Teorien om “Den største synder”

Journalister får nu egen kategori

Det sker ikke tit, at “Sprogdatabasen” får en ny kategori, men den 2. januar 2024 blev en undtagelse, idet journalister nu har fået deres egen kategori. For at få lidt fyldt i kategorien er jeg gået et par måneder baglæns og har brugt kategorien på de eksempler, jeg lige kunne finde. Men det er selvfølgelig først i fremtiden (ikke “fremadrettet”) kategorien vil give rigtig mening. Dog var det sådan, at jeg allerede den 27. januar slet ikke havde problemer med eksempler til kategorien. På denne dato stammede 19 ud af 982 eksempler fra kategorien. Det svarer til 1,9 pct.

Baggrunden for kategorien “Journalist”: Som professionel faggruppe burde de kunne gøre det langt bedre.

Jeg arbejder ud fra et princip om “Den største synder”. Om princippet står der her: “Jeg har valgt kun at placere fejlene i én kategori, og jeg gør det ud fra et princip om “Den største synder”. Her er et eksempel: Når Danmarks Radio skriver: “… skriver i et skriftligt svar”, kunne det ligge i både “Irriterende”, “Korrektur”, “Pleonasmer”, “Professionelle” og “Danmarks radio”. Sidstnævnte er den største synder. Derfor ligger den der.”

Hvis en artikel el.lign. er skrevet af en journalist hos Danmarks Radio, tilsiger princippet, at “Danmarks Radio” er værre end “Journalist”, og derfor vil ordet/sætningen mv. havne i kategorien “Danmarks Radio”.

Den nævnte side forklarer i øvrigt kategorierne og viser også antallet af poster pr. kategori.

Du har som altid databasen her.

Korrekt men røvkedeligt

For nogle år siden besluttede jeg at skrive en bog. Det skulle være en selvbiografi – blandt andet om en fornem behandling i psykiatrien og et langvarigt psykologforløb.

Da jeg ikke havde prøvet det før, hyrede jeg en såkaldt “forfattercoach”. Jeg har det nemlig ikke som Pippi Langstrømpe, der antager, at hun kan alt det, hun ikke tidligere har prøvet. Jeg er altid i tvivl, om jeg er “god nok”. Det gælder i alle livets forhold.

Jeg sendte ham udkast til de første to kapitler. Hans tilbagemelding var “Det er korrekt men røvkedeligt”. Dermed døde forfatterdrømmen i mig. Jeg blev faktisk vældig ked af det, fordi jeg syntes, jeg havde en historie, men åbenbart ikke var i stand til at formidle den.

Nu bruger jeg i stedet min #superkraft, som er at se de fleste detaljer, på at hjælpe en virksomhed lidt med deres hjemmeside. De er vældig glade for at få noget retur, som er “korrekt men røvkedeligt”.

Jeg har dette mantra:

Der er meget, vi kan på grund af diagnosen – ikke på trods af.

Virksomhedens side skal ikke være sjov men korrekt. En hjemmeside, der dybest set skal sælge virksomhedens ydelser, skal være korrekt, når kunderne skal vurdere, hvilken kvalitet ydelsen mon vil have. En sjusket side fører muligvis til, at de også forventer en ringe ydelse. Måske henvender de sig derfor hos en anden leverandør?

Noget om #superkraft og autisme

Direktøren for virksomheden skrev i december 2023 blandt andet til mig: “Det er noget af en #superkraft, du har der”. Og det har han ret i. Jeg ser de fleste detaljer i en tekst. Eksempelvis kan jeg ofte også se, om et billede er en eller to pixels for højt eller bredt. Sådan er det og sådan har det været hele mit liv. Jeg har bare ikke været klar over, hvordan jeg kunne udnytte min #superkraft.

Alle med en autismespektrumforstyrrelse, og Aspergers syndrom, som jeg har, og som er en gren af autisme, har en #superkraft. Det drejer sig “bare” om at finde den. Nogle kan huske 100 decimaler på Pi, eller hvor 200 skruer i en computer skal sidde. Det ville jeg aldrig kunne. Men jeg kan noget andet. Jeg skulle blive 59 år, før det for alvor lykkedes at finde en niche til min #superkraft.

