Hvad lavede tipoldefar Rasmus NIELSEN (1836 – 1917)?
Mange registreringer af erhverv
Hvad lavede tipoldefar Rasmus NIELSEN (1836 – 1917)?
I snart lang tid har jeg registreret mænds erhverv, hver gang de havde børn til dåb (eller blev fædre til et dødfødt barn). Det kunne også være, når de var forlovere eller stod fadder. I ældre tid er det desværre ikke muligt for kvindernes vedkommende.
Det kan man få noget ganske nyttigt ud af – blandt andet et stort spørgsmålstegn.
I min biologiske familie har jeg en tipoldefar Rasmus NIELSEN (1836 – 1917) på min farmors fars side, og når man ser på, hvad han lavede, tegner der sig et noget forvirrende billede, men måske også et billede på social opstigning?
Er det mon sandt, at han arbejdede sig op fra at være indsidder til at være husmand? Er det mon sandt, at han indimellem var arbejdsmand? Det var hans første kone, der frygtede så meget for udkommet, at hun i juni 1879 hængte sig.
Han aftjente sin værnepligt Jun. 1864.
Tjenestekarl Okt. 1864 i Maribo Sogn, Musse Herred, Maribo Amt
Indsidder Mar. 1867 i Hunseby, Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt
Indsidder Sep. 1869 - do
Arbejdsmand Feb. 1870 - do (folketælling)
Indsidder Maj 1874 - do
Indsidder Dec. 1876 - do
Indsidder Jun. 1879 - do
Indsidder Maj 1881 i Maglemer, Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt
Indsidder Mar. 1882 - do
Indsidder Mar. 1886 - do
Husmand Jul. 1888 - do
Husmand Maj 1889 - do
Arbejdsmand Feb. 1890 - do (folketælling)
Husmand Dec. 1891 - do
Alderdomsunderstøttet Feb. 1916 - do (folketælling)
Arbejdsmand Jan. 1917 - do
Sådanne registreringer er meget nyttige til både at udfylde det irriterende hul mellem 1801 og 1834 og selvfølgelig også alle de andre huller mellem folketællingerne.
Hvis jeg kun registrerede et enkelt erhverv, skulle jeg foretage et valg mellem alle de forskellige muligheder. Jeg havde måske valgt det “fineste”/”bedste”, som måske ville være arbejdsmand? Det ville bare ikke være hele sandheden om ham. Om dette så er sandheden, kan man ikke vide, men det er da bedre end at vælge et enkelt erhverv.
Ikke data fra konfirmationen
Jeg registrerer derimod ikke, hvad kirkebogen melder ved børns konfirmation. Det skyldes, at jeg tror, at der har præsten bare skrevet af fra det, der stod ved dåben. Præsten/degnen, eller hvem det nu var, har næppe spurgt forældrene, hvad de aktuelt var beskæftiget med. Det er bare genbrug af gamle data.
Et MOD til TNG: “Group custom events”
TNG, der står for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”, rummer lige p.t. 300 – gratis – muligheder for individuelle tilpasninger ved hjælp af de såkaldte MODs. Der udvikles konstant nye.
Et MOD modificerer (deraf navnet MOD) TNGs standarder, og det er ganske enkelt at installere et MOD; det er nærmest bare træk og slip. Denne side viser de 300 MODs, der passer til version 15.
Langt de fleste MODs kan herudover selv tilpasses, så man får sin TNG-side til at vise data lige nøjagtig, som man vil have det. Det tilbyder sider som MyHeritage, Geni mv. i hvert fald ikke.
Billedet herunder stammer fra Rasmus NIELSENs TNG-side. De 12 beskæftigelser er “foldet sammen”, da det ville være helt uoverskueligt at vise dem alle på rad og række. Det er udvidelsen (et MOD) ved navn “Group custom events”, der sørger for det. Den interesserede læser kan folde beskæftigelserne ud ved at klikke på pilen.
