Tag Archive for: Psykiatrisk Center Glostrup

,

Tværfagligt samarbejde i psykiatrien

Tværfagligt samarbejde i psykiatrien

Patienten skal inddrages

Tværfagligt samarbejde i psykiatrien

Jeg gemmer mails i et sindrigt mappesystem, for det er umuligt at vide, om man en dag får brug for dem. Jeg kan dårligt selv finde rundt i dem, men i dag satte jeg mig til at lede med forsæt til succes.

Jeg ville finde de skemaer, hvor jeg i 2018/19 registrerede bivirkninger. Skemaerne fandtes ikke på computeren. Måske fandtes de i afsendte mails?

Registreringerne dannede baggrund for dialogen med en farmaceut og en psykiater fra Akutteamet på Psykiatrisk Center Glostrup. De samarbejdede på tværs.

De havde et projekt sammen med mig, og det var deres holdning, at for at et projekt kunne anses for at være en succes, måtte patienten inddrages. Det er trods alt patienten, der ved, hvordan det går – herunder hvor udtalte bivirkningerne er. Det vil sige, at det tværfaglige samarbejde bestod af tre personer: farmaceuten, psykiateren og mig (sagde hunden). Det vil vi formentlig tale om i den podcast, jeg glæder mig til at lave sammen med dem i løbet af efteråret.

Vi mødtes en gang ugentligt i en time. På forhånd sendte jeg registreringerne i Excelarkene, så de havde mulighed for at forberede sig. Det var selvfølgelig dyrt for sundhedsvæsenet, men det havde været endnu dyrere at indlægge mig. Netto var det altså en besparelse.

Hvilken betydning kunne det have, at flere anså patienten for samarbejdspartner

  1. Hvad kunne det betyde for den gennemsnitlige liggetid?
  2. Hvad kunne det betyde for antallet af genindlæggelser?
  3. Kunne det bringe psykiatrien væk fra at være et lavstatusområde blandt læger?

Nederst findes et par udsnit af de gamle skemaer. Det kan være, det kun er de to og mig selv, der forstår dem.

Af det øverste fremgår, at synet i en periode var i rødt. Da psykiateren havde læst en mail med blandt andet dette indhold den 10. januar 2019:

Jeg vedhhæhfter rgeberrey og synes, det det se ser hrlt gogt/fint unu,, næ jrg vr st mærk rt flittig mrf æjnrdråberbrnr.

skaffede han mig med det samme en øjenlæge, uagtet jeg forsøgte at skrive, at det så godt ud. Vi kendte hinanden tilstrækkeligt til, at han var klar over, at sådan ville jeg aldrig skrive, hvis jeg var ved mine fulde fem og alt var i orden.

Problemerne med synet var temmelig invaliderende, da mit liv og min glæde findes foran en skærm og ved et tastatur. Hertil kom alt det øvrige, men pludselig ikke at kunne se var forfærdeligt. Samlet set betød det, at jeg nu har det sådan, at jeg ikke vil have mere medicin end en smule (200 mg.) Seroquel/Quetiapin, der styrer søvnen samt lidt (300 mg.) Lyrica/Pregabalin mod “Restless Legs”.

Psykiateren så Aspergers syndrom før nogen anden i psykiatrien

På min nethinde findes et stærkt og dejligt billede: Vi sidder på et kontor på Nordstjernevej i Glostrup; mødet er sådan set færdigt, og farmaceuten har forladt lokalet. Han klapper låget i på sin bærbare PC og siger samtidig: “Du nævnte noget om Aspergers …”. Resten husker jeg ikke, og det er også ligegyldigt. Jeg kan bare godt lide at have dette billede med mig.

Før ham var det kun psykologen, der flere gange forsigtigt havde sagt “Aspergertræk”. Psykologer må ikke uden en særskilt tillægsuddannelse udstikke diagnoser. Derfor blev det til “træk”. Da jeg kom med den endelige diagnose, var hun ikke overrasket, og jeg tror, hun glædede sig sammen med mig over at brikkerne endelig faldt på plads. Jeg var 55 år … det er meget sent.