Der er ingen roser uden torne. Detaljefokus passer dårligt med moderne sociale medier. Der er mange tekster, jeg er nødt til at springe over, fordi de simpelthen er alt for sjuskede eller dårlige. Jeg kan slet ikke holde ud at læse dem. De værste sorterer jeg fra og er skribenten på min “venneliste” på Facebook, sletter jeg vedkommende, da jeg alligevel aldrig vil komme til at læse vedkommendes opslag.

Psykologen sagde engang til mig: “Når en autist ser en revne i væggen, ser hun kun revnen – ikke resten af væggen.” Det passer helt perfekt på mig.

Her følger månedens eksempler

1) Udenfor kategori: “På hans Døds attest står den at hans registeringssted for fødsel er Sundeved”. Selv ville jeg formentlig have skrevet: “På hans dødsattest står, at han er født i Sundeved”.

2) Jeg bryder mig ikke om “et skriv”, men et opslag i “Den danske ordbog (DDO)” viser, at udtrykket har været kendt siden 1982: “Vældig godt og rammende skriv om pressen og kongehuset”. Jeg er atter langt bagud …

3) Nu må det stoppe! Man indtager mad og/eller drikke m.v., men man kan altså ikke indtage et nyt år. Eksemplet stammer fra TV2 Østjylland: “Med indtagelsen af 2024 …”.

4) Prøv at udtale det: “Dengang som nu, en forbrydelse at obejktiviserer mennesker på den måde”.

5) I forbindelse med Jens Rosendals død og sangen “Du kom med alt det, der var dig” mindes en skribent sin fars besættelse: “Vi sang den til min fars fødselsdag i august ’22, 4 uger efter besatte vi ham”.

6) Udenfor kategori: “Jeg har en video streming server(rtmp server) som jeg ønsker at indtigere på min hjemmeside”.

7) Her er endelig lidt til min favorit-kategori “Pleonasmer”: “Vi regner med at genåbne igen i morgen fredag”.

8) I den seneste sprogpost fra den 1. januar 2024 var jeg inde på, at bindestregen er på vej ud af skriftsproget. Her er et grelt eksempel fra en bogforside, for der burde jo have stået “rejse-biograf”: “Mr. Saitos rejse biograf”.

9) Her vil jeg ikke gå på kursus i at skrive: “Jeg underviser på sommerens kursus i manuskripskrivning”.

10) Journalist -> Politikens bogtillæg lørdag den 6. januar fanget af Lars Kjædegaard (jeg har fået lov at bruge billedet): “Branden var, ligesom det var sket for Clarice Lispector, forudsaget af en cigaret”.

11) Journalist -> Politikens bogtillæg lørdag den 6. januar fanget af Lars Kjædegaard (jeg har fået lov at bruge billedet): “Katrine Marie Guldager afslutter triologi om tre kvinder …”.

12) En journalist bør vide, at når der er tale om en bevægelse, skal man vælge “ad” i skriftsproget, også selvom det er utrolig vanskeligt i talesproget at høre forskel på “af” og ad”: “Kan du ikke lige gå ned af trappen?”.

13) En anden journalist skal kende forskel på “kraft” og “kræft”: “Han led af fremskreden og uhelbredelig kraft”.

14) Sundhedsplatformen har noget, de kalder “Påmindelse om aftale”, hvor de blandt andet skriver: “Der kan være vigtige forberedelse inden du møder op”. Det burde de som professionelle kunne gøre bedre.

1. Er der en eller flere forberedelser?
2. Der skal sættes komma efter forberedelse (uanset om der er en eller flere).

15) Kristeligt Dagblad onsdag den 9. januar har også problemer med orddelingen, så her bliver det til “kulture-liten”.

