for ambulant psykiatri
  • Anette (psykologen) og jeg vil formentlig tale om hvilken betydning, det har, at der er rammet en pæl ned mellem psykiatri og psykologi. Det er da mærkeligt, at man kan gå rundt en måned eller mere på et psykiatrisk afsnit uden at kunne få kontakt med en psykolog. Jeg er så heldig at have min egen psykolog, men hvad med alle de patienter, der ikke selv har en psykolog? Hvad gør de?
  • Hvad sætter rammerne/kulturen på et psykiatrisk afsnit? Jeg ville have spurgt afdelingssygeplejerske Pia Kjær på 808, men jeg ser hende ikke igen. Det skyldes, at jeg mere eller mindre er smidt på porten. Mit gæt er, at det er overlæge og oversygeplejerske i forening, der står bag, men jeg ved det ikke positivt.
    • Et sjovt lille eksempel, hvor jeg tog fejl, og 808 har ret: De er ikke meget for at indføre en forbuds- og påbudskultur. Afsnit 174 i Glostrup minder visse steder om en skilteskov fyldt med forbud og påbud: Gør dit, gør dat og du må ikke …
    • Det sjove er, at alle disse skilte absolut ingen effekt har. Folk bærer eksempelvis ikke deres snavsede kopper ned til opvask osv. Altså kunne man lige så godt pille alle skiltene ned.
    • Nederst i denne artikel finder du 14 eksempler fra skilteskoven. Klik på et billede for at få navigationsknapperne frem.
  • Min tandlæge Amar Al Molem og jeg kan forhåbentlig få en samtale om blandt andet mundtørhed: Hvad bevirker mundtørhed, og hvad kan man gøre for at modvirke det?
    • Under denne indlæggelse har jeg bemærket, hvor mange af mine medpatienter, der har lige så dårlige tænder, som jeg selv havde på et tidspunkt.
    • Vi skal tale om, at det virkelig er et emne, der “vender denne tunge ende nedad”, som er et begreb fra økonomisk teori.
    • Når noget “vender den tunge ende nedad” betyder det, at de velstillede har råd, mens de ikke-velstillede ikke har råd.

[ngg src=”galleries” ids=”4″ display=”pro_sidescroll”]


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Meningsløse notater og planer?

Meningsløse notater og planer?

Bliver det mon brugt?

Meningsløse notater og planer?

Psykiatrien elsker “planer” af af alle mulige slags, og der kan selvfølgelig være en god grund til at have planerne! Af og til giver de bare ikke mening.

Et eksempel er, at man skal have en “kriseplan”, så sådan en har jeg selvfølgelig også. Jeg har udfyldt min kriseplan i den app, der hedder “Min plan”. Det er årevis siden, jeg udfyldte den sammen med M. på 808. Det interessante er, at jeg da ved Gud aldrig har kigget i den. Når krisen kradser, finder jeg ikke kriseplanen frem. Jeg ringer i stedet til 808 og taler med et menneske, jeg har tillid til. En skriftlig plan giver ikke mening for mig. Jeg kender ganske udmærket tegnene. Jeg behøver ikke slå dem op i en app.

I Glostrup argumenterede jeg også med, at jeg ikke så nogen grund til at revidere planen, da den er god nok, som den er og i øvrigt ikke bliver brugt. Men da jeg er et nogenlunde pænt og høfligt menneske, sagde jeg selvfølgelig også, at hvis de skulle bruge den, skulle jeg nok medvirke for deres skyld, men jeg er personligt tindrende ligeglad.

Kontaktpersonen skrev overskrifterne af, selvom de ikke i sig selv giver mening. Et eksempel på en overskrift er “Bad”, der jo ikke giver megen mening. Når man ser rigtigt efter, viser det sig, at det betyder, at når krisen kradser, er et af faresignalerne, at jeg ikke kommer i bad, fordi jeg ikke kan overskue at tørre mig selv på ryggen og ikke kan overskue at gå de 10 – 15 meter gennem gangen og ud i brusekabinen.

“Min Sundhedsplatform”

Vil man som patient vide noget om, hvordan personalet mener, man har det, er det letteste at kigge i “Min Sundhedsplatform”.

Jeg har lige studeret de seneste dages observationer. De synes, jeg er imødekommende, smilende og positiv, og at jeg samarbejder om behandlingen. Det er helt rart at vide.

