Anders Lund blev økolog
En god podcast på 40 minutter
Anders Lund blev økolog i 1999, hvor han havde mistet glæden ved sit konventionelle landbrug, som han havde arvet efter sine forældre, der atter havde arvet det efter deres forældre. Stemningen i befolkningen hældte allerede i 1999 mod økologien og fra midt i 1990’erne ydes der tilskud til at lægge om til økologi.
Han er planteavler og driver et landbrug på 70 ha ved Horsens.
Han mistede blandt andet glæden, fordi planteavlskonsulenten stod på gårdspladsen og udstedte recepter på, hvad han skulle sprøjte med inden næste uge. Landbruget blev for intensivt, og han så kun to muligheder: enten skulle han stoppe eller også skulle han lægge om til økologi.
Sprøjtemidlerne
Når Anders Lund havde været ude at sprøjte, følte han sig dårlig, bl.a. fordi spytkirtlerne kom på overarbejde, så han måtte spytte hele tiden, og han havde konstant en metalsmag i munden. Han var godt klar over, at der måske var noget galt, men at omlægge til økologi er en proces både i selve landbruget men også i det enkelte menneske.
Stofferne han sprøjtede med var godkendt af Miljøstyrelsen, men ingen kendte langtidsvirkningen. Han kommer ind på hele sagen om Atrazin, der var et ukrudtsbekæmpelsesmiddel introduceret i 1958. Det har været forbudt siden 1994, hvor det dukkede op i drikkevandet i Ejstrupholm i koncentrationer, der var 13 gange større end det tilladte. Samme sted var der en overrepræsentation af børn født med rygmarvsbrok. En familie mistede tre piger kort efter fødslen til denne sygdom. Systemet har dog aldrig villet anerkende en sammenhæng.
Atrazin brugtes typisk til majs, men ville man dyrke noget andet året efter, måtte man ikke sprøjte med midlet året før, for så kom der ganske enkelt ingen afgrøder frem!
Når han alligevel forblev som konventionel landmand, skyldtes det, at en landmand op til 1985 fik en økonomisk belønning for at kunne intensivere udbyttet. Jo mere han sprøjtede, jo mere kunne han få for afgrøderne.
Som ung
Anders Lund fortæller om sine unge år på landbrugsuddannelsen og som ung landmand, hvor han grinede af de økologer, der spirede frem fra ca. 1981.
På uddannelsen var der mange diskussioner om sundhed og drikkevand, og alle mente økologerne var hysteriske. Man troede på, at de firmaer, der fremstillede sprøjtegiftene, også passede på miljøet. Holdningen var, at giftene var sikre og kunne ramme præcist et skadedyr men lade fx mariehønsene gå fri. Man troede ganske enkelt ikke på farerne. Nu nærer Anders Lund stor beundring for dem, der gik foran.
Ukrudtet
Anders Lund er nu blevet en håndværker med en ny værktøjskasse, og den skal bl.a. bruges til ukrudtsbekæmpelse. Da han havde besluttet sig for omlægningen, vågnede han med mareridt over alt det ukrudt, der ville komme på hans ellers rene marker. Og mareridtene blev til virkelighed. Det er et problem, der skal løses; det går ikke at have tidsler alle vegne. Han fortæller om foreløbigt to metoder:
- så rødkløver blandt den egentlige afgrøde. Rødkløveren tilfører næringsstoffer til fx vårbyg og hvede. Kløveren danner kvælstof og bekæmper ukrudt fx tidsler.
- Udvide mellemrummet mellem rækkerne fra 12 til 36 cm. så han kan høre med radrenseren og luge ukrudtet.
Post scriptum
En dejlig fri podcast, hvor man dels lærer noget om et menneske, dels noget om de to former for landbrug. Det er spændende at læse om det økologiske landbrug, og det er uhyggeligt at læse om det konventionelle.
Det interessante er tillige om en ny regering kan lande en klimalov, der får landbruget til at svine mindre, for noget må der ske.