Indlæg

, ,

Virksomhedspraktikken

Aftalen mellem Atea og Psykiatrifonden kan afbrydes med dags varsel, og det har Atea så gjort. De to parter har aftalt, at jeg møder op som planlagt mandag og onsdag i næste uge, så jeg kan få sagt pænt farvel og tak og komme ud af det på en god måde. Jeg havde ikke læst aftalen godt nok, så jeg var ikke opmærksom på det med dags varsel.

Hold da op hvor hvor er jeg træt af det. Nu havde jeg lige fundet ud af, hvad de hed, hvad de lavede og hvad jeg selv lavede der. De vurderer, at den kommende tid vil blive meget turbulent med fusion af afdelinger, fysiske flytninger mv., og på den baggrund vurderer de, at de ikke har ressourcer til at have mig siddende/”passe på mig” har de sagt. Som supplement har jeg selv tænk, at hvis de nærmest nedlægger Atea Education har de ikke brug for outputtet af det, jeg laver = hvis de nedlægger den afdeling, har de ikke behov for at kende konkurrencesituationen.

Min erhvervsrådgiver i Psykiatrifonden siger, at tiden ikke er spildt, for jeg har da fået bevist – ikke mindst overfor mig selv – at jeg stadig kan møde op på en arbejdsplads, at jeg stadig kan forholde mig til kolleger, og at jeg stadig behersker Excel. Det er selvfølgelig alt sammen meget godt, jeg orker bare ikke at skulle starte op et nyt sted og at skulle igennem hele introduktionen en gang til. Men der er ikke andet for, og Psykiatrifonden vil lægge sig i selen for at få det til at gå hurtigt. Hun har nogen i kikkerten, som hun har arbejdet sammen med tidligere.

,

Usikkerhed

Ude hos Atea har de fyret halvdelen af min afdeling incl. min chef, som var mit “anker” i afdelingen, og som jeg kendte fra min tidligere karriere. Baggrunden er, at afdelingen giver underskud og at chefen ikke havde kunnet lave et “turn around” hurtigt nok. Sådan er det så også i det private erhvervsliv 🙁

Nu ved jeg ikke, om jeg er købt eller solgt. Når de har fyret halvdelen, er det jo tænkeligt, at de ikke har ressourcer til at have en som mig siddende, og er der overhovedet brug for resultatet af den opgave, jeg er sat til at løse? Jeg er i gang med at opbygge en database over deres kurser og så afsøge det øvrige marked for de samme kurser, m.a.o. hvordan er konkurrencesituationen? Det er såmænd interessant nok.

I en sådan situation kan jeg godt mærke, at jeg ikke hører “rigtigt” til, for jeg får ingen informationer. De andre går og snakker, men jeg bliver ikke involveret, og det er ubehageligt. Jeg har involveret Psykiatrifonden, da det er dem, der er underskriver af aftalen på min side. Det virkede ikke som om HR kendte til, at der var en aftale og til at jeg i det hele taget var der. Har chefen bare handlet på egen hånd?

På mandag skulle der gerne komme noget klarhed. Jeg håber meget, jeg kan blive der, for jeg orker næsten ikke at skulle starte op et nyt sted. Nu har jeg lige fundet ud af, hvad de nærmeste hedder, hvad de laver, de har taget rigtig godt imod mig og jeg er kommet godt i gang med opgaven. Jeg har brug for ro og klarhed ikke usikkerhed og uklarhed.


Bloggen har været nede. Der kunne ikke oprettes forbindelse til databasen. Da jeg ikke havde foretaget den mindste ændring skrev jeg til min webudbyder. De løste lynhurtigt problemet, der viste sig at være, at der var gået ged i kodeordet. Jeg undrer mig over, hvordan det kan ske, og glæder mig over, at problemet er løst.

Sådan gik det

Det gik fint! Det er det helt overordnede, der er at sige om det. De havde lavet en fin introduktionsplan med de ting, vi skulle igennem: fx en rundvisning i huset, hilse på, få fat på en PC og telefon, ID-kort mv. mv. Planen rummer også dagen på onsdag, og det er angivet, at det er der, jeg for alvor skal tage fat på den første opgave.

Det er helt utroligt pludselig at befinde sig i det private erhvervsliv og se alle de goder, de har i forhold til “os” i det offentlige. Kæmpe kantine med kæmpe flot udbud, gratis kaffe latte, flotte undervisningslokaler til deres kursister osv osv. Alt er lækkert.

Det hele startede med en snak med lederen, hvor han fortalte lidt mere om hvilke opgaver, han ønskede løst, og hvad han forventede af mig. Det var godt at få det på plads, for hvis han har sagt det før, har jeg i hvert fald glemt det. Af sig selv kom han med en blok og en kuglepen ved vores lille snak; det kunne jeg kun sige tak for og sige, at han jo kendte til mine hukommelsesproblemer. Så var det lige som sagt en gang for alle, og så behøver vi ikke dvæle mere ved det. De ved sikkert alle sammen, at jeg er syg, så der er heller ingen grund til at bruge flere ord på det, med mindre der selvfølgelig er nogen der spørger, så skal jeg nok fortælle, for det er jo ingen hemmelighed. Men lad os nu fokusere på opgaverne.

Jeg befinder mig i Atea Education, der er en virksomhed i virksomheden. De udbyder IT-kurser, og dagen i dag gik så bl.a. med at læse om disse kurser på nettet. Hold da op hvor er det flot. Der er mange af de kurser, jeg selv gerne ville deltage i. Problemet er, at virksomheden giver underskud, og derfor er der spot på afdelingen. Den første opgave er derfor at lave en analyse af, hvem der ellers udbyder de samme kurser, mao. hvem er konkurrenterne? Jeg forestiller mig at opbygge en database med alle de centrale informationer om fx pris og varighed. Kilden er internettet. Det skulle da lige være til at finde ud af, og jeg glæder mig til at tage fat på det. På onsdag kan jeg komme ordentligt i gang, for der er alt det praktiske på plads.

Det lyder måske utroligt, men det var helt OK at sige farvel og tak for i dag kl. 12:30. Jeg kan godt mærke, at det er to år siden, jeg sidst har været på en arbejdsplads. Jeg følte mig brugt.