Tænk hvis alle lovkravene til at skrive romaner i form af meningsløs dokumentation om hver patient i stedet blev ændret til lovkrav om at tale med patienterne? Det kunne nok rykke mere. Det, der skrives, er så generisk, at det alligevel ikke giver meget mening. Men så er der da skrevet noget …

En dag havde jeg faktisk et spørgsmål om noget, der var skrevet om min hjerne i forbindelse med ECT: “Udtalt postikal suppression”. Jeg spurgte overlægen, der tre gange sagde, at man beskriver de forskellige faser af det generaliserede anfald. Jeg behøver ikke at få det ind med skeer; jeg fattede det første gang, og jeg ville gerne vide, hvad det betød. En medarbejder, der slet ikke er ansat i psykiatrien, var så sød at forklare det. Jeg må sige, at jeg synes, det er helt rimeligt at vide og forstå, hvad de foretager sig med min hjerne, idet den er mit kæreste eje!


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Det går efterhånden rigtig godt

Det går efterhånden rigtig godt

808 venter vist på mig

Det går efterhånden rigtig godt

Jeg ser meget frem til at komme tilbage til 808, og jeg håber, de venter på mig. Lige nu er samtlige deres 11 pladser ganske vist fyldt, men på et tidspunkt vil der vel blive en ledig plads?

Herfra (Glostrup, afsnit 174) har man ganske vist tilbudt mig at tage hjem på “orlov” i nogle dage, så komme tilbage og derefter vente her på en ledig plads på 808. Jeg tænker lige over det til i morgen. Jeg ved ikke, hvad der er bedst at gøre. Det er umuligt at ringe til 808; man får hele tiden en telefonsvarer; det undrer mig.

Jeg har talt meget med tre dejlige kvinder her. Det er som om, medpatienterne fylder mere, eftersom personalet fylder mindre. Nogle skal jo fylde pladsen ud 🙂 Vi fire har aftalt at mødes den 25. august hos mig til en drink kl. 17:00 og derefter gå over på den anden side af Hvidovrevej og spise på en ganske udmærket kinesisk restaurant. To blev udskrevet i dag og den tredje bliver udskrevet i morgen. Så er der mig tilbage af firebanden. Det bliver lidt tomt.

Færdig med ECT-behandlingerne

Jeg er færdig med ECT-behandlingerne, der jo har en mirakuløs effekt på mig, og eftersom jeg er “svær at stikke” må anæstesien have ramt lidt ved siden af. I hvert fald er jeg en form for lilla hele vejen op ad venstre arm – dog lidt mindre lilla hver dag …

En eller anden dag vil jeg prøve, om jeg kan tælle op, hvor mange gange ECT jeg har fået siden 2014. Jeg er helt sikkert over de 100. Jeg forestiller mig, at jeg har sat Danmarksrekord.

Podcasten er under forberedelse

M. på 808 fik den fremragende idé, at jeg skal lave en podcast-serie, eftersom folk nutildags lytter fremfor at læse. Jeg har præsenteret idéen for flere forskellige og har fået flere tilsagn fra prominente personer. Jeg tror, det kan blive helt godt.

En dag gik jeg helt enkelt op til Poul Videbech og spurgte om han ville være med. Det vil han gerne, og han og jeg skal naturligvis tale om ECT.

Jeg har kontaktet Kasper Reff, der nu er overlæge og medicinansvarlig i Hillerød, og Christina, der er farmaceut i Ishøj. Vi skal – på deres forslag – tale om tværfagligt samarbejde, som jeg jo selv har nydt utrolig godt af på et tidspunkt. Christina mindede mig om, at jeg på et tidspunkt for flere år siden udviklede nogle regneark til registrering af bivirkninger. Jeg er spændt på at se, om jeg har dem et eller andet sted derhjemme. Ellers må jeg jo opfinde dem igen!

En sygeplejerske herfra vil muligvis bidrage med noget om specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje (jeg aner ikke, hvad det går ud på). K. på 808 har vist også den uddannelse, så jeg vil også spørge hende. 

Min psykolog vil vist også gerne være med. Vi kan passende tale om den mærkværdige pæl, der er rammet ned mellem psykologi og psykiatri her i landet.

Jeg har kontaktet Merete Nordentoft, der er forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab. Jeg har flere steder set, at hun mener noget/en masse om 10-årsplanen, så det vil være rigtig dejligt at få hende med. Men det kan selvfølgelig være, det bliver for politisk. Vi får se …

Eftersom jeg ikke tidligere har lavet en podcast, har jeg ganske enkelt spurgt ChatGPT, hvordan man gør og hvilket udstyr, man skal bruge. Jeg har det som Pippi: “Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt finde ud af.” Det kommer til at koste lidt, men pyt det kan jo nærmest udvikle sig til en ny hobby. Jeg er spændt på at komme i gang. Udstyret skal være af en kvalitet, der bevirker, at man ikke kan høre pustet på “p-erne”, eftersom det er ulideligt. Og hvem gider høre på det?


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.