Indlæg

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Dan Turèll holdt af hverdagene. Jeg holder af nætterne

Dan Turèll, Kim Larsen og Grundtvig

Topbilledet er fra Wikipedia og forestiller Vindbyholt Kro, hvor Grundtvig engang overnattede på vejen til faderen i Udby Præstegård. Koblingen til Grundtvig findes til sidst.

En personlig refleksion over nætternes ro, hverdagens stemmer og det anderledes styresystem. Med afsæt i Dan Turèll, Kim Larsen og Grundtvig handler artiklen om søvn, stilhed, bipolaritet, autisme og retten til at leve sit liv på sin egen døgnrytme.

Dan Turèll holdt af hverdagene. Jeg holder af nætterne

I “Vangede billeder” fra 1975 skrev Dan Turèll, at han holdt af hverdagene. I 2025 skrev jeg, at jeg holder af nætterne. Det er egl. ikke noget, jeg tør fortælle til nogen, for så tror de bare, jeg er på vej til at blive manisk igen. Det synes jeg nu nok, jeg kan mærke, at jeg ikke er. Jeg kender udmærket min hjernes op- og nedture.

Der er bare det, at når man bor i en lejlighed, følger man helt automatisk med i naboernes liv, om man vil det eller ej, men de sover pænt om natten, og der vil jeg derfor gerne være oppe og nyde freden og roen. Psykologen siger, at det er normalt for en autist, og det beroliger mig. Om natten er her så dejligt stille. “Om lidt blir her stille, om lidt er det forbi” sang Kim Larsen og Bellami i 1995.

Hvis jeg vågner kl. 04, og føler mig frisk, står jeg op og læser 2-300 år gamle kirkebøger. Jeg elsker det. Det er mit liv.

Psykologen og jeg har talt om “stopklodser”, altså hvad er “farligt”, fordi det er anderledes end normalt, ikke for normale mennesker men for mig? Jeg er kommet frem til:

  • Manglende appetit
  • Manglende motion
  • Manglende søvn
  • Nattestilheden – og så var det jeg næsten ikke turde sige, at jeg holdt af nætterne pga. stilheden

Jeg tør ikke sige sandheden i Distriktspsykiatrien

Når Distriktspsykiatrien spørger til min søvn, fordi det er sådan en god og nem målbar parameter, svarer jeg altid med gennemsnittet, der er normalt, og som jeg henter fra appen “Autosleep”. Gennemsnittet dækker over betydelige variationer og fortæller ikke om tidspunkterne. Jo ældre man bliver, jo mindre er søvnbehovet. I min alder er det vel omkring 6-7 timer, og det opnår jeg fint, endda mere, og det kommer ingen ved, hvornår jeg sover.

Jeg holder af en eftermiddagslur på en time ved 16-tiden, og derfor er jeg ikke træt kl. 22. Det er en af de fordele, man har ved at være pensioneret. Man kan sove, når man vil. Kroppen skal nok selv efterspørge sin hvile, men den stiller ikke uret.

Grundtvig var (også) bipolar

Jeg er (godt nok “lidt” langt ude) beslægtet med Grundtvig, idet han er “5 * fætter 7 * forskudt” til mig. Billedet herunder stammer fra lidt af diagrammet, som du finder i sin helhed her. Det kræver desværre, at du logger ind. Har du ikke en konto, opretter du bare en.

Hvornår tror du for øvrigt Grundtvig skrev sine mere end 400 salmer? Svaret er: Om natten. Der kunne han koncentrere sig, for der havde han ro.

“Også” er i parentes, for jeg føler mig ikke længere syg. Jeg tror, psykiatrien har gjort mig rask. Og det er jeg meget taknemmelig for efter et mere end tiårigt forløb.

Bipolar affektiv sindslidelse er en sygdom; den kan man i heldige tilfælde blive kureret for. Autisme er ingen sygdom. Det er bare et anderledes styresystem. Der behøver man ikke blive “rask”.

Jeg er i øvrigt meget begejstret for mit anderledes styresystem, da det udnytter de fleste af mine kompetencer.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Jeg får stress, når folk er ustrukturerede

Skyldes det min Asperger?

Når et samarbejde drukner i usammenhængende beskeder og manglende struktur, reagerer jeg med øjeblikkelig stress. For mig er systematik en forudsætning for overblik, og uden den bryder tingene sammen. Men er det min Asperger, der gør mig så sårbar over for andres kaos – eller er det kaosset, der er problemet?

