Indlæg

/i , /af ,

Hvem vil du gerne høre og om hvad?

Hvem vil du gerne høre og om hvad?

Positiv – Podcast – Psykiatrien

Hvem vil du gerne høre og om hvad?

Eftersom folk nu til dags ikke læser men lytter, forbereder jeg en podcast-serie. Indgangsspørgsmålet til alle deltagere bliver: “Hvilke ord vil du sætte på psykiatrien i dag?”

  • Hvilke deltagere kunne du tænke dig at høre?
  • Hvad kunne du tænke dig at høre om – og hvorfor?
  • Har du et eller flere konkrete spørgsmål til en given deltager? Fyr løs …
  • Er du selv psykiatribruger eller medarbejder i psykiatrien?
  • Kender vi hinanden “In real life”?
  • Hvis ikke – hvem er du så? En læser, en følger eller …?

Det er efter inspiration fra Pat Flynn, jeg stiller disse spørgsmål. Han har produceret mere end 1.500 podcasts, så han må vide, hvad han taler om, når han siger, man skal spørge de potentielle lyttere.

Selv om det ikke udelukkende er positivt at kende dele af psykiatrien ganske godt, håber jeg alligevel, at mit kendskab til konkrete medarbejdere og processer kan bevirke, at jeg kan producere noget, der rykker lidt, og at jeg vil blive i stand til at formidle nogle væsentlige budskaber.

Mit udgangspunkt er, at psykiatriens medarbejdere som hovedregel vil stå på hovedet for netop deres patienter, men at systemiske “antagelser” af og til står i vejen for dette ønske. En af disse er, at selv om regeringen har afsat midlerne til 10-årsplanen, mangler vi fortsat handling.

Sammenligning med Forsvarsforliget 2024 – 2033

Millioner og milliarder kan være svære at fatte, og det kan være svært at få sat punktummerne korrekt mellem de mange nuller. Men det kan være sundt at sammenholde de forskellige sagsområder/fagområder for at få en fornemmelse af, hvad og hvordan politikerne prioriterer.

Forsvarsforliget fra juni 2023 indebærer, at der over en 10-årig periode skal investeres 143.000.000.000 kr. = 143 milliarder kr. i forsvaret. Forhåbentlig er både antal nuller og tusindadskillere rigtige. Det giver et gennemsnit på 14,3 mia årligt.

Regeringen skriver i “Ansvar for Danmark” (også kaldet “Regeringsgrundlaget”) på siderne 18 og 19:

“På baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-års plan vil regeringen prioritere yderligere 3 mia. kr. til indsatser over den samlede 10-årige periode, således at planen er fuldt finansieret. Bevillingen kommer oven i løftet af psykiatrien i den foregående regeringsperiode. Den ekstra og historisk store investering i psykiatrien vil betyde, at vi om 10 år har øget bevillingen til området med 4 mia. kr. hvert år.”.

Jeg er i tvivl  om, hvordan det helt præcist skal forstås, men sammenholder man med Psykiatriaftalens side 21, finder man disse samlede tal, der er udarbejdet af Vive:

Mio. kr. 2023-PL*
 2023 2024 2025 2026 I alt 2023 – 2026 Varigt årligt fra 2027
I alt 450,0 500,0 500,0 500,0 1.950,0 500,0

* PL betyder pris- og lønniveau.

Kort sagt: I gennemsnit 14,3 mia. kr. ekstra til forsvaret og 5,0 mia. kr. ekstra til psykiatrien.

Kompromisløst, kategorisk og firkantet?

Mine behandlere har gennem årene kaldt mig både kompromisløs, kategorisk og firkantet, og det lever jeg hermed op til, men det bliver tydeligt, at krig, krudt og kugler prioriteres højere end psykisk syge mennesker.

Måske er det blandt årsagerne til, at en medarbejder i psykiatrien ikke kom hjem fra arbejde, da en patient gik amok med en kniv på Brøndbyøstervej 160?