Lær at lave hjemmeside med TNG
Hvis du kunne tænke dig at lære at lave en hjemmeside til dine slægtsdata ved hjælp af TNG, holder jeg et kursus for begyndere den 15. og 16. november i Hvidovre. Du tilmelder dig her hos Hvidovre Aftenskole.
Herunder finder du udkast til slideshow, så du kan se, hvad weekenden blandt andet vil indeholde.
En af de slides, jeg stadig tænker over, og som derfor ikke er med endnu, er “Liste med nogle ting, du aldrig skal gøre”, hvor jeg vil dele ud af egne erfaringer. Du behøver jo ikke gentage mine fejl. En af dem er fx at genbruge ID-numre (Legacy kalder dem for RIN).
TNG_kursus_begyndere(1)Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Når den gode mand er indsidder, bor han vel til leje hos en anden familie og for at tjene til dagen og vejen arbejder han vel som arbejdsmand. Hvorfor mon han er alderdomsunderstøttet i 1916 og atter arbejdsmand året efter?
Ad diskussionen om konfirmation og præstens dovenskab, har jeg lige set efter i kirkebogen ved en oldefars konfirmation. Her nævnes først at faderen er død, dernæst navnet på stedfaderen samt moderens navn. Endelig bemærkes at han bor hos en given gårdmand. Det er dog ret udførligt.
@ Jørgen
Ja at han er arbejdsmand i 1917 (kirkebogen ved død) efter han i 1916 (ved folketællingen) er vel egl. en fin illustration af, at diverse indførsler altid er fine ledetråde men ikke ikke hele sandheden. Derfor er det godt at registrere mange erhverv.
Ja det er meget udførligt, og jeg afviser naturligvis ikke, at nogle præster/degne har gået anderledes til opgaven. Men især Charlottes eksempel viser, at det ikke altid var tilfældet.
Ikke alle husmænd kunne leve af deres jord og tog derfor arbejde. Der var også husmænd uden jord. Derfor ser jeg intet usædvanlig ved Rasmus Nielsen nævnes som arbejdsmand mellem de to steder, han kaldes husmand.
Det ene udelukker ikke det andet, så han kan sagtens have været husmand og arbejdsmand på samme tid.
Har du et fæste på huset/husmandsstedet, så du har en fornemmelse af, hvor stort det er ?
Det er min opfattelse, at folketællingernes oplysninger er, hvad borgeren selv har oplyst. Så enten har Rasmus kun nævnt arbejdsmand i 1890 eller også har skriveren valgt kun at notere arbejdsmand
@ Mike
Ja, det har du selvfølgelig ret i. Det havde jeg ikke lige tænkt på.
Nej, jeg har ikke kigget efter fæstet; men det kunne være, jeg skulle gøre det.
Vi er helt enige i opfattelsen af, hvordan folketællingerne nok blev til: de rummer det, borgerne selv oplyste, så selvom det er en dejlig kilde er den også temmelig usikker. Jeg giver dem altid kun troværdighedsniveau 1 (en funktion i Legacy). Der var måske lidt mere orden i dem i gammel tid, hvor det var præsten, der stod for folketællingerne.
Jeg er helt enig med dig i, at præsten hovedløst skriver af til konfirmationen, flere døde forældre i min slægt, er pludselig ikke længere døde ved deres barns konfirmation 😉
Det er interssant at registrere erhverv, og jeg fortryder bitterligt ikke at have gjort det.
@ Charlotte
Jeg er glad for at du er enig med det om afskrift ved konfirmationerne. Dine eksempler om de afdøde forældre er rigtig gode. Sådanne er jeg vist ikke selv i besiddelse af.
Det er også relativt nyt for mig selv at registrere de mange erhverv. Det gjorde jeg ikke før “Projekt oprydning”. Jeg samler op, efterhånden som jeg støder på dem, og det er aldrig for sent at begynde på det. Go ahead my friend.