Indlæg

, ,

En dejlig dag

En dejlig dag

Retur hos psykologen

En dejlig dag

Dette skrives fra iPad – og er noget besværligt – da mit Wi-fi er nede og har været det siden søndag morgen. Der kommer en youSee tekniker i dag mellem 10 og 14. Det er længe at vente. Eksempelvis kan jeg ikke arbejde på min slægtsforskning, da jeg ikke kan se de originale kilder.

Dagen i går var så dejlig af to årsager:

  1. en dygtig med arbejder hos DSB og
  2. jeg var retur hos psykologen.

1) Den dygtige medarbejder hos DSB

Alt var kaos i toget til Holbæk, fordi der kun var to vogne, hvor der plejer at være fire. Jeg var heldig at få en plads og sad og så TV Avisen på min iPad. Jeg havde min solsikkesnor på. Solsikkesnoren signalerer, at man har et usynligt handicap.

DSB-medarbejderen hjalp en blind mand med at få en plads i nærheden af hans hjælper. Da hun var ledig, spurgte jeg om de havde en stillezone, nu hvor toget var så kort. Det regnede jeg ikke med, at de havde.

Jow da, det havde de i den anden ende af toget lige før første klasse. Der gik jeg ned og kunne sidde i ro og fred for blandt andet skoleklassen på vej på lejrtur. Det var fint, for sådan en klasse larmer meget.

Jeg traf medarbejderen ude på Holbæk station og sagde til hende, at hun skulle have stor ros for sin både både hjælpsomme og humoristiske måde at tackle kaos på.

Hun svarede “Jeg havde godt spottet dig, men du så ud til at have det godt nok med din computer. Jeg sørger altid for, at der er stillezone, men førsteklasse kan jeg godt finde på at droppe. Jeg er nemlig også udfordret, når jeg er i civil”.

Det er da ganske imponerende – og så må jeg sige, at solsikkesnoren af og til virker.

2) Retur hos psykologen

Hvor var det dog dejligt igen at være sammen med det menneske, der kender mig bedre end nogen anden. Vi brugte en stor del af tiden på en form for evaluering af min næsten to måneder lange indlæggelse. Der var nok at tale om.

Hun har en særlig evne til altid at se noget positivt i de fleste situationer. Og det er godt.

Fx mente hun, at min fornemmelse af den splittede hjerne, hvor den føltes delt i forholdet 75 pct. – 25 pct., var et udtryk for, at jeg kunne stille mig lidt udenfor mig selv og betragte hvad der skete.

Derfor var jeg også – det som medarbejderne måske opfattede som lidt negativ, og jeg selv kaldte “besværlig” – fordi jeg ikke var helt overvældet af sygdommen, som jeg plejede at være. (Det er lidt svært at forklare). Derfor opdagede jeg, når nogle overlæger i Glostrup talte ned til mig

Derfor var det også helt Anders And, at en medarbejder foreslog mig at få et sponsorbarn i Afrika, når jeg udtrykte mit behov for at foretage mig noget, der havde betydning for andre end mig selv. Det lo vi en del af.

2a) Jeg skal altid være i gang med et projekt

En læring ud fra det, der førte til, at jeg henvendte mig i Akutmodtagelsen den 29. maj, er: Jeg skal altid være i gang med et “projekt”. Det er næsten ligegyldigt, hvad projektet drejer sig om. Et projekt udfylder tomrummet. Det bevirker, at jeg kan se en mening med at være i live. Derfor er jeg også glad for at hjælpe et firma lidt med deres hjemmeside. Der har været nogle “knaster”, der skulle ryddes af vejen, men vi forsøger igen.

Det er kun godt, hvis projektet involverer andre levende væsner, men det er ikke så afgørende. Med Aspergers syndrom har man dybt inde i hjertet (eller hjernen?) ikke så meget behov for andre mennesker. 

Det plejer jeg selv at udtrykke sådan; “Jeg har ikke noget imod andre mennesker; jeg har bare ikke så meget brug for dem”. Jeg hører tit folk tale om – eller ser dem skrive om – hvor slemt det var under pandemien med de to nedlukninger. Selv opdagede jeg dem dårligt nok. Og i det omfang jeg opdagede dem, var de lidt af en befrielse på grund af fraværet af kravet om at være sammen. Til gengæld talte man mere i telefon, og det elsker jeg.

Jeg har meldt mig til et kursus om at lave podcasts, og det glæder jeg mig meget til. Der vil næppe være så meget smalltalk og deltagerne har et grundlæggende interessefællesskab. Måske møder jeg nogle, der også er interesserede i teknik o.lign. Vi vil helt sikkert alle være interesserede i formidling på en mere tidssvarende måde end lange artikler som denne. Nu til dags lytter folk, de læser ikke.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Hvem vil du gerne høre og om hvad?

Hvem vil du gerne høre og om hvad?

Positiv – Podcast – Psykiatrien

Hvem vil du gerne høre og om hvad?

Eftersom folk nu til dags ikke læser men lytter, forbereder jeg en podcast-serie. Indgangsspørgsmålet til alle deltagere bliver: “Hvilke ord vil du sætte på psykiatrien i dag?

  • Hvilke deltagere kunne du tænke dig at høre?
  • Hvad kunne du tænke dig at høre om – og hvorfor?
  • Har du et eller flere konkrete spørgsmål til en given deltager? Fyr løs …
  • Er du selv psykiatribruger eller medarbejder i psykiatrien?
  • Kender vi hinanden “In real life”?
  • Hvis ikke – hvem er du så? En læser, en følger eller …?

Det er efter inspiration fra Pat Flynn, jeg stiller disse spørgsmål. Han har produceret mere end 1.500 podcasts, så han må vide, hvad han taler om, når han siger, man skal spørge de potentielle lyttere.

Selv om det ikke udelukkende er positivt at kende dele af psykiatrien ganske godt, håber jeg alligevel, at mit kendskab til konkrete medarbejdere og processer kan bevirke, at jeg kan producere noget, der rykker lidt, og at jeg vil blive i stand til at formidle nogle væsentlige budskaber.

Mit udgangspunkt er, at psykiatriens medarbejdere som hovedregel vil stå på hovedet for netop deres patienter, men at systemiske “antagelser” af og til står i vejen for dette ønske. En af disse er, at selv om regeringen har afsat midlerne til 10-årsplanen, mangler vi fortsat handling.

Sammenligning med Forsvarsforliget 2024 – 2033

Millioner og milliarder kan være svære at fatte, og det kan være svært at få sat punktummerne korrekt mellem de mange nuller. Men det kan være sundt at sammenholde de forskellige sagsområder/fagområder for at få en fornemmelse af, hvad og hvordan politikerne prioriterer.

Forsvarsforliget fra juni 2023 indebærer, at der over en 10-årig periode skal investeres 143.000.000.000 kr. = 143 milliarder kr. i forsvaret. Forhåbentlig er både antal nuller og tusindadskillere rigtige. Det giver et gennemsnit på 14,3 mia årligt.

Regeringen skriver i “Ansvar for Danmark” (også kaldet “Regeringsgrundlaget”) på siderne 18 og 19:

“På baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-års plan vil regeringen prioritere yderligere 3 mia. kr. til indsatser over den samlede 10-årige periode, således at planen er fuldt finansieret. Bevillingen kommer oven i løftet af psykiatrien i den foregående regeringsperiode. Den ekstra og historisk store investering i psykiatrien vil betyde, at vi om 10 år har øget bevillingen til området med 4 mia. kr. hvert år.”.

Jeg er i tvivl  om, hvordan det helt præcist skal forstås, men sammenholder man med Psykiatriaftalens side 21, finder man disse samlede tal, der er udarbejdet af Vive:

Mio. kr. 2023-PL*
2023 2024 2025 2026 I alt 2023 – 2026 Varigt årligt fra 2027
I alt 450,0 500,0 500,0 500,0 1.950,0 500,0

* PL betyder pris- og lønniveau.

Kort sagt: I gennemsnit 14,3 mia. kr. ekstra til forsvaret og 5,0 mia. kr. ekstra til psykiatrien.

Kompromisløst, kategorisk og firkantet?