Bonusfund

At lede i de gamle mails bragte flere af mine gamle artikler fra POV.International frem i lyset igen. Måske har du lyst at læse med:

11. september 2019: Når min livsangst for alvor trænger sig på, er ECT-behandling som en mirakelkur

28. december 2019: Bipolar: Er bivirkninger prisen for hverken at være manisk eller depressiv?

6. december 2019: Bipolar lidelse for begyndere: Sådan er det at svinge mellem to poler

Registrering af bivirkninger (udsnit af Excelarkene)

Tværfagligt samarbejde i psykiatrien

Tværfagligt samarbejde i psykiatrien


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Drabet på Brøndbyøstervej 160

Drabet på Brøndbyøstervej 160

Drab i psykiatrien

Drabet på Brøndbyøstervej 160

Det, der bare ikke må ske, skete igen i går eftermiddag: En medarbejder i psykiatrien blev dræbt. Danmarks Radio fortæller, at drabet skete på retspsykiatrisk afdeling, men de fortæller ikke, hvilken relation gerningsmanden havde til afdelingen. Pludselig er jeg glad for, at jeg ikke blev sendt retur til Brøndbyøstervej trods den klokkeklare aftale signeret af klinikchefen.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) skriver til Ritzau, at hun “meget berørt” og at drabet er “dybt tragisk”.

Nu ville det være interessant, hvis der også fulgte handling med disse ord. Det er nemt og gratis at være berørt og at anse drabet for tragisk. Men hvilke konkrete skridt medfører det? Det ville være en god idé at få fyret op under 10-årsplanen for psykiatrien, hvor beløbet ganske tydeligt er afsat i regeringsgrundlaget “Ansvar for Danmark” fra december 2022, siderne 18 og 19:

Ny 10-årig psykiatriplan
Psykiatrien skal løftes, og vi skal løfte den samlede indsats på tværs af sektorer, både i forhold til mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser. På baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-års plan vil regeringen prioritere yderligere 3 mia. kr. til indsatser over den samlede 10-årige periode, således at planen er fuldt finansieret. Bevillingen kommer oven i løftet af psykiatrien i den foregående regeringsperiode. Den ekstra og historisk store investering i psykiatrien vil betyde, at vi om 10 år har øget bevillingen til området med 4 mia. kr. hvert år. Regeringen vil præsentere et udspil og invitere til forhandlinger blandt Folketingets partier.

Nyt nationalt råd har ikke travlt?

17. maj skrev Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside, at der er nedsat et nyt nationalt råd, der skal følge implementeringen af 10-årsplanen. Jeg ved ikke, om jeg har sovet i timen, men jeg synes ikke, der sker noget, og jeg er efterhånden ved at være ret utålmodig. Endnu et drab i psykiatrien aktualiserer behovet for handling.

Nyt nationalt råd skal følge 10-årsplanen for psykiatri og mental sundhed
Sundhedsstyrelsen inviterer en bred række af organisationer til at deltage i et nyt nationalt råd for psykiske lidelser og mental sundhed. Rådet skal være med til at sikre, at de igangsatte indsatser under 10-årsplanen kommer godt fra start, og at de gør en forskel. Samtidig er der nedsat en række faglige arbejdsgrupper.

Af Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens faglige oplæg til psykiatriplanen fra januar 2022 fremgår blandt andet: “Den indsats, vi i dag tilbyder, er præget af manglende sammenhæng, utilstrækkelig kvalitet og mangelfulde indsatser. Hvis vi skal komme den markante ulighed til livs og gøre en mærkbar forskel for mennesker med psykiske lidelser, er det et sygdomsområde, som skal prioriteres de næste mange år.”

Klarere kan det næppe siges og det ville aldrig ske på kræftområdet. Kræftens Bekæmpelse havde rullet sig rasende ud. Psykisk sygdom er lavstatus og nedprioriteret, og patientorganisationerne har ikke tilstrækkelig gennemslagskraft.

60 artikler rubriceret under “Psykiatripolitik”

Drabet på Brøndbyøstervej 160

Siden den 10. juli 2015 har jeg skrevet 60 artikler, der alle har fået kategorien “Psykiatripolitik”, men da jeg “bare” er bruger, har de selvfølgelig ingen betydning nogen steder. Til tider overvejer jeg at give op, for hvad gavner det?