Jeg er klar over, at det er hårdt at stille det så skarpt op – men nogen må jo gøre det, og tallene taler for sig selv.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , , /af , ,

På kursus mhp. podcast om psykiatrien

På kursus mhp. podcast om psykiatrien

Positiv – Podcast – Psykiatrien

På kursus mhp. podcast om psykiatrien

Der bliver rigeligt med pustelyde at fjerne …, når den tid engang kommer.

Foreløbigt faldt jeg over FOFs nye kursuskatalog og så, at de har et podcasting-kursus for begyndere. Det starter den 19. september lige ved Nørreport, og man betaler for 10 lektioner af 3 timer og 15 minutter. Det bringer timeprisen ned i et særdeles fornuftigt leje på ca. 58,31 kr. Jeg har meldt mig til og betalt. Det kunne jeg ikke stå for.

Jeg glæder mig meget til den 19. september. Inden da er en af de små bærbare computere opdateret og i næsten sublim stand.

De skriver blandt andet:

På dette kursus lærer du at skabe medrivende podcasts – fra uformelle samtaler til skarpt redigerede fortællinger. Vi kommer omkring idéudvikling, udstyr, optage- og interviewteknik, lydredigering, dramaturgiske greb, speak, brug af musik samt distribution via podcastfeeds.

Kurset veksler mellem undervisning, lytteeksempler, diskussion og praktiske øvelser, der til sidst munder ud i produktionen af en kort podcast-dummy, så du er klar til at møde en verden af lyttere.

Forudsætninger: Du skal være vant til at bruge en computer og have både gåpåmod og fortælleglæde.

Tænk gerne over en idé til en podcast, du har lyst til at udvikle på kurset.

Det vil altså sige, at man skal:

  1. Kunne bruge en computer
  2. Have gåpåmod
  3. Have fortælleglæde
  4. Gerne have tænkt over en podcast, man vil udvikle.

De krav kan jeg godt leve op til. Og jeg må vænne mig til, at folk nu til dags ikke læser men lytter, som en medarbejder på 808 bankede ind i hovedet på mig, for at jeg kunne have et projekt, jeg forsigtigt kunne starte under indlæggelsen og så jeg havde noget spændende at komme hjem til, som kunne pege frem i tid. Det var godt set af hende. Tak til M. – hvis du altså læser med her!

På kurset kan jeg endda risikere at møde andre med samme forkærlighed for kommunikation, formidling, læreprocesser og teknik som mig selv.

Alle Pat Flynns videoer på YouTube

Søger man på navnet “Pat Flynn” (uden anførselstegnene), får man denne imponerende liste med hans produktioner. Og han har adskillige, der retter sig mod begyndere.

Jeg er faldet for denne, idet den varer lige lidt over en time, men der er adskillige, så det er bare at starte fra en ende af.

På kursus mhp. podcast om psykiatrien

Pat Flynn lægger vægt på, at man ikke er født med/til at kunne dette her, men at det svarer til at lære at samle Ikea-skabe (forhåbentlig er det en del nemmere). En af hans beskrivelser lyder fx:

In this video, I’ll be sharing the top 5 reasons podcasts fail. I don’t want you to fail, so whether you’re a beginner or you’ve been doing this for a while now, please be sure to watch all the way to the end.

Den slags falder jeg altså (også) for.

Det eneste problem, jeg har med hans podcasts, er, at han taler meget hurtigt, men så må jeg jo høre dem flere gange. Og det kan også være, man lærer at “lytte hurtigere”, når man har hørt nogle stykker.

