Indlæg

,

Usikkerhed

Ude hos Atea har de fyret halvdelen af min afdeling incl. min chef, som var mit “anker” i afdelingen, og som jeg kendte fra min tidligere karriere. Baggrunden er, at afdelingen giver underskud og at chefen ikke havde kunnet lave et “turn around” hurtigt nok. Sådan er det så også i det private erhvervsliv 🙁

Nu ved jeg ikke, om jeg er købt eller solgt. Når de har fyret halvdelen, er det jo tænkeligt, at de ikke har ressourcer til at have en som mig siddende, og er der overhovedet brug for resultatet af den opgave, jeg er sat til at løse? Jeg er i gang med at opbygge en database over deres kurser og så afsøge det øvrige marked for de samme kurser, m.a.o. hvordan er konkurrencesituationen? Det er såmænd interessant nok.

I en sådan situation kan jeg godt mærke, at jeg ikke hører “rigtigt” til, for jeg får ingen informationer. De andre går og snakker, men jeg bliver ikke involveret, og det er ubehageligt. Jeg har involveret Psykiatrifonden, da det er dem, der er underskriver af aftalen på min side. Det virkede ikke som om HR kendte til, at der var en aftale og til at jeg i det hele taget var der. Har chefen bare handlet på egen hånd?

På mandag skulle der gerne komme noget klarhed. Jeg håber meget, jeg kan blive der, for jeg orker næsten ikke at skulle starte op et nyt sted. Nu har jeg lige fundet ud af, hvad de nærmeste hedder, hvad de laver, de har taget rigtig godt imod mig og jeg er kommet godt i gang med opgaven. Jeg har brug for ro og klarhed ikke usikkerhed og uklarhed.


Bloggen har været nede. Der kunne ikke oprettes forbindelse til databasen. Da jeg ikke havde foretaget den mindste ændring skrev jeg til min webudbyder. De løste lynhurtigt problemet, der viste sig at være, at der var gået ged i kodeordet. Jeg undrer mig over, hvordan det kan ske, og glæder mig over, at problemet er løst.

Sådan gik det

Det gik fint! Det er det helt overordnede, der er at sige om det. De havde lavet en fin introduktionsplan med de ting, vi skulle igennem: fx en rundvisning i huset, hilse på, få fat på en PC og telefon, ID-kort mv. mv. Planen rummer også dagen på onsdag, og det er angivet, at det er der, jeg for alvor skal tage fat på den første opgave.

Det er helt utroligt pludselig at befinde sig i det private erhvervsliv og se alle de goder, de har i forhold til “os” i det offentlige. Kæmpe kantine med kæmpe flot udbud, gratis kaffe latte, flotte undervisningslokaler til deres kursister osv osv. Alt er lækkert.

Det hele startede med en snak med lederen, hvor han fortalte lidt mere om hvilke opgaver, han ønskede løst, og hvad han forventede af mig. Det var godt at få det på plads, for hvis han har sagt det før, har jeg i hvert fald glemt det. Af sig selv kom han med en blok og en kuglepen ved vores lille snak; det kunne jeg kun sige tak for og sige, at han jo kendte til mine hukommelsesproblemer. Så var det lige som sagt en gang for alle, og så behøver vi ikke dvæle mere ved det. De ved sikkert alle sammen, at jeg er syg, så der er heller ingen grund til at bruge flere ord på det, med mindre der selvfølgelig er nogen der spørger, så skal jeg nok fortælle, for det er jo ingen hemmelighed. Men lad os nu fokusere på opgaverne.

Jeg befinder mig i Atea Education, der er en virksomhed i virksomheden. De udbyder IT-kurser, og dagen i dag gik så bl.a. med at læse om disse kurser på nettet. Hold da op hvor er det flot. Der er mange af de kurser, jeg selv gerne ville deltage i. Problemet er, at virksomheden giver underskud, og derfor er der spot på afdelingen. Den første opgave er derfor at lave en analyse af, hvem der ellers udbyder de samme kurser, mao. hvem er konkurrenterne? Jeg forestiller mig at opbygge en database med alle de centrale informationer om fx pris og varighed. Kilden er internettet. Det skulle da lige være til at finde ud af, og jeg glæder mig til at tage fat på det. På onsdag kan jeg komme ordentligt i gang, for der er alt det praktiske på plads.

Det lyder måske utroligt, men det var helt OK at sige farvel og tak for i dag kl. 12:30. Jeg kan godt mærke, at det er to år siden, jeg sidst har været på en arbejdsplads. Jeg følte mig brugt.

,

Psykiatrifonden

Hos Psykiatrifonden:

I dag har jeg været hos Psykiatrifonden til møde inden starten på virksomhedspraktikken på mandag, som jeg er både spændt på og nervøs for.