Drabet på Brøndbyøstervej får mig til at fortsætte lidt endnu. Endnu et menneske kommer ikke hjem til familien. Det kan ikke blive ved.

Ledende overlæge på A2 Psykiatrisk Center København, Jeppe Nygaard Perrild, skriver blandt andet på sin Facebookprofil:

“Vi går alle på arbejde hver dag for at behandle og passe på vores mest udsatte psykisk syge i landet. Vi ofrer nattetimer, vi ofrer helligdage, juleaftner mm., for at være der for dem, der har mest brug for os. Men alligevel er der uskyldige mennesker og ansatte der ikke kommer hjem, fordi man i så mange år har tilsidesat og udsultet psykiatrien på det groveste.

Hvad er det for et land vi lever i, hvor man tilsidesætter indsatsen for vores svageste og det ender i tragedie på tragedie. Hvis der ikke snart er nogle på højeste niveau, der tør tage ansvaret, tør tage bladet fra munden, så ender det endnu mere galt end allerede er. Jeg kan ikke holde tanken ud at en kollega i dag er dræbt og ikke kommer hjem til sin familie. Jeg sender mine dybeste tanker og dybeste medfølelse til de efterladte.”


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Nu er jeg smidt ud eller “rask”

Nu er jeg smidt ud eller "rask"

Jeg er rasende

Nu er jeg smidt ud eller “rask”

Det er ikke ret tit, jeg bliver virkelig rasende og indebrændt, men det er sket i dag. Klinikchefen, der er den “fineste” læge på et psykiatrisk center, skrev i overlæge M’s feriefravær den 30. juni kl. 11:29, “… hvis der efter endt ECT-terapi er behov for udslusningsforløb, vil dette kunne foregå via 808.”

Jeg har aldrig syntes, at lægerne er finere eller bedre mennesker end jeg selv. Jeg har stor respekt for deres faglighed og for det, de kan, og det lytter jeg selvfølgelig til, på samme måde som jeg forventer, at det gælder den anden vej. Det vil sige, at jeg forventer, de lytter til mig, hvis der evt. findes områder, hvor jeg selv har en eller anden form for indsigt.

Jeg har i dag været til lægesamtale og der er skrevet et “Udskrivningsresumé”. Glostrup og Brøndbyøstervej er henover hovedet på mig blevet enige om, at der ikke er behov for et udslusningsforløb. Det er altså imponerende, at de har kunnet enedes om dette uden at spørge mig, hvad jeg synes ville være betimeligt. Vi kunne vel i det mindste have talt sammen i telefon/korresponderet på e-mail eller lignende.

Jeg sagde ligefrem til vedkommende, at jeg følte mig smidt ud. Lægen korrigerede og sagde, at jeg i stedet blev skrevet ud. Det lyder selvfølgelig også bedre!

Psykiatrien kan ikke løse alle problemer

Psykiatrien kan naturligvis ikke løse alle problemer. Det har jeg ingen forventning om. En medarbejder K på 808, som jeg kender vældig godt, sagde i juni meget rigtigt, at vi gang på gang har lappet på nogle grundlæggende problemstillinger vha. ECT, og at det er årsagen til, at jeg kommer retur gang på gang. Den fejl skulle vi ikke gentage. Derfor skulle vi nu bringe mig ovenpå vha. ECT og herefter drøfte de grundlæggende problemstillinger. Tror psykiatrien, at jeg finder det morsomt at komme retur gang på gang?

Den læge, jeg så i dag, fortalte mig noget, jeg udmærket vidste i forvejen, nemlig at mange psykiatribrugere kæmper med og mod ensomhed. Kunne psykiatrien løse dette problem, ville mange samfundsproblemer være løst. Det er jeg fuldkommen enig med hende i.

Jeg tror ikke, at psykiatrien skal løse mine problemer med det relationelle, der delvist skyldes min autismediagnose. Men jeg er skuffet over, at en ret klar og dokumenterbar aftale er tilsidesat henover hovedet på mig. Nu kan vi/jeg nemlig tage turen en gang til på et eller andet tidspunkt. Jeg må endnu en gang henvende mig i modtagelsen/(afvisningen), hvilket jeg ikke finder videre morsomt. Man skal være virkelig dårlig for at henvende sig dér for ikke at blive afvist. Selvmordstankerne skal være overvældende. Følelsen af ikke at blive savnet skal være overvældende. Tankerne om, at det ikke betyder noget, om jeg er her eller ej skal også være overvældende, før de tager imod mig. Det skal være mere end sikkert, at min eksistens er ligegyldig.

