Indlæg

/8 Kommentarer/i , /af ,

ECT hed tidligere elektrochok

ECT hed tidligere elektrochok

Bedøvelse og behandling

ECT hed tidligere elektrochok

“Bedøvelse og behandling” er navnet på den lille folder, der ligger på afdelingen, og den er god at få forstand af. Den er meget udførligt formuleret, så man virkelig får viden om, hvad ECT (elektrochok) er for noget. Jeg har lige siddet og hørt min og Melitas udskrivningssamtale fra i fredags. Hun siger det helt tydeligt: “ECT er den bedste behandling ved depressioner”.

Jeg har mødt mange mennesker, der siger, at det havde de aldrig turdet gå med til. Mange har hørt om, at det kan knibe med hukommelsen bagefter. Det er rigtigt, at man måske slet ikke kan huske noget som helst fra indlæggelsen, men de umiddelbare problemer er helt væk efter tre måneder, ref. Kaj Bjerring Andersen. Jeg husker fx intet fra november 2014, og faktisk heller ikke noget fra den første måned  i denne her omgang, men pyt med det, det tager jeg med “i købet”, det er prisen, jeg må betale.

De siger, at jeg har været meget “chok-dement”. I november var jeg fx så meget fra hægterne og forvirret, at jeg gav Visakort og pinkode til en medpatient, så hun kunne købe cigaretter for mig. Hun var ikke ærlig, og personalet måtte hjælpe med at få spærret kortet mv.

ECT står for Electroconvulsive Therapy

ECT står for Electroconvulsive Therapy, og er effektiv ved fx både svære depressioner, svære psykoser og svære manier. Behandlingen foregår ved, at der påføres en svag elektrisk strøm til hovedbunden. Dette udløser en sammentrækning (krampe) i hjernen. Man er i fuld narkose og oplever derfor ingen smerte eller ubehag under behandlingen.

ECT har endvidere den fordel, at det virker allerede efter et par gange. Dette skal ses i sammenhæng med, at der fx let kan gå otte uger før et evt. antidepressiva har effekt. Nogle gange har man bare ikke otte uger at gi’ af. Herudover er der specielt for bipolar affektiv sindslidelse det faktum, at man ikke kan tåle antidepressiva, for så risikerer man nye manier, så der er en hårfin balancegang at holde.

Der er ikke rigtig nogen, der ved, hvorfor ECT virker; man ved bare, at det virker.

ECT står aldrig alene, men er et stærkt supplement til den medicinske behandling og samtaleterapi (hvis de ellers kan skaffe en psykolog).

Hvem udfører behandlingen

For selve behandlingen står en særligt uddannet psykiater. Narkoseholdet står for bedøvelsen, og særligt uddannet plejepersonale står for resten. Det foregår mandag, onsdag og fredag morgen fra kl. 8:00, og narkoseholdet kommer ovre fra Hvidovre Hospital.

Det foregår i et meget lille rum, hvor der er stuvende fuldt, når alle de mennesker skal være derinde. Man møder op på fastende hjerte, ja ikke engang en cigaret må man tage der om morgenen. De stiller af sikkerhedsmæssige årsager en masse rutinespørgsmål fx om løse tænder, pacemaker, faste osv. De spørger også om diabetes og hjerteproblemer.Så lægger man sig på lejet, hvor de måler temperatur, puls og blodtryk, og hvor de lægger venflonen i venstre håndryg; det er den, bedøvelsen sprøjtes ind i. Herefter trækker man vejret i en iltmaske et par gange, og så er man væk. Behandlingen varer under to minutter. Man får noget muskelafslappende medicin, så selve kroppen næsten ikke kramper – det er altså ikke som i “Gøgereden”.

Efter behandlingen bliver man kørt ind i et lille lokale ved siden af, og der ligger man så og vågner op i ca. et kvarter. Det er aldrig lykkedes mig at se det lokale, og det er heller aldrig lykkedes mig at finde ud af, hvordan jeg kommer tilbage til afdelingen, og jeg har trods alt taget turen 19 gange.

Der kan være følgende bivirkninger, der dog alle forsvinder på meget kort tid (i løbet af formiddagen)

  • Forvirring – det har jeg vist haft en del
  • Hovedpine – det har jeg aldrig haft
  • Muskelømhed – det har jeg heller aldrig haft.

I november var ECT et mirakelmiddel for mig; det har det så ikke helt været nu her i marts/april, da de “dårlige tanker” fortsat er tilstede. ECT har dog repareret på appetit, søvn og synsforstyrrelser, og det har sørme også stor værdi, for man bliver endnu mere syg af ikke at sove. I de depressive perioder vågner jeg konstant omkring 4 – 4:30, så det er en af de ting, jeg har noteret ned som faresignaler i applikationen “minplan”.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

/14 Kommentarer/i , /af ,

Stuegang med Kaj Bjerring Andersen

Stuegang med Kaj Bjerring Andersen

De tager sig tiden. Det er godt.