Jo mere jeg lærer dem at kende hos Psykiatrifonden, jo dygtigere synes jeg, de er. Jeg føler mig på alle måder i trygge hænder der – ja det gør jeg faktisk i hele systemet (DPC, afdeling 808 mv.). Jeg kan på ingen måde klage over den hjælp, jeg får, og det gør jeg da heller ikke.

Min erhvervsrådgiver har på mine vegne kontaktet Center for Specialundervisning af voksne (CSV) og forklaret problemerne med hukommelsen. Jeg har selv prøvet at få fat på dem, men det lykkedes ikke. Hun har givet dem mit CPR-nummer og mit telefonnummer, og på et eller andet tidspunkt vil jeg blive ringet op mhp. en samtale, hvor de skal vurdere, om de kan gøre noget for mig. Det kan blive spændende. Jeg er helt med på, at det sikkert vil inkludere træning fra min side, men det er også helt OK; ingen ting kommer jo af sig selv, og jeg spiller naturligvis gerne med. Jeg har fx lige siddet og lavet en liste over de problemer, jeg oplever i det daglige, som jeg kan tage med til dem:

Problemer jeg oplever i dagligdagen:
  • Kan ikke finde vej fordi jeg ikke kan visualisere vejen, jeg skal tage. Det skræmmer mig!
    • Eksempelvis finde vej til Psykiatrifonden: det tog mig en hel eftermiddag at komme i tanke om, hvordan jeg skulle gå fra Nørrebro Station til Hejrevej. Men jeg har været her mindst 20 gange før…
    • Eksempelvis finde hjemmefra ind til byen på cykel. Har kørt den vej gennem syv år. Nu kan jeg kun huske de første 1½ km.
  • Hele tidsspand mangler i hukommelsen – en slags absencer:
    • I marts 2014 var jeg i virksomhedspraktik hos Statens IT i fire uger. Jeg ved det kun, fordi jeg efter råd fra en af mine læsere kan søge det frem på min blog. Jeg kan ikke huske, hvor skrivebordet stod, hvem der sad overfor, hvad opgaven var osv.
    • I februar 2014 deltog jeg i et coaching-forløb hos Rebound på to uger. Jeg kan huske firmanavnet ellers intet. Jeg ved det kun, fordi jeg efter råd fra en af mine læsere kan søge det frem på min blog.
  • Resultater i Lumosity: Det fremgår klart, at den parameter jeg scorer lavest på er ”Memory”
  • Resultater i den neuropsykologiske test fra Kaj Bjerring Andersen af 26-03-2015.
  • Software: når jeg scanner ned over listen over software på computeren, aner jeg ikke, hvad halvdelen af programmerne er til.
  • Genvejstaster: Normalt kunne jeg huske genvejstaster i alle mulige forskellige programmer. Det kan jeg ikke længere.

Vi talte lidt om, hvorvidt det så var forkert parallelt at bede DPC om en henvisning til Hukommelsesklinikken, men det mente hun ikke.

Resten af samtalen gik så mest på starten på virksomhedspraktikken på mandag. Som nævnt i indledningen er jeg både spændt og nervøs. Vi talte om, at jeg skal have en ny “målepind” frem. Det nytter ikke, at jeg kommer med den gamle målepind, for så skal jeg da nok knække nakken. Vi starter forsigtigt med 2 * 3½ time pr. uge i de første to uger, og herefter evaluerer vi i fællesskab, hvordan det er gået. Der bliver udfordring nok i bare at komme ud ad døren og afsted, komme inden for døren, sagt hej til kollegerne, hvor er mit skrivebord, få tændt computeren, begynde at få lidt styr på opgaverne osv. Det dur ikke at jeg stiller større krav til mig selv, end min nye chef gør. Erhvervsrådgiveren fortalte, at vi til mødet derude havde brugt en del tid på at tale om kognitive problemer. Det kan jeg imidlertid ikke huske. Men Martin (chefen) er i hvert tilfælde opmærksom på det, og det er godt.


Jeg er godt klar over, at jeg i denne post har gentaget mig selv noget fra tidligere poster, men det var nu lige, hvad der lå mig på sinde.

God weekend til dig og dine!

Til samtale

Så oprandt dagen hvor jeg var til jobsamtale i Atea. Det gik godt. Vi (Psykiatrifonden og jeg) har udbedt os betænkningstid til på torsdag.

Jeg vil bare så gerne i gang så pyt med at det er bøvlet at komme dertil. Jeg forhindrer alle forhindringer og vil gøre hvad som helst for at komme i gang. Martin Halse som vi havde møde med kender jeg fra min tid i Miljøministeriet, hvor han da var ansat hos leverandøren af det tidsregistreringssystem mTID, som jeg implementerede.

Den opgave han har til mig er relativt klar: Kundeanalyser og data i Excel. De driver en milardforretning, så der bliver nok at tage fat på.

Jeg håber det falder på plads, og jeg glæder mig til at starte.