Morten Toustrup AKA Tømmermand

Min mest besværlige ane: Morten Toustrup

Morten Pedersen fra Brande var min mest besværlige ane at få hold på – og måske netop derfor en af dem, der blev mest levende. Han var stavnsbundet, fik fripas, lærte snedkerhåndværket i København og endte som gårdmand i Snejbjerg. Men historien handler også om hans hustru Anne Jensdatter, der efter brand og tab endte sine dage i fattighuset.

Dette er fortællingen om et almindeligt menneskeliv, der alligevel rummer både frihedstrang, fald og forunderligt stærke spor i kilderne.

Der findes aner, man næsten kommer til at holde af, fordi de har været så vanskelige at få hold på.

For mig er Morten Pedersen en af dem.

Han blev født omkring 1744, formentlig i Brande, og døde i 1810 i Snejbjerg. Undervejs i kilderne gemmer han sig bag flere navne: Morten Pedersen, Morten Tømmermand, Morten Toustrup og Morten Pedersen Kiersgaard.

Det lyder måske som fire forskellige mænd, men det er den samme.

Netop derfor blev han min mest besværlige ane.

Drengen fra Brande

Brandes kirkebog begynder først i 1774, og derfor kan hans fødsel ikke findes dér. Men et senere dokument fortæller det afgørende: Morten Pedersen var født i Brande.

Som lille kom han med sin mor, Anne Mortensdatter, til Sejrup under Hastrup Gods, da hun giftede sig anden gang med Mads Pedersen i Sejrup.

Dermed blev Morten knyttet til Hastrup Gods. Han gik i skole, blev konfirmeret og lærte snedkerhåndværket.

Men han ville videre.

Fripasset fra Hastrup

I 1771 fik Morten Pedersen sit fripas af Anders Bagger til Hastrup. Morten var da 27 år.

Det var ikke et lille dokument. Det var hans adgangsbillet til et andet liv.

I fripasset står, at Morten var født i Brande, at han var kommet til Hastrup Gods med sin mor, og at han ønskede at søge “sin Lykke og Brød paa Andre Steder” for at dygtiggøre sig yderligere i snedkerhåndværket.

Senere lod Morten fripasset tinglyse. Det var klogt gjort. Netop derfor er ordlyden bevaret, og netop derfor kan vi i dag følge ham videre.

Han kom til København og lærte snedkerprofessionen. Da han døde mange år senere, skrev præsten i Snejbjerg kirkebog:

“En meget sindig, forstandig og retskaffen Mand. I adskillige Aar havde han været i Kiøbenhavn, hvor han lærte Snedker Professionen, den han dog icke siden giorde til Næringsvej.”

Det er en usædvanlig smuk karakteristik i en kirkebog.

Morten Tømmermand

Efter tiden i København dukker Morten op i Brande og på Thyregod-egnen.

Her kaldes han flere gange “Morten Tømmermand”. Han står fadder ved dåb, og sporene viser, at han ikke bare var en tilfældig mand i sognet. Han bevægede sig i et netværk af familie, håndværkere, hosekræmmere og gårdfolk.

Navnet “Tømmermand” passer godt med det, vi ellers ved om ham: Han var uddannet i snedkerfaget, men gjorde det ikke senere til sin egentlige levevej.

Hans liv tog en anden retning.

Gårdmanden i Snejbjerg

Omkring 1785 købte Morten gården Store Toustrup i Snejbjerg Sogn af Jens Ahle. Derfor møder vi ham også som Morten Toustrup.

Han havde Store Toustrup i omkring 20 år.

I 1806 købte han derefter Kiersgaard i Snejbjerg. Det blev den gård, hans navn til sidst blev knyttet til. Ved sin død i 1810 kaldes han “Gaardmand Morten Pedersen i Kiersgaard”.

Han nåede kun at bo der få år.

Men på de få linjer i kirkebogen står der noget, der får ham til at træde frem som menneske: sindig, forstandig og retskaffen.

Anne Jensdatter

Morten var gift med Anne Jensdatter, født omkring 1755, også formentlig i Brande.

Hun overlevede ham i 28 år.

Og hendes historie er på sin vis endnu mere tragisk end hans.