På kursus mhp. podcast om psykiatrien

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Interview til Hendes Verden om ECT

Interview til Hendes Verden om ECT

Jeg leder efter noget andet

Interview til Hendes Verden om ECT

Jeg sidder og leder efter skemaerne, i hvilke jeg i sin tid registrerede bivirkninger, som jeg talte og skal tale med Kasper og Christina om i podcastserien. Indtil videre har jeg ikke haft heldet med mig, men jeg fandt noget andet interessant:

Hvis du følger dette link, vil du komme til det gamle interview med “Hendes Verden”. Du skal helt ned i bunden til overskriften “Lydfilen”. Der er lidt indledende og uinteressant snik snak, så du skal frem til 3 minutter og 45 minutter, inden det relevante begynder. Interviewet slutter ved 54 minutter og 40 sekunder.

Interviewet er optaget den 19. juni 2018. Så vidt jeg kan høre, er der indtil november 2016 udført 51 behandlinger og ikke flere før …? Jeg har opgivet at få overblik i “Min Sundhedsplatform” og det skal jeg have fundet frem til i forbindelse med podcastserien. En af årsagerne til, at jeg ikke kan klare mig med “Min Sundhedsplatform” er, at ECT-journalen de første år var håndbåren/analog.

Glostrup oplyste, at jeg skal bede Distriktspsykiatrien om hele journalen og deri selv tælle antallet af behandlinger. Min kontaktperson har desværre ferie, så jeg må vente, til den er ovre. Jeg er temmelig sikker på, at jeg vil lande på mere end 100. Og jeg overvejer, om ikke jeg har sat danmarksrekord?

Interviewet er nærmest en reklame for ECT

Hvis du aldrig har fået ECT (som intervieweren vedbliver at kalde “Elektrochok”, skønt jeg fortæller hende, at betegnelsen er forældet) kan du lytte til interviewet som nærmest én lang reklame for behandlingsmetoden. Den har virkelig en næsten mirakuløs effekt på mig.

Interviewet rummer også en del forklaringer om bipolar affektiv sindslidelse.

Lidt kognitivt bøvl denne gang

Jeg har en oplevelse af, at der er lidt bøvl med kognitionen denne gang (kognition: tænkning og rummer blandt andet hukommelsen) – men hellere det end de stygge tanker, der satte behandlingen i gang. Det er utrolig ubehageligt at blive ved at tænke “Er det nu? Jeg er klar”.

Jeg har talt med en medarbejder i Hvidovre Kommune ved navn Katrine (som åbenbart ikke har et efternavn …) efter at have sendt dem en mail angående servicelovens § 82 b. Jeg kan ikke finde mailen, jeg sendte til “Voksenrådgivningen”, og jeg husker intet om samtalen. Men det er et mindre problem. Pyt med det!

Der er også ting herhjemme, jeg er lidt overrasket over, og som jeg lige skal have genopfrisket. Backuprutiner, filer og den slags, jeg plejer at have fuldkommen styr på, er ikke præsente lige nu. Men da jeg ved, at min hukommelse generelt er dårlig, har jeg udarbejdet oversigter og skemaer til alt det, der ikke må forsvinde. Så er det bare, om jeg kan finde dem …

Må læger m.fl sige nej til at patienter optager samtalerne?

Jeg har ganske mange lydfiler, der drejer sig om mit forløb. De bedste er dem med psykologen, men der findes også en del med læger. Sidstnævnte har jeg gange vist næsten aldrig genhørt, men jeg kan lide at have dem.

Der er ofte patienter på sygehuse eller borgere i kommunerne, der får at vide, at de ikke må optage samtaler. Det er noget sludder! Enhedslistens Line Barfod spurgte tilbage i 2003 Justitsminister Lene Espersen, om der – bortset fra reglerne i retsplejeloven – var forbud mod at optage, og om man skulle oplyse om det forinden.

Den 11. august 2003 svarede ministeren, at der ikke var regler, der forbød dette, og at man ikke skulle oplyse om det forinden.

Hertil er vel kun at sige, at det selvfølgelig er høfligst at orientere om det, og at det vel er den bedste måde at opbygge en tillidsfuld relation. Der skal være tale om, at parterne samarbejder og ikke modarbejder hinanden. Men nej kan de altså ikke sige. Denne artikel rumme lidt mere om det. Overskriften er “Taknemmelig for god behandling”.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

/3 Kommentarer/i /af

Hvilke ord vil du sætte på psykiatrien i dag?

Hvilke ord vil du sætte på psykiatrien i dag?

Det skal alle svare på

Hvilke ord vil du sætte på psykiatrien i dag?

Min ven lytter til en podcastserie ved navn “Du kender typen”, der bestyres af Anne Glad, som mange kender fra DRs “Kender du typen?”, jeg ser ikke selv programmet. Min ven gav mig et godt tip til at binde alle afsnittene sammen: Start med det samme indgangsspørgsmål!

Anne Glad spørger indledningsvist alle sine interviewofre “Hvilke ord vil du selv sætte på dig som forbruger?”, så derfor vil jeg spørge samtlige mine interviewofre “Hvilke ord vil du sætte på psykiatrien i dag?” (eller i hvert fald noget der ligner meget). Det vil alle kunne svare på, uanset om de svarer med udgangspunkt i konkrete erfaringer med egne patienter eller synsninger om mere psykiatripolitiske emner.

  • Kasper og Christina vil tale om “Tværfagligt samarbejde”. Jeg skal i gang med at lede efter vores gamle regneark, hvor jeg registrerede bivirkninger. Jeg har fundet nogle beskrivende Wordfiler, men det kniber med Excelfilerne.
  • Poul Videbech og jeg vil tale om ECT
  • Gitte fra DPC/FACT og jeg vil tale om distriktspsykiatri, der også kaldes for ambulant psykiatri
  • Anette (psykologen) og jeg vil formentlig tale om hvilken betydning, det har, at der er rammet en pæl ned mellem psykiatri og psykologi. Det er da mærkeligt, at man kan gå rundt en måned eller mere på et psykiatrisk afsnit uden at kunne få kontakt med en psykolog. Jeg er så heldig at have min egen psykolog, men hvad med alle de patienter, der ikke selv har en psykolog? Hvad gør de?
  • Hvad sætter rammerne/kulturen på et psykiatrisk afsnit? Jeg ville have spurgt afdelingssygeplejerske Pia Kjær på 808, men jeg ser hende ikke igen. Det skyldes, at jeg mere eller mindre er smidt på porten. Mit gæt er, at det er overlæge og oversygeplejerske i forening, der står bag, men jeg ved det ikke positivt.
    • Et sjovt lille eksempel, hvor jeg tog fejl, og 808 har ret: De er ikke meget for at indføre en forbuds- og påbudskultur. Afsnit 174 i Glostrup minder visse steder om en skilteskov fyldt med forbud og påbud: Gør dit, gør dat og du må ikke …
    • Det sjove er, at alle disse skilte absolut ingen effekt har. Folk bærer eksempelvis ikke deres snavsede kopper ned til opvask osv. Altså kunne man lige så godt pille alle skiltene ned.
    • Nederst i denne artikel finder du 14 eksempler fra skilteskoven. Klik på et billede for at få navigationsknapperne frem.
  • Min tandlæge Amar Al Molem og jeg kan forhåbentlig få en samtale om blandt andet mundtørhed: Hvad bevirker mundtørhed, og hvad kan man gøre for at modvirke det?
    • Under denne indlæggelse har jeg bemærket, hvor mange af mine medpatienter, der har lige så dårlige tænder, som jeg selv havde på et tidspunkt.
    • Vi skal tale om, at det virkelig er et emne, der “vender denne tunge ende nedad”, som er et begreb fra økonomisk teori.
    • Når noget “vender den tunge ende nedad” betyder det, at de velstillede har råd, mens de ikke-velstillede ikke har råd.

[ngg src=”galleries” ids=”4″ display=”pro_sidescroll”]

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.