Indlæg

Opklaring af drab der aldrig forældes

Opklaring af drab der aldrig forældes

Brug af DNA i drabsefterforskning

Opklaring af drab der aldrig forældes

Drab forældes aldrig, og sådan skal det naturligvis også være! Det skylder man både ofrene og deres pårørerende.

På det seneste er to frygtelige sager opklaret ved hjælp af DNA-spor.

  1. Den ene er drabet på Hanne With, der blev dræbt nytårsnat 1990. Gerningsmanden, som man fandt frem til ved hjælp af DNA, blev idømt 11 år og 6 måneders fængsel.
  2. Den anden er drabet på Emilie Meng, der blev dræbt i sommeren 2016, og hvor opklaringen blev en del af den såkaldte “Kirkerup-sag”. Drabsmanden Philip Westh blev idømt livstid ved retten i Næstved. Det stærkeste bevis var DNA.

I begge sager har man foretaget et såkaldt kindskrab på den formodede gerningsmand og holdt det op mod de ca. 140.000 personer, der findes i Det Centrale DNA-profil-register. Det vil sige, at hvis den formodede gerningsmand har en bror, en fætter eller en anden i registeret, og som han deler DNA med, kan man måske finde frem til ham.

I begge sager er det blevet fortalt, at det overvejes i fremtiden at inddrage personer fra “hobby-DNA-databaser” altså personer, der findes i kommercielle databaser som eksempelvis MyHeritage eller Ancestry, fordi en slægtsforsker har villet finde frem til (fjerne) familiemedlemmer. Tillades det at bruge disse databaser, udvides “søgefeltet” betragteligt.

Gældende ret om brugen af genetisk slægtsforskning

Allerede i dag må dansk politi bruge genetisk slægtsforskning i efterforskning af drab og grov personfarlig kriminalitet. Reglen er blevet til i april 2023 på baggrund af et borgerforslag.

Politiet må kun bruge genetisk slægtsforskning med kendelse fra retten. Ved retsmødet skal følgende være opfyldt:

  1. Politiet skal dokumentere, at det uidentificerede DNA med begrundet mistanke stammer fra gerningspersonen.
  2. Genetisk slægtsforskning må kun bruges i helt særlige sager, herunder drab, voldtægt, terror og identificering af lig og jordiske rester.
  3. Alle andre eksisterende og tilgængelige DNA-muligheder skal være udtømt.

Retssikkerheden og en grad af tilfældighed?

Det er ubetinget positivt, at gamle sager, der ikke har kunnet opklares på traditionel vis, kan hjælpes på vej af DNA-efterforskning. Der er jo en grund til, at drabssager aldrig forældes!

Det er tænkeligt, at der er noget, jeg ikke har været opmærksom på, men er der ikke en vis grad grad af tilfældighed i disse drabsopklaringer?

Personer, der er beslægtede med personer, der allerede findes i Det Centrale DNA-profil-register, vil lettere kunne blive fundet, end personer, der ikke har “kriminelle” i familien.

“Kriminelle” er i citationstegn, fordi man jo ikke nødvendigvis er dømt, fordi man befinder sig i kriminalregisteret.

Man findes i registeret, hvis man har været sigtet – eller selvfølgelig dømt – for en forbrydelse, der kan give 1½ års fængsel eller mere. Efter de gældende regler kan oplysninger om DNA-profiler eller fingeraftryk som udgangspunkt opbevares, indtil den registrerede fylder 80 år, uafhængigt af, om der er tale om en DNA-profil eller et fingeraftryk, der stammer fra en person, som er dømt, eller som er sigtet, men senere frifundet mv.

Har man ikke “kriminelle” familiemedlemmer, eller i fremtiden slægtsforskere i familien, kan man således lettere gå fri, selv om man evt. er skyldig. I begge tilfælde er der tale om en høj grad af tilfældighed, og det er retssikkerhedsmæssigt problematisk.

  1. I det første tilfælde er der tale om, at hele familier anses for kriminelle (og det er de måske også).
  2. I det andet tilfælde er det bare en tilfældighed, om en eller anden gal slægtsforsker har villet betale fx MyHeritage eller Ancestry for at lave en DNA-profil.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Pris for leje af 300 fængselspladser i udlandet

Tallene svirrer i luften – men hvad er realiteten?

Pris for leje af 300 fængselspladser i udlandet

Der blev i de sidste arbejdsdage af året 2021 indgået en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen. Aftalen er indgået mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og De konservative.

Den rummer mange positive elementer, der rent faktisk gør det lettere for fangerne at vende retur til civilsamfundet, og det er der behov for. Både af hensyn til fangerne og af hensyn til os udenfor murene. At der er tale om en politisk aftale båret af socialdemokraterne gør ikke, at man uden videre skal mene, det er en dårlig aftale, bare fordi man ikke stemmer socialdemokratisk. Man må gå til kilderne og prøve at finde ud af, hvad aftalen egentlig indebærer. I disse vidunderlige tider med hjemmesider/internet er det relativt let at dykke ned i, hvad der er op og ned. Men også kun relativt.

Som bruger af psykiatrien kan jeg ikke lade være at mene, at det er umådelig positivt, at man vil (fast-)ansætte flere psykiatere i Kriminalforsorgen med henblik på at afdække psykiske sygdomme hos de dømte, der bør behandles i det ordinære psykiatriske regi. Måske er det lettere for Kriminalforsorgen at skaffe psykiatere, end det er for Distriktspsykiatrien? I sidstnævnte er der ikke meget status i en ansættelse – og derfor må vi som patienter leve med, at det er vild luksus, hvis vi ser den samme læge (psykiater) mere end en gang. De er alle samme både søde og dygtige, men at fortælle “from the bottom of my heart” hvordan man har det, om man fx overveje at afslutte livet, kræver tillid, og tillid kræver, at man har set hinanden mere end en gang.

De primære kilder

Har du lyst at læse med, skal du have fat i disse primære kilder:

  1. Politisk flertal lander ny flerårsaftale for kriminalforsorgen (15/12-2021)
  2. Fakta om aftalen
  3. Aftale om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 (37 sider – det helt essentielle dokument)
  4. Pressemeddelelsen om aftalen

Aftale med aftryk fra Dansk Folkeparti

Det er tydeligt, at der er tale om en aftale med klare aftryk fra Dansk Folkeparti. Allerede i pressemeddelelsen siger de:

Peter Skaarup og Karina Adsbøl (DF):

”Vi er i Dansk Folkeparti glade for at være med i den nye flerårsaftale for kriminalforsorgen. Det er en aftale med markante DF-aftryk i form bl.a. af leje af fængselspladser i Kosovo til kriminelle udlændinge og et nyt, særligt bandefængsel med et skærpet regime for de hårdeste kriminelle. Aftalen har til formål at løse kriminalforsorgens problemer ved bl.a. at ansætte flere fængselsbetjente og tilbyde bedre løn- og arbejdsvilkår.”

Side 2 i aftalen: “Aftalepartierne er enige om, at der skal lejes 300 fængselspladser i et partnerland. Fængselspladserne vil blive anvendt til udvisningsdømte udlændinge fra ikke-EU-lande. Det vil øge kapaciteten på kort sigt og derved aflaste de akutte bemandingsudfordringer i de danske fængsler. Det vil også sende et klart signal om, at udvisningsdømte udlændinge skal forlade Danmark. Ambitionen er, at de udvisningsdømte ved endt afsoning i videst muligt omfang skal udsendes til deres hjemland.” Underforstået: Når de nu alligevel skal forlade Danmark, kan de lige så godt smutte med det samme.

Leje af 300 fængselspladser i udlandet til udvisningsdømte udlændinge

Side 6 og 7 i aftalen rummer et langt afsnit om de udvisningsdømte, men der står intet om økonomien i aftalen.

Side 22 og 23 rummer et afsnit om strammere vilkår for de udvisningsdømte.

“Udvisningsdømte udlændinge er personer, der er kommet til Danmark og har forbrudt sig mod samfundets regler. Aftalepartierne mener ikke, at det er rimeligt, at udvisningsdømte udlændinge optager pladser og ressourcer i danske fængsler og arrester, der i forvejen er pressede på pladser. Formålet med en udvisningsdom er netop, at den dømte skal forlade Danmark, og kriminalforsorgens ressourcer skal derfor så vidt muligt ikke anvendes på udvisningsdømte, …”

Dem skal vi altså ikke bruge kræfter på. De skal sone deres brøde til samfundet og herefter skal de rejse “hjem”, hvor det så end er.

  • De såkaldte “løsladelsespenge” afskaffes for så vidt angår udvisningsdømte.
  • Tvungen opsparing for beskæftigelse øges fra 15 pct. til 50 pct. for så vidt angår udvisningsdømte.
  • Den tvungne opsparing kan alene anvendes til hjemrejseudgifter med mindre hjemrejse er helt udsigtsløs. I så fald kan pengene udbetales.
  • Udvisningsdømte pålægges at tegne en sundhedsforsikring. De tvangsopsparede midler skal betale for forsikringen.

Gad nok vide, om det er lovligt at indføre særvilkår for en helt speciel gruppe af indsatte? Det må Ombudsmanden tage stilling til. Aftalepartierne skriver godt nok, at det sker inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, men på mig virker det som en urimelig forskelsbehandling. Jeg tvivler på, det er lovligt.

Heller ikke her står der noget om økonomien i aftalen.

Økonomien

Side 33 af 37 drejer sig om økonomien i hele aftalen, der tilfører Kriminalforsorgen 4 mia. kr. i 2022 – 2025, men der står intet om, hvad etableringen og driften af de 300 pladser i udlandet vil koste. Tabel 3 viser de samlede udgifter og finansieringen af dem.

At der ikke vises noget om økonomien til de 300 pladser i udlandet kan selvfølgelig forsvares med, at først skulle Nick Hækkerup have aftalepartierne med på aftalen om leje af 300 pladser, og dernæst kunne han forhandle med udlandet. Det må være det, der er foregået. Det mest konkrete, der står, er, at de 300 udenlandske pladser forventes at være billigere. Side 6: “Aftalepartierne noterer sig, at omkostningerne ved oprettelse og idriftsættelse af fængselspladser i udlandet samlet set forventes at være lavere end tilsvarende pladser i Danmark.”

Først i Politiken (uden betalingsmur), kan man den 20. december læse, at:

Danmark giver 15 millioner euro årligt for leje af fængselspladserne. Der er samtidig lavet en aftale om seks millioner euro til udviklingsbistand til Kosovo.

Det betyder, at Danmark over en tiårig periode kommer til at betale 210 millioner euro – svarende til knap 1,6 milliarder kroner – for aftalen.

Hvornår dømmes man til udvisning?

Det er ikke sådan lige til at finde ud af, hvornår en kriminel udlænding kan dømmes til udvisning supleret med indrejseforbud i x år. Det har ofte været diskuteret, at udvisningsdommen er en straf oveni straffen, og at domfældelsen sker på tilfældigt grundlag. Det nærmeste, jeg har kunnet komme, er Institut for Menneskerettigheders statusrapport fra 2018, hvor de blandt andet fortæller, at “udvisningsdomme” ofte pålægges administrativt af Udlændingestyrelsen dog med mulighed for domstolsprøvelse.

 

, , ,

Min tur

Min tur

Endelig skete det

Min tur9:29 ringede telefonen fra # 20 85 58 59 – altså et helt igennem dansk nummer.  Jeg skyndte mig at tage den. Det var mennesker med den tydeligste indiske accent, faktisk så tydelig at jeg dårligt kunne høre det bagvedliggende engelsk.

Endelig blev det min tur til at irritere svindlerne. Jeg har glædet mig længe.