Efter Mortens død sad Anne tilbage som enke. I 1815 gik det galt. Hun var gået til Albæk for at besøge slægtninge, og sønnen Peder Mortensen arbejdede i engen, da gården brændte.

Ifølge Johan Sulkjær opstod ilden efter bagning. Folk strømmede til fra Snejbjerg og Herning, men da brandfogeden endelig kom frem, var det hele forbi. Husene var faldet.

En enkelt gnist ændrede hendes liv.

Hun havde været gårdmandskone og gårdmandsenke. Men da hun døde i 1838, skrev præsten:

“Almisselem i Fattighuset. Enke efter Gaardmand Morten Pedersen Kiergaard, født i Brande. 83 Aar.”

Det er en voldsom social deroute samlet i få ord.

Fra gård til fattighus.

Hvorfor han var så svær at finde

Morten var svær, fordi han skiftede navn efter sted, funktion og gård.

Han kunne være:

• Morten Pedersen
• Morten Tømmermand
• Morten Toustrup
• Morten Pedersen Kiersgaard
• Morten Toustrup Pedersen

Desuden mangler Brandes kirkebog for den periode, hvor han blev født. Derfor skulle hans oprindelse findes ad omveje.

Det tog omkring tre år at finde frem til, at han var fra Brande. Den 29. marts 2006 kom det afgørende gennembrud i en mail fra Christian Tirsgaard fra Give Egnens Museum. Her fremgik det, at Morten som lille var kommet med sin mor til Sejrup, og at han derfor blev stavnsbundet under Hastrup Gods.

Det var et af de store øjeblikke i min tid som slægtsforsker.

Hjælpen fra andre

Denne historie er ikke fundet af mig alene. I min spæde begyndelse som slægtsforsker var jeg på ingen måde kompetent til det.

Dygtige slægtsforskere hjalp med hver deres brik: Arne Feldborg, Villy Sørensen, Christian Tirsgaard, Ole Bech Knudsen og flere andre. Nogle fandt spor i kirkebøgerne. Andre i skøde- og panteprotokoller. Andre igen hjalp med at forstå forbindelserne mellem Brande, Thyregod, Snejbjerg og de mange mennesker omkring Morten.

Arne Feldborg pegede blandt andet på hosekræmmermiljøet omkring Morten. Jens Ahle, som Morten købte Toustrup af, havde været hosekræmmer. Andre i kredsen havde samme baggrund. Teorien kan ikke bevises fuldt ud, men den giver mening.

Ole Bech Knudsen fandt Mortens ejendomshandler i Hammerum Herreds skøde- og panteprotokoller. De viser en mand, der købte, solgte, lånte og investerede. Ikke bare en løsarbejder eller tilfældig håndværker, men en mand med jord, gård og økonomisk handlekraft.

Det vi ikke fandt

Noget blev aldrig fundet.

Der er ikke fundet noget skifte efter Morten Pedersen. Det skyldes formentlig, at Anne Jensdatter sad i uskiftet bo.

Vi har heller ikke fundet ham i Tømmerlaugets protokoller i København eller som snedkerlærling i svendenes regnskabsbøger.

Men fripasset og præstens ord ved hans død er stærke nok til at vise hovedlinjen: Han lærte snedkerhåndværket, kom til København og vendte senere tilbage til det midtjyske, hvor han blev gårdmand.

Hvorfor Morten stadig interesserer mig

Morten Pedersen er ikke spændende, fordi han var berømt. Han var hverken herremand, embedsmand eller historisk hovedperson.

Han er spændende, fordi hans liv viser, hvor meget et almindeligt menneske kunne rumme.

Han blev født i Brande, kom som barn under Hastrup Gods, fik fripas, søgte ud, lærte et håndværk i København, vendte tilbage, blev gårdmand i Snejbjerg og efterlod sig en enke, hvis liv endte langt hårdere, end det begyndte.

Han er også spændende, fordi han viser, hvad slægtsforskning kan, når den er bedst.

Den handler ikke kun om navne og årstal. Den handler om at finde et menneske i sporene efter ham.

Morten Pedersen var længe min mest besværlige ane.

Måske er det derfor, han også blev en af de mest levende.

Har du kommentarer til historien?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i historiens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og historien jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til historien til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.