Jeg får stress, når folk er ustrukturerede

En forening mangler bistand til bogføring og måske også til lidt økonomistyring. Og det har jeg sagt ja til at gøre på frivillig basis. Selve bogføringen interesserer mig ikke noget videre, og jeg har sådan set heller ikke forstand på det, men det kan jeg nu nok lære. Opgaven begrænser sig til ~ 60 bilag årligt, hvilket vil sige ~ 5 bilag om måneden. Herregud …

Det, der interesserer mig, er resultatet af bogføringen; det er der, man kan begynde at tale om økonomistyring, og det er der, man kan begynde at lege med Excel, hvilket jeg jo synes er sjovt. Her kan foreningen og jeg måske få lidt nytte af hinanden, og jeg kan yde lidt bistand. Der kan muligvis også være lidt socialt i det.

Men jeg er allerede ved at bakke baglæns tilbage, for min kontaktperson er simpelthen så ustruktureret; jeg kan slet ikke være med, og jeg har mistet overblikket. Jeg sander til i e-mails, og jeg får stress. Jeg har allerede nu 20 e-mails liggende, og der er sikkert endda nogle, jeg har slettet.

  1. Jeg arbejder selv ekstremt struktureret.
  2. Jeg samler fx emner sammen til en e-mail og skriver det, der skal skrives og sender et samlet svar.
  3. Jeg nummererer emner, så begge/alle parter er klar over, hvad vi taler om.
  4. Jeg er god til kalenderstyring.
  5. Har vi aftalt et telefonmøde kl. 15, ringer jeg op kl. 15:00, da jeg synes, det er nemmest for alle parter.

Har jeg snydt, eller har jeg bare Aspergers syndrom?

Jeg ved ikke, om der er noget galt med mig, og om jeg burde kunne klare det – men jeg kan ikke.

Når jeg af og til tvivler på, om jeg har snydt hele borgermusikken, og at jeg måske bare kunne tage mig sammen og arbejde, siger psykologen altid, at man ikke får pension uden grund. Hun advarer mig også mod at arbejde.

Min erhvervsevne er lig nul, men jeg mærker det jo ikke, når jeg roder med mine egne ting og faktisk har en ret høj produktivitet.

  • Jeg bestiller noget,
  • jeg hjælper folk,
  • jeg kommer fremad med oprydningen i Legacy,
  • jeg bliver en bedre slægtsforsker,
  • jeg deltager i et Excelkursus,
  • jeg har brugt minimum 333 timer på i 2025 at skrive 211 artikler til hjemmesiden
  • osv.

Det er ikke mig, der har et abonnement på Netflix, det er ikke mig, der sidder og glor ud i luften. Det har jeg folk til.

Er det min Asperger, der bevirker, at jeg arbejder så ekstremt fokuseret og struktureret? Det kan godt være, men jeg kan ikke gøre det anderledes. Og i mine 23 år på arbejdsmarkedet, var jeg jo også en ressource. Mennesker med Aspergers syndrom er ofte en gave til en chef. Jeg holder fast i, at jeg har en god karriere bag mig.

Hele mit liv er ekstremt skematisk, og jeg trives enormt godt med det. Der er næsten ingen emner, jeg ikke har styr på, og mangler jeg overblik over et eller andet, sørger jeg for at lave det. Jeg elsker mine skemaer, selvom jeg godt ved, andre synes, jeg er mærkelig.

Men de kan alligevel godt lide et Excelark, der løser en af deres konkrete opgaver. Jeg har lavet så mange budgetter for folk, at jeg faktisk ikke gider mere, for i realiteten kan man jo ikke lave et budget for en anden, da man ikke ved, hvad de ønsker at prioritere det kommende år.

Men at sige “nej” er ikke en af mine kernekompetencer.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

En fin oplevelse i Proshops Pick-up Point i Sydhavnen (Bådehavnsgade 2B)

40″ LG UltraWide 40WP95XP-W

En fin oplevelse i Proshops Pick-up Point i Sydhavnen (Bådehavnsgade 2B)

Nogle gange rammer hverdagen én med en blanding af små mirakler og tekniske udfordringer. Denne gang begyndte det med en pakke, der ikke kunne komme frem med PostNord, men endte med en både effektiv og hjertevarm oplevelse hos Proshops Pick-up Point i Sydhavnen. Midt i et lokale fyldt med mennesker, skærme, betalingsstandere og juletravlhed trådte et fremmed menneske ud af mængden og spurgte: “Behøver du hjælp?”