Stuegang med Kaj Bjerring Andersen

I dag har jeg optaget det hele med applikationen “Memoer”. Havde jeg dog bare tænkt over den funktion noget før!

Jeg har været til stuegang med Kaj Bjerring Andersen, som er neuropsykologen, der har lavet undersøgelsen af min hukommelse. Han udleverede en rapport og gennemgik de overordnede resultater en gang til. Hans konklusion er, at jeg er begavet over middel, og at tests vedrørende sproglige færdigheder forløber fint. Der er usikkerhed i ikke-sproglige opgaver, som kræver abstrakt-logiske ræsonnementer. Arbejdshukommelsen er i orden. Der ses nedsatte indlærings- og hukommelsesmæssige evner for både sprogligt og ikke-sprogligt materiale.

Den samlede konklusion lyder: “pt. er således generelt set kognitivt velfungerende, men der ses nedsat hukommelse, usikkerhed i ikke-sproglige problemløsningsopgaver og måske et lidt sænket forarbejdningstempo. Der ses således tegn på organisk betinget cerebral dysfunktion. Det er ikke sandsynligt, at ECT-behandlingen har betydning, da undersøgelsen er foretaget tre måneder efter, at pt. sidst var i ECT-behandling.”

Han havde nogle lidt overordnede overvejelser om, at jeg skal finde en arbejdsgiver, hvor der er styr på processerne og med dokumentation, så resultaterne ikke kommer til at afhænge af den enkelte medarbejders hukommelse. Som støtte for hans tests vil følge MR-scanningen af min hjerne. Han sagde, at det var helt sædvanligt at se hukommelsesproblemer ved bipolar affektiv sindslidelse.

Herefter forlod Kaj lokalet, og vi gik over til almindelig stuegang. For at styre mit indre kaos, havde jeg lavet en slags dagsorden med 10 punkter, jeg gerne ville have styr på.

Almindelig stuegang med Ditte

Et af punkterne var “Hvad er planen?”. Vi har udtømt effekterne af ECT, og det har ikke løst det grundlæggende problem. Hvad gør vi så? Hvad gør vi med “filmen”, som jeg er gået over til at kalde “drejebogen”? Det havde Ditte ikke rigtig noget godt svar på, andet end at jeg skal bruge de beskyttende faktorer, der kan hentes hos Gitte i Distriktspsykiatrien.

Jeg kan formentlig være her en uge endnu men hvad så? Selvfølgelig kan jeg ikke være her til evig tid, men jeg savner en løsning på det grundlæggende problem. Lige nu er det sådan, at mit hjem er det farligste sted at være.

Jeg forklarede hende, at hvis jeg ser på mit liv i helikopterperspektiv, har jeg kæmpet siden 1972, hvor min far døde, og nu er jeg ærlig talt i tvivl om, hvorvidt jeg orker at kæmpe mere. Det sagde hun selvfølgelig, at jeg skulle – hvad skulle hun ellers sige?

Vi talte lidt om fleksjob ctr. pension. Så vidt jeg husker, var hun enig med mig i, at pension ikke er løsningen. Jeg er topmotiveret for at komme i gang med Udviklingsforløbet hos Psykiatrifonden, og det skulle gerne føre til et fleksjob, hvis ellers jeg kan finde en arbejdsgiver, der tør binde an med mig efter alle de indlæggelser.

Et andet spørgsmål var “Hvad kan jeg vente mig af fremtiden set i lyset af fem indlæggelser inden for de seneste ni måneder?”. Hun ventilerede muligheden for flere indlæggelser, og anså det vist nærmest for sandsynligt. Det er rart med et klart svar, men jeg synes samtidig, det er bekymrende.

Der har været endnu en læge og kigge på mine ører. Alt ser normalt ud, men jeg kan altså intet høre. I går havde jeg fx besøg af præsten, og hun måtte tre gange gøre mig opmærksom på, at telefonen – der lå lige ved siden af mig – ringede. Jeg kunne ikke høre den. Nu har jeg så fundet en anden ringetone og skruet op på maksimal styrke; måske hjælper det? De er gået i gang med at finde en ørelæge, men alle har ventetid, og jeg kan altså ikke vente! Jeg tør ikke bevæge mig i trafikken med den hørenedsættelse.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

/20 Kommentarer/i , /af ,

Atter indlagt med svær depression

Atter indlagt med svær depression

Bare en opdatering

Atter indlagt med svær depression.

Det er længe siden, jeg har ladet høre fra mig; det skyldes, at jeg har været indlagt på Psykiatrisk Center Hvidovre siden den 17. marts med en svær depression. Det var min kontaktperson Gitte Sørensen i Distriktspsykiatrien, der sendte mig afsted.

Jeg er glad for at være der, for selvmordstankerne fylder alt for meget. Som noget nyt ser jeg inde i hovedet hele tiden “en film”, der handler om min egen død og begravelse; det er rigtig ubehageligt, og jeg kan ikke bringe den til ophør. Filmen kører samtidig med alle andre tanker som en slags underlægningsmusik. Lægen Melita virkede som om, hun kendte til fænomenet, for hun kunne gøre mine sætninger færdige, da jeg fortalte hende om disse tanker. Jeg har haft depressioner siden 2003 men har aldrig set denne “indre film” før.

Mere ECT og det virker godt på mig!

Jeg får ECT (elektrochok) igen, for det virkede jo så godt sidst – nærmest en mirakelkur. Det har allerede haft den effekt, at jeg har fået appetitten tilbage, og jeg vågner ikke længere 4-4:30. Jeg har talt lidt med lægen om det, der kaldes vedligeholdelses-ECT, men det ville hun ikke være med til, jeg kan bare ikke huske hvorfor. Selv synes jeg, der ville være noget mere idé i det end at skulle indlægges hver 3./4. måned. Jeg er så uendeligt træt af at være syg.

Jeg har været hos Dr. Kaj Bjerring Andersen og få resultatet af de neuropsykologiske tests: Der er noget galt med min hukommelse, og selv om det måske lyder skørt, er jeg næsten glad for det, for så er det ikke bare noget, jeg bilder mig ind. I min journal har han skrevet, at vi har talt om, hvordan jeg kan kompensere for det i hverdagen. Jeg kan bare ikke huske, hvad han sagde.

Resultatet er vist blevet, at vi inviterer ham til en stuegang for en repetition, og jeg vil også gerne have resultaterne på skrift. Melita vil endvidere bestille en MR-scanning af min hjerne, så problemet kan blive belyst til bunds.

Tvangsindlagt medpatient med vrangforestillinger

Hen over påsken er jeg allernådigst bevilget 2 * 5 timers orlov, så lige nu sidder jeg hjemme i min dejlige lejlighed. Det er helt dejligt at være væk fra hospitalet. Jeg deler stue med en anden patient, som er fuldstændig overbevist om, at hun har brækket nakken og lænden. Hun taler om det hele tide, virkelig uafbrudt. Jeg er ved at blive (endnu mere) skør af at høre på hende. Hvor jeg dog ønsker mig et enkeltværelse, men man skal vist være mere syg end mig for at få et enkeltværelse. Jeg er glad for at være her på 808, men de fysiske forhold er alt for dårlige.

Hun er indlagt på “gule papirer” altså med tvang. Hvis de to dele var brækket, ville hun efter min bedste overbevisning ikke kunne bevæge armene (den brækkede nakke) eller gå (den brækkede lænd). Hun har haft sin sag i Patientklagenævnet, der kalder det “vrangforestillinger”, og dem er jeg nu tilbøjelig til at være enig med, men det må være meget ubehageligt at være tvangsindlagt.

God påske ønsker jeg mine læsere.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

/11 Kommentarer/i , /af ,

10 ECT-behandlinger

10 ECT-behandlinger

Jeg synes, det går bedre

10 ECT-behandlinger

Årsagen er den værste depression jeg endnu har har haft. Jeg havde den første depression i 2003 og på et et eller andet tidspunkt, udviklede depressionerne sig til bipolar affektiv sindslidelse – dvs. en evig skiften mellem manier og depressioner; denne gang var en hurtig indgriben nødvendig. Jeg synes, det går bedre nu.

Jeg bliver nødt til at se mig selv som psykisk syg.

Angsten for bare at blive sendt hjem er ubegrundet nu

Jeg har et selvmordsforsøg bag mig i 2006, den 3. januar, men dengang sendte Psykiatrisk Center Hvidovre (PCH) stadig patienterne hjem igen trods forsøg; den praksis har de heldigvis ændret, men det betyder, at jeg altid er bange for at blive sendt hjem igen, når jeg henvender mig derude. I 2014 er det blevet til hele fire besøg på PCH, og jeg er meget glad for at komme på centeret; i dag holdt de fx en egentlig evaluerende samtale i forbindelse med udskrivelsen.

Oveni de 10 ECT-behandlinger har de tilbudt fire psykologsamtaler, hvor det er blevet klart, at der er en række ting, jeg er nødt til at at ændre i mit liv. Jeg er ekstremt indadvendt, og det bliver jeg nødt til at prøve at ændre på. Jeg har altid bare set det som indadvendt, men jeg bliver også nødt til at se det som ensom. Hvordan jeg får ændret på det, ved jeg ikke. Noget må der ske.

ECT har den ubehagelige bivirkning, at jeg mister korttidshukommelsen, og det er langt værre, end jeg havde troet. Jeg kan føre en samtale, og fem minutter inde i samtalen kan jeg spørge til noget i samtalen. Det skulle foretage sig efter otte uger. Jeg skal i samråd med Jobcenteret i gang med afprøvning af min arbejdsevne med henblik på at opnå et fleksjob, og det skal i hvert fald ikke i gang før otte uger efter sidste behandling. Min bisidder fra SIND kontakter Jobcenteret, så formalia kommer på plads.

PCH samarbejder med min kontaktperson i Distriktspsykiatrien på Gammel Kongevej 33, som jeg har en aftale med allerede på torsdag, og som jeg har mailet med, så aftalen er på plads/bekræftet.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.