Ring aldrig tilbage

I supportgruppen får vi tit spørgsmålet “Er det farligt at have taget telefonen?”. Det korte svar er, at nej det ikke er farligt at tage telefonen; men man skal under ingen omstændigheder ringe tilbage til nummeret. Martin Østerberg har skrevet lidt om det her.

Målet

Mit mål var at spilde deres tid og penge længst muligt. Det er sådan lidt nørdleg, men jeg bliver aldrig så god som Tove på 72, der hittede på nettet for et par år siden. Hendes højdespringer er 1 time og 16 minutter.

Først var det den indiske dame, der oplyste mig om min computers ID-nummer, som til orientering er 00c04fd7d062 🙂 Googler man det nummer, er der masser af hits med nøgleordet “Computer repair scam!” Nogle af henvisningerne fortæller, at det er farligt at tage telefonen. Det er noget eklatant sludder!

Damen ventede tålmodigt på, at jeg fik startet min computer. Jeg sagde til hende, at det var en gammel XP-maskine, så det tog lidt tid, ca. fem minutter. Men det gjorde ikke noget, hun havde masser af tid. Jeg lagde telefonen og gik ud for at lave morgenkaffe. Da kaffen var færdig og skænket op, vendte jeg tilbage til hende.

Jeg blev stillet om til en mandlig “Senior Consultant”, som talte fint engelsk, og som fortalte, at “The hackers are sitting on your machine”. Og at de udførte kriminelle aktiviteter fra min maskine identificeret med det pågældende ID. Jeg spurgte lidt til, om det var farligt? Jo for søren det var meget farligt.

Han spurgte, hvad jeg havde på skærmen, og det var jo nemt nok: Mailprogrammet. Dernæst kom vi til tastaturet, hvor han gerne ville vide, hvilken tast, der sad til højre for den venstre CTRL. Jeg har en Windowsknap, men jeg sagde, at det var Mac-tasten med “museumssymbolet” (jeg aner intet om Mac).

Obskure webadresser

Dernæst begyndte han at nævne en hjemmeside, jeg skulle gå ind på. Desværre var jeg så dum ikke bare at skrive adressen ned på en lap papir, så jeg kunne være med til at advare andre. Nå men jeg sagde til ham, at jeg aldrig besøgte hjemmesider, som jeg ikke kendte til. Han blev virkelig sur og sagde, at hvis jeg ikke gjorde, som han sagde, ville hackerne ødelægge min maskine, og jeg kunne jo bare prøve at slukke den, så ville jeg kunne konstatere, at jeg ikke kunne tænde den igen. Jeg replicerede, at det var OK, når det var en gammel XP-maskine, for så ville jeg bare købe en ny. Så smed han røret på.

Jeg holdt dem i 17 minutter.

Tislumbunken

Så er Leif Sepstrup og jeg klar med en ny historie på kriminalhistorie.dk; du finder den nye historie her. Historien handler om Christen Larsen eller Laursen Tislumbunken, der er en vagabonderende tyveknægt, som stjæler alt, hvad han komme i nærheden af, herunder en seng – hvordan man så end bærer sig ad med det.

Hans stamdata finder du her.

Da selve historien måske er lidt kedelig (det er svært at gøre tyverier spændende), har Leif produceret en mængde små film, der på Danmarkskortet viser Tislumbunkens turneren rundt i det gamle Hjørring amt. Du kan se filmene ved at klikke på linkene under de forskellige stednavne.

Tislumbunken har været rigtig svær at arbejde med, da han netop er så omrejsende, men det er alligevel lykkedes os at fange ham i fire forskellige folketællinger, herunder to gange  i Københavns Fæstning (1845 og 1850), hvor han den ene gang afsonede en livsstraf.

Hvis du har lyst til at læse med, er du hjerteligt velkommen og feed back modtages med stor tak.

Vi er allerede i gang med den næste historie, der er meget tragisk: en far drukner sine to børn i Århus Mølleå, da han ikke kan give dem et godt liv. Han idømmes dødsstraf i alle tre retsinstanser, men helt så galt går det dog ikke.