Mine behandlere har gennem årene kaldt mig både kompromisløs, kategorisk og firkantet, og det lever jeg hermed op til, men det bliver tydeligt, at krig, krudt og kugler prioriteres højere end psykisk syge mennesker.

Måske er det blandt årsagerne til, at en medarbejder i psykiatrien ikke kom hjem fra arbejde, da en patient gik amok med en kniv på Brøndbyøstervej 160?

Jeg er klar over, at det er hårdt at stille det så skarpt op – men nogen må jo gøre det, og tallene taler for sig selv.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

På kursus mhp. podcast om psykiatrien

På kursus mhp. podcast om psykiatrien

Positiv – Podcast – Psykiatrien

På kursus mhp. podcast om psykiatrien

Der bliver rigeligt med pustelyde at fjerne …, når den tid engang kommer.

Foreløbigt faldt jeg over FOFs nye kursuskatalog og så, at de har et podcasting-kursus for begyndere. Det starter den 19. september lige ved Nørreport, og man betaler for 10 lektioner af 3 timer og 15 minutter. Det bringer timeprisen ned i et særdeles fornuftigt leje på ca. 58,31 kr. Jeg har meldt mig til og betalt. Det kunne jeg ikke stå for.

Jeg glæder mig meget til den 19. september. Inden da er en af de små bærbare computere opdateret og i næsten sublim stand.

De skriver blandt andet:

På dette kursus lærer du at skabe medrivende podcasts – fra uformelle samtaler til skarpt redigerede fortællinger. Vi kommer omkring idéudvikling, udstyr, optage- og interviewteknik, lydredigering, dramaturgiske greb, speak, brug af musik samt distribution via podcastfeeds.

Kurset veksler mellem undervisning, lytteeksempler, diskussion og praktiske øvelser, der til sidst munder ud i produktionen af en kort podcast-dummy, så du er klar til at møde en verden af lyttere.

Forudsætninger: Du skal være vant til at bruge en computer og have både gåpåmod og fortælleglæde.

Tænk gerne over en idé til en podcast, du har lyst til at udvikle på kurset.

Det vil altså sige, at man skal:

  1. Kunne bruge en computer
  2. Have gåpåmod
  3. Have fortælleglæde
  4. Gerne have tænkt over en podcast, man vil udvikle.

De krav kan jeg godt leve op til. Og jeg må vænne mig til, at folk nu til dags ikke læser men lytter, som en medarbejder på 808 bankede ind i hovedet på mig, for at jeg kunne have et projekt, jeg forsigtigt kunne starte under indlæggelsen og så jeg havde noget spændende at komme hjem til, som kunne pege frem i tid. Det var godt set af hende. Tak til M. – hvis du altså læser med her!

På kurset kan jeg endda risikere at møde andre med samme forkærlighed for kommunikation, formidling, læreprocesser og teknik som mig selv.

Alle Pat Flynns videoer på YouTube

Søger man på navnet “Pat Flynn” (uden anførselstegnene), får man denne imponerende liste med hans produktioner. Og han har adskillige, der retter sig mod begyndere.

Jeg er faldet for denne, idet den varer lige lidt over en time, men der er adskillige, så det er bare at starte fra en ende af.

På kursus mhp. podcast om psykiatrien

Pat Flynn lægger vægt på, at man ikke er født med/til at kunne dette her, men at det svarer til at lære at samle Ikea-skabe (forhåbentlig er det en del nemmere). En af hans beskrivelser lyder fx:

In this video, I’ll be sharing the top 5 reasons podcasts fail. I don’t want you to fail, so whether you’re a beginner or you’ve been doing this for a while now, please be sure to watch all the way to the end.

Den slags falder jeg altså (også) for.

Det eneste problem, jeg har med hans podcasts, er, at han taler meget hurtigt, men så må jeg jo høre dem flere gange. Og det kan også være, man lærer at “lytte hurtigere”, når man har hørt nogle stykker.