Selv udleveringen af pakken blev også et øjeblik af menneskelighed. Den unge medarbejder, der kom slæbende med min enorme kasse, konstaterede tørt, at “ældre kvinder, der henter en kasse til 10.000 kr., snyder sjældent”. Effektiviteten fejlede bestemt ikke noget – syv minutters ventetid fra betaling til udlevering er imponerende.

Hjemme ventede til gengæld teknikkens luner. Den nye 40″ UltraWide-skærm er et vidunder, men også et vidunder med et mysterium: Af og til en mørk stribe i højre side. PC og skærm må et smut forbi GladTeknik.

Efter jeg havde opgivet PostNord, fik jeg Proshop til at sende min fantastiske nye skærm igen denne gang til deres Pick-up Point i Bådehavnsgade 2B, 2450 SV. Det var en af mine læsere her på siden, der havde foreslået den mulighed.

Torsdag morgen tog jeg derud, og jeg var meget spændt, for jeg havde ikke været der før. Jeg havde læst om, hvordan man gjorde, så jeg havde medbragt mit pas. Der var mange mennesker i det ret lille lokale – måske 50 – og tjek ind-skærme og betalingsmuligheder både her og der. Medarbejderne løb frem og tilbage og udleverede pakker.

Jeg havde taget min solsikkesnor på, for jeg havde på forhånd gættet, at der ville være run på her op mod jul. Jeg må have set helt rådvild ud, for ud af mængden trådte en yngre kvinde hen til mig og sagde “behøver du hjælp?”. Jeg kunne have omfavnet hende – eller det der var værre: jeg kunne have kysset hende. Hun forklarede ganske kort, hvordan man bar sig ad, hvilke standere, der var til hvad, og så var det jo nemt. Men bare tænk på et menneske, der har det overskud midt i juletravlheden, der gør, at hun træder frem af mængden og spørger “behøver du hjælp?”

Nogle gange bliver jeg så glad over mine virkelige medmennesker contra dem på det asociale medie Facebook, der kalder mig “jødehader”. Det, jeg skrev, lød rigtig godt, og som er et både godt og vigtigt initiativ, var Line Barfods opslag med blandt andet ordlyden: “I går sagde Borgerrepræsentationen enstemmigt ja til vores forslag om at styrke kampen mod ulovlig udlejning og boligsvindel i København.” (Til orientering:”Karnov” er en lovsamling, og jeg prøvede at være sjov). Hvordan ulovlig udlejning og jødehad hænger sammen, ved jeg ikke. Han har ikke svaret på mit sidste spørgsmål.

Den gennemsnitlige ventetid, fra man betalte ved en af standerne, til man fik pakken, var ca. syv minutter. Det var utrolig effektivt. Jeg spurgte den unge mand, der kom med min kæmpe kasse, om han ikke skulle se mit pas, men han kiggede på mig og på kassen og sagde “det behøver jeg nok ikke. Ældre kvinder, der henter en kasse til 10.000 kr., snyder sjældent”. Det kunne jeg jo kun give ham ret i. Det er helt sikkert, at jeg vil bruge Proshops Pick-up Point igen en anden gang.

Oplevelser med det nye vidunder

Skærmen er en 40″ LG UltraWide 40WP95XP-W – 5120×2160 (5K2K) – IPS – 96W USB-C.

Jeg fik kassen hjem, pakket ud og bugseret den gamle skærm ned og den nye op på bordet. Den var nem at samle: ingen skruer og møtrikker for at få foden på. Den er helt vild. Aldrig har jeg haft så fantastisk en skærm.

På min tidligere skærm, skulle jeg selv arrangere fx fire aktive vinduer ved siden af hinanden. Det finder denne selv ud af, når man vælger maksimer. Det er slut med at sidde og hive og flå i hjørner og kanter for at få det til at passe, den kan simpelthen selv gruppere vinduerne, så man får et resultat som på billedet nederst, hvor jeg har browseren Firefox øverst til venstre og ved siden af et regneark. Nedenunder er Legacy til venstre og til højre er en noteblok i Notepad++

Den kan også meget andet, men de finere indstillinger er jeg ikke nået til endnu, for der er et underligt problem, der skal løses først: til tider bliver den mørkere i ca. 10 pct. af højre side, og det skal den bare ikke. Til den pris skal alt være perfekt. ChatGPT mener, at min PC mangler et grafikkort, og at det er derfor, der af og til opstår et mørkt område.