Jeg er rasende – og jeg er ked af det. Og jeg ved ikke, hvor jeg skal gøre af nogen af delene.

Velkommen hjem!

På billedet burde have stået

“I henhold til Fødevarestyrelsens påbud må vi ikke opbevare privatindkøbt mad og is i fryseren”.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Hvilke ord vil du sætte på psykiatrien i dag?

Hvilke ord vil du sætte på psykiatrien i dag?

Det skal alle svare på

Hvilke ord vil du sætte på psykiatrien i dag?

Min ven lytter til en podcastserie ved navn “Du kender typen”, der bestyres af Anne Glad, som mange kender fra DRs “Kender du typen?”, jeg ser ikke selv programmet. Min ven gav mig et godt tip til at binde alle afsnittene sammen: Start med det samme indgangsspørgsmål!

Anne Glad spørger indledningsvist alle sine interviewofre “Hvilke ord vil du selv sætte på dig som forbruger?”, så derfor vil jeg spørge samtlige mine interviewofre “Hvilke ord vil du sætte på psykiatrien i dag?” (eller i hvert fald noget der ligner meget). Det vil alle kunne svare på, uanset om de svarer med udgangspunkt i konkrete erfaringer med egne patienter eller synsninger om mere psykiatripolitiske emner.

  • Kasper og Christina vil tale om “Tværfagligt samarbejde”. Jeg skal i gang med at lede efter vores gamle regneark, hvor jeg registrerede bivirkninger. Jeg har fundet nogle beskrivende Wordfiler, men det kniber med Excelfilerne.
  • Poul Videbech og jeg vil tale om ECT
  • Gitte fra DPC/FACT og jeg vil tale om distriktspsykiatri, der også kaldes for ambulant psykiatri
  • Anette (psykologen) og jeg vil formentlig tale om hvilken betydning, det har, at der er rammet en pæl ned mellem psykiatri og psykologi. Det er da mærkeligt, at man kan gå rundt en måned eller mere på et psykiatrisk afsnit uden at kunne få kontakt med en psykolog. Jeg er så heldig at have min egen psykolog, men hvad med alle de patienter, der ikke selv har en psykolog? Hvad gør de?
  • Hvad sætter rammerne/kulturen på et psykiatrisk afsnit? Jeg ville have spurgt afdelingssygeplejerske Pia Kjær på 808, men jeg ser hende ikke igen. Det skyldes, at jeg mere eller mindre er smidt på porten. Mit gæt er, at det er overlæge og oversygeplejerske i forening, der står bag, men jeg ved det ikke positivt.
    • Et sjovt lille eksempel, hvor jeg tog fejl, og 808 har ret: De er ikke meget for at indføre en forbuds- og påbudskultur. Afsnit 174 i Glostrup minder visse steder om en skilteskov fyldt med forbud og påbud: Gør dit, gør dat og du må ikke …
    • Det sjove er, at alle disse skilte absolut ingen effekt har. Folk bærer eksempelvis ikke deres snavsede kopper ned til opvask osv. Altså kunne man lige så godt pille alle skiltene ned.
    • Nederst i denne artikel finder du 14 eksempler fra skilteskoven. Klik på et billede for at få navigationsknapperne frem.
  • Min tandlæge Amar Al Molem og jeg kan forhåbentlig få en samtale om blandt andet mundtørhed: Hvad bevirker mundtørhed, og hvad kan man gøre for at modvirke det?
    • Under denne indlæggelse har jeg bemærket, hvor mange af mine medpatienter, der har lige så dårlige tænder, som jeg selv havde på et tidspunkt.
    • Vi skal tale om, at det virkelig er et emne, der “vender denne tunge ende nedad”, som er et begreb fra økonomisk teori.
    • Når noget “vender den tunge ende nedad” betyder det, at de velstillede har råd, mens de ikke-velstillede ikke har råd.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.