På kursus mhp. podcast om psykiatrien


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Interview til Hendes Verden om ECT

Interview til Hendes Verden om ECT

Jeg leder efter noget andet

Interview til Hendes Verden om ECT

Jeg sidder og leder efter skemaerne, i hvilke jeg i sin tid registrerede bivirkninger, som jeg talte og skal tale med Kasper og Christina om i podcastserien. Indtil videre har jeg ikke haft heldet med mig, men jeg fandt noget andet interessant:

Hvis du følger dette link, vil du komme til det gamle interview med “Hendes Verden”. Du skal helt ned i bunden til overskriften “Lydfilen”. Der er lidt indledende og uinteressant snik snak, så du skal frem til 3 minutter og 45 minutter, inden det relevante begynder. Interviewet slutter ved 54 minutter og 40 sekunder.

Interviewet er optaget den 19. juni 2018. Så vidt jeg kan høre, er der indtil november 2016 udført 51 behandlinger og ikke flere før …? Jeg har opgivet at få overblik i “Min Sundhedsplatform” og det skal jeg have fundet frem til i forbindelse med podcastserien. En af årsagerne til, at jeg ikke kan klare mig med “Min Sundhedsplatform” er, at ECT-journalen de første år var håndbåren/analog.

Glostrup oplyste, at jeg skal bede Distriktspsykiatrien om hele journalen og deri selv tælle antallet af behandlinger. Min kontaktperson har desværre ferie, så jeg må vente, til den er ovre. Jeg er temmelig sikker på, at jeg vil lande på mere end 100. Og jeg overvejer, om ikke jeg har sat danmarksrekord?

Interviewet er nærmest en reklame for ECT

Hvis du aldrig har fået ECT (som intervieweren vedbliver at kalde “Elektrochok”, skønt jeg fortæller hende, at betegnelsen er forældet) kan du lytte til interviewet som nærmest én lang reklame for behandlingsmetoden. Den har virkelig en næsten mirakuløs effekt på mig.

Interviewet rummer også en del forklaringer om bipolar affektiv sindslidelse.

Lidt kognitivt bøvl denne gang

Jeg har en oplevelse af, at der er lidt bøvl med kognitionen denne gang (kognition: tænkning og rummer blandt andet hukommelsen) – men hellere det end de stygge tanker, der satte behandlingen i gang. Det er utrolig ubehageligt at blive ved at tænke “Er det nu? Jeg er klar”.

Jeg har talt med en medarbejder i Hvidovre Kommune ved navn Katrine (som åbenbart ikke har et efternavn …) efter at have sendt dem en mail angående servicelovens § 82 b. Jeg kan ikke finde mailen, jeg sendte til “Voksenrådgivningen”, og jeg husker intet om samtalen. Men det er et mindre problem. Pyt med det!

Der er også ting herhjemme, jeg er lidt overrasket over, og som jeg lige skal have genopfrisket. Backuprutiner, filer og den slags, jeg plejer at have fuldkommen styr på, er ikke præsente lige nu. Men da jeg ved, at min hukommelse generelt er dårlig, har jeg udarbejdet oversigter og skemaer til alt det, der ikke må forsvinde. Så er det bare, om jeg kan finde dem …

Må læger m.fl sige nej til at patienter optager samtalerne?

Jeg har ganske mange lydfiler, der drejer sig om mit forløb. De bedste er dem med psykologen, men der findes også en del med læger. Sidstnævnte har jeg gange vist næsten aldrig genhørt, men jeg kan lide at have dem.

Der er ofte patienter på sygehuse eller borgere i kommunerne, der får at vide, at de ikke må optage samtaler. Det er noget sludder! Enhedslistens Line Barfod spurgte tilbage i 2003 Justitsminister Lene Espersen, om der – bortset fra reglerne i retsplejeloven – var forbud mod at optage, og om man skulle oplyse om det forinden.

Den 11. august 2003 svarede ministeren, at der ikke var regler, der forbød dette, og at man ikke skulle oplyse om det forinden.

Hertil er vel kun at sige, at det selvfølgelig er høfligst at orientere om det, og at det vel er den bedste måde at opbygge en tillidsfuld relation. Der skal være tale om, at parterne samarbejder og ikke modarbejder hinanden. Men nej kan de altså ikke sige. Denne artikel rumme lidt mere om det. Overskriften er “Taknemmelig for god behandling”.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.