 

16) På dette skilt i Coop den 11. januar, kunne jeg pege på adskillige inkonsekvenser, men jeg nøjes med “Lækker oste til …” (ja til hvad?). Og jeg tror ikke, at oste lækker.

17) Samme butik, samme dag “Slagterens hjemmelavet grise sylte fritvalg”. Der burde naturligvis have stået “Slagterens hjemmelavede grisesylte frit valg”.

18) Her er 1½ problem: Når det ender på -ende, er det ofte et verbum/udsagnsord i præsens participium/lang tillægsform. Og det gælder ikke dette, som min stavekontrol fanger på et splitsekund.  “Mere end 95% af tilfældende bliver palæstinensere arresteret uden sigtelse eller rettergang”.

Når det kun er 1½ problem, skyldes det, at det kun er en anbefaling, at der skal være mellem rum før procenttegnet. Det er ikke en regel. Anbefalingen gives, fordi vi i Danmark opfatter tegnet, som var det et ord, og skrev man ordet procent, evt. forkortet pct., ville man ikke være i tvivl om, at der skulle være mellem rum.

19) Fra den historiske dag den 14. januar 2024, hvor medierne fra morgenstunden var “fully booked” med tronskiftet, og således ikke havde plads til at sende Radioavisen: “Hvor er min radio avis ?” Omvendt af procenttegnet (i nr. 18) fremgår det af Retskrivningsordbogens § 53, at man ikke skal lave et mellem rum før spørgsmålstegn. Sætningen burde derfor have lydt “Hvor er min radioavis?”

20) Jeg indrømmer blankt, at det egentlige problem her ikke er mellem rummene. Det er i stedet, at den navngivne restaurant har afvist en kunde, fordi kunden havde en førerhund med. Det er helt utilstedeligt: “Dalle Valle restaurant bør kende til at Service hunde og Fører hunde ikke må afvises”.

21) Det ser ikke ud til at blive problematisk at få fyldt indhold i den nye kategori. Journalisten her burde vide, at man ikke forbinder nogen for noget. Man forbinder nogen med noget!: “Mange vil forbinde Morten Schelde for hans udsmykning af Amalienborg”. Måske skrev vedkommende i første omgang “huske” men ændrede til “forbinde” og glemte at konsekvensrette?

22) Er der ingen i virksomheden, der kan tænke (dr.dk den 16. januar)?: “Den Uafhængige Politik-lagemyndighed”.

23) Jeg troede, toppolitikere havde medarbejdere, der hjalp med korrekturlæsning mv. Sjusk fra formand for et regionsråd: “Jeg vil løbende poste indlæg, som jeg håber, at du vil følge med interessere!”.

24) En fugl i hånden er bedre end ti på taget, og dette er en form for lydskrift: “Hvor køber man en i taget sådan en sixpence”.

25) dr.dk den 19. januar i forbindelse med nyheden om, at Nordic Waste erklærede sig konkurs:

a) “Et jord” – nej vel.

b) Jord er ikke flertal men “utællelig”.

c) “… vant til alt håndtere …”.

26) Ord er overflødige: “Få fremkaldt dine biller her”.

27) Berlingske Tidende, søndag den 21. januar: “Hils dig, Frelser og Forsoner”. Peter Tudvad fandt det, og jeg har fået lov at bruge billedet. Suk. Salme nr. 192 hedder “Hil dig, Frelser og Forsoner”. Den slags er nu til dags uendeligt let at kontrollere. Hvorfor gør man det så ikke?

Jeg kan kun komme på en forklaring: Man kommer ikke i tvivl, og når man ikke kommer i tvivl, har man intet incitament til at kontrollere. Det forstår selv jeg godt.

 

28) Denne var vanskelig at kategorisere, men jeg endte med “Stavekontrol”: “En hyggelig aften i dit skønne selvskab”.

29) “At dodge” betyder nærmest “at undgå”. Hvorfor så ikke skrive det? “Håber I dodger sygdom og sengeleje”.