Tænk jeg troede, at når ens PC kunne vise et billede på skærmen, var det fordi, den netop havde et grafikkort. Mit nabo er en ung mand, der gamer, så jeg spurgte ham til råds. Han troede heldigvis også, at så havde PC’en et grafikkort. Hrm … så er jeg altså ikke helt dum.

Nu sender jeg PC og skærm ned til mine trofaste venner hos GladTeknik, og så må de se på det. Når der tales HDR, Ram, BIOS, vandkøling, I/O osv. er jeg stået af. Jeg er bruger, og det er jeg ikke en gang flov over. Men af og til frygter jeg, hvordan jeg skal klare mig om 30 år, og jeg forstår mennesker på 85, der allerede nu siger “Jeg kan ikke finde ud af det”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Tænk jeg synes altså, jeg har det hyggeligt!

Fravær af unødvendige sanseindtryk

Sådan skaber man et hjem, hvor ro, klarhed og overblik får lov at dominere – og hvor selv de mindste detaljer er valgt med omtanke. For mig begynder det med fraværet af unødvendige sanseindtryk. Jeg trives bedst i omgivelser, hvor tingene ikke råber på opmærksomhed, men understøtter hverdagen stille og effektivt. Det er et bevidst valg at skære ind til det essentielle: kun det, jeg bruger, har behov for eller har en reel relation til, får lov at være her.

Resultatet er et hjem, der giver mig både velvære, fokus og en følelse af orden. Mange opfatter måske “hygge” som noget, der kræver mange ting, men for mig ligger hyggen i netop det modsatte – i at kunne trække vejret frit og lade tankerne falde til ro i nogle rum, der ikke forstyrrer min hjerne med de mange sanseindtryk.

Tænk jeg synes altså, jeg har det hyggeligt!

Du behøver ikke læse den grå tekst, der bare er forhistorien.

I lørdags røg COAX-kablet ud af min router, og så kan man ikke komme på nettet via Wi-fi. Heldigvis kunne jeg danne Hubspot med telefonen, hvilket betyder, at jeg brugte telefonens internet til at danne forbindelse, og så kunne jeg komme på nettet på min iPad. Jeg ringede til YouSees kundeservice og fortalte, at det kun var den lille nedadgående lampe på routeren, der blinkede. Resten var dødt. Han sørgede for at sende en tekniker, som har været her i dag. 

I mellemtiden kiggede jeg nærmere på routeren og fandt ud af, at den lille kobbertråd fra COAX-kablet ikke var rigtigt inde i routeren, fordi selve kobbertråden slet ikke befandt sig, hvor den skulle, selvom skruen var skruet helt i. Kablet kunne uden videre trækkes ud, da det kun var holdt på plads af et stykke sølvpapir. Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Derfor opretholdt jeg min fejlmelding, uanset at jeg selv havde fundet ud af at sætte kobbertråden på plads og opnå Wi-fi-forbindelse, for tiden fra lørdag til tirsdag kan føles lang, når man lever på nettet.

Det er slet ikke det, historien handler om. Den handler derimod om, at teknikeren fra YouSee sagde “Det er ikke mange ting, du har her”. Jeg svarede ham “Jeg kan vældig godt lide det sådan”. Jeg skulle sikkert have sagt noget andet, for det kunne jo opfattes som en afvisning eller irettesættelse. Det var ikke sådan ment, men det var, hvad jeg lige kunne finde på.

Det minder mig om, at jeg havde en veninde, der sagde “Du har det ikke hyggeligt”. Tænk jeg synes altså selv, jeg har det både hyggeligt og klassisk.

Jeg har fjernet alle unødige sanseindtryk

Med vilje har jeg kun det, jeg skal bruge, og jeg har fjernet alle unødvendige sanseindtryk. Da jeg fik malet for lidt mere end et år siden, smed jeg de fleste af de bøger ud, jeg vidste, jeg aldrig nogensinde ville få læst igen,og som bare stod og samlede støv.

Dog bevarede jeg en del bøger, der fortæller mig historien om mit liv fx Dea Trier Mørch, Marge Piercys “Vida”, Bente Clods “Brud” og “Vent til du hører mig le”, Preben Koks “Skæld ud på Gud”, “Kim” af Vibeke Malthe-Bruun, Henrik Pontoppidan og “A. A. Milnes “Peter Plys” osv.

Resten af mine bøger er opslagsværker om historie og til slægtsforskning, fx “Kvindfolk”, “Tysk – Dansk Ordbog” af P. L. Ipsen, “Danmark i 30’erne”, “Skriv om din slægt, “At skrive Slægtshistorie” osv.

Jeg elsker “renheden” i mit hjem. Jeg kan simpelthen godt lide fraværet af unødvendigheder og sanseindtryk. Når man har Aspergers syndrom, forstyrres man ofte af de mange sanseindtryk, der kan være synsindtryk, lydindtryk og lugte. Så at fjerne de mange sanseindtryk i hjemmet gør, at jeg har det meget bedre,

Når jeg ser billeder fra andre menneskers hjem, synes jeg, de har virkelig mange ting stoppet ind på gulvet, på væggene, i reolerne og på skrivebordet. Jeg kan selvfølgelig godt se, at det sikkert er det, de/man forstår ved at have det “hyggeligt”, men i min verden er det mange unødvendige sanseindtryk, som jeg helst vil være foruden.

Billeder fra mit elskede hjem

Billede 1

Min arbejdsplads, hvor jeg dagligt bruger mange timer, og hvor jeg har det bedst.

  • Inden jeg tog billedet, sørgede jeg selvfølgelig for at rydde lidt op.
  • Den lille sorte kasse i venstre side af skrivebordet er en NAS, som er en server, hvor jeg blandt andet dagligt gemmer backups, før de bliver sendt i kopi til skyen. Sidstnævnte sker også dagligt.

Billede 2

Reolerne med de bøger der fik lov at overleve, to reserve-PC’er købt brugt, frigjort hyldeplads og et par kasser med “slægts-ting”, der ikke kan digitaliseres.

I kasserne er fx genstande fra min far (frihedskæmperarmbindet, manchetknapperne, uret, servietringen i sølv m.v.) og farmor, et 100 år gammelt album med billeder fra farmors og farfars hjem på Brede osv.

Billederne har jeg selvfølgelig digitaliseret for længst, men selve albummet – med en form for pergament mellem siderne – der er ved at falde fra hinanden, bevares til den dag, jeg dør. Derefter er der nok ingen, der er interesserede i det. Og så ryger det på vel på forbrændingen sammen med mig? Det er lidt trist at tænke på, men sådan er det, og jeg vil jo ikke selv opleve det. Heldigvis.

Billede 3

Når jeg vender mig væk fra skrivebordet, har jeg mine to “pause- og gæstepladser” 4 – 5 meter væk. Man sidder godt i de to lænestole, der bare er fra Ikea. Det er med vilje, jeg ikke har en sofa og aldrig har haft det. Jeg har ikke lyst at dele plads med nogen.

Jeg kan godt lide Asger B. C-lampen i vindueskarmen og bakkebordet af Hans Bølling. Den blå vase passer ganske godt til bakkebordet. Og jeg kan godt lide udsigten ud mod Hvidovre Torv, dels pga. Torvet selv, dels fordi der er så langt over til genboerne.

Billede 4

Spisestuen der kun bruges med års mellemrum. Både superellipse-bordet og 7’er-stolene er købt brugt, for jeg kan godt lide designerting, men der er også noget, der hedder økonomi.

Lysestagerne er Piet Hein-stager. Lysene tændes kun, når her er gæster, så de holder længe.

Billede 5

Når man vender sig ud mod Torvet i spisestuen ser her sådan ud. Der er ikke så meget at sige om det. Jeg kan bare godt lide rummeligheden.

Den opmærksomme læser vil måske have bemærket, at samtlige “planter” er kunstige. Jeg synes, der skal være et eller andet, men jeg orker ikke at stå indendørs og rode med jord og ompotning. Så løsningen blev kunstige “planter”

Billede 6

Udsigten fra min seng, hvor der intet er på væggene til at forstyrre min hjerne, når jeg skal sove. Jeg elsker de vægge. Snavsetøjskurven er af stål, og jeg kan i det hele taget godt lide stål på grund af renheden.

Andet er der vist ikke at sige her.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.