Kontanthjælpsloftet virker…

Kontanthjælpsloft

Kontanthjælpsloft der virker…

Kontanthjælpsloftet bevirker (sammen med den lave integrationsydelse) fx at der nu er 64.500 fattige børn i Danmark. BUPL oplyste på et tidspunkt, at der i meget høj grad kan sættes lighedstegn mellem fattige børn og indvandrerbørn. Det bevirker fx, at folk, der pga. sygdom stort set ingenting kan, alligevel jagtes rundt i manegen i fx nyttejobs eller jobs, de må “tage” som følge af 225-timers reglen. Det bevirker fx, at mange ikke har råd til tøj, mad og medicin.

På Christiansborg ser verden dog anderledes ud:

Dagens pressemeddelelse

Jeg abonnerer på Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelser, så jeg kan følge med i, hvor godt det gå med beskæftigelsen i Danmark, og hvor stor effekten af kontanthjælpsloftet er. Det er altid rart at være opdateret. I dag oplyser ministeren, at det går rigtig godt med at få flyttet folk fra kontanthjælp og ud på arbejdsmarkedet. De tager faktisk et job, og de flytter altså ikke bare over på en anden offentlig ydelse.

I oktober 2018 var der 800 fuldtidspersoner færre på kontanthjælp end måneden forinden, og i alt er der sket et fald i kontanthjælpssystemet på 31.900 fuldtidspersoner fra april 2016 til oktober 2018, når man tager højde for sæsonudsving. Faldet udgør over 20 pct.

Faldet på 31.900 fuldtidspersoner kommer samtidig med, at regeringen indførte kontanthjælpsloftet og 225 timersreglen i april 2016. Kontanthjælpsloftet betyder, at man får større gevinst af at tage et arbejde, og med 225-timersreglen stilles der krav om, at man står til rådighed, hvis man kan arbejde.

Man skal altid læse hele teksten

Næstsidste sætning i pressemeddelelsen lyder: “De gode konjunkturer spiller selvfølgelig en væsentlig årsag til faldet, men jeg er også overbevist op, at regeringens politik har en betydning”, siger Troels Lund Poulsen.”

Det er dog pudsige formuleringer:

  • “Spille en årsag” – men de gode konjunkturer er dog nævnt.
  • “Jeg er overbevist…” som om om han slet ikke er overbevist.
  • “…har en betydning”” som om, at hvis den har en betydning, er den i hvert fald ikke ret stor.

 

6 replies
  1. Eric
    Eric says:

    Det samme så man før finanskrisen, altså at flere gik fra overførselsindkomst til arbejde. Det var fordi, der var mangel på arbejdskraft og var ikke et “holdningsspørgsmål”.
    En journalist sagde engang til Brian Mikkelsen, at højere straffe bevisligt ikke giver lavere kriminalitet, hvortil Brian svarede noget i retning af: “Vi har den politiske HOLDNING, at hårdere straffe virker.”

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      En interessant kommentar. Kan vi mon foruddiskontere en ny finanskrise (jeg har ikke forstand på børser og aktiemarkeder og alt det der)? Her er det primært et holdningsspørgsmål og det med de gode konjunkturer nævnes da også en passant.

      Jeg har alt for meget Asperger i mig til nogensinde at kunne være blevet en god politiker. Jeg kan ikke med holdninger, jeg foretrækker fakta.

      Svar
      • Eric
        Eric says:

        Der kommer helt sikkert flere kriser; det ligger i kapitalismens DNA. Finanskrisen var så lidt atypisk, fordi den blev forårsaget af bankernes og finanshusenes vanvittige spekulationer. Det gik rimeligt i mange år efter krakket i 1929, fordi man strammede reguleringen af finanssektoren, men så kørte det af sporet igen med Reagan & Co.’s liberaliseringer.
        Finanssektoren har moral som en hvid haj.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Eric

          Tak! Som jeg husker finanskrisen, var det for mange mest noget med, at priserne på huse og ejerlejligheder blev syvdoblede og at det var en varmluft-boble.

          Reagan måtte jeg lige slå op, da jeg er lige de ca. otte år yngre end dig: “to valgperioder fra 1981 til 1989.” Hans økonomiske politik husker jeg af gode grunde heller ikke, men jeg ved dog i det mindste, at den hed “reaganisme”, formentlig et ord for, at enhver skøtter sig selv.

          Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *