Det går efterhånden rigtig godt
808 venter vist på mig
Indholdsfortegnelse
Det går efterhånden rigtig godt
Jeg ser meget frem til at komme tilbage til 808, og jeg håber, de venter på mig. Lige nu er samtlige deres 11 pladser ganske vist fyldt, men på et tidspunkt vil der vel blive en ledig plads?
Herfra (Glostrup, afsnit 174) har man ganske vist tilbudt mig at tage hjem på “orlov” i nogle dage, så komme tilbage og derefter vente her på en ledig plads på 808. Jeg tænker lige over det til i morgen. Jeg ved ikke, hvad der er bedst at gøre. Det er umuligt at ringe til 808; man får hele tiden en telefonsvarer; det undrer mig.
Jeg har talt meget med tre dejlige kvinder her. Det er som om, medpatienterne fylder mere, eftersom personalet fylder mindre. Nogle skal jo fylde pladsen ud 🙂 Vi fire har aftalt at mødes den 25. august hos mig til en drink kl. 17:00 og derefter gå over på den anden side af Hvidovrevej og spise på en ganske udmærket kinesisk restaurant. To blev udskrevet i dag og den tredje bliver udskrevet i morgen. Så er der mig tilbage af firebanden. Det bliver lidt tomt.
Færdig med ECT-behandlingerne
Jeg er færdig med ECT-behandlingerne, der jo har en mirakuløs effekt på mig, og eftersom jeg er “svær at stikke” må anæstesien have ramt lidt ved siden af. I hvert fald er jeg en form for lilla hele vejen op ad venstre arm – dog lidt mindre lilla hver dag …
En eller anden dag vil jeg prøve, om jeg kan tælle op, hvor mange gange ECT jeg har fået siden 2014. Jeg er helt sikkert over de 100. Jeg forestiller mig, at jeg har sat Danmarksrekord.
Podcasten er under forberedelse
M. på 808 fik den fremragende idé, at jeg skal lave en podcast-serie, eftersom folk nutildags lytter fremfor at læse. Jeg har præsenteret idéen for flere forskellige og har fået flere tilsagn fra prominente personer. Jeg tror, det kan blive helt godt.
En dag gik jeg helt enkelt op til Poul Videbech og spurgte om han ville være med. Det vil han gerne, og han og jeg skal naturligvis tale om ECT.
Jeg har kontaktet Kasper Reff, der nu er overlæge og medicinansvarlig i Hillerød, og Christina, der er farmaceut i Ishøj. Vi skal – på deres forslag – tale om tværfagligt samarbejde, som jeg jo selv har nydt utrolig godt af på et tidspunkt. Christina mindede mig om, at jeg på et tidspunkt for flere år siden udviklede nogle regneark til registrering af bivirkninger. Jeg er spændt på at se, om jeg har dem et eller andet sted derhjemme. Ellers må jeg jo opfinde dem igen!
En sygeplejerske herfra vil muligvis bidrage med noget om specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje (jeg aner ikke, hvad det går ud på). K. på 808 har vist også den uddannelse, så jeg vil også spørge hende.
Min psykolog vil vist også gerne være med. Vi kan passende tale om den mærkværdige pæl, der er rammet ned mellem psykologi og psykiatri her i landet.
Jeg har kontaktet Merete Nordentoft, der er forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab. Jeg har flere steder set, at hun mener noget/en masse om 10-årsplanen, så det vil være rigtig dejligt at få hende med. Men det kan selvfølgelig være, det bliver for politisk. Vi får se …
Eftersom jeg ikke tidligere har lavet en podcast, har jeg ganske enkelt spurgt ChatGPT, hvordan man gør og hvilket udstyr, man skal bruge. Jeg har det som Pippi: “Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt finde ud af.” Det kommer til at koste lidt, men pyt det kan jo nærmest udvikle sig til en ny hobby. Jeg er spændt på at komme i gang. Udstyret skal være af en kvalitet, der bevirker, at man ikke kan høre pustet på “p-erne”, eftersom det er ulideligt. Og hvem gider høre på det?
Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.
Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Det lyder godt, at du har nogle planer for den nærmeste fremtid. Uden at forklejne ideen om din podcast, som givetvis kan blive interessant for dig at lave – og oplysende for andre at høre – tænker jeg , at din aftale med dine medpatienter næsten er vigtigere. Du har selv flere gange været inde på, at ensomhed måske er medvirkende til dine sygdomsudbrud, så man kan virkelig krydse fingre for, at I har lyst til at fortsætte samværet fremover – også efter den kinesiske mad.
@ Glennie
Tjah, det kan du måske nok have ret i. Jeg er bare en idiot til “det relationelle”. Men det er selvfølgelig lettere, når man er sammen med andre, der heller ikke er ret gode til det. Så føler man sig ikke så dum – og som en fra firebanden siger “Vi er her alle af en grund”, og det har hun jo ret i. Vi starter lige med den kinesiske mad, og så ser vi, hvad der sker.
Podcasten bliver sjov og forhåbentlig væsentlig at lytte til.