30) Jeg får højt hår over dette: “Hans drenge holdte en fremragende tale”, men det burde jeg nok ikke, for Den Danske Ordbog har det faktisk med – ganske vist som “uofficielt” men alligevel …

31) Når heller ikke journalisterne læser, hvad de skriver, så overser de ikke en gang, at der mangler et “ikke”, hvilket gør sætningen til volapyk. Billedet stammer fra Fyns Stiftstidende den 19. januar. Det er fundet af Alex Haurand, og jeg har fået lov at bruge det: “… der skal sikre, at kommunerne skaber kunstigt lave priser …”.

32) Lærer Danmarks Radio da aldrig at dele ordene korrekt? Dette stammer fra dr.dk den 23. januar: “Udskældt milliardær bag Nordic Waste kan “i den grad ikke’ drages til ansvar, mener byrå-dsmedlem”.

33) Tågesnak: Billetpriserne stiger, så flere tvinges over i privatbilismen, men denne skribent er bange for, at det modsatte ville kræve flere toge: “Ville det ikke kræve endnu flere toge og togvogne?”. Jeg får også højt hår og dårlige nerver af denne type tågesnak, men det kan jeg godt glemme, for DDO har det med som tilladt – dog i parentes, men det er der.

Det er muligvis et eksempel på, at det mange siger eller skriver, optages i ordbogen, selvom det forkert. Og dermed bliver det pludselig rigtigt. Det kalder man, at “sproget udvikler sig” og at vi jo “ikke skriver som på Grundtvigs tid”.

34) Kun Danmarks Radio kan finde på at dele ordet “app”: “Nu kan det blive mere risikabelt at hente ap-ps på iPhone”. Eksemplet stammer fra dr.dk den 26. januar.

35) Suk: “Center Pub’en^s” – men ikke god gammeldags bogstavering.

36) Denne er umulig at fange selv for de bedste ordbøger, for der er jo noget, der staves “vende”. Man kan nok kun vælge det rigtig ord, hvis man hørte efter i skolen: “Folk skal så bare vende sig til at bruge flere penge på fødevarer”.

37) Politiken lørdag den 27. januar. Hans Hyttel (som har tilladt mig at bruge billedet) spørger meget klogt “Plejede det ord ikke at betyde noget andet?”: “Da der var allermest brug for det, trådte han ind i EM med en klassekamp”

Nogle mener, at “klassekamp” er et pendulord ligesom “Bjørnetjeneste”, der pludselig blev en stor tjeneste modsat noget, der slet ikke var en tjeneste, tvært imod. Det er noget sludder, eftersom det hedder “pendulord”, fordi pendulet svinger frem og tilbage, og mht. ordene betegner, at de får den modsatte betydning. Man kan ikke sige, at der findes noget modsat af “klassekamp”, det skulle da lige være “Det faglige hus”, der forleden ringede til mig. Det blev en ret kort samtale … De bryder sig ikke om djøfere.

38) Endnu en journalist. Denne gang en der ikke er klar over, at det på danske hedder “kobberminer”: “X sælger sin helt fantastisk beliggende cafe/restaurant, Y, den gamle udskibningshavn for de store kopperminer.”

39) Gefundenes Fressen for enhver stavekontrol: “Jeg har kvinderne mistænkt for, at der også er estetiske overvejelser med i beslutningen”.

40) Det hedder altså “blakket”: “Selvom nabolaget har et flakket ry”.

41) Professionel studiekoordinator: “46 lærere dimitterede (og endnu flere påførende).” Jeg er sikker på, at der skulle have stået “pårørende”.

42) Ældreminister og medlem af Folketinget for Moderaterne Mette Kierkgaard skrev den 25. januar på LinkedIn, at regeringen ville “redigere i virkeligheden”. Jeg skrev en kommentar og spurgte, om der ikke burde have stået “navigere i” – og frabad mig i øvrigt, at de redigerede i min virkelighed. Den 29. januar har jeg ikke fået svar.

43) Danmarks Radio, drtv den 30. januar, kender ikke den enkle og banale “løber-regel”: “Regeringen præsentere nyt ældreudspil”.

 

---

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.