Indlæg

/2 Kommentarer/i , /af ,

Positiv modtagelse af min podcast

Positiv modtagelse af min podcast

Podcast hos “Særklassen”

Positiv modtagelse af min podcast

Når man går live på en ny måde (jeg plejer at skrive – ikke tale) er det selvfølgelig spændende, om folk gider at lytte og bruge 33:21 minutter på en positiv historie om både Aspergers syndrom og psykiatrien.

Jeg har delt linket med mange, jeg kender fra psykiatrien, min kontaktperson, min psykolog, den kommunale sagsbehandler osv. og også spurgt dem, om de ville formidle linket videre. En ledende psykiater har delt på sin LinkedIn-profil, og det har jeg også selv. Jeg har sørget for, at linket ligger i Facebookgruppen “Overlevelsesguidens vidensbank”, hvor jeg sjovt nok har gået i klasse med Anne Skov Jensen på studenterkurset osv.

Når man har brugt lang tid på forberedelse og fejlretning mv., vil man selvfølgelig gerne “ud over rampen” med sin historie. Det seneste tal, jeg har fået, er 135 downloads og det var i torsdags dagen efter publiceringen. Det er helt fint. Jeg har bedt om et friskt tal.

En psykiater skrev “Du er jo både god i skrift og tale”.

Den bedste respons

Den bedste og mest præcise respons har jeg fået kom fra psykologen, der fremhævede disse nøgleord:

  • Faglig
  • Oplysende
  • Humoristisk
  • Meget menneskelig

Åh hvor blev jeg glad og rørt, for ingen mennesker i verden kender mig bedre end hende. Hun ved, hvilke kræfter, det har kostet, at nå ovenstående. Hun kender min forberedelse, selv om vi ikke har talt sammen. Jeg ved det bare. Jeg tænker blandt andet tilbage på dagen, hvor vi var til møde i rehabiliteringsteamet. Det var under pandemien (den 10. marts 2021), så det foregik via Teams. Vi sad på hendes kontor i Høje Taastrup, hun sad på min venstre side. Tæt på.

Det var betryggende at have en bisidder, jeg kendte så godt, og som havde fulgt mig i årevis, og som med egne øjne havde set, hvor meget ned ad bakke, det var gået i de år.

  • Under parkinsonismen talte vi om, at jeg skulle have sengehest og ble på, for jeg faldt ud af sengen adskillige gange, brækkede ryggen. Inden jeg faldt ud, tissede jeg i sengen, for det hormon, der styrer blæren, var ude af drift …
  • Efter de mange indlæggelser fik hun rejst mig op mentalt efter hver eneste.
  • Adskillige gange tilbød hun at køre mig hjem, hvis hun syntes, jeg havde det for dårligt til at tage med den kollektive trafik; det afslog jeg dog hver gang, for jeg kunne ikke lide, at hun skulle bruge al den tid på mig. Jeg kunne godt tage mig sammen og tage toget.
  • Puh ha det var altså slemt.

Jeg var utrolig nervøs før og under mødet med rehabiliteringsteamet, for hvad nu hvis jeg ikke fik pensionen? Hvad skulle jeg så gøre, når jeg ikke en gang kunne passe et lille supportjob hjemmefra 4 – 6 timer om ugen? Hvad skulle der blive af mig? Hvad med økonomien? Hvad med livet?

Trods nervøsiteten var jeg sindssyg velforberedt. Og det er koblingen til podcasten. Jeg kunne alle 50 sider udenad sammen med samtlige speciallægeerklæringer og de andre ekspertudtalelser. Det var et stort pensum.

Blærerøvs-artikel?

Jeg håber ikke, du opfatter denne artikel som kommende fra en blærerøv eller bare en masse selvpromovering, for sådan er det ikke ment. Det er bare forskellige sandheder fra andre mennesker og refleksioner på podcasten.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , , /af , ,

Jeg skal være med i en podcast

Jeg skal være med i en podcast

Når andre kan, kan jeg også …

Jeg skal være med i en podcast

Efter at have lyttet til “Særklassens” episoder med Mathias Emil Nielsen fra GladTeknik (han er “stifter, IT-tekniker, Hardware- og Ubiquiti Broadband Wireless Specialist”) besluttede jeg at kontakte dem for at spørge, om de vil lave en episode med mig.

Det vil de gerne.

Det bliver spændende, for jeg har et budskab: Der er en masse, vi kan på grund af vores diagnose – ikke på trods af. Vi har en #Superkraft, det drejer sig “bare” om at finde den.

Her kan du læse om min #Superkraft, som går ud på, at jeg ser alle detaljer.

Særklassen er en podcast, der formidler personlige fortællinger om autisme og ADHD. Vi forsøger at nuancere kendskabet til diagnoserne og ikke mindst: udfordre de myter og fordomme der knytter sig til dem.

Ad myter og fordomme: Folk sagde i årevis til mig: “Du har ikke Aspergers syndrom, for du kan holde øjenkontakt …”. Det er en udbredt misforståelse, at vi ikke kan holde øjenkontakt. Nogle kan ikke, men mange kan. Det er ikke et diagnosekriterie.

Når man udreder for autisme, ser man efter tre ting

  1. Sociale kompetencer
  2. Forestillingsevne
  3. Kommunikationsevner
  4. Du kan læse mere om det i denne artikel.

Jeg brugte 16 år på at læse om Aspergers syndrom og til sidst manglede jeg bare en psykiater, der ville skrive under. En overlæge i Distriktspsykiatrien spurgte mig, hvad jeg ville med en udredning. Det lykkedes vist aldrig at få ham til at forstå, at jeg bare gerne ville vide det.

Sådan foregår optagelsen

Ann-Sophie, der er “Digital kommunikationsansvarlig” hos Sputnik, havde netop gået og tænkt på, at hun gerne ville lave en episode med en person, som var sendiagnosticeret (med Aspergers syndrom eller en anden autismespektrumforstyrrelse). Jeg er naturligvis klar over, at med ICD-11 sondres ikke længere mellem forskellige Autismespektrumforstyrrelser, men jeg vil til min dødsdag tænke, at jeg har Aspergers syndrom, for det var sådan, jeg blev diagnosticeret i april 2019, efter psykologen i årevis havde sagt: “Du har nok nogle asperger-træk”.

Vi har aftalt to datoer efter påske. Hvornår episoderne, for der bliver nok to, kan høres, afhænger af deres sendeplan, som jeg ikke kender.

  • Første dato: Et online for-interview med disse formål:
    • Vi mødes – skabe tryghed og afslappethed, når vi laver det optagede interview
    • Et overblik over min historie og sikring af relevante og skarpe spørgsmål, når vi optager
    • Viden om hvordan det reelle interview vil forløbe og afstemme hvilke veje, vi går ad.
  • Anden dato: Live-interviewet. Jeg er meget spændt på det.

Podcast er det nye “sort”

“Alle” lytter nu til dags til podcast lige bortset fra mig, for jeg har svært ved at holde koncentrationen, med mindre det er høj-interessant. De to udsendelser med Mathias faldt netop i kategorien høj-interessant, fordi jeg kender ham og hjælper i kulissen med firmaets hjemmeside. På mange måder fortalte han både om sig selv og om mig. Et eksempel: Vi har begge været “hjælpelærere” i folkeskolen.

Jeg har gennem længere tid overvejet, at jeg ville lave min egen podcast-serie, der skulle handle om Bipolar Affektiv Sindslidelse, god behandling i psykiatrien og om et langvarigt psykologforløb.

Det er strandet på, at man skal have godt lydudstyr (kan dog købes for ca. 1.000 kr.) og selvfølgelig på min tvivl om, hvorvidt jeg nu er dygtig nok, og om jeg har en eller flere historier, nogle gider lytte til. På samme måde som man skriver for at have læsere, laver man podcast for at få lyttere.

Jeg har læst adskillige artikler om, hvordan man laver en god podcast, nogle har lyst at lytte til. Formentlig vil jeg kunne lære det, og idéen er ikke lagt i graven.

Andre spændende projekter har imidlertid stået i vejen.

 

Jeg skal være med i en podcast

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Fantastiske internet

En løs forbindelse

Tanker om corona-tiden

Corona-tiden er under alle omstændigheder noget skidt! Det er farligt at få Covid19, man kan dø af det, samfundet er gået i stå, børnene mistrives, de små virksomheder lider, jeg trænger til at blive klippet, batteriet i mit armbåndsur er færdigt, og det samme er pæren i sengelampen. Men der er også positive aspekter. Det handler dette indlæg om.

Alt det man kan online

I går var det for koldt at gå nogen steder, og jeg skulle egentlig have været til psykolog. Psykologen tilbyder imidlertid onlinesessioner, så vi mødtes online. Vi kender hinanden gennem ca. fem år, og derfor lykkedes det rigtig fint via Google Meet, som jeg ikke havde prøvet før. Havde vi ikke kendt hinanden godt, ville det muligvis ikke have fungeret. Jeg mener ellers, at man bør sidde overfor hinanden, når der skal tales ‘dybt’, men jeg blev positivt overrasket.

Nettet eksploderer med online-tilbud. Jeg er dybt fascineret af alt det, man pludselig kan online. Jeg håber, det er en tendens, der er kommet for at blive og ikke forsvinder, når vi har fået bugt med pandemien. En aften fortalte TV Avisen fx om, at højskolerne tilbyder, at man kan lære at spille klaver online. Utroligt.

Folkeuniversitetet Aarhus har lige p.t. 23 tilbud, der kan livestreames. Om lidt har jeg tænkt mig at deltage i ‘Tarmens tabuer’. Det er måske ikke det mest ophidsende, men alligevel kan der sikkert falde et par guldkorn af.

Jeg skal til møde i rehabiliteringsteamet den 11. marts. Det bliver også online via Teams (som jeg endelig har fået til at fungere). Sagsbehandleren og jeg har testet, at det fungerer både på PC og iPad. Det bliver let at have psykologen med som bisidder, for jeg skal bare tage iPadden med ud til hende i Høje Taastrup, klikke på et link og så er vi på.

En gammel ven og kollega fandt mig

For mange år siden (2000 – 2004) var jeg ansat i Patent- og Varemærkestyrelsen og knyttede mange gode venskaber på tværs af organisationen. En af vennerne, som jeg traf på et lederkursus, begyndte også at slægtsforske, og vi havde meget til fælles og sås vist en del. Alt dette kan jeg selvfølgelig ikke huske, men det kan han.

I formiddag kom der en mail via min kontaktformular på hjemmesiden. Det var en længere mail, hvor han fortalte en del om, hvad der var sket i hans liv, siden vi sidst sås. Han ville gerne ringes op, og selvfølgelig ringede jeg til ham, da det var en mail med mening. Det blev en rigtig god samtale, og vi har aftalt at ringe sammen igen.

Det havde ikke været muligt uden internettet (og sikkert Google). Og corona-tiden gør måske også kontaktbehovet større end det plejer at være? I hvert fald taler jeg mere i telefon, end jeg plejer, for det er en god måde at holde de sociale forbindelseskanaler åbne på.

Har coronaen ændret din hverdag?

Podcasts

En af mine venner, der ellers ikke er så ‘teknisk’ anlagt, er begyndt at høre podcasts, hvilket hun ikke har gjort før.

SIND-bladet har i sit seneste nummer en guide til at lave podcasts. Jeg har ikke fået læst den endnu, men hvis det ikke er alt for bøvlet, har jeg tænkt mig, at jeg også vil forsøge at lave en – bare for sjov og for at udvide horisonten. Du